METAL. IC4 tilbage på sporet MAGASINET SÅDAN BLIVER DIN EFTERLØN KASSETÆNKNING I FLYTTEFIRMAET ROBOT GØR KLAR TIL OPERATION

M E D L E M S M A G A S I N F O R D A N S K M E T A L # 1 2 0 1 2 METAL MAGASINET SÅDAN BLIVER DIN EFTERLØN VIRKSOMHEDSPRAKTIK: KASSETÆNKNING I FLYTTEFIRMAET NY TEKNIK: ROBOT GØR KLAR TIL OPERATION 190 MAND I SVING HOS DSB: IC4 tilbage på sporet Jobstafet Gear og grej Skærebrænderen Sundhed Dine penge

Indhold 20 Efterløn skal du blive eller ej Efterlønsordningen er ændret. Nu skal du beslutte dig for, om du vil have dit efterlønsbidrag udbetalt eller om du skal blive i ordningen og få gavn af de mange fordele. METAL MAGASINET Nyropsgade 38. 1780 København V Telefon: 3363 2000 E-mail: redaktionen@danskmetal.dk Web: danskmetal.dk/magasinet Udgiver: Dansk Metal Ansvarhavende chefredaktør: Anders Frederik Gjesing Redaktør: Allan Petersen Redaktion: Mette Rugaard, Kasper Hyllested, Anne Gooseman Hove, Mette Schmidt Rasmussen og Fie Toxverd Layout: Uffe Rosenfeldt 16 Kassetænkning i flyttefirmaet Den arbejdsløse klejnsmed Kent Pedersen blev sendt i virksomhedspraktik i flyttefirmaet Stjerneflyt. Det viste sig at være ren kassetænkning, og flyttemanden blæste på alle aftaler. Flyttefirmaet undersøges nu. 26 IC4-togene skal tilbage på skinnerne De 190 mand på DSB s værksteder i Århus knokler for at få Danmarks mest omdiskuterede transportmiddel tilbage på jernbaneskinnerne. De italienske tog har udfordret værkstedsarbejdernes faglighed det er spændende arbejde. Tryk: Aller Tryk A/S Annoncesalg pr. 1.1. 2012: DG Media Telefon 7027 1155. www.dgmedia.dk Levering: Henvendelser om levering af Metal Magasinet: PortoService på tlf. 9644 4540 eller metalmagasinet@portoservice.dk Oplag ifølge Dansk Oplagskontrol: 135.902. ISSN 1903-685X. ISSN (online) 1903-6876. Magasinet udkommer fire gange årligt. Udkommer næste gang: 2. maj 2012. Metal Magasinet som lydfil på danskmetal.dk Forside: Travlhed med IC4-togene på DSB s værksted i Århus. Foto: Thomas Yde 34 Robot gør klar til operation Som det første sted i verden har Gentofte Hospital fået en automatiseret sterilcentral, som holder orden på lageret og henter skalpeller og andet udstyr, når kirurgerne skal operere. 2 Metal Magasinet februar 2012

04 Det var jo alligevel en kvart million, de skyldte os. Tillidsrepræsentant Finn Andersen hos Arriva om selskabet, som forsøgte at slippe uden om en allerede aftalt lønstigning. 10 Guide: Tag en ekstra lærling. 24 Afrika-hjemmeside blev en øjenåbner for 4 unge. VINDUET: Af forbundsformand Thorkild E. Jensen Job er vigtigst 32 40 42 54 56 58 Danmarks bedste lærlinge samlet til dyst. Jobstafet: Han laver vores mønter. Dine penge: Tø eller frost på boligmarkedet. Gear og grej: Hvad byder 2012 på? Sundhed: Kom i form i det nye år. Ledigheden falder lidt i øjeblikket. Desværre skyldes det først og fremmest, at beskæftigelsen falder. I EU er det faktisk kun Irland, Spanien og Grækenland, som oplever større fald i beskæftigelsen end os. Derfor skal vi i Danmark gøre en særlig stor indsats for at komme tilbage i form. Regeringen har mange gode initiativer fx kickstarten med offentlige investeringer for milliarder men vi skal gå meget længere. Jobskabelse må og skal være vores vigtigste målsætning og den skal gennemsyre alle dele af regeringens politik. Det betyder bl.a., at: Laver alt fra færger og skonnerter til husbåde og sommerhuse. Regeringen har mange gode initiativer fx kickstarten med offentlige investeringer. Den kommende skattereform skal sænke skatten på almindelige lønindkomster og booste jobskabelsen i industrien ved at give mulighed for straksafskrivning af investeringer i nyt materiel. Den kommende energireform skal satse på nye energiformer som fx biobrændstoffer, hvor restprodukter fra landbruget omsættes til miljøvenligt brændsel til biler. Danske virksomheder har stor ekspertise på området, og vi har muligheden for at skabe tusindvis af job. De kommende trepartsforhandlinger skal bl.a. fokusere på at opkvalificere såvel ledige som beskæftigede, så den danske arbejdsstyrke har de kvalifikationer, virksomhederne har brug for. Især skal dagpengesystemet ikke fokusere på kontrol, men på at bringe folk videre. Og endelig skal det danske formandskab for EU sikre en europæisk jobpagt, hvor EU-landene forpligter sig til at skabe job. At skabe job er ikke nemt, men det er den bedste og hurtigste vej ud af krisen. Og når først vi skaber job, skaber vi også muligheder for mennesker og for samfund. Metal Magasinet februar 2012 3

Arriva på afveje Da mekanikerne hos Arriva i 2010 gik til lønforhandlinger, lød tilbuddet, at de kunne forhandle om de 1,10 kroner, som de allerede havde fået gennem overenskomsten. 1,10 kroner eller slet ingenting. Sådan lød tilbuddet fra Arriva Skandinavien A/S, da fællestillidsrepræsentanten for Ariva Øst Finn Andersen i 2010 gik til lønforhandlinger på vegne af virksomhedens mekanikere. I 10 år var lønforhandlingerne ellers forløbet uden de store problemer. Mekanikerne fik den lønstigning, de havde krav på ifølge overenskomsten, og bagefter forhandlede fællestillidsrepræsentanten for Ariva Øst et ekstra lokalt tillæg. Men det ændrede sig i marts 2010, da en ny mand satte sig i stolen på Arrivas side af forhandlingsbordet. Den nye forhandler var direktør for Arriva Vest, og han havde en anden holdning til lønreguleringen. Han mente nemlig ikke, der var plads til lønstigninger, men tilbød alligevel en stigning på 1,10 kroner i timen, hvilket svarede til den overenskomstmæssige stigning, som mekanikerne i forvejen havde krav på. Og det kom bag på Finn Andersen, som siden 1993 har været en af fællestillidsrepræsentanterne for de cirka 150 mekanikere i Arriva. Ifølge overenskomsten havde mekanikerne nemlig krav på både den generelle lønstigning på 1,10 kroner i timen og en lokal lønforhandling. Han mente, at stigningen var obligatorisk: Vores udgangspunkt var, at vi ikke forhandlede om det, som der stod i overenskomsten. Vi forhandlede ikke om de samme penge to gange, vi forhandlede om noget oveni. Det havde vi gjort de sidste 10 år, og det havde vi ret til. Men de påstod, at vi ikke havde ret til de penge, siger Finn Andersen. Det fik Arriva til at trække sit tilbud tilbage og sige, at mekanikerne ikke havde krav på nogen lønstigning overhovedet. Vi tolkede det lidt anderledes, for vi mente jo, at vi havde krav på stigningen, siger Finn Andersen og fortsætter: Jeg kiggede papirerne fra de sidste 10 år igennem, og så gik jeg direkte til Metal. Arriva skulle betale Dansk Metal og DI forhandlede i oktober 2011, og sagen endte med, at Arriva skulle efterbetale 1,10 kroner per arbejdstime i perioden fra marts 2010-2011 til de ansatte, der var omfattet af overenskomsten. Vi fik godt nok ikke den lokale forhandling, men vi fik den 1,10 kroner i timen, og det er jo alligevel en kvart million, de skyldte os, siger Finn Andersen. Efterfølgende er direktøren for Arriva Vest holdt op, og det har ifølge Finn Andersen igen givet ro. Ved lønforhandlingerne i 2011 fik mekanikerne i alt 3,90 kroner i lønstigning inklusive de 1,10 kroner fra sagen. Uenigheden omkring lønforhandlingerne i 2010 bunder i en forskellig opfattelse af, hvilken type Arrivas overenskomst er. DI mener, det er en minimallønsoverenskomst, mens Dansk Metal mener, der er tale om en normallønsoverenskomst. Uenigheden om overenskomsten forventes afklaret i de kommende overenskomstforhandlinger. Personalechef i Arriva Henning Nellemann har ikke haft noget at tilføje til sagen. Tekst: Fie Toxverd Foto: Jan Sommer Fællestillidsrepræsentant hos Arriva Øst Finn Andersen er vant til at forhandle løn på vegne af virksomhedens cirka 150 mekanikere. Alligevel kom det bag på ham, da Arriva tilbød ham at forhandle om en lønstigning, mekanikerne ifølge overenskomsten allerede havde krav på. 4 Metal Magasinet februar 2012

Lønforhandling I Danmark er der meget lidt lovgivning om løn, arbejdstid, pension, efteruddannelse og opsigelsesvilkår. Det er din overenskomst, som du får gennem Dansk Metal, der sikrer dig dine vilkår og rettigheder på jobbet. Hvad angår løn, kan overenskomsterne deles op i to hovedområder: Minimallønsområdet, hvor lønstigningerne forhandles på den enkelte virksomhed typisk mellem ledelsen og tillidsrepræsentanterne. Normallønsområdet, hvor lønnen i høj grad aftales direkte ved de centrale overenskomstforhandlinger. Minimallønsområdet er det mest udbredte og dækker ca. 85 procent af lønmodtagerne på LO/DA-området. Industriens Overenskomster, som lægger linjen for de øvrige aftaler, er en minimallønsoverenskomst. Her har man ret til én årlig lønforhandling på virksomheden. Selv om man er på normallønsover - enskomst kan man godt have ret til lønforhandling på virksomheden, hvis det er aftalt i den enkelte overenskomst eller der er lavet en lokalaftale om det. Metal Magasinet februar 2012 5

NYT & NOTER Metal samler familierne Metal i Superligaen I 2012 inviterer Dansk Metals regioner atter medlemmerne og deres familier til nogle hyggelige timer i forbindelse med de tilbagevendende Familietræf. Flere tusinde plejer at være med, når familierne samles en lørdag eller søndag med sjov og underholdning til fordelagtige priser. Du kan læse mere i næste nummer af Metal Magasinet eller gennem information fra din afdeling. Men sæt allerede kryds nu. Region Midtjylland, 12. og 13. maj i Djurs Sommerland Region Syddanmark, 2. og 3. juni i Legoland. Region Hovedstaden, 25. august på Bakken. Region Nordjylland, 1. juli i Fårup Sommerland. Region Sjælland, 19. august i BonBon-Land. Metal Bornholm har også et arrangement, hvor tid og sted dog ikke kendes endnu. I de kommende 2½ år kommer du til at se Dansk Metals logo, når du ser superligafodbold på stadion eller i tv. Metal har netop tegnet kontrakt om at blive en af hovedsponsorerne i Superligaen. Med hovedsponsoratet af superligaen ønsker vi at komme bredt ud og støtte en turnering, der dækker hele landet. Samtidig er sponsoratet en støtte til en holdsport, hvor det er fællesskabet, der skaber resultaterne. Superligaen falder dermed helt i tråd med de værdier, som vi lægger vægt på som faglig organisation, siger Dansk Metals formand Thorkild E. Jensen om sponsoratet. Vi skal bruge sponsoratet aktivt i forhold til at fastholde og rekruttere nye medlemmer. Vi skal sikre Dansk Metals synlighed også over for de lokale virksomheder, så det er os, de tager kontakt til, når de mangler nye kvalificerede medarbejdere. Sponsoratet skal således bruges i kontakten både til medlemmer, mulige medlemmer og virksomhederne, siger Thorkild E. Jensen. 1,3 milliarder Metal-medlemmer med Industriens Pension kan se frem til at få mange tusinde kroner ekstra ind på pensionskontoen. Industriens Pension har nemlig besluttet at gå over på markedsrente, og det betyder, at den fælles formue udbetales til alle medlemmerne. I alt bliver mere end 13 milliarder kroner flyttet ud på de enkelte opspareres konti. Beslutningen er truffet med opbakning fra Metal, forklarer næstformand Claus Jensen: For os handler det naturligvis om, hvordan vi sikrer Metal-medlemmerne den bedste pension. Vi er ikke i tvivl om, at løsningen med markedsrente er bedst, men tidspunktet skulle være rigtigt, og det er det nu, siger Claus Jensen. Han forklarer, at en anden årsag til beslutningen er, at mange medlemmer oplevede at komme i klemme, hvis de skiftede job: Nu får man hele sin opsparing med videre, og det er mere fair for medlemmer, der skifter til et job uden for industrien og derfor skal have deres opsparing hos os med over i en anden pensionsordning, forklarer Claus Jensen. Han glæder sig over, at Industriens Pension gang på gang bliver kåret til at være det bedste selskab til at forrente medlemmernes opsparinger og samtidig har meget lave omkostninger: 6 Metal Magasinet februar 2012

Hold da helt ferie med Metal Hvad skal du i sommerferien? Husk, at Metal i juli 2012 holder Familie- Ferie på Metalskolen nær Slangerup i Nordsjælland. På FamilieFerie er det familien og især børnene, som er i centrum, og hver dag arrangeres der udflugter og aktiviteter, så I kan holde den ferie, der er helt rigtig for jer. Lyder det som noget for dig og din familie, så skynd dig ind på www.metalskolen.dk, hvor du kan læse mere og tilmelde jer. Du kan også hente vores feriekatalog til din smartphone på billedet. NYT & NOTER Årets læreplads ligger i Esbjerg Belman Productions i Esbjerg blev lige inden jul kåret som årets læreplads. Hele seks lærlinge havde indstillet virksomheden, fordi den gør en ekstraordinær indsats for de unges uddannelse. Det er Danske Erhvervsskoler-Lederne, som står bag Årets læreplads, og i alt var 36 virksomheder indstillet til prisen. 7% Medlemmerne i PensionDanmarks pensionsordning fik i 2011 en rentetilskrivning på mellem 7 og 9,9 procent efter skat. Selskabet er rigtig godt tilfreds med resultatet, som oven i købet skal ses i lyset af et år med finansiel uro. Vær med i konkurrencen om MIAPRISEN Dysten om at vinde MIAPRISEN 2012 er i fuld gang. Det er ottende gang, Institut for Menneskerettigheder udskriver konkurrencen om MIAPRISEN, som er Danmarks virksomhedspris for mangfoldighed og lige muligheder i arbejdslivet. Fristen for at indstille virksomheder til MIA- PRISEN er den 1. marts 2012. Indstilling kan ske via hjemmesiden miapris.dk. Metal Magasinet i 2012 I år udkommer Metal Magasinet 4 gange. Du kan forvente at få det leveret de næste tre gange: 02. maj 05. september 12. december Hvis du oplever problemer med leveringen, kan du kontakte firmaet PortoService ved at maile til metalmagasinet@portoservice.dk eller ringe på 9644 4540. METAL M E D L E M S M A G A S I N F O R D A N S K M E T A L # 1 2 0 1 2 MAGASINET SÅDAN BLIVER DIN EFTERLØN VIRKSOMHEDSPRAKTIK: KASSETÆNKNING I FLYTTEFIRMAET NY TEKNIK: ROBOT GØR KLAR TIL OPERATION 190 MAND I SVING HOS DSB: IC4 tilbage på sporet Jobstafet Gear og grej Skærebrænderen Sundhed Dine penge Metal Magasinet februar 2012 7

