M E D L E M S M A G A S I N F O R D A N S K M E T A L # 1 2 0 1 2 METAL MAGASINET SÅDAN BLIVER DIN EFTERLØN VIRKSOMHEDSPRAKTIK: KASSETÆNKNING I FLYTTEFIRMAET NY TEKNIK: ROBOT GØR KLAR TIL OPERATION 190 MAND I SVING HOS DSB: IC4 tilbage på sporet Jobstafet Gear og grej Skærebrænderen Sundhed Dine penge
Indhold 20 Efterløn skal du blive eller ej Efterlønsordningen er ændret. Nu skal du beslutte dig for, om du vil have dit efterlønsbidrag udbetalt eller om du skal blive i ordningen og få gavn af de mange fordele. METAL MAGASINET Nyropsgade 38. 1780 København V Telefon: 3363 2000 E-mail: redaktionen@danskmetal.dk Web: danskmetal.dk/magasinet Udgiver: Dansk Metal Ansvarhavende chefredaktør: Anders Frederik Gjesing Redaktør: Allan Petersen Redaktion: Mette Rugaard, Kasper Hyllested, Anne Gooseman Hove, Mette Schmidt Rasmussen og Fie Toxverd Layout: Uffe Rosenfeldt 16 Kassetænkning i flyttefirmaet Den arbejdsløse klejnsmed Kent Pedersen blev sendt i virksomhedspraktik i flyttefirmaet Stjerneflyt. Det viste sig at være ren kassetænkning, og flyttemanden blæste på alle aftaler. Flyttefirmaet undersøges nu. 26 IC4-togene skal tilbage på skinnerne De 190 mand på DSB s værksteder i Århus knokler for at få Danmarks mest omdiskuterede transportmiddel tilbage på jernbaneskinnerne. De italienske tog har udfordret værkstedsarbejdernes faglighed det er spændende arbejde. Tryk: Aller Tryk A/S Annoncesalg pr. 1.1. 2012: DG Media Telefon 7027 1155. www.dgmedia.dk Levering: Henvendelser om levering af Metal Magasinet: PortoService på tlf. 9644 4540 eller metalmagasinet@portoservice.dk Oplag ifølge Dansk Oplagskontrol: 135.902. ISSN 1903-685X. ISSN (online) 1903-6876. Magasinet udkommer fire gange årligt. Udkommer næste gang: 2. maj 2012. Metal Magasinet som lydfil på danskmetal.dk Forside: Travlhed med IC4-togene på DSB s værksted i Århus. Foto: Thomas Yde 34 Robot gør klar til operation Som det første sted i verden har Gentofte Hospital fået en automatiseret sterilcentral, som holder orden på lageret og henter skalpeller og andet udstyr, når kirurgerne skal operere. 2 Metal Magasinet februar 2012
04 Det var jo alligevel en kvart million, de skyldte os. Tillidsrepræsentant Finn Andersen hos Arriva om selskabet, som forsøgte at slippe uden om en allerede aftalt lønstigning. 10 Guide: Tag en ekstra lærling. 24 Afrika-hjemmeside blev en øjenåbner for 4 unge. VINDUET: Af forbundsformand Thorkild E. Jensen Job er vigtigst 32 40 42 54 56 58 Danmarks bedste lærlinge samlet til dyst. Jobstafet: Han laver vores mønter. Dine penge: Tø eller frost på boligmarkedet. Gear og grej: Hvad byder 2012 på? Sundhed: Kom i form i det nye år. Ledigheden falder lidt i øjeblikket. Desværre skyldes det først og fremmest, at beskæftigelsen falder. I EU er det faktisk kun Irland, Spanien og Grækenland, som oplever større fald i beskæftigelsen end os. Derfor skal vi i Danmark gøre en særlig stor indsats for at komme tilbage i form. Regeringen har mange gode initiativer fx kickstarten med offentlige investeringer for milliarder men vi skal gå meget længere. Jobskabelse må og skal være vores vigtigste målsætning og den skal gennemsyre alle dele af regeringens politik. Det betyder bl.a., at: Laver alt fra færger og skonnerter til husbåde og sommerhuse. Regeringen har mange gode initiativer fx kickstarten med offentlige investeringer. Den kommende skattereform skal sænke skatten på almindelige lønindkomster og booste jobskabelsen i industrien ved at give mulighed for straksafskrivning af investeringer i nyt materiel. Den kommende energireform skal satse på nye energiformer som fx biobrændstoffer, hvor restprodukter fra landbruget omsættes til miljøvenligt brændsel til biler. Danske virksomheder har stor ekspertise på området, og vi har muligheden for at skabe tusindvis af job. De kommende trepartsforhandlinger skal bl.a. fokusere på at opkvalificere såvel ledige som