NYT & NOTER Tag gratis på Arbejdermuseet Dansk Metals medlemmer kan komme gratis ind på Arbejdermuseet. Du skal blot medbringe dit medlemskort, så får du, din ægtefælle og op til tre børn gratis entre. På Børnenes Arbejdermuseum kan man lege i 1930'er lejligheden, opleve lokummerne i gården, arbejde som flaskesorterer eller bybud, sælge og købe varer i købmandsbutikken eller gå på fagforeningskontoret. Museet har også netop åbnet en særudstilling, der løber frem til 28. maj, hvor man kan opleve et udvalg af de mere end 10.000 politiske plakater, som findes i museets samling. Flere betaler pension for egen regning Flere og flere medlemmer af Industriens Pension vælger selv at betale et månedligt beløb til deres pension. Når indbetalinger til Industriens Pension stopper, er du automatisk dækket af forsikringerne i op til et år efter. Inden forsikringerne udløber, får du brev om at fortsætte pensionsordningen for egen regning. Som selvbetaler beholder du dine forsikringer ved kritisk sygdom, tabt erhvervsevne og dødsfald, selv om du ikke har et arbejde og derfor er med i en pensionsordning. Det koster typisk omkring 500 kr. om måneden at være selvbetaler. Efterlysning: Kronprins søges Maskinfabrikken Trio Nexø på Bornholm har taget utraditionelle metoder i brug i jagten på at finde en, som kan overtage virksomheden. Trio Nexø har nemlig indrykket en annonce i de lokale aviser med overskriften Kronprins søges. Formanden for Metal Bornholm, Klaus Holm, opfordrer dog folk fra hele landet til at søge, hvis de er interesserede. HJEM TIL DIN HISTORIE Rømersgade 22 1362 København K Åbent alle dage 10-16 Læretid Læretid er en ny roman af Peder Frederik Jensen. Romanen handler om en ung mand fra København, som får læreplads hos en bådebygger i Kalundborg. Historien bygger på forfatterens egen tid som bådebygger. Metalformand ny S-leder i Sverige Det bliver formanden for Metals svenske søsterorganisation IF Metall Stefan Löfven der overtager ledelsen af Socialdemokraterna i Sverige. Stefan Löfven er 54 år og uddannet svejser. Han blev faglig aktiv allerede i begyndelsen af 1980'erne, og han har siden varetaget flere poster i IF Metall, inden han blev forbundsformand i 2005. Stefan Löfven er ifølge Dansk Metals forbundsformand Thorkild E. Jensen en meget dygtig og arbejdsom mand. Det er første gang, de svenske Socialdemokraterna henter en formand inden for fagbevægelsens rækker. 8 Metal Magasinet februar 2012

Vil sætte penge i Danmark Det er en myte, at danske industrivirksomheder ikke er attraktive at investere i. Udenlandske investeringer i dansk industri er nemlig fordoblet til nu 144 milliarder kroner årligt over de senere år. Det viser ny analyse fra Dansk Metal. Danske industrivirksomheder er dermed meget attraktive, når udenlandske virksomheder og investorer leder efter nye steder at placere kapital. Cheføkonom Allan Lyngsø Madsen fra Dansk Metal ser det som en kæmpesucces: Det afliver myten om, at de udenlandske virksomheder bliver skræmt væk fra Danmark af høje skatter og lønninger, siger han og fortsætter: Investeringerne er vigtige for den danske økonomi, vækst og velfærd, og de seneste år er de indgående investeringer i industrien øget pænt. Allan Lyngsø Madsen peger på, at det især er industri og produktion, der er dygtige til at tiltrække investeringer, mens brancher, som er rettet mod salg på hjemmemarkedet, har problemer med at tiltrække udenlandsk kapital. NYT & NOTER OK 2012 Omkring 600.000 danske lønmodtagere og herunder en række af Metals medlemmer skal have fornyet deres overenskomster her i begyndelsen af 2012. Overenskomstforhandlingerne på industriens område gik i gang den 4. januar. Det er Industriens Overenskomster, som lægger linjen for de øvrige områder, og her er Dansk Metals formand Thorkild E. Jensen den ene af lønmodtagernes to topforhandlere som CO-industri-formand. Da Metal Magasinet blev sendt til tryk den 2. februar, lå der endnu ikke forlig. Men du kan følge forhandlingerne og se resultaterne, når de foreligger, på danskmetal.dk. Tilmeld dig også nyhedsbrevet for at holde dig opdateret: danskmetal.dk/nyhedsbrev Den praktiske Lederuddannelse En overbygning på alle håndværkerog teknikeruddannelser, der kvalificerer dig til funktioner som mellemleder og selvstændig inden for håndværk, service og industri. Kontakt Anne Holm Nielsen tlf. 2545 3036 for yderligere information. Læs mere på www.tec.dk/kurser www.ef.dk Teknisk Erhvervsskole Center

Kom godt i gang Har I overvejet at tage en (ekstra) lærling? Der er mange fordele ved at lave en praktikplads og tage en lærling ind i virksomheden. 10.000 unge mangler i øjeblikket en praktikplads for at komme videre i deres erhvervsuddannelse. Det viser de nyeste tal for praktikpladssituationen. Mange flere virksomheder kan være med til at løfte vores fælles uddannelsesansvar, og på jeres virksomhed kan I være med til at sikre fremtidens arbejdskraft. Metal Magasinet bringer her en guide til, hvordan I kommer i gang med at have lærlinge, og hvordan I sikrer et godt forløb. Læs også om to gode eksempler på de næste sider. Tekst: Fie Toxverd Sådan får I et godt praktikforløb For at I og lærlingen får et fornuftigt praktikforløb er det godt at vide, hvad der kendetegner den gode praktikplads. 1 Både I og lærlingen skal aktivt vælge hinanden, så I begge føler, I har fundet det rigtige match. 2 Tal løbende i praktikperioden med lærlingen om jeres forventninger til hinanden. 3 Det er vigtigt, at de, som er ansvarlige for den daglige oplæring, kender lærlingens evner og kan tilpasse arbejdsopgavernes sværhedsgrad ud fra dem. Her kan uddannelsesbogen hjælpe med overblik. 4 Lærlingen skal deltage aktivt i jeres arbejdsprocesser, så han kan se dygtige medarbejdere i arbejde og få forklaret, hvorfor I gør tingene sådan. Og lærlingen skal have klare tilbagemeldinger og anerkendelse for det, han gør. 5 Sørg for, at lærlingen har mulighed for at skabe samarbejdsforhold med virksomhedens andre medarbejdere. 6 Tag sociale problemer alvorligt. Det er godt, hvis lærlingen er tilknyttet en fagligt dygtig person, som lærlingen også kan tale med om andet end arbejde for eksempel personlige forhold og samarbejdet med kollegerne. 7 Lærlinge er tit glade for at få besøg af mester, når de er på skole. Sådan viser mester, at han er interesseret i lærlingens udvikling. 8 Det er godt for praktikforløbet, hvis lærlingen kan bruge den praktiske viden fra praktikken til at forstå den teoretiske viden på skolen. Derfor er det en god idé, at I holder jer opdateret på, hvad der sker på skolen ved hjælp af uddannelsesbogen og besøg på skolen. Kilder: - www.praktikpladsen.dk - Undervisningsministeriets håndbog Den gode praktikplads fuldførelse, fastholdelse og frafald i erhvervsuddannelserne. Her kan du få hjælp I kan se oversigter over faglige udvalg og erhvervsskoler på www.praktikpladsen.dk. På www.uvm.dk kan I finde uddannelsesaftaleblanketten og andre dokumenter. 10 Metal Magasinet februar 2012

med lærlinge Sådan bliver I godkendt Et fagligt udvalg, med repræsentanter fra både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden, skal godkende jeres virksomhed. Udvalget undersøger, om I har de maskiner og faciliteter, medarbejdere og virksomhedskultur, som sikrer et godt læreforløb. Hvis det faglige udvalg kender jeres virksomhed kan en opringning, et brev eller en e-mail måske være nok. Sådan finder I en lærling I kan sætte en annonce i lokalavisen, hænge et opslag op på erhvervsskolen eller rekruttere via netværk. I kan også søge efter jeres kommende lærling på praktikpladsen.dk. Mange erhvervsskoler underviser deres elever i at finde praktikpladser på den hjemmeside. Har I nogle specifikke ønsker til lærlingens kompetencer, kan I kontakte en erhvervsskole, som måske kan hjælpe jer, fordi den kender sine elever godt. Få styr på uddannelsesaftale og uddannelsesplan I kan starte en praktik ved at lave en uddannelsesaftale med lærlingen på hele forløbet for eksempel fire år. Eller også kan eleven starte på et grundforløb, der som udgangspunkt er 20 uger, og så kan I bagefter lave en aftale for de sidste 3½ år. Uddannelsesaftalen er en kontrakt mellem jer. Og så skal I lave en uddannelsesplan, som beskriver, hvordan lærlingens uddannelse går, hvad den indeholder og skal føre frem til. Metal Magasinet februar 2012 11

Sammenhold, struktur Hos DS SM Hjordkær har de 27 lærlinge et godt sammenhold. De spiser frokost sammen, arrangerer bowlingaftener og taler om problemerne, hvis der opstår nogen. Dén der har jeg været med til at lave, siger Kevin Iversen og peger over mod en stor, orange kran. Jeg arbejdede på den en måneds tid op til jul, hvor jeg blandt andet fik lov til at lave nogle smådele og svejse. Det var rigtig spændende, forklarer Kevin, mens han går over mod Hal E - tydeligt mere optaget af at fortælle, end om det næste skridt sættes på de våde, tilgrusede fliser eller i en brun vandpyt. Kevin Iversen er lærling hos DS SM Hjordkær i Rødekro, som blandt andet fremstiller og monterer store, komplekse stålkonstruktioner til energi- og byggesektoren. Han er lærlingetalsmand for virksomhedens 27 lærlinge og har halvandet år tilbage af sin læretid. Mere struktur i praktikforløbene For at komme i lære hos DS SM Hjordkær skal eleverne lave en ansøgning. Når vi får deres ansøgning, kigger vi primært på karaktererne. Men til samtalen spørger vi også til, hvordan de har det med at stå tidligt op om morgenen, siger værkfører Frank Edemann. Han var selv lærling hos DS SM Hjordkær for 30 år siden. Siden da er antallet af lær- 12 Metal Magasinet februar 2012

og stål linge i virksomheden steget markant. Men det er ikke det eneste, som har ændret sig: Der er kommet mere styr på lærlingeforløbene og mere struktur over processen for eksempel i forhold til uddannelsesplanerne, siger Frank. Derudover tager Frank og produktionschefen altid ud og besøger lærlingene, når de er på skole. Til sommer og nytår bliver der hængt en turnusplan op, så lærlingene kan se, hvilke afdelinger de skal være i det næste halve år. Det er noget, de går meget op i. De to lærlinge Kristian Binger og Kevin Iversen er glade for deres praktikplads hos DS SM Hjordkær. Der er struktur i deres forløb, og de i alt 27 lærlinge har et godt sammenhold. Det er helt klart fedest at svejse, så det er den afdeling, man helst vil hen i. Men jeg har også lige prøvet at sidde ved computeren i serviceafdelingen, siger Kevin. Gennem deres forløb skal lærlingene prøve kræfter med både serviceafdelingen, svejsning og montage. Nogle gange får de også lov til at tage med ud på montagepladserne, og det er en stor oplevelse. Tog tre lærlinge mere ind Til at begynde med observerer lærlingene, inden de selv får lov til at prøve kræfter med arbejdsopgaverne. Lærlingene har blandt andet været med til at lave Den Flydende Scene i København og taget til Operahuset. Og den der har jeg hjulpet til med at lave, siger en anden lærling Kristian Binger og nikker over mod et 180 tons tungt spil. Kristian har været hos DS SM Hjordkær i et år. Før var han lærling i et smedefirma, men det lukkede, og DS SM Hjordkær gik med til at tage Kristian Binger og to andre af smedefirmaets lærlinge i lære. Der er mere styr på det her, og man får lov til at lave flere forskellige ting, siger Kristian. Han håber, han kan få lov til at blive, når han er udlært til sommer. Og det er Frank Edemann ikke afvisende overfor. Vi har faktisk beholdt de sidste par lærlinge, efter de blev udlært. Hvis de altså kan opføre sig ordentligt, siger Frank og sender et indforstået smil til Kristian. Frank har tidligere oplevet, at nogle lærlinge fik problemer med stoffer. Vi prøvede at hjælpe dem ved at hente dem og sørge for, at de mødte på arbejde. Vi talte også med deres forældre, men de fleste af dem havde ingen opbakning hjemmefra, og så er det svært, siger Frank og fortsætter: Vi forsøgte i omkring tre måneder, men til sidst måtte vi give op. Fælles frokost og bowling De 27 lærlinge har deres eget bord i kantinen, hvor de spiser frokost sammen hver Der er mere styr på det her, og man får lov til at lave flere forskellige ting. dag. Ofte går de sammen fra kantinen, lidt før pausen slutter, så de lige kan nå at ryge en cigaret og få snakket sammen. Vi har en god omgangstone, og alle kan snakke med alle. Der er et rigtig godt sammenhold mellem os, siger Kevin, som også har været med til at arrangere bowlingaften og julefrokost kun for lærlingene. Hvis en lærling skulle få et problem, kan han altid komme til talsmanden Kevin. Så kan han tage det op på lærlingemødet, hvor også Frank, produktionschefen og tillidsrepræsentanten deltager i den første del af mødet. Her taler de om økonomi, nye ordrer, og hvilke opgaver de skal lave. Derefter er ordet frit. Det fungerer rigtig godt, siger Kevin, inden han og Kristian sætter kurs mod kantinen og den fælles frokost. Tekst: Fie Toxverd Foto: Lene Esthave PRAKTIKPLADSPRISEN DS SM Hjordkær vandt i september 2011 PraktikPladsPrisen for at udvise et socialt ansvar ud over det sædvanlige. Det var især virksomhedens indsats for at samle lærlinge op, som ellers ikke ville have fået en læreplads, som imponerede dommerne i priskomitéen, sagde Aabenraas borgmester Tove Larsen ved overrækkelse af prisen. PraktikPladsPrisen er stiftet af Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond (IUS), og den gives til personer, virksomheder eller skoler, som har gjort en ekstra positiv indsats for at fremme praktikpladssituationen. Kilde: www.industriensuddannelser.dk Metal Magasinet februar 2012 13

14 Metal Magasinet februar 2012 Mike Petersen (tv.) og Mads Larsen (th.) er lærlinge hos Lykkegaard A/S. De er ved at indstille kløer til en bestemt diameter. Denne drejebænk er Danmarks største horisontale drejebænk som kan dreje emner op til 4,2 meter i diameter og 11 meter i længden.

Karakter frem for karakterer Dialog og respekt. Det er afgørende for et godt lærlingeforløb, mener direktør Karsten Lykkegaard fra Lykkegaard A/S. Han sørger også for at holde lærlingene til ilden ved at udfordre dem fagligt. Mads Larsen har netop bakset med at få en motorstol til en pumpe op på en sækkevogn. Den skinnende sølvring på hans venstre ringfinger står i skarp kontrast til de sorte hænder, der vidner om, at han ikke er bange for at tage fat. Mads er lærling hos Lykkegaard A/S, hvor de cirka 20 ansatte producerer propel- og sneglepumper. Mads er den ældste lærling og er udlært til oktober. Det er dejligt at være her, og man bliver udfordret, siger Mads. Mike Petersen, som også er lærling, supplerer: Man starter fra bunden, og så får man efterhånden flere opgaver, som passer til ens niveau. Jeg har lært en masse her, siger Mike. Hans arbejde består primært i at dreje stumper til pumperne, slibe og svejse. De er fire lærlinge, og forløbene er tilrettelagt, så der starter en lærling hvert år. Det har en god opdragende effekt. Det giver et fastlagt hierarki, og så har de forskellige ansvarsområder, siger direktør Karsten Lykkegaard. Taler åbent om problemer Eleverne behøver ikke lave en praktikansøgning til Karsten Lykkegaard. I stedet kommer de forbi og banker på døren, og Sammen med direktør Karsten Lykkegaard kigger lærlingene Mike, Joachim og Mads på en propel støbt i Dublexmateriale. så tager Karsten en snak med dem. Deres karakterer er heller ikke så afgørende: Jeg ser på, hvordan de ser ud, når de kommer ind ad døren, siger Karsten, som ikke gider en provokerende attitude eller svaren igen. Og netop filosofien med at tage en snak om tingene går igen i Karstens måde at håndtere lærlingeforløb. Man har næsten aldrig et forløb, uden at eller andet går i hårdknude. Derfor er det vigtigt, at man sætter sig ned og tager en snak om det, hvis der opstår udfordringer eller problemer, som skal løses, siger Karsten. Han nævner et eksempel med en lærling, som kom til ham, fordi lærlingen havde ondt i Jeg ser på, hvordan de ser ud, når de kommer ind af døren. armene. Karsten valgte at sende ham til en specialist for at få armene undersøgt, og de venter nu på at få en tid. Tekst: Fie Toxverd Foto: Alex Tran Metal Magasinet februar 2012 15

Kassetænk Det var på denne rasteplads uden for Hobro, Kent Pedersen skulle møde på sin første arbejdsdag. Han fik ingen instruktion, før han blev kastet ud i sin første flytning. Og han nåede heller ikke at møde sin arbejdsgiver: Et par dage før jeg startede, ringede han og sagde, at jeg ville blive samlet op på rastepladsen kl. 8, fortæller den arbejdsløse klejnsmed. 16 Metal Magasinet februar 2012

ning i flyttefirma Den arbejdsløse klejnsmed Kent Pedersen blev sendt i virksomhedspraktik i firmaet Stjerneflyt, som udførte sin helt egen form for kassetænkning: Indehaveren gik efter gratis arbejdskraft og lod de ansatte arbejde op til 19 timer om dagen. Efter blot tre dage havde Kent Pedersen fået nok. På papiret så det sådan set fornuftigt ud, da den arbejdsløse klejnsmed Kent Pedersen i december sidste år blev sendt i virksomhedspraktik. I fire uger skulle han være flyttemand i firmaet Stjerneflyt. Men det var kun på papiret. Efter mindre end en uge havde den 43-årige metalarbejder fra Hobro fået nok. Han kontaktede Dansk Metals Himmerlandsafdeling, og det stod ret hurtigt klart, at Kent Pedersen var blevet stjernesnydt. Han reagerede først og fremmest, fordi der var noget helt galt med arbejdstiderne. Ifølge den underskrevne aftale mellem Stjerneflyt og Mariagerfjord Kommunes jobcenter skulle han arbejde 37,5 timer om ugen i tidsrummet kl. 8-16, men i løbet af fire dage, hvor den ene var en fridag, nåede han op på 40,5 timer. Mens han var i sving i 14 timer på sin første arbejdsdag 6. december en flytning fra Amager til Jylland rundede han 19 timer på sin sidste dag. Da jeg kørte hjem den morgen, var jeg lige ved at falde i søvn i bilen, fortæller Kent Pedersen. Gratis arbejdskraft Ud fra Kent Pedersens oplysninger fik Metals afdelingskasserer Poul Bang Jensen en mistanke om, at arbejdsgiveren ydermere hyrede sine flyttemænd i strid med alle regler. > > > CHEFEN FOR JOBCENTRET: Vi skal være mere varsomme Da Metal Himmerland henvendte sig med Kent Pedersens sag til det kommunale jobcenter, blev der straks taget kontakt til Stjerneflyts indehaver. Han troede ikke, han havde gjort noget ulovligt, men sådan ser Mariagerfjords jobcenterchef Lene Andersen ikke på det. Som forløbet er beskrevet, er det åbenlyst ulovligt, siger hun. Aftalen om Kent Pedersens virksomhedspraktik blev formidlet gennem ISS, der som anden aktør bistår kommunen og jobcentret. Lene Andersen mener ikke, at hverken ISS eller jobcentret har fejlet, fordi troog love-erklæringen fra Stjerneflyt på papiret levede op til reglerne. Det er dog blevet indskærpet, at medarbejderne skal kontrollere enkeltmandsfirmaer bedre. A-KASSEN: Reglerne skal ændres Vi kan ikke forhindre, at brodne kar og svage sjæle misbruger systemet. Men vi kan gøre det sværere for dem. Sagen viser også, at jobcentrene ikke kan sikre, at lovens krav er opfyldt. Det vil vi gerne hjælpe med. Det siger Torben Poulsen, leder af Dansk Metals a-kasse, som foreslår en lovændring. Aftaler om løntilskud og virksomhedspraktik skal godkendes af tillidsrepræsentanten. Og hvis der som i tilfældet med enkeltmandsvirksomheder ikke er nogen tillidsrepræsentant, skal den faglige organisation inddrages, siger Torben Poulsen. Dansk Metal opfordrer sine medlemmer til at henvende sig i deres Metalafdeling, når de skal i virksomhedspraktik eller lignende, for at sikre sig, at alt er i orden. 17

FLYTTEMANDEN: Os med det gode humør Selv om de aldrig mødtes, husker Allan Nielsen indehaver af enkeltmandsfirmaet Stjerneflyt udmærket Kent Pedersen og hans meget kortvarige tilknytning til firmaet. Allerede første dag ringede drengene til mig, fordi de var trætte af ham. Han sad i bilen og brokkede sig bl.a. over arbejdstiderne. Men i vores branche er der lange dage og korte dage. Man kan ikke bare holde fyraften midt i en flytning. Der var vist også en dag, hvor han ikke dukkede op. Sådan noget pis gider jeg ikke, siger Allan Nielsen. Hvorfor fremgår det så af aftalen mellem dig og jobcentret, at han skulle arbejde i tidsrummet 8-16? Står der det? Det kan jeg ikke huske Bor på gågaden i Viborg De seneste år har Stjerneflyt været opløst og gendannet på forskellige adresser og under forskellige indehavere. Allan Nielsen har stået som ejer siden sidste forår, og han reklamerer med, at man har afdelinger flere steder i Jylland. Disse afdelinger matcher navnene på de tidligere indehavere. Allan Nielsen, der markedsfører sit firma under mottoet os med det gode humør, er ikke særlig villig til at drøfte sit firma med Metal Magasinet. Han nøjes med at fortælle, at han hver uge sender drengene et skema over ugens opgaver. Jeg kan forstå, at du i flere omgange har benyttet medarbejdere, der ligesom Kent Pedersen var i virksomhedspraktik eller i job med løntilskud. Er det rigtigt? Det har jeg ingen kommentarer til. Jamen, det er da nemt at sige ja eller nej? Ved du hvad. Jeg har flere firmaer, og nu gider jeg ikke snakke mere med dig. Jeg er ved at flytte Et enkeltmandsfirma som Stjerneflyt må kun have én medarbejder i praktik eller i job med løntilskud, men Kent Pedersen nåede ifølge sine egne oplysninger at arbejde sammen med en førtidspensionist fra Randers og to kontanthjælpsmodtagere. Den ene af dem havde adresse i Favrskov Kommune og var ansat i job med løntilskud. Her skal arbejdsgiveren kun betale forskellen mellem overenskomstlønnen og et tilskud på cirka 70. kr. pr. time, som staten betaler. Den anden var fra Det tyder på, at indehaveren bevidst har spekuleret i at ansætte nærmest gratis arbejdskraft. Viborg Kommune og var ligesom Kent Pedersen i fire ugers virksomhedspraktik. Her er praktikanten ansat på kontanthjælp eller dagpenge, så det koster ikke arbejdsgiveren noget. Det tyder på, at indehaveren bevidst har spekuleret i at ansætte nærmest gratis arbejdskraft. Og det er ikke blevet opdaget, fordi han har indgået aftaler med forskellige kommuner, siger Poul Bang Jensen, Metal Himmerland. Metal Magasinet har ikke haft held til at identificere Kent Pedersens tre kolleger og deres baggrund for at arbejde for Stjerneflyt. Men den beskrevne praksis forekommer sandsynlig, idet firmaet ifølge dokumenter Metal Himmerland har fået udleveret i sagen allerede i august sidste år havde to kontanthjælpsmodtagere fra henholdsvis Randers og Viborg i virksomhedspraktik. Metal vil have redegørelse Poul Bang Jensen, Metal Himmerland, er ikke i tvivl: Som vi ser sagen, er der tale om misbrug, som kan være strafbart. I første omgang kontakter vi jobcentre og beskæftigelsesråd i de kommuner, som Stjerneflyt har samarbejdet med, for at få en grundig redegørelse. Når vi har et samlet overblik, må vi sammen med de relevante myndigheder og Dansk Metal vurdere, om der er grundlag for en politianmeldelse, siger afdelingskassereren. Tekst: Morten Bruun Foto: Michael Bo Rasmussen 18 Metal Magasinet december 2011

FRA METAL A-KASSE FRA METAL A-KASSE FRA METAL A-KASSE FRA METAL A-KASSE FRA METAL A U-vending Foretag u-vending, når det er muligt. Sådan lyder det, hvis du har en GPS i din bil og er kommet lidt for langt på afveje. Samme opfordring vil jeg gerne give til det danske arbejdsmarked. For her er der nemlig akut behov for en u-vending en u- vending, hvor u et står for uddannelse. Skuer vi lidt ud i fremtiden, kan vi se, at vi vil blive stadigt færre på arbejdsmarkedet og stadigt flere udenfor. Og vi kan også se, at de mennesker, der trods alt vil være på arbejdsmarkedet, samlet set ikke har de kvalifikationer, der skal til for at sikre Danmark en førerposition i den benhårde, internationale konkurrence om ordrer og arbejdspladser. Derfor skal vi foretage et brat sporskifte allerede nu. Vi skal sikre, at færre ryger for tidligt ud af arbejdsmarkedet eller aldrig rigtig kommer ind. Og vi skal sikre, at vi får uddannet danskerne mere og bedre. Set fra min stol i Metal A-kasse betyder det med uddannelse først og fremmest tre ting: Arbejdsgiverne skal lægge langt større vægt på, at deres medarbejdere uddanner sig. Det er jo deres egne virksomheders konkurrenceevne, det handler om. Politikerne skal give bedre muligheder for at voksne danskere kan efter- og videreuddanne sig både ledige og beskæftigede. Det er nu, mens ledigheden er høj, at vi har tiden til det. Derfor bør det fx ikke tælle med i dagpengeperioden, når ledige deltager i målrettet uddannelse. Og endelig skal lønmodtagerne være bedre til at bruge de muligheder, de har. Uddannelse er nødvendigt for at følge med og øge sine jobmuligheder. Det er derfor, vi har kæmpet så hårdt for at få så mange og gode uddannelsesmuligheder ind i overenskomsterne som muligt. For i Danmark kan vi ikke leve af at tale om, at vi skal være dygtigere. Vi er også nødt til rent faktisk at blive det. Torben Poulsen Hovedkasserer Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasses delegeretmøde Metal A-kasse indkalder til delegeretmøde der afholdes onsdag den 12. september 2012 kl. 09.00 i Aalborg Kultur & Kongres Center i Aalborg. Delegeretmødet sammensættes i overensstemmelse med a-kassens vedtægt. Delegeretmødets dagsorden er foreløbig fastsat som følger: 1. Delegeretmødets konstituering 2. Beretning 3. Regnskaber 4. Forslag 5. Valg af formand, næstformand og hovedkasserer Forslag til behandling under punkt 4 skal af de delegerede indsendes senest mandag den 21. maj 2012: Metal A-kasse, Hovedbestyrelsen, Nyropsgade 38, 1780 København V. 6. Valg af revisorer 7. Fastsættelse af næste delegeretmøde 8. Eventuelt Forlænget dagpengeret Den tidligere regerings Genopretningspakke betød en halvering af dagpengeperioden for de ledige fra 4 til 2 år. Den nye regering har imidlertid sikret en forlængelse af dagpengeretten for de ledige, som ellers ville miste deres dagpenge fra 2. juli i år og resten af året. De får forlænget deres dagpengeperiode i op til 26 uger. Hvis du fik forkortet din dagpengeret den 5. juli 2010, kan du få forlænget dagpengeperioden med det antal uger, som forkortelsen udgjorde. Du kan dog ikke få forlænget perioden med mere end 26 uger, så den samlede dagpengeperiode ikke overstiger 4 år. Metal A-kasse informerer hver enkelt, der bliver berørt. Det sker i løbet af sommeren og inden uge 27 og bliver ud fra de oplysninger, som er kendt af a-kassen. Metal Magasinet februar 2012 19

Ændring af din efterløns- Efterløns- og folkepensions - alderen er blevet ændret. Og nu skal du tage stilling til, om du vil bevare muligheden for at gå på efterløn eller om du satser på at kunne blive på arbejdsmarkedet, til du kan gå på folkepension, og få dit efterlønsbidrag udbetalt i år. Den tidligere regerings tilbagetrækningsreform er nu blevet til lov. Reformen har betydning for din efterløn, men ændrer også på, hvornår du kan gå på folkepension, hvis du er født efter 1. januar 1954. Lovændringen betyder blandt andet, at du nu skal tage stilling til, om du vil bevare muligheden for at gå på efterløn, eller om du vil have udbetalt det, du har betalt i bidrag til ordningen, men samtidig definitivt vinke farvel til muligheden for at gå på efterløn. Hovedpunkterne i reformen For alle der ikke er fyldt 60 år: Mulighed for at få udbetalt efterlønsbidraget. Hvis du er født 1. januar 1954 eller senere desuden: Efterløns- og pensionsalderen bliver gradvist sat op til henholdsvis 64 og 67 år. Efterlønsperioden nedtrappes fra 5 til 3 år. Alderen for at kunne få et seniorjob øges i takt med stigningen i efterløns - alderen. Hvis du er født 1. januar 1956 eller senere desuden: Pensionsmodregningen bliver hævet. Optjening af skattefri præmie bliver ændret. Når reformen er fuldt indfaset er efterlønssatsen op til 100 pct. fra dag ét. Metal A-kasse sender brev ud til alle i slutningen af februar, som er tilmeldt efterlønsordningen, hvor det fremgår, hvor mange penge man kan få udbetalt, og hvilke muligheder man har. På disse sider kan du desuden læse om ændringerne, så du kan begynde at overveje din situation. 20 Metal Magasinet februar 2012

og folkepensionsalder Hvis du overvejer at få udbetalt dit efterlønsbidrag Udbetaling af efterlønsbidrag Det efterlønsbidrag, som du har indbetalt indtil den 15. maj 2011, kan du få udbetalt skattefrit. Det bidrag, du har betalt efter 15. maj 2011, bliver belagt med en afgift på 30 procent. Hvis du vil have udbetalt dit efterlønsbidrag, skal du søge om det mellem den 2. april 2012 og den 1. oktober 2012. Du må endnu ikke være fyldt 60 år, når du beder om at få udbetalt dit efterlønsbidrag. Du får brev om din mulighed for udbetaling af efterlønsbidrag i slutningen af februar. Det går du glip af Når du overvejer, om du vil have udbetalt dit efterlønsbidrag, skal du tage i betragtning, hvad du samtidig giver afkald på. Du mister muligheden for at: gå på efterløn optjene den skattefri præmie på op til 147.516 kr. få et seniorjob få fleksydelse Hvis du vælger at få udbetalt efterlønsbidraget, kan du ikke fortryde og komme tilbage i ordningen. Kan det betale sig? Når du skal til at træffe din beslutning om at bevare muligheden for at få efterløn eller få pengene udbetalt, skal du stille dig selv to vigtige spørgsmål: 1. Er jeg overbevist om, at jeg har helbred og overskud til at arbejde, indtil jeg er 65 eller måske endda 69 år? 2. Er jeg sikker på, at jeg ikke mister mit arbejde i årene op til efterlønsalderen? Jo mere usikker du er på svaret på disse to spørgsmål, jo mere taler for at blive i efterlønsordningen. Selv om du ikke regner med at gøre brug af efterlønnen, kan det stadig være en god forretning for dig at blive i ordningen. Du optjener nemlig en skattefri præmie på op til 147.516 kroner (2012- niveau), hvis du bliver i efterlønsordningen og fortsætter med at arbejde indtil folkepensionsalderen. Få mere at vide Du får et brev fra Metal A-kasse i løbet af februar, om størrelsen på det beløb du kan få udbetalt og hvordan du skal forholde dig. Dansk Metal har lavet en pjece om skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og en om ændringerne i efterlønsordningen. Find dem på danskmetal.dk Flere af Metals lokale afdelinger holder informationsmøder om emnet. Kontakt din afdeling for at høre nærmere eller kig på dens hjemmeside. Har du spørgsmål i øvrigt, så kontakt din Metalafdeling. Metal Magasinet februar 2012 21

Sådan bliver reglerne for Skattefri præmie Med den skattefri præmie på op til 147.516 kroner vil der være en større eller mindre gevinst ved at fortsætte i efterlønsordningen. I et skema på danskmetal.dk kan du se, hvad din gevinst i form af den skattefri præmie er ved at blive i efterlønsordningen og fortsætte med at arbejde til folkepensionsalderen. Tabellen er vejledende du kan se nøjagtigt, hvad du selv har indbetalt til efterlønnen i det brev, du modtager fra Metal A-kasse i februar. Optjeningen af den skattefri præmie sker efter nedenstående model: Født Optjening af skattefri præmie 1.1. 1954 31.12. 1955 Du skal arbejde i mindst 2 år fra du har fået dit efterlønsbevis. Og i de 2 år skal du have haft 3.120 timers arbejde. Herefter optjener du en portion af den skattefri præmie (12.293 kroner, 2012- niveau) for hver gang du har haft 481 timers arbejde. 1.1. 1956 30.6. 1956 1½ års arbejde efter udstedelse af efterlønsbevis med 2.340 timers arbejde. Optjeningen stopper samtidig med, at du går på efterløn, hvis du gør det inden for de første 2 år, og inden du har haft 3.120 arbejdstimer. 1.7. 1956 31.12. 1958 1 års arbejde efter udstedelse af efterlønsbevis med 1.560 timers arbejde. Optjeningen stopper samtidig med, at du går på efterløn, hvis du gør det inden for de første 2 år, og inden du har haft 3.120 arbejdstimer. 1.1. 1959 30.6. 1959 ½ års arbejde efter udstedelse af efterlønsbevis med 780 timers arbejde. Optjeningen stopper samtidig med, at du går på efterløn, hvis du gør det inden for de første 2 år, og inden du har haft 3.120 arbejdstimer. 1.7. 1959 og senere Du optjener skattefri præmie fra første dag, hvor du har fået dit efterlønsbevis. Optjeningen stopper samtidig med, at du går på efterløn, hvis du gør det inden for de første 2 år, og inden du har haft 3.120 arbejdstimer. Efterløns- og folkepensionsalder Hvis du er født før den 1. januar 1954, sker der ikke noget med efterlønnen, som du kender den i dag. Hvis du er født den 1. januar 1954 eller senere, ændrer tidspunktet sig for, hvornår du kan gå på efterløn, hvor længe du kan få efterløn og din folkepensionsalder. * Dette er efterløns- og folkepensionsalderen, som folketinget forventes at vedtage i 2015 som følge af stigning i middellevetiden. Født Efterlønsalder Folkepensionsalder År på efterløn Før 1.1. 1954 60 65 5 1.1. 1954 30.06. 1954 60½ 65½ 5 1.7. 1954 31.12. 1954 61 66 5 1.1. 1955 30.06. 1955 61½ 66½ 5 1.7. 1955 31.12. 1955 62 67 5 1.1. 1956 30.06. 1956 62½ 67 4½ 1.7. 1956 31.12. 1958 63 67 4 1.1. 1959 30.06. 1959 63½ 67 3½ 1.7. 1959 31.12. 1962 64 67 3 1.1. 1963 31.12. 1966* 65 68 3 1967 -* 66 69 3 22 Metal Magasinet februar 2012

efterløn og folkepension Efterlønssatsen Efterlønssatserne er i 2012 pr. uge 100 pct. satsen: 3.940 kr. 91 pct. satsen: 3.585 kr. I skemaet her kan du se, hvilken sats der gælder: Husk, at du også har mulighed for at overføre dit indbetalte efterlønsbidrag til en pensionsopsparing. Denne mulighed eksisterer også efter den 1. oktober 2012. Født Før 1.1. 1956 Efterlønssats Maksimalt op til 100 pct. hvis du venter min. 2 år fra den dag, du har fået dit efterlønsbevis, og du i de 2 år har haft 3.120 timers arbejde og tjener mindst 20.610 kr. om måneden. Ellers får du maksimalt 91 pct. 1.1. 1956 30.6. 1956 Maksimalt op til 100 pct. hvis du venter 1½ år og har 2.340 timers arbejde i perioden. Ellers får du maksimalt 91 pct. 1.7. 1956 31.12. 1958 Maksimalt op til 100 pct. hvis du venter 1 år og har 1.560 timers arbejde i perioden. Ellers får du maksimalt 91 pct. 1.1. 1959 30.6. 1959 Maksimalt op til 100 pct. hvis du venter ½ år og har 780 timers arbejde i perioden. Ellers får du maksimalt 91 pct. 1.7. 1959 og senere Maksimalt op til 100 pct. Fradrag for pension i efterlønnen Når du har pensionsopsparinger, sker der et fradrag i efterlønnen. Sådan er det i dag, og sådan vil det også være fremover. Er du født før den 1. januar 1956 bliver du ikke berørt af ændringerne i pensionsfradraget. Men hvis du er født den 1. januar 1956 eller senere vil dine pensioner i højere grad end tidligere blive trukket fra din efterløn. Efter de nye regler vil du hvis du er født 1. januar 1956 eller senere med en livsvarig årlig pension på omkring 320.000 kroner uanset om den kommer til udbetaling eller ej få så stort et fradrag, at du ikke kan få noget udbetalt i efterløn. Du har dog stadig ret til den skattefri præmie på 147.516 kroner (2012-niveau), hvis du bliver i efterlønsordningen og arbejder på fuld tid til folkepensionsalderen. På Dansk Metals hjemmeside kan du se eksempler på, hvilken indflydelse pensionen har på din efterløn. På pensionsinfo.dk kan du se, hvad du kan forvente at have i pensionsopsparing, når du skal på pension og selv regne på, hvilken betydning det har for din efterløn. Seniorjob Hvis du er blevet ledig og ryger ud af dagpengesystemet skal din kommune tilbyde dig et seniorjob, hvis du er tilmeldt efterlønsordningen og har mindre end 5 år tilbage, før du kan gå på efterløn. Seniorjobbet skal være på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Kan kommunen ikke tilbyde dig et seniorjob, skal de betale en ydelse til dig, som svarer til det, du skulle have haft i dagpenge. Fleksydelse Hvis du ikke har mulighed for at arbejde i samme omfang som tidligere på grund af sygdom eller en arbejdsskade, kan du få et fleksjob. Din arbejdsevne må dog ikke være så nedsat, at du har ret til førtidspension. Hvis du er fleksjobber, kan du ikke gå på efterløn. Men i stedet for kan du få fleksydelse, som svarer til 91 pct. af den maksimale dagpengesats. Hvis du får dit efterlønsbidrag udbetalt nu og dermed forlader efterlønsordningen fraskriver du dig samtidig muligheden for at kunne få fleksydelse. Alternativet er i heldigste fald kontanthjælp (hvis du ikke har formue, ejerbolig, bil eller en ægtefælle med lønindkomst). Metal Magasinet februar 2012 23

...Og så har de internet Fire webintegratorelever i Roskilde har bygget en hjemmeside om unge i Swaziland og Zimbabwe og har samtidig fået vendt op og ned på nogle fordomme om det sydlige Afrika. I en barakby mellem Holbækmotorvejen og Roskildefestivalens Orange Scene holder webintegrator-uddannelsen på Roskilde Tekniske Skole til. Her har fire unge webintegratorelever fået udvidet horisonten og flyttet nogle fordomme. Signe Scholer Jensen, Kasper Waage Petersen, Niklas Suslik Jensen og Philip Grand Kristiansen har arbejdet med et Afrikawebsite for unge, og i den forbindelse har mødet med to unge rappere fra Zimbabwe været noget af en øjenåbner. De unge Zimbabwe-kunstnere gav koncert på skolen i november sidste år og fortalte om deres hjemland. De er ret cool og har virkelig god humor. Det kom ret meget bag på os, fortæller Signe om de to rappere fra det sydlige Afrika. De er også rigtig gode til engelsk. Og så har de internet dernede! Det havde vi ikke regnet med, siger Kasper og Niklas i munden på hinanden. Swazi hva for noget De fire danske unge erkender, at der er langt fra teknisk skoles webtown i Roskilde til Golden Kofas netcafe i Harare. Men når man får kendskab til livet for unge i den del af verden, så rykker det ved nogle fordomme. Jeg var ret ignorant førhen, for det er så fjernt. Det er nok meget dansk, at man har nok i at passe sig selv og få sin egen hverdag til at køre. Det var virkelig en overraskelse at høre, hvor civiliseret det er der er egentlig ikke så stor kulturel forskel, siger Philip. Kasper medgiver, at han for bare få måneder siden slet ikke anede, at der findes et land, der hedder Swaziland. Nu har han 24 Metal Magasinet februar 2012

nede i Afrika fået så meget at vide om vilkårene i den tredje verden, at han giver penge ved landsindsamlinger. Mere end sult og Bob Marley-hår Et af budskaberne med hjemmesiden er, at folk faktisk har et liv dernede. De er almindelige unge ligesom os, der uddanner sig og har computere. Det er ikke kun sultne børn og hårdtarbejdende voksne med Bob Marley-hår, sådan som man altid ser i nyhederne, siger de fire. For Signe, Kasper, Niklas og Philip har det været en udfordring at opbygge en hjemmeside, som kan få andre unge til at klikke ind på en helt anden verden. Tricket er en daglig quiz, så man både får ny viden og samtidig har mulighed for en populær gevinst: pizza til hele klassen. De fire danskere er optaget af, at unge, politisk aktive i Zimbabwe og Swaziland bliver forfulgt, udsat for politivold og fængslet for at være politisk aktive. Man får stor respekt for dem, der tør gå imod styret dernede og risikere så meget for noget de tror på. For os vil noget af det mest drastiske nok være at gå med i en fredelig demonstration i København, lyder det fra webintegratorerne. Tekst: Lene Frøslev Foto: Sanne Axelsen 90 % er fattige Kun ti procent af swazierne har fast arbejde med lønseddel, skat og rettigheder. 90 procent af befolkningen i Swaziland lever for under syv kroner om dagen (FN s fattigdomsgrænse), mens den enevældige konge og hans regering lever i stor luksus. Den faglige organisation Swaziland Federation of Trade Unions (SFTU) organiserer ofte demonstrationer med stor risiko, for det er helt almindeligt at arrestere faglige ledere og tæve dem i fængslet. De fire studerende fra webintegratoruddannelsen på Roskilde Tekniske Skole: Signe Scholer Jensen, Philip Grand Kristiansen, Niklas Suslik Jensen og Kasper Waage Petersen. Ulands-ung.dk Hjemmesiden handler om forholdene i Swaziland og Zimbabwe. Her kan danske unge skrive sammen med unge, politisk aktive fra Swaziland og poetryslammeren Outspoken fra Zimbabwe. Hjemmesiden er lavet for Ulandssekretariatet med støtte fra Center for Kultur og Udvikling. Ulandssekretariatet og Metal Ulandssekretariatet LO/FTF Council er den danske fagbevægelses udviklings- og bistandsorganisation. Metal har været involveret i blandt andet Bangladesh med et autoværksted for unge, i et HIV/AIDS projekt blandt minearbejdere i Etiopien og i undervisning af metalarbejdere i arbejdsmiljø i både Tanzania og Kenya. Læs mere på www.ulandsskretariatet.dk Metal Magasinet februar 2012 25

26 Metal Magasinet februar 2012

På DSB's værksteder i Århus er der seks spor afsat til IC4 vedligehold og IC4 produktion. På to af sporene er der adgang til tagene. VI BRINGER EN MEDDELELSE: IC4-toget er desværre forsinket De begyndte som Ferrarier til folket, men så blev de forsinket, og store problemer med døre, koblinger og bremser dukkede op. Så blev de foreslået skrottet og erstattet med elektriske tog. Men IC4-togene skal på skinner, og i dag arbejder 190 mand på DSB s værksteder i Århus for at få IC4 ud til folket. Metal Magasinet februar 2012 27

Tillidsrepræsentant Finn Skaarup Jensen og supervisor Torben Schall-Jensen har været med fra begyndelsen af IC4-projektet, og trods den til tider voldsomme medieomtale, skiftende ledelse og løb ende tekniske problemer har det været spændende. IC4-togene kaster gode arbejdsopgaver af sig og udfordrer værkstedsarbejdernes faglighed. Da de første tog ankom i 2003 var Finn Skaarup Jensen og Torben Schall-Jensen sammen med resten af kollegerne nysgerrige efter at kigge nærmere på mekanikken, men i henhold til erstatningsansvaret mellem DSB og AnsaldoBreda måtte de ikke pille ved noget. Det kom de til. Efter adskillige brudte aftaler trækker DSB i 2009 en streg i sandet og indgår forlig med AnsaldoBreda. For Finn Skaarup og Torben Schall-Jensen betyder det, at de skal til at producere tog i stedet for at vedligeholde dem. Det kræver tålmodighed. Torben Schall-Jensen siger: Vi kan ikke bare skrue eller bygge til. Det må man ikke. Hver gang vi ændrer noget, skal toget gennem DSB s tests, som Trafikstyrelsen skal godkende. Det vanskeliggør vores arbejde, og de ventende togpassagerer bliver frustreret. De kan ikke forstå, hvorfor det skal tage så lang tid, men det Supervisor Torben Schall-Jensen og tillidsrepræsentant Finn Skaarup Jensen følger med i kollegaernes arbejde, så de hele tiden kan holde sig opdateret om nye udfordringer og løsninger. December 2000: DSB skriver kontrakt med AnsaldoBreda om levering af 83 togsæt til 5 milliarder kroner. August 2003: De første to IC4-tog ankommer til Århus Havn og vejer 23 ton mere end aftalt. Januar 2006: Ifølge den oprindelige leveringsplan skulle alle 83 IC4-tog have været indsat på dette tidspunkt. September 2010: De første to sammenkoblede IC4-tog kører med passagerer. April 2003: Ifølge den oprindelige leveringsplan skulle det første IC4-tog have været indsat på dette tidspunkt. November 2005: DSB får udbetalt en bod på 250 millioner kroner på grund af forsinkelserne i leveringen. Maj 2009: Forlig med AnsaldoBreda giver 2,25 milliarder kroner til DSB, som tager ansvaret for at færdiggøre togene. 28 Metal Magasinet februar 2012

Værkstedsfolkene har under arbejdet med IC4 oplevet, at de ikke kunne erstatte én togfront med en anden. Den nye front passede ikke til toget, selv om togene umiddelbart er ens. er uomgængelige sikkerhedskrav. Dem skal vi overholde. Optimeringen af IC4-togene er delt op i pakker. Man har fx samlet ventiler, varmeanlæg og internet i én pakke. Trafikstyrelsen skal godkende pakkerne, inden værkstedsfolkene går i gang. Finder de en ny fejl undervejs, må de ikke reparere den. Den skal implementeres i en pakke og godkendes af Trafikstyrelsen først. Når værkstedsfolkene er i gang, må toget ikke køre. Først når pakken er gennemført, kan toget blive trukket til en lukket strækning, hvor det prøvekøres, overvåges og testes på ny. Med IC3-togene var det anderledes. Der lå værkstedsfolkene direkte på dørken og skruede. Det må man ikke i år 2012. Sikkerhedsreglerne er blevet skærpet. Kredsløbet kokser IC4-projektet er blevet udråbt til en skandale, og medierne har været hårde i deres kritik. Finn Skaarup, Torben Schall-Jensen og kollegerne har følt sig hængt ud som dårlige håndværkere. Finn Skaarup Jensen siger: Pressedækningen og politikernes skiftende udmeldinger har skabt utryghed på værkstedet. Folk ude i befolkningen glem- DSB-DIREKTØR: Nu bygger vi om Interview: Frank Olesen, adm. direktør DSB Vedligehold A/S Hvorfor har ledelsen ikke fulgt op på Atkins-rapportens konklusion, at værkstedskapaciteten er i underkanten? Vi har lejet ekstra spor i Randers, hvor vi i 2011 har fået en noget større kapacitet. Det tog tid at få aftalen på plads, og i den tid har der været pres i Århus. Nu er vi i fuldt sving i Randers, og jeg forventer, at det både vil give et større gennemløb og et mindre pres i Århus. På den personalemæssige front kan jeg fortælle, at vi i en lang periode har ansat adskillige håndværkere hver måned. Faktisk så mange, at vi næsten oplever flaskehalse i oplæringen af dem. Hvordan vil du hjælpe medarbejderne på værkstedet med at få løst IC4-problemerne hurtigst muligt? Om en uge starter vi med at ombygge værkstedet. Her vil vi blandt andet bygge tre ekstra tagadgange, hvilket vil være med til at effektivisere produktionen og udnyttelsen af sporene. Vi har også startet en dialog med medarbejderne om at udvide åbningstiderne på værkstedet. På den måde kan vi skaffe en del ekstra sporkapacitet. Endelig kigger vi på, om vi kan rykke noget af produktionen til værkstedet i Randers. Maj 2011: DSB orienterer Folketingets trafikudvalg om problemerne med IC4. Daværende transportminister Hans Christian Schmidt (V) beslutter at lade konsulentfirmaet Atkins undersøge, om IC4-togene bør skrottes. Oktober 2011: Atkins-rapporten slår fast, at IC4-projektet bør fortsætte. De påpeger også, at budgettet skal øges med 400-800 millioner kroner, hvis det skal lykkes. December 2011: Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) oplyser, at en elektrificering af jernbanedriften vil koste 16,7 milliarder kroner. Han slår fast, at IC4 skal gennemføres, men elektrificering er næste skridt. Maj 2013: AnsaldoBreda skal efter planen levere det sidste IC4-tog til DSB. Metal Magasinet februar 2012 29

De tre største problemer 1 Dørtrin: Dørtrinnet skal selv skyde ud og ind ved ankomst og afgang, men ofte skyder det ikke ud, sidder fast eller skyder ud og ind gentagne gange. Systemet er følsomt og ikke bygget til dansk vejr med vand, grus og sne. 2 Bremser: Bremseproblemerne er meget komplekse, men typisk giver bremsesystemet meldinger på fejl, der ikke er der, og toget kan ikke køre. 3 Kobling: Sammenkobling af togsæt skal kunne betjenes af én lokofører ved hjælp af trådløs kommunikation, men systemerne vil ikke snakke sammen. Desuden er processen alt for langsom til DSB s stramme tidsplan. mer, at IC3-toget også var et dårligt tog, da vi fik det. IC3 eren har fået 250 nulstillinger, det vil sige gennemgående forbedringer, for at komme dertil, hvor det er i dag. IC4 eren har fået tre indtil videre. I sommeren 2011 gennemfører konsulentfirmaet Atkins en uafhængig gennemgang af IC4-projektet. Atkins konkluderer, at IC4 grundlæggende består af sunde elementer og alt i alt er billige tog. Atkins anbefaling er at gøre projektet færdigt. Det er Torben Schall-Jensen enig i: Det er samspillet mellem de forskelligt producerede komponenter, som er dårligt ikke komponenterne. Systemet i toget er et stort kredsløb, hvor der sendes busser rundt. Bus 485 går for eksempel til dørene, toiletterne og klimaanlægget, og den sørger samtidig for, at sikringerne er tændt. Men hvis ét toilet ikke virker, så stopper bussen, resten af sikringerne bliver ikke aftastet, og toget vil ikke køre. Pressedækningen har ikke øget arbejdsglæden, men til gengæld har den styrket sammenholdet på værkstedet. Finn Skaarup Jensen siger: Atkins roser os i rapporten for at være kompetente, professionelle og engagerede, men de skriver samtidig, at værkstedskapaciteten er i underkanten og mandskabsressourcerne for få i forhold til den opgave, vi skal løfte. Det har DSB ikke fulgt op på. Togets passager- og informationssystem gav også store problemer. Det har vist sig, at de bagvedliggende han- og hunstifter har forskellige størrelser. Det betyder, at der er strøm, når man skiller stifterne ad og måler, men når de sidder sammen i et hurtigkørende tog, er de ustabile. 30 Metal Magasinet februar 2012

Ud over sporplads, så mangler værkstedsfolkene reservedele til at kunne gennemføre reparationspakkerne, fordi toget er ved at være så gammelt, at komponenter er udgået. Dieseltog er fortid i resten af Europa, og rent juridisk er det for sent at komme ud af kontrakten. Torben Schall- Jensen siger: AnsaldoBreda er ikke dårlige håndværkere, men de er vant til at lave el-tog, hvor du lægger komponenterne i en bestemt rækkefølge og bare trækker 25.000 volt oppefra og ned. I et dieseltog skal du have plads til en motor, og du skal tage hensyn til udstødningsrør, som udleder høj varme i forhold til deres kølige DSB har haft store problemer med at få udleveret de originale diagrammer over togets elektriske system. AnsaldoBreda kunne ikke skaffe dem hos en underleverandør. Så nu er værkstedsfolkene i gang med at tegne samtlige el-tegninger op fra bunden. nabokomponenter. Det er italienerne ikke vant til, og derfor står vi med de her udfordringer i dag. Både Finn Skaarup Jensen og Torben Schall-Jensen er overbeviste om, at IC4 vil blive lige så populært som IC3. Finn Skaarup Jensen siger: Vi skal have lavet det her færdigt, og vi skal have lavet det godt! Det kan vi, og vi er de rigtige til det! Tekst: Mette Schmidt Rasmussen Foto: Thomas Yde På alle seks spor på IC4-værkstedet i Århus kan man tilgå toget nedefra. Det letter arbejdet, når værkstedsfolkene blandt andet skal lave omplaceringer, så kolde og varme komponenter ikke ligger ved siden af hinanden. Metal Magasinet februar 2012 31

DM i Skills Knap 200 unge dystede om at blive den bedste inden for netop deres fag ved det årlige danmarksmesterskab for erhvervsuddannelserne DM i Skills. Tre af Dansk Metals fag var repræsenteret ved mesterskaberne: personvognsmekaniker, klejnsmed og industritekniker. Vinder i kategorien personvognsmekaniker blev Mads Mortensen fra Nellemann Århus, mens Frederik Bjerregaard Jensen fra RM Spåntagning A/S var den bedste industritekniker og Tommy Haastrup Jørgensen fra ECM Industries A/S løb med titlen som bedste klejnsmed. Der blev i alt kåret 30 vindere i 27 forskellige fag. Omkring 20.000 besøgende lagde vejen forbi Odense Congress Center i løbet af den 26.-28. januar. Se flere billeder på danskmetal.dk/skills 32 Metal Magasinet februar 2012

Metal Magasinet februar 2012 33

34 Metal Magasinet februar 2012

Robotter gør klar til operation Som det første sted i verden har Gentofte Hospital fået en auto matiseret sterilcentral, som holder orden på lageret og henter skalpeller og andet udstyr, når læger skal operere. Metal Magasinet februar 2012 35

Robert er lagerforvalter Gentofte Hospital har automatiseret næsten hele sin kælder, så robotter nu gør lægernes udstyr klar til operation. Det sterile udstyr undgår dermed bakterier fra menneskehænder. Robotterne brummer, når de kører over gulvet og sætter kurve på transportbånd. Lyden bliver gentaget med en særlig takt under Gentofte Hospital og afslører, at teknikken har overtaget det meste af arbejdet med at vaske, pakke og lagre det udstyr, som læger bruger til operationer. Hele anlægget hedder en sterilcentral og er næsten fuldautomatisk. Centralen er faktisk den første af sin art i verden og blev indviet i 2011. Det er stadig medarbejdere, som Vi sparer tunge løft og har derfor fået lavere sygefravær. vasker blodet af det brugte udstyr, pakker det ned i poser til bestemte typer operationer og henter udstyret fra lageret, hvis lægerne skal noget særligt. Men det er maskiner, som overtager styringen mellem hvert led, og de vasker, steriliserer, lagrer og lægger udstyret klar til operationen. Hele centralen blev bygget for at undgå fejl og for at spare mandetimer. Og selvfølgelig for, at der er færre hænder på udstyret og dermed minimere risikoen for bakterier på det. Det forklarer Torben Lage Frandsen, som er projektleder. Vi sparer tunge løft og har derfor fået lavere sygefravær. Og vi gør den menneskelige faktor for fejl mindre, så lægerne får, hvad de bestiller, siger han. Han peger også på, at hver gang en med- Fra operation 1. Det urene rum. Brugt hospitalsudstyr bliver sendt ned med den urene elevator, når operationer er færdige. Medarbejdere spuler udstyret rent for blod- og vævsrester og sætter det på et transportbånd, som automatisk fører det ind i en ledig opvaskemaskine. 2. Opvaskemaskinen. Den deler det rene og urene rum der er trykforskel på 15 pascal mellem rummene for at sikre, at der ikke kommer bakterier med ind i det rene rum. 3. Det rene rum. Efter vask pakker medarbejdere poser og pakker med udstyr, der skal bruges til en bestemt type operation, og påklistrer stregkode. Udstyret bliver sat over på transportbånd, som fører dem over i autoklaven. 4. Autoklaven. Det er en damp-ovn, som varmer udstyret op til 134 grader og steriliserer dermed udstyret. Der er 36 Metal Magasinet februar 2012

til operation også en væske-steriliseringsmaskine til plasticudstyr, der ikke kan tåle varmen. 5. Kølerummet. Transportbånd sætter automatisk det sterile udstyr ud på en afkølingsplads og registrerer, når det er afkølet nok til at kunne røres ved. En medarbejder lægger posen eller pakken over i en kurv, som er forsynet med en chip. Medarbejderen scanner stregkoden, så computeren ved, hvad der er i kurven, og lægger kurven ind på det øverste transportbånd. 6. Lageret. Kurven kører over til lageret, hvor en af de fem kraner løfter den op og sætter den i en stålreol og registrerer stedet. Der står den, indtil der er brug for udstyret. Medarbejdere kan få kranerne til at hive udstyr ud og selv pakke det, hvis eksempelvis lægen er venstrehåndet, eller patienten er overvægtig. Hvis en læge akut skal bruge udstyr, kan en medarbejder finde udstyret på computeren og få det på højst 45 sekunder. 7. Robert. Når udstyret bliver bestilt, løfter en kran kurven over på det nederste transportbånd og kører den ud til Robert. Bestillingssedlen bliver printet ud, og Robert lægger den oven i kurven. Den store, gule maskine løfter så kurven over i en vogn. Robert ved præcis, hvor meget hver enkelt kurv vejer, så den sætter de tungeste kurve i midten for at beskytte medarbejdernes rygge. 8. Den rene elevator. Medarbejdere skubber vognen over i den rene elevator samme morgen, som operationen finder sted. Metal Magasinet februar 2012 37

arbejder tager operationsudstyr fra ét sted og sætter det over til et andet, scanner de udstyret og deres eget kort. Hvis vi opdager, at der er sket en fejl et sted i processen, sikrer sporbarheden, at vi i langt de fleste tilfælde kan finde årsagen. Robert og hjælperne I kernen af det hele står den gule robot Robert, som er hjertet i centralen. Den samler metalkurve op og fordeler dem på transportbånd eller på vogne, der skal køres op til operationer. Robert har fem hjælpere. Det er kraner, som kører rundt i lageret med ca. 5 km/t og lægger udstyret på hylder og henter det igen. Da centralen er den første automatiske i verden, har der været fejl. Stak udstyret op over kurvene, kunne kranen gå i stå. Vi kan i langt de fleste tilfælde finde årsagen til fejl. Var udstyret for tungt, gik kranens arme i stykker, og sådan har der været andre små tekniske fejl. Derfor er der hundredvis af små finesser omkring centralen: Sensorer stopper maskineriet, hvis der kommer mennesker i vejen. Der er Sterilcentralen Centralen blev bygget i 2009, efter den nye lagerbygning var opført under Gentofte Hospital. Det automatiserede lagersystem kostede 12,1 mio. kroner, men i alt har centralens udstyr kostet cirka 28 mio. kroner. De 12 millioner blev finansieret af Fonden for Velfærdsteknologi. Det er virksomheden Gibotech A/S, som har bygget anlægget. Den var tidligere en afdeling af sav-virksomheden Giben International, men direktionen overtog den danske afdeling. Tanken er at overføre teknologi fra eksempelvis bilfabrikker til et sygehus. Det er især lagerhallen, som kører automatisk via it-systemer og robotter. Steriliseringen og pakningen foregår stadig meget i menneskehænder. Målet med centralen er at spare 10 årsværk, skære sygefravær ned og give mere sterilt udstyr. Centralen skal leve op til, at 99,6 procent af gangene skal udstyret være hos lægerne til den aftalte tid. 38 Metal Magasinet februar 2012

Jan holder liv i hospitalets nerve Reparatør Jan Henriksen sørger for, at sterilcentralens robotter kan passe deres arbejde. Det kræver overblik og erfaring. Og evnen til at læse en vognfuld brugsanvisninger. Jan Henriksen er reparatør og skal sørge for, at maskinerne kører som smurte. I baggrunden ses den gule robot, Robert, der er klar til at arbejde såsnart der ikke er mennesker i lokalet længere. skabt små, næsten usynlige genveje på lageret, så kranerne undgår lange løft. Og om natten tager kranerne selv en støvsuger frem, hiver skufferne ud af hylderne og gør reolerne rene, så de sikrer, at rummet forbliver sterilt. Det sterile miljø er afgørende for centralen, så der ikke er bakterier på operationsudstyret. Derfor bliver udstyret steriliseret i autoklaverne, som er maskiner, der omdanner osmosevand til 134 grader varm damp og giver udstyret et kraftigt vakuum og tre bars overtryk. Faktisk kan centralen håndtere op til 100 operationer om dagen. Derfor kan lægerne nu direkte bestille udstyr på deres computer på 2. sal, og Robert og dens fem hjælpere sørger for at hente udstyret fra lageret og lægge det klart i en vogn til næste morgen. Vognen skal bare lige have et skub ind i elevatoren af et menneske. Og dér ligger næste projekt og venter. Tekst: Morten Thomsen Foto: Carsten Snejbjerg Illustration: Torben Schmidt Kjeldsen Metalkurven glider over transportbåndet og stopper ud foran kranen. Dens to stænger griber fat i hver sin side, løfter kurven op og kører hen til nærmeste ledige reolplads, hvor kranen omhyggeligt sætter den ind. Jan Henriksen står og overværer hele forløbet ude foran Sterilcentralens lager. Han er reparatør, medlem af Dansk Metal og har været med hele vejen fra håndkraft til maskinmuskler. Jeg laver alt hernede, og jeg prioriterer Sterilcentralen højt, for det er nerven, forklarer han og peger på, at de er to af fire reparatører på hospitalet, der har æren af at arbejde med en maskine, som ingen andre i verden arbejder med. Det er sjovt at servicere noget, ingen andre har. Men man kan ikke bare komme ind fra gaden. Man skal holde hovedet koldt og bevare overblik, for når en ting går galt, er der som regel mange ting, Det er sjovt at servicere noget, ingen andre har. som også går galt, siger han. Som regel er det et plasthjul på transportbåndet, der er gået i stykker. Eller en kran, der er gået i stå, mens den har skullet sætte en kurv på plads. Og hver mandag går han hele anlægget igennem og sikrer, at alle hjul og maskiner virker, som de skal. En vogn med ringbind Da anlægget er det første af sin art, var det også specielt at være med til at bygge, forklarer Jan Henriksen. Der kom en vogn ind med ringbind, som vi skulle læse igennem, så det er de meget Jan Henriksen måtte læse sig igennem en vogn fyldt med ringbind for at lære maskinen at kende. hysteriske med. Men her bliver manualen rent faktisk læst. Og jeg svedte da lidt, da jeg skulle skille robotten ad første gang. Alt skal være sterilt i centralen, så da anlægget skulle samles, måtte de forsegle skruerne, der blev brugt, så der ikke kunne samle sig støv. Det sjove var til gengæld, at Jan Henriksen selv kunne få indflydelse på den endelige maskine. Han deltog i test af centralen på fabrikken og i møder om designet. Det var den største oplevelse at være med til at starte centralen og have en mening om, hvordan det skulle være, da projektet startede fra scratch. Metal Magasinet februar 2012 39

Den sidste finish? Hvad laver du på Den Kgl. Mønt Min hovedopgave er at lave stempler til medalje- og møntfremstilling. Jeg arbejder i hånden og på computer. Når vi skal lave en ny mønt, får vi en model i voks, som bliver 3D-scannet. Ud fra de scannede data fremstilles en 3D-model, som vi med et CNC-program fræser stemplerne ud fra.? Hvordan laver I en mønt Når en model er blevet scannet og stemplet fræset, vurderer vi, om det er godt nok til at blive hærdet. Efter hærdning bliver stemplet sandblæst, og så er det klar til at blive slebet og poleret. Det er i slibningen, vi lægger den endelige mønts kvalitet. Slibepastaen indeholder diamanter. Der er grov slibepasta på 16 my ned til fin slibepasta på 3 my. En cirkulerende mønt, som du og jeg går rundt med, er grovere og af lavere kvalitet end de professionelle sæt, vi sælger ud af huset.? Hvornår arbejder du i hånden Når jeg sliber, er det håndarbejde. Jeg tjekker med en lup, at der ikke er nogen ridser. Og hvis der er en fejl i stemplet, så kan jeg rette med en stikkel, der nærmest er en lille mejsel, og fjerne metallet.? Hvor perfekt skal dit arbejde være Der må ikke være nogen hakker, men der bliver kredset mindre om cirkulerende mønter end en jubilæumsmønt i sølv. Hvis jeg finder et hak i en jubilæumsmønt, skal jeg have fat i en grov pasta og slibe i metallet. Jeg må ikke slibe for meget, så forsvinder materialet og bogstaverne. Sker det, er jeg nødt til at lave et nyt stempel.? Hvilke typer metaller arbejder du i På Den Kgl. Mønt arbejder vi hovedsageligt i sølv og guld til medaljer. Sølv er blødt, og der skal ikke mange slag til, før medaljerne er slået helt op i relieffet, hvorimod guld er meget mere sejt. Guld deformationshærder hurtigere, når det får et slag, og derfor er du nødt til at udgløde det igen og igen. Hvor sølv bare skal have tre slag, så skal guldet have fem-seks slag.? Hvad skal en god gravør kunne Han skal være pertentlig, have ordenssans, og så er det godt at have gode tegneegenskaber. Meget gravørarbejde foregår i dag ved en computer, men du skal stadig have en del håndelag. Man skal kunne se, at tingene har en god kvalitet, hvad enten de er lavet på computer eller i hånden. Det endelige produkt skal være perfekt.? Er der mønter eller medaljer, der betyder noget særligt Kunstakademiet uddeler en medalje, der hedder "Thorvaldsens medalje". Den er speciel på grund af den høje detaljerigdom og indeholder mange gode reliefmæssige elementer. Det er også specielt at lave Forsvarets medalje til de soldater, der har været i krig. Folk får den, hvad enten de har overlevet eller ej. Det er medaljer med en vis alvor bag.? Hvem skal have stafetten næste gang Det skal en multimedieanimator, fordi det kunne være spændende med et nyt fag, hvor alt foregår på computer. Jeg ved ikke, hvad de laver, men mon ikke det er noget med filmeffekter måske. Tekst: Mette Schmidt Rasmussen Foto: Ole Ziegler Slibe-pastaen indeholder diamanter. Der er grov slibepasta på 16 my ned til fin slibepasta på 3 my. 40 Metal Magasinet februar 2012

Det vidste du ikke om Den Kgl. Mønt Den første mønt med dansk kongenavn blev udmøntet af Svend Tveskæg omkring år 995. Mønten var af sølv. I mange århundreder var det danske møntvæsen baseret på sølv, og mønternes værdi var bestemt af, hvor meget de vejede. I 1875 indførtes kroner og øre i stedet for rigsdaler og skilling. Samtidig begyndte man at definere penge i forhold til guld og ikke sølv. Slutningen af 1800-tallet var præget af økonomisk fremgang, og der opstod et behov for betalingsmidler, der var lettere end mønter. Pengesedlerne vandt derfor større udbredelse på mønternes bekostning. Den Kgl. Mønt fremstiller medaljer på bestilling og til ethvert formål. Blandt andet lavede de en medalje, da Danmark vandt EM i fodbold i 1992, og da Øresundsbroen blev indviet i år 2000. Kilde: www.kgl-moent.dk JOBSTAFETTEN MED Navn: Per Nielsen, Alder: 36 år Uddannelse: Gravør Arbejdsplads: Den Kgl. Mønt Løn: 33.000 Metal Magasinet februar 2012 41

Både og... Færger, husbåde, sommerhuse, servicefartøjer og skonnerter. Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri klarer mange typer opgaver takket være ansatte med mange evner og satsning på egne talenter. Her har vi de to serviceskibe i aluminium, vi skal levere til DONG i foråret. Aktiviteten er stor på Hvide Sande Skibsog Baadebyggeri, hvor tillidsrepræsentant Christian Strøm viser rundt. Der er 10 mand i gang på hvert skib. Derudover ligger der et stort træskib i hallen ved siden af, en færge ved kajen, en kutter på bedding, og i bygningerne på den anden side af havnebadet er de i gang med at lave stålkonstruktioner og intelligente fendersystemer. Mange af opgaverne er vundet gennem EU s licitationsrunder, og ifølge medarbejderne er det deres evne til at levere god kvalitet for pengene, der sikrer dem de alsidige ordrer. Christian Strøm siger: Vi ved aldrig, hvad der kommer ind i morgen. Jeg er faktisk tillidsrepræsentant for skibstømrerne, men lige nu arbejder jeg på aluminiumsskibene. Det giver et godt billede på, hvor forskellige opgaver vi varetager og kan varetage. Medarbejderne med på råd Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri arbejder ud fra et princip om en sund Udenfor er et gammelt sejlskib til reparation. grundstab. Sådan en opbygges og vedligeholdes ved, at direktør Hans-Peter Kristensen løbende drøfter med sine to tillidsrepræsentanter Christian Strøm og Michael Ranck, hvor indsatsområderne er nu og for fremtiden. Tidligere har værftet arbejdet med at udvikle multihåndværkere. Nu er uddannelse i fokus. Hans-Peter Kristensen siger: Fremtiden sikres Fremtiden sikres ved, at vi hele tiden opgraderer vores folk og tager lærlinge ind. ved, at vi hele tiden opgraderer vores folk og tager lærlinge ind. Man skal ikke kun have muligheden for at blive omskolet her. Vi vil gerne have, at folk bliver. Det giver os en grundstab, som har et enormt bredt spektrum af kompetencer, og det betyder fleksibilitet i virksomheden. Job før ny kantine Den omtalte fleksibilitet ses flere steder i virksomheden. Fx kan medarbejderne selv vælge, om de vil møde kl. 5-13 eller kl. 7-15. Og så har Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri ikke kun låst sig fast på det maritime, men blandt andet bygget 54 ferieboliger ud til Ringkøbing Fjord. Da krisen kom, havde virksomheden planlagt store investeringer. Blandt andet i en ny kantine, men de var nødt til at tage et Inde arbejdes der på to alu-både til DONG. Tillidsrepræsentant Christian Strøm er egentlig tillidsrepræsentant for skibstømrerne, men på grund af Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeris store alsidighed arbejder han fra tid til anden også i jern og metal. Her ses han på den færge, virksomheden skal levere til øen Hven i foråret. valg: job eller kantine? Medarbejderne var mere interesseret i at bevare arbejdspladser, så nu er kantinen et midlertidigt lokale. Direktør Hans-Peter Kristensen siger: I sådan en situation er man nødt til at sætte sig ned med sine tillidsrepræsentanter og finde ud af: Hvad skal der ske? Det kræver tillid og godt samarbejde, men vi lykkedes, og på den måde er vi hele tiden nødt til at tage og give ud fra den situation, vi står i. Tekst: Mette Schmidt Rasmussen Foto: Jens Bach 42 Metal Magasinet februar 2012

FAKTA Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri har altid mellem 10-12 lærlinge. Morten er en af dem. Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri har cirka 100 fastansatte. Deres primære arbejdsopgaver er nybygninger og reparation af skibe. De har kunder fra det meste af Norden og leverer både til offentlige myndigheder og erhvervskunder. Lige nu er skibs- og bådebyggeriet i gang med at færdiggøre en mindre færge til den svenske ø Hven og restaurere et gammelt norsk sejlskib på 100 fod. Metal Magasinet februar 2012 43

KOM PÅ KURSUS! AUTOBRANCHENS EFTERUDDANNELSESKURSER Aircondition FEJLFINDING PÅ KØLEANLÆG 40664 Opstart: 12. marts, 21. marts, 26. juni (3 DAGES KURSUS) Undervisningssted: Syddansk Erhvervsskole, Petersmindevej 1D, 5000 Odense C. Alle som arbejder med aircondition skal registreres hos Kølebranchens miljøordning. Dette kursus er godkendt af KMO. Kurset retter sig primært mod personer, der arbejder med service og reparation af person-/lastvogne og landbrugsmateriel. På kurset lærer du at tilrettelægge og foretage service og fejlfinding på køleanlæg, arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt med kølemiddel samt afprøve og fejlfinde på et køleanlæg med korrekt måleudstyr. Kontrol og fejlfinding på CAN-bus systemer KONTROL OG FEJLFINDING PÅ CAN-BUS SYSTEMER 40671 Opstart: 14. maj, 29. maj, 21. marts (3 DAGES KURSUS) Undervisningssted: Syddansk Erhvervsskole, Petersmindevej 1D, 5000 Odense C. Kurset retter sig primært mod personer, der arbejder med service og reparation af person- lastvogne og landbrugsmateriel. På kurset lærer du at tilrettelægge og foretage et rationelt kontrol og fejlfindingsforløb på CAN-bus systemer samt udvælge og anvende egnet testudstyr. Du får også kendskab til systemopbygning af protokoller samt fysisk opbygning af netværk og lærer at foretage reparationer af kabler og forbindelser i fx, drivlinje og komfortsystemer. Du vil også lære at anvende diagnosetestere til reparation, herunder tilpasning og kodning af styrebokse samt til kontrol og fejlsøgning. Kontrol og fejlfinding af CommonRail diesel KONTROL OG FEJLFINDING AF COMMONRAIL DIESEL 40675 Opstart: 23. april (3 DAGES KURSUS) Undervisningssted: Syddansk Erhvervsskole, Petersmindevej 1D, 5000 Odense C. Kurset retter sig primært mod personer, der arbejder med service og reparation af person- lastvogne og landbrugsmateriel. På kurset lærer du at tilrettelægge og foretage et rationelt fejlfindingsforløb på et Common Rail dieselmotorstyringssystem. Du lærer at vurdere opbygningen og funktionen af forskellige typer af Common Rail systemer, f.eks. højtrykspumpe typer samt tryk- og mængderegulerede systemer. Du lærer også at vurdere motorens tilstand ud fra relevante måledata, f.eks. ved brug af diagnosetester og dynamiske målinger af returmængde ved injektorer og vurdere sikkerhed omkring arbejde med højtryks dieselanlæg og anvende testog diagnoseudstyr, fx røggastester, til vurdering af forbrændingskvaliteten samt opfyldelse af lovens krav. Kontrol og fejlfinding på dieselmotor Kontrol og fejlfinding på dieselmotor 40670 Opstart: 27. februar, 7. marts (3 DAGES KURSUS) Undervisningssted: Syddansk Erhvervsskole, Petersmindevej 1D, 5000 Odense C. Kurset retter sig primært mod personer, der arbejder med service og reparation af person- lastvogne og landbrugsmateriel. På kurset lærer du at tilrettelægge og foretage et rationelt fejlfindingsforløb på et dieselmotorstyringssystem. Du lærer at fejlfinde på elektronisk regulerede dieselsystemer, f.eks. elektronisk reguleret dieselindsprøjtning som dieselpumper, pumpedyse- og CommonRail systemer. Du lærer også at foretage kontrol af forvarmningssystemer, brændstofforsyningssystemer, turbostyringssystemer og forurenings-bekæmpende systemer, f.eks. EGR, katalysator og partikelfilter samt anvende måle- og diagnoseudstyr, f.eks. røggasteser, til vurdering af forbrændingskvaliteten og opfyldelse af lovens krav.

KOM PÅ KURSUS! METALINDUSTRIENS EFTERUDDANNELSESKURSER Maskinindustrien, Automatik og andre tekniker: 44648 OG 44649 EL-INTRODUKTION FOR MASKINOPERATØRER 44647, 44650 OG 44651 FEJLFINDING 1 44652 OG 44653 FEJLFINDING 2 44654 OG 44655 FEJLFINDING 3 44656 OG 44657 FEJLFINDING 4 44637, 44638 OG 44639 PLC INTRO, PLC KOMB. MASK. OG PLC SEKVENTIEL 44664 OG 4466 HYDRAULIK 1 OG 2 Undervisningssted: Syddansk Erhvervsskole, Risingsvej 60, 5000 Odense C. For nærmere oplysningerkontakt Jørn Falkenberg 2248 6672 eller Annette Carlsen 3054 8513. For tilmelding: efteruddannelse.dk eller Jytte Hansen 6312 6403. For detaljeret kursusbeskrivelse: sde.dk efterfølgende kurser/efteruddannelse, Smede/industriteknik Åbent værksted i Maskin- og værktøjsteknik, CNC og CAD/CAM Undervisningssted: Syddansk Erhvervsskole, Risingsvej 60, 5000 Odense C. For nærmere oplysninger kontakt Annette Carlsen 3054 8513 Hør om ledige pladser ved Christina Gerber Christensen 6312 6402 For detaljeret kursusbeskrivelse: sde.dk efterfølgende kurser/efteruddannelse, Smede/industriteknik Åbent værksted i Svejseteknisk afdeling, smede og svejseteknik Undervisningssted: Syddansk Erhvervsskole, Risingsvej 60, 5000 Odense C. For nærmere oplysninger kontakt Jesper Mehl-Ludvigsen 2071 6460 eller Annette Carlsen 3054 8513 For detaljeret kursusbeskrivelse: sde.dk efterfølgende kurser/efteruddannelse, Smede/industriteknik Det koster mellem 118 og 176 kr. per kursusdag at deltage for alle, der hører under arbejdsmarkedsuddannelsens målgrupper. Du kan søge om VEU-godtgørelse for den periode, du er på kursus. Hvis du er ledig, skal du kontakte din a-kasse for at komme med på kurset. Husk, at der er mulighed for at få tilskud til overnatning med morgenmad, hvis du bor mere end 60 km fra kursusstedet. Læs mere på sde.dk/kurser eller ring på 7010 9900.

B R A N C H E N Y T AUTO Rattet skal tjekke dit helbred Forskere fra Münchens tekniske universitet arbejder på at indbygge ekstra alarmer i bilers computersystem, så føreren bliver advaret, før hans stressniveau bliver faretruende. Det skal ske ved hjælp af sensorer, som er skjult i rattet. Sensorer måler hudens elektriske ledningsevne, hvilket skulle kunne afsløre førerens stressniveau og blodtryk. Andre sensorer måler refleksionen fra infrarødt lys, der lyses imod hænderne. Dermed kan pulsen og blodets iltmætning måles. Bilen kan for eksempel automatisk slukke for radioen og blokere indkommende opringninger på mobiltelefonen, når stressniveauet vokser. Og hvis chaufføren får det værre, kan advarselsblinket sættes i gang, og bilens bremsesystem kan få ordre til at bremse bilen roligt ned, skriver Ingeniøren Online. MARITIM Stor ordre til Karstensens Karstensens Skibsværft i Skagen har fået tre nye ordrer på skibe til Norge. Det drejer sig om fiskefartøjer til en værdi af en halv milliard kroner og sikrer beskæftigelsen for de nuværende 240 ansatte frem til sommeren 2013, skriver Nordjyske. Værftet forventer desuden at ansætte 20-25 nye medarbejdere. INDUSTRI Tryg og sikker jobstart Industriens Branchearbejdsmiljøråd har iværksat en kampagne, som skal hjælpe virksomheder inden for metal-, maskin- og autobranchen med at sætte fokus på den forebyggende indsats fra dag ét og arbejde mere systematisk med instruktion. Erfaringen viser nemlig, at unge er særligt sårbare over for ulykker i begyndelsen af deres ansættelse. Kampagnen indeholder et inspirationshæfte, temakort, en tjekliste, en kampagnehjemmeside og en smskampagne, hvor lærlinge kan tilmelde sig. Find materialet på i-bar.dk. 46 Metal Magasinet februar 2012

AUTO Center for autotek nologi i nye rammer Center for autoteknologi på Aarhus Tech har netop taget 4.000 kvadratmeter nye undervisningslokaler i brug i Viby. Lasse Bøttcher fra Metal Århus fremhævede i sin tale ved åbningen det vigtige i, at vi i Danmark er helt i front med uddannelse af dygtige og højtuddannede mekanikere, som har den viden, der skal til for at servicere den avancerede teknologi og at Aarhus Tech vil være med til at sikre det. INDUSTRI Nye pjecer om arbejdsmiljø Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udgivet en række nye pjecer om arbejdsmiljø i industrien. Natarbejde handler om de risikofaktorer, som forbindes med natarbejde, og du får gode råd om, hvordan du kan forebygge disse risici. Hygiejne og renlighed på støberier gennemgår de praktiske overvejelser, som arbejdsmiljøorganisationen bør gøre sig, når der skal arbejdes med renlighed og hygiejne på støberier. Medarbejderdreven innovation & arbejdsmiljø er et inspirationskatalog baseret på erfaringer fra virksomheder, der har afprøvet forløb, hvor med arbejdere har været med i udviklingsprocesser til forbedring af ar - bejdsmiljø. De samme forløb vil også kunne anvendes, når det drejer sig om produktion, udvikling og kvalitet. IT & TELE Stor forskel på antenners kvalitet Antennen på din mobiltelefon kan være op til 10 gange dårligere end antennen på din kollegas telefon. Det giver dårligere dækning og mere strømforbrug, har professor Gert Frølund Pedersen fra Aalborg Universitet fundet frem til. Ifølge professoren ses de største antenneproblemer i det lave frekvensbånd omkring 850 MHz- og 900 MHz-båndet, skriver Ingeniøren Online. Gert Frølund Pedersen vurderer, at en god antenne kan udvide dækningsområdet med nogle 100 meter i områder, hvor mastedækningen ellers er svag. MEDICO Firearmet robot opererer i Århus På Aarhus Universitetshospital har man taget en firearmet robotkirurg i brug. Da Vincirobotten er en af verdens mest avancerede, idet den blandt andet giver mulighed for, at to kirurger nu kan arbejde sammen på robotten under en operation, eller bruges til undervisning og træning i særligt vanskelige indgreb. Ved hjælp af et 3D-billede og større skarphed i kontrolpanelet giver den nye robot mulighed for at lave endnu mere præcise indgreb, så eftervirkninger fra operationerne kan reduceres betydeligt fx efter kræftoperationer. I første omgang skal robotten bruges til mave-tarmkirurgi. Hele industriens mødested! Besøg META L 2012 i Frede ericia Messecenter 24. - 26. april Klik for gratis adgangskort gskort for fagfolk på www.metal2012.dk K om og vær med, når industrien mødes og sætter fokus på konkurrencedygtig produktion i Danmark. Metal Magasinet februar 2012 47

B R A N C H E N Y T LUFTFART Lufthansa tester elmotorer i hjulene Airbus og Lufthansa er ved at teste elmotorer på et A320 s hovedhjul. Formålet er at finde ud af, om det er praktisk og fordelagtigt at drive et fly med elmotorer, når det skal køre rundt på lufthavnsområdet. Formålet er at spare på brændstof og CO 2 -udslip. Tidligere har forsøg vist, at et fly af A320 s størrelse bruger mere end tre procent af brændstoffet til turene til og fra start- og landingsbanerne. INDUSTRI Danmarks industrihistorie i billeder Danmarks Industrimuseum viser i samarbejde med Kulturstyrelsen fotoudstillingen Industri, Industri. Udstillingen sætter fokus på de 25 nationale industrimiljøer, som blev udpeget i 2007. Miljøerne findes spredt rundt i Danmark og rummer kendte virksomheder som Carlsberg, Lind-øværftet og Danfoss, og som på billedet Ålborg Portland, men også mindre kendte som Danmarks første andelsmejeri i Hjedding. Med udgangspunkt i arkitektur-fotograf Jens Lindhes smukke billeder sætter udstillingen fokus på de æstetiske kvaliteter i industriens bygninger. Se mere på www.eal.dk/gvs MANGLER DU AUTORISATION PÅ VVS-OMRÅDET? Så bliv Gas, Vand- og Sanitetsmester! Vi starter nyt hold den 28. februar 2012. Du kan passe dit arbejde under uddannelsen, da den er på deltid. INDUSTRI Robotter skal passe på fanger Sydkorea skal i gang med et forsøg med selvkørende robotter til overvågning af indsatte i landets fængsler, skriver BBC ifølge Ingeniøren Online. Robotterne skal overvåge de ansattes adfærd via kameraer og sensorer, der gør dem i stand til at registrere risikobetonet adfærd og advare personalet om mulige problemer. Sydkorea satser kraftigt på robotindustrien og forventer at åbne en forlystelsespark kaldet Robot Land i 2013, hvor attraktionen er 340 robotter, er række forlystelser og interaktive installationer. Kontakt Steen Løvlund E-mail: ste@eal.dk Tlf. 63 12 69 25 Mobil: 24 97 81 35 48 Metal Magasinet februar 2012

SKÆREBRÆNDEREN Kom dog ind i kampen Det er på grænsen til det ufatteligt komiske at overvære oppositionens konstante og indebrændte angreb på regeringen. Hvis det altså ikke var, fordi man efterhånden bliver træt i bugflæsket af den rituelle politiske stammedans, som det jo udelukkende er et udtryk for. De fleste ved jo godt, at en stor del af en moderne politikers tid går med at pønse på, hvilke poser lort han skal kaste ind i fjendens lejr. Men mon ikke flere har det som jeg: Det er sgu snart nok. Da de borgerlige havde magten, erindrer jeg talløse gange, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen, finansminister Klaus Hjort Frederiksen og Pia Kjærsgaard på skift anklagede oppositionen for ikke at ville tage ansvar. Og hvad oplever vi nu? En sur og vrangvillig opposition, som ikke vil deltage i noget som helst. Ikke engang de forslag som i vid udstrækning ligner noget, de selv har plæderet for i valgkampen. Se bare på de seneste forhandlinger om energiplanen, hvor V og K var så hurtigt ude af forhandlingslokalet igen, at de formentligt kun har kunnet nå at gå rundt om bordet og snuppe en småkage på vej ud. Når så det borgerlige bagland, erhvervslivet, oven i købet beklager oppositionens kompromisløse adfærd, så viser det, at der ikke er samme vilje til at tage det ansvar i den borgerlige lejr, man ellers gik så højt op i tidligere. Oppositionen burde gå i terapi og komme over, at de ikke længere har regeringsmagten. Jeg er udmærket klar over, at der er taktik i det her. Men for den almindelige dansker, der lever sit liv langt fra Christiansborg, forekommer det nok, at taktikken i stigende grad overskygger det, som man synes man vælger politikerne til nemlig gennem samarbejde at styre og lede Danmark på en fornuftig måde. Jeg synes, at oppositionen skulle gå i terapi og forsøge at komme over, at de ikke længere har regeringsmagten. De frustrerede og til tider hysteriske forsøg på karaktermord på regeringen og statsministeren (Messerschmidts vanvidsscene i Europa-Parlamentet, hvor han beskyldte statsministeren for at være kommet til magten på en løgn) er til stor skade for befolkningens opfattelse og respekt for politikere og deres arbejde. Det er til skade for demokratiet. Af Trine Gregorius Let Medium Svær Metal Magasinet februar 2012 49

Frivillig partistøtte Dansk Metals kongres vedkender sig tilhørsforholdet til den socialdemokratiske arbejderbevægelse. Et stærkt socialdemokrati er forudsætningen for, at forbundets resolutioner, handlingsprogrammer og faglige initiativer kan virkeliggøres gennem politiske tiltag i Folketinget og dermed forbedre medlemmernes levevilkår. Måtte medlemmernes personlige interessefællesskab stride imod dette, vil vedkommende ved at udfylde og returnere nedenstående kupon i frankeret kuvert kunne friholdes for at yde bidrag over kontingentet til partipolitiske formål i henhold til Folketingets lov herom. Beløbet vil så blive benyttet til støtte for humanitære og/eller kulturelle formål. Kuponen skal indsendes til Dansk Metals revisionsfirma: Revisionsinstituttet A/S Skagensgade 1 Postboks 76, 2630 Tåstrup Mærket Dansk Metal. Husk porto! Revisionsinstituttet samler kuponerne og sender Dansk Metal en opgørelse over antallet af medlemmer, som ønsker sig fritaget, samt om hvordan disse fordeler sig på afdelingerne. Jeg erklærer herved, at jeg ønsker at være fritaget for at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål iøvrigt over medlemskontingentet. Navn: Cpr. nr. Afdeling Postnr. By: Ovennævnte oplysninger vil blive registreret hos vor revisor til opfyldelse af loven. KALENDER. GENERALFORSAMLINGER OG MØDER Generalforsamlinger Dagsorden ifølge lovene Bjerringbro Silkeborg Tirsdag den 20. marts kl. 19. Silkeborg Tekniske Skoles Hotel- & Restaurantskole, Kejlstrupvej 99. Spisning kl. 18 ved tilmelding senest den 13. marts på bjerringbrosilkeborg@danskmetal.dk. Bornholm Tirsdag den 24. april kl. 17. Metalhuset, Ved Lunden 16, Rønne. Spisning kl. 19 ved tilmelding senest fredag den 20. april kl. 12.30 på tlf. 5695 6789 eller bornholm@danskmetal.dk. Brønderslev Torsdag den 26. april kl. 18.30 i afdelingens lokaler. Spisning kl. 17.30 ved tilmelding senest den 20. april. Grindsted Torsdag den 29. marts kl. 17. Ungdomsgården, Østergade 16, Grindsted. Der startes med spisning, tilmelding senest den 26. marts på tlf. 7532 0536. Haderslev Tirsdag den 6. marts kl. 19 i afdelingen. Tilmelding til spisning forud for generalforsamlingen senest onsdag den 29. februar på tlf. 7452 3562 eller haderslev@danskmetal.dk Himmerland Torsdag den 8. marts kl. 18. Multisalen, Hobro Idrætscenter, Amerikavej Hobro. Tilmelding til spisning til afdelingen på tlf. 9852 1012 eller via hjemmesiden www.metal-himmerland.dk Horsens Onsdag den 28. marts kl. 18. Horsens Tekniske Skole, Vejlevej 150, Horsens. Spisning kl.18. Tilmelding i afdelingen. Hovedstaden Tirsdag den 17. april kl. 17. Lyngsiehus, Nyropsgade 25, kælderen. Spisning kl. 16-17 ved tilmelding til hovedstaden@danskmetal.dk senest onsdag den 11. april. Kalundborg Torsdag den 29. marts kl. 19.00 i Kalundborghallens Restaurant. Spisning kl. 17.30 for tilmeldte. Køb af spisebilletter senest tre dage før i afdelingen (indgang fra Torvet). Kolding-Vejen Onsdag den 28. marts kl. 17.45 i afdelingens lokaler, Esbjergvej 30, Kolding. Spisning kl. 17 ved tilmelding senest den 23. marts på tlf. 7552 1599 eller kolding-vejen@danskmetal.dk København Afdeling 16 Mandag den 23. april kl. 16.30. Lyngsiehus lokale I og H (kælderen), Nyropsgade 25. Dørene åbnes kl. 16. Tilmelding til spisning nødvendig. Lillebælt Mandag den 5. marts kl. 17. EUC Lillebælt, Teknikervej 2, Fredericia. Spisning efter generalforsamlingen. Midt Skive-Viborg Onsdag den 21. marts kl. 19. Tinghallen, Tingvej, Viborg. Spisning kl. 18. Transport fra Søndercentrets store parkeringsplads kl. 17.15. Tilmelding til spisning og transport senest 14. marts kl. 12.30 på tlf. 9625 2520. Midtsjælland Tirsdag den 24. april kl. 17. Kantinen på Selandia CEU (Teknisk Skole), Bredahlsgade 1, Slagelse. Spisning efter generalforsamlingen ved tilmelding på tlf. 5852 1342 eller midtsjaelland@ danskmetal.dk senest den 20. april kl. 11.30. Nordvestsjælland Onsdag den 18. april kl. 17.45. Holbæk Fritidscenter. Spisning kl. 16.45. Tilmelding i afdelingen. Odense Tirsdag den 24. april 2012 kl. 19. Odin Havnepark, Lumbyvej 11, Odense C. Der serveres sandwich før generalforsamlingen ved tilmelding senest den 16. april på 0500faglig@danskmetal.dk (mailen bedes mærket generalforsamling og indeholde dit navn og fødselsdato). Randers Tirsdag den 8. maj. Afholdes på en lokal virksomhed. Yderligere følger. Roskilde Tirsdag den 22. maj kl. 18. Roskilde Tekniske Skole, Pulsen 2 (tidligere Maglelunden 2), Roskilde. Spisning for tilmeldte kl. 17, pris kr. 20,00. Skanderborg-Odder Torsdag den 26. april kl. 17.30. Restaurant Sølyst, Sølystvej 32, Skanderborg. Spisning kl. 17 ved tilmelding senest den 19. april kl. 12 på tlf. 8652 0392 eller skanderborg@danskmetal.dk 50 Metal Magasinet februar 2012

g d, Skjern Ringkøbing Torsdag den 22. marts kl. 19. Hotel Smedegården i Lem. Spisning kl. 18 ved tilmelding til afdelingen senest torsdag den 15. marts kl. 17. Storstrøm Onsdag den 18. april kl. 18, Kirketorvet 9, Vordingborg. Spisning efter generalforsamlingen ved tilmelding senest tirsdag den 10. april på tlf. 5535 1730. Sydfyn Mandag den 16. april kl. 18.30. Hotel Christiansminde, Christiansmindevej 16, Svendborg. Spisning kl. 17.45 ved tilmelding senest den 12. april til tillidsrepræsentant/kontaktperson eller afdelingen på tlf. 6221 1099 eller sydfyn@danskmetal.dk. Sydøstsjælland Onsdag den 25. april kl. 17.30. Kongsted Forsamlingshus, Møllevej 19, Kongsted. Tilmelding til bus og spisning senest mandag den 16. april på tlf. 5572 1216 eller sydostsjalland@danskmetal.dk Sæby Tirsdag den 3. april kl. 19. Sæby Fritidscenter, Sæbygårdvej, Sæby. Spisning kl. 18. Husk tilmelding. Sønderborg Tirsdag den 6. marts kl. 17. EUC SYD, Hilmar Finsens Gade 18. Tilmelding senest torsdag den 1. marts. Sønderjylland Torsdag den 29. marts kl. 18.30. Folkehjem i Aabenraa. Spisning kl. 17.30. Tilmelding nødvendig. Teleafdeling 11 Torsdag den 29. marts kl. 18. Århussalen, Skt. Knuds Torv, Aarhus. Spisning fra kl. 17. Tilmelding til din tillidsrepræsentant eller via tele11@danskmetal.dk senest den 26. marts. Thy-Mors Mandag den 26. marts kl. 19.00 på Hotel Vildsund Strand, Ved Stranden 2, Vildsund. Spisning kl. 18 ved tilmelding i afdelingen senest torsdag den 22. marts kl. 17. Vejle Torsdag den 22. marts kl. 18.15. Syddansk Erhvervsskole, Boulevarden 36, Vejle. Spisning fra kl. 17.30 i skolens kantine ved tilmelding senest fredag den 16. marts. kl. 12 på tlf. 7582 2188. Vendsyssel Tirsdag den 24. april kl. 19. Mødested vil fremgå af dagsordenen. Der serveres en lun ret fra kl. 18.10.Tilmelding til spisning senest den 17. april. Vest (Esbjerg og Ribe) Tirsdag den 17. april kl. 18, Sallingsundvej 6A, Esbjerg. Spisning kl. 17 ved tilmelding senest 10. april. Vojens Lørdag den 25. februar kl. 9. Hotel Pauli, Vojens. Morgenkaffe fra kl. 8. Generalforsamlingen slutter med en beskeden middag. Tilmelding til afdelingen eller din tillidsrepræsentant. Aalborg Onsdag den 25. april kl. 19. Vejgaardhallen, Vejgaard Torv 1, Aalborg. Århus Mandag den 30. april kl. 16.30. LO Århus, Skt. Knuds Torv 3, Århus C. Århus, klubgeneralforsamlinger: Klub 10 Små og mellemstore virksomheder. Torsdag den 19. april kl. 16.30. Klub 16 Rørsmedene. Torsdag den 26. april kl. 16.00. Klub 17 Automekanikerne. Torsdag den 12. april kl. 17.00. Klub 19 Brancheklubben for offentligt ansatte. Onsdag den 18. april kl. 16.15. Metal Århus Metal Ungdom. Tirsdag den 17. april kl. 17. Alle klubgeneralforsamlinger og Metal Ungdom foregår i Smedehuset, Mejlgade 95, 2`, Århus. Medlemsmøder Lolland Falster De nye efterlønsregler m.m. Torsdag den 8. marts. Mødet indledes med et lettere traktement kl. 17. Mødelokalerne i Forbundshuset, Brovejen 35, Maribo. Mødet er for alle medlemmer. Tilmelding på lf@danskmetal.dk eller tlf. 5478 1392 senest den 1. marts. Nordvestsjælland Efterløn og pension. 22. februar kl. 19. Organisationernes Hus, Nykøbing S. Efterløn og pension. 23. februar kl. 19. Holbæk Fritidscenter. Den økonomiske krise v/arbejdernes Landsbank. 13. marts kl. 19. Holbæk Fritidscenter. Tilmelding i afdelingen. Randers Lønforhandlinger. Mandag den 20. februar kl. 17. Metalhuset, Lucernevej 77, Randers NV. Mødet indledes med et lettere traktement. Tilmelding på tlf. 8712 4000 eller randers@danskmetal.dk med angivelse af cpr. nr. senest den 16. februar. Efterløn hør/spørg og få svar på de nye regler. Mandag den 5. marts kl. 17. Metalhuset, Lucernevej 77, Randers NV. Mødet indledes med et lettere traktement. Tilmelding på tlf. 8712 4000 eller randers@danskmetal.dk med angivelse af cpr. nr. senest den 1. marts. SPECIALPRIS FOR MEDLEMMER Normalpris: 279,-/299,- Børn 0-2 år er gratis. DD DA ANSK METAL - RE GION S YDDANMARK D tiydd OLAN ND DEN N2 2. EL LLER 3. JUNI lette er sælges frade n15. april ved he envendelse i din kale afdeling eller på www.legoland.dk/d anskmetal ug dit medlemsn ummer m tk koden Me t al20122 LEGO, the LEGO logo, the Brick and Knob configurations, the Minifigure ifi and LEGOLAND are trademarks of the LEGO OG Group. 2012 The LEGO Group. Metal Magasinet februar 2012 51

STORE RABATTER MED LO PLUS MINDST 10 % RABAT + 2 % SYNOPTIK: LINSER ER IKKE BARE LINSER Prøv 14 dage gratis Få den perfekte kontaktlinse med alle de Synoptiske Fordele: meget mere Tjek hvordan du får rabatten på loplus.dk/synoptik CHECK POINT TRAVEL: NEW YORK OG ISLAND Check Point Travel har arrangeret USA-rejser i 15 år og tilbyder nu en rejse til New York med stop i Island til en uhørt lav pris. Fra hotellet på Manhattan har I hele fem dage til at gå på opdagelse i New York. Læs mere på cpt.dk/new-york-og-island 9 dages storbyferie fra 8.995 kr. Afrejse fra København d. 4/4 Tjek hvordan du får rabatten på loplus.dk/cpt + 2 % 4 % RABAT

Få rabat hele året rundt med dit LO Plus medlemskort. Du får masser af gode tilbud, rabatter og fordele hos vores mange samarbejdspartnere, mere end 1.500 steder i Danmark. TELEPLUS: BILLIG MOBILTELEFONI HOS TELEPLUS Ingen binding. Læs mere på teleplus.dk eller ring 70 22 67 15 Praktiske oplysninger 1. Har du mistet dit medlemskort til Dansk på loplus.dk/genbestilkort 2. På loplus.dk kan du få overblik over alle de steder, hvor du kan få rabat. Der er mere end 3. + 2 % du betaler med LO Plus der giver automatisk rabat. 4. Søg om LO Plus Guldkort på loplus-guldkort.dk + 2 % 4 % RABAT 10 % RABAT FALK LAURITSEN: GIV FAMILIEN EN FANTASTISK ALL INCLUSIVE FERIE! Lad børnene boltre sig med vandleg i den store pool og nyd de mange gode hotelfaciliteter. Med All Inclusive er der helt styr på feriebudgettet. Se mere på falklauritsen.dk Tjek hvordan du får rabatten på loplus.dk/falklauritsen RHODOS 1 uge på Louis Colossos beach fra 3.998 kr. Med LO Plus medlemskortet får du masser af gode tilbud, rabatter og fordele. Læs mere om kortet på loplus.dk EUROMASTER : 25 % RABAT EKSTRA PÅ SPORING Euromaster er landsdækkende eksperter i dæk, Danmark. Vi har bl.a. følgende dækmærker, dæk dæk Dunlop, dæk Goodyear og dæk Tigar, så du og din økonomi. YDERLIGERE 25 % på sporing/4-hjulsudmåling. Og du får stadig 10 % i LO Plus rabat. Læs mere på loplus.dk/euromaster

Tø eller frost på Af cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Lone Kjærgaard Mange potentielle købere venter blot på at få solgt deres egen bolig. Så er de klar til at slå til. Vi læser om det næsten dagligt det fastfrosne boligmarked. Rekord mange har deres bolig til salg, mens rekord få slår til og sætter deres underskrift på en slutseddel. Boligmarkedet interesserer de fleste, og de fleste synes også at have deres eget syn på den aktuelle udvikling. Priserne er for høje. Bankerne vil ikke låne penge ud. Køberne er bare for forsigtige. Ja, der er mange bud på de aktuelle udfordringer. I Arbejdernes Landsbank har vi taget temperaturen på danskernes holdning til boligmarkedet, som det fremgår af Epinions måling herunder. Det er især en holdning om, at køberne er for forsigtige, der er den største udfordring for boligmarkedet i øjeblikket, mener danskerne. Men også en holdning blandt boligejere og banker om, at der skal være solgt, før man kan købe, er en udfordring ligesom usikkerhed om boligskatter og for høje priser. DET SYNES DANSKERNE ER DEN STØRSTE BOLIGUDFORDRING At der er usikkerhed omkring de fremtidige boligskatter. At politikerne gør for lidt for boligmarkedet. At køberne er for forsigtige. At sælgerne kræver for høj en pris. At bankerne kræver, at man har solgt, før man køber. Kilde: Epinions undersøgelse for Arbejdernes Landsbank. 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 Først sælge så købe Men ét er, hvad danskerne generelt mener. Noget andet er, hvad de danskere, der faktisk overvejer at købe ny bolig, mener. Hvorfor tøver de? Næsten halvdelen af de potentielle købere venter på at få solgt deres egen bolig, og omkring hver tredje har ikke fundet den rette bolig. Til gengæld er det meget få, som venter på, at priserne falder mere. Det er under 10 procent. Undersøgelsen tegner ikke et rosenrødt billede af boligmarkedet lige 6 pct. af danskerne overvejer ifølge undersøgelsen at købe bolig inden for det næste år. nu. Men på ét punkt står det ikke helt skidt til: I kulissen venter der nemlig mange potentielle boligkøbere. 6 pct. af danskerne overvejer ifølge undersøgelsen at købe bolig inden for det næste år. Det svarer til 150.000 potentielle boligkøbere. Gør bare halvdelen alvor af deres overvejelser, er det rigeligt til at der kan komme godt gang i det danske boligmarked igen. Da salget var bedst i 2005/2006, blev der nemlig pr. år solgt 75.000 boliger. Det tyder altså på, at der kan komme gang i boligmarkedet igen, når først der går hul på handlerne. Så hvad er de gode råd til købere og sælgere nu og her: 54 Metal Magasinet februar 2012

boligmarkedet 1) 2) 3) 1) 2) 3) 3 GODE RÅD TIL KØBERNE Undersøg, hvilke priser andre lignende boliger er solgt til i det område, hvor du vil købe. Få en god mavefornemmelse omkring boligen og prisen. Byd det, som du mener at boligen er værd for dig. Glem ikke, at du lige nu kan finansiere dit boligkøb rekordbilligt med et 3,5 pct. realkreditlån (jan. 2012, red.). Så selv om du måske kan få boligen billigere, hvis du venter to år, så kan den samlede pris være dyrere, hvis renten er steget. Mange går i flyttetanker, når deres familiesituation ændrer sig. Man kan ikke vide, hvordan boligpriser og renter udvikler sig i løbet af de næste par år. For mange vil det derfor være en god idé at få dækket sit behov nu fremfor at spekulere i pris- og renteudvikling. 3 GODE RÅD TIL SÆLGERNE Vær realistisk med din udbudspris. Der kan være en tendens til, at mange mentalt holder fast i boligpriserne fra de var højest, og det kan være svært at acceptere, at boligen ikke længere kan sælges for det samme. Undersøg, hvad sammenlignelige boliger er blevet solgt til for nylig, og hvad der ellers er til salg for tiden. En god øvelse kan være at forsøge at se mere nøgternt på sit hus og spørge sig selv Ville jeg egentlig selv give den pris for det? Som sælger må man nok også bare acceptere, at det tager længere tid at sælge en bolig end det gjorde tidligere. Håndværkerfradrag Har du brugt håndværkere i 2011, skal du huske at melde det til SKAT inden den 29. februar for at få fradraget med på din årsopgørelse. 2012 er sidste år med håndværkerfradraget, som forventes at blive afløst af et tilskud til energirenovering. På SKAT s hjemmeside kan du se en liste over de ting, som kan give fradrag. Opdater forskudsopgørelsen Har du endnu ikke opdateret din forskudsopgørelse for 2012? Det er bedre at gøre det sent end aldrig. Har du rentetilpasningslån, ny jobsituation, købt eller solgt hus har du grund til at være særlig opmærksom. Metal Magasinet februar 2012 55

»GEAR OG GREJ«HVAD BYDER 2012 PÅ? Et nyt år er begyndt, og med det kommer også en masse ny teknik og gadgets. Vi har set lidt i krystalkuglen og vurderer, hvad vi skal regne med at se på butikkernes hylder i 2012 og hvad vi må fortsætte med at drømme om. Mobile netværk: 4G er afløseren for 3G, og hastigheden er i top: Helt op til 80 Mbit/s. Indtil nu kan man kun få små USB-modemmer, som kan få pc en på 4G-netværket, men forvent både at se routere, mobiltelefoner, pc er, tablets, fjernsyn, bilradioer og alskens andre enheder med indbygget 4G. Og forvent i øvrigt væsentligt bedre dækning og flere udbydere af 4G, ligesom du også godt kan regne med, at prisen fortsætter med at falde. Sandsynlighed: 85 % Amazon: Bogbutikken har stor succes med deres tavle-computer Kindle Fire i USA, og det er næsten helt sikkert, at succesen også kommer til Danmark i løbet af 2012. Den er langsommere, mindre og meget mere skrabet end Apples ipad til gengæld koster den kun 200 dollars, hvilket vil betyde, at den nok kommer til at ligge under 2.000 kr. i Danmark. Kindle Fire er dog ikke ene om at tage kampen op med Apple. Forvent massevis af tavle-computere i alskens former og farver. Sandsynlighed: 90 % Super-mobiler: Alle de store smartphone-producenter fortsætter stilen med hurtigere telefoner med flere og bedre funktioner. Vi kan forvente at se kameraer på 16 megapixels, processorer med flere kerner og hastigheder på 1,5-2 GHz, højere opløsning på skærmene og en masse andre smarte funktioner. Du skal også til at lære Windows Phone at kende ud over ios og Android det sørger Nokia for, ligesom Huawei vil til at lave telefoner i eget navn og ikke blot USB-modem. Regn med billige og højtydende smartphones. Sandsynlighed: 90 % Små bærbare: Selv om mange tror, at tavler overtager den bærbare computers funktion, så vil HP, Dell, Lenovo og alle de andre spytte tonsvis af små ultrabooks ud. Meget lette, tynde og kraftfulde pc er, der også har designet med sig. Spørgsmålet er, om de bliver solgt eller om folk nøjes med den gamle pc og bruger pengene på en ny smartphone eller en tavle? Sandsynlighed: 80 % Netflix: I USA kan man leje film og tv-serier over nettet. Især Netflix har stor succes med at leje film ud. I Danmark må vi stadig traske ned til Blockbuster for at leje film. Rettighedshaverne har hidtil ikke kunnet finde ud af at lave en Spotify for film og tv. Og regn heller ikke med, at de finder ud af det i 2012. Eneste chance er, at de danske producenter begynder at tale sammen, før Netflix eller Apple kommer og tager hele markedet. Sandsynlighed: 40-50 % 56 Metal Magasinet februar 2012

E-bøger: Bøger er dyre at producere og besværlige at opbevare. Hvis de altså ikke er digitale. Der kom allerede godt gang i salget af e- bøger i 2011, og i 2012 vil det eksplodere. Det betyder også, at vi vil købe flere ebogslæsere som fx Nook, Kindle og ikke mindst ipad. Sandsynlighed: 95 % 3D-tv: TV-producenterne satser på bedre skærme (især OLED-teknologien vinder frem) og på, at danske hustruer accepterer endnu større skærme. Næste år skal husalteret måle 55 i diagonalen og have muligheden for at vise 3D-tv. Du kan også forvente muligheden for enten at styre fjernsynet med fagter, som det kendes fra Microsofts Kinnect eller med stemmen, som det kendes fra Apples Siri på iphone 4S. Det er dog de færreste, der kan se den helt store fidus i at sidde med særlige 3Dbriller på for at se tv, men måske EM i fodbold ændrer på det, så vi alle vil have 3Dfjernsyn. Sandsynligheden er dog stadig begrænset. Sandsynlighed: 40-50 % Konsoller: Mange håber naturligvis på en ny spilkonsol, men regn ikke med en afløser for hverken PlayStation 3 eller Xbox 360. Her henter både Sony og Microsoft stadig masser af penge, og der er ingen konkurrence. Det giver selvfølgelig et hul i markedet, som eksempelvis Nintendo kunne fylde ud med en afløser for deres populære men lidt bedagede Wii, men regn ikke med det. Sandsynlighed: 20 % Apple: Der er altid usikkerhed om Apples produkter. Sidste år regnede mange med en iphone 5, men fik bare en opdateret 4S er. Men de fleste forventer en ipad 3, der både er hurtigere og har bedre skærm. Mere interessant bliver det, om Apple får lanceret det tv-apparat, som Steve Jobs så gerne ville. Apple har revolutioneret både musik-, computer- og teleindustrien, så hvorfor ikke også tv-branchen? Regn med et topdesignet fjernsyn, der er totalt integreret med internettet, så du selv bestemmer hvad og hvornår du vil se film og tvprogrammer. Sandsynlighed: 50 % El-biler: Selv om vi nu har hørt om smarte elbiler i adskillige år, så er det stadig ikke lykkedes at få dem særligt udbredt her i landet. Hverken udbud eller efterspørgsel er noget særligt. Så står du for at skulle udskifte bilen, så er sandsynligheden for, at den kører på benzin eller diesel, særdeles høj. Sandsynligheden for at elbiler får succes i 2012 er under 10 %. Sandsynlighed: 0-10 % Tekst: Kasper Hyllested Metal Magasinet februar 2012 57

Nyt år, ny form Ønsker du, at 2012 skal blive året, hvor du kommer i gang med motion, så følg eksperternes råd: sæt realistiske mål, træn sammen med dine venner og drop de dårlige undskyldninger. Bente Klarlund Pedersen, professor og forsker i motion og sundhed ved Københavns Universitet, siger til www.fri.dk: Hvis man virkelig hader sport, kan man sætte sig et mål for 2012 som i år vil jeg aldrig tage en elevator eller i år vil jeg cykle til arbejde hver dag. Den slags små mål kan betyde meget. Læs hele artiklen om, hvordan du kommer godt i gang med motion på: www.fri.dk/velvaere Hjælp til arbejdsmiljøet i autobranchen Hvad med et motionsløb? Løb er blandt danskernes foretrukne motionsformer! På www.motionsløb.dk finder du Danmarks største løbskalender. Her kan du oprette dig som bruger og finde de løb i dit lokalområde, der passer dig. På hjemmesiden finder du desuden artikler om løbetræning, skader og meget andet. www.motionsløb.dk Pulsen op i 10 minutter Lungekræft i metalindustrien Jern- og metalvareindustrien er blandt de industrier i Danmark, hvor der er en øget risiko for lungekræft. Det er særligt arbejde med stoffer som kadmium, nikkel, hexavalent krom, arsen, beryllium samt krystallinsk kvarts og asbest, som øger risikoen for lungekræft. Er du i tvivl om der er farlige stoffer på din arbejdsplads, kan du altid kontakte din tillidsmand, miljørepræsentant eller din lokale afdeling. Du kan læse mere om årsager, forebyggelse og symptomer på: www.kræftensbekæmpelse.dk Den sidste ryger Autoværksteder, autolakeringsværksteder, dækservice og karrosseriværksteder med færre end 25 ansatte kan nu få bedre styr på tunge løft og mindske skaderne blandt medarbejdere ved at sige ja tak til en forebyggelsespakke fra Forebyggelsesfonden. Pakkerne tager 1½ -3 måneder at gennemføre og indeholder hver en drejebog, som guider til for eksempel bedre organisering af værkstedet, hvordan man undgår tunge løft, kommer i gang med rygestop eller får et sundere arbejdsmiljø. Du kan ansøge direkte om en forebyggelsespakke til din arbejdsplads på: www. forebyggelsesfonden.dk Sundhedsstyrelsen har ændret sine anbefalinger om fysisk aktivitet, hvis du vil undgå hjertesygdomme, depression og stress. Som voksen mellem 18 og 64 år skal du stadig være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen, men en del af aktiviteten skal være af moderat til høj intensitet og af mindst 10 minutters varighed, hvis du dyrker mere motion end de anbefalede 30 minutter, så får du endnu flere sundhedsfordele. Du kan læse alle Sundhedsstyrelsens anbefalinger til et sundt liv på: www.sst.dk --> sundhed og forebyggelse --> fysisk aktivitet En ny undersøgelse, som Epinion har lavet for Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Danmarks Lungeforening, viser at 140.000 danskere blev eks-rygere i 2011. Vil du også holde op med at ryge, er det en god idé at finde ud af, om din arbejdsplads tilbyder hjælp til rygestop. Du kan også læse mere om hvilke muligheder du har på: www.stoplinien.dk 58 Metal Magasinet februar 2012

Tjek din kondi i naturen Er du ikke til fitnesscentre og diætistbesøg, så kan en tur i skoven såmænd også give dig svaret på din kondi. Naturstyrelsen har i samarbejde med stat, kommuner, foreninger og private lavet såkaldte sundhedsspor rundt om i landet. Et sundhedsspor er en afmærket rute i naturen. Du kan enten gå eller løbe sundhedssporet rundt, og hvis du samtidig tager tid, så kan du for enden af ruten tjekke dine kondital på de opsatte tavler. Det er nemt og enkelt og du kan gøre det, lige når du vil! For at finde et sundhedsspor nær dig, så gå til Naturstyrelsens hjemmeside: www.naturstyrelsen.dk > naturoplevelser -> aktiv i naturen Vi cykler på arbejde Kyllingeboller i karry Som altid startede året med en bølge af slankekure, og dette vil fortsætte, så længe der er en nyhedsinteresse for dette. Vi ved jo alle, at det ikke kun er i januar, at der skal spares på de tunge kalorier, det er jo hele året, og får man det indøvet i sin dagligdag, kan man få et hav af skønne madoplevelser. Og synder man, ved vi jo, at der så skal spares på et senere tidspunkt det er så noget Gøg og Kokke har lært af banken Det er ikke kun i januar, at der skal spares på de tunge kalorier. I denne opskrift går vi i kødet på den gode gamle opskrift boller i karry dog i en mere light udgave. I denne ret vil vi bruge hakket kyllingekød, som ikke er blevet neutralmarineret med vand for at tilfredsstille producentens pengepung. Til 4 personer: Beregn 600 gram rent hakket kyllingekød (du kan på pakkerne i montren se, om det hakkede kød er pumpet) 150 gram grovmalet hvedemel 4 æg størrelse large 2 meget fint hakkede løg 2 fed hvidløg (kan undlades) 1 bundt persille, som er fint hakket 1 bundt basilikum, som er fint snittet 2 spsk. god karry 1 spsk. salt og ½ spsk. peber Og til sidst ca. ¾ liter vand, så farsen er let at arbejde med. Sådan gør du: Rør det hakkede kød sejt med salt. Når farsen er rørt sej tilsættes æg, karry, peber, de fint hakkede løg, krydderurterne og presset hvidløg. Så tilsættes melet. Massen er nu meget bastant, det er så her, vi tilsætter vandet. Vandet tilsættes langsomt til massen er tilpas lind. Sæt en stor gryde vand over. Form ovale kugler på spiseskeen og kom bollerne i det kogende vand. De er færdige efter ca. 8 minutter. Til retten skal der så laves en karrysauce, og her skal bruges 1 æble og 1 løg, som skæres i små stykker, disse sauteres (ristes) i gryde med 1 dl. god olie (rapsolie), pas på varmen. Der tilsættes 2 spiseskeer god karry og 5 spiseskeer mel. Når denne blanding er rørt sammen til en grød, tilsættes 5 dl. væske, og det vil så være passende at bruge kogevandet fra bollerne. Det hele koger (simrer) i mindst 15 minutter for at fjerne melsmag. Smag til med salt, peber. Sovsen skal så passeres igennem en sigte og hældes over bollerne, som er holdt varme. Hvis man er gået i helsemode, kan der tilsættes peberfrugter og andre grøntsager skåret i passende stykker i sovsen, men disse tilsættes først til sidst, så de er lækre sprøde. Til retten kan serveres almindelige ris, men prøv nogle af de grovere sorter der er mere smag i dem. Der skal bruges 50 gram pro persona. God fornøjelse fra Gøg og Kokke. Dansk Cyklist Forbund og Dansk Firmaidrætsforbund inviterer danske arbejdspladser til at cykle med i Vi cykler til arbejde i maj måned. Formålet med Vi cykler til arbejde er at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde. Der er små hyggelige hold-konkurrencer og mulighed for at vinde flotte præmier. Læs mere og bliv inspireret på: www.vcta.dk Metal Magasinet februar 2012 59

Snooze. Den mest enkle måde at forkæle sig selv. Alka. Den mest enkle måde at være forsikret. Medlemspris kun 1.270 kr. (2012) Som medlem af Dansk Metal kan du få en særlig familie- og indboforsikring til kun 1.270 kr. om året, uanset hvor du bor, og hvor mange I er. Det bliver ikke mere enkelt og det tager kun 1 minut at bestille Forbunds Familieforsikringen på alka.dk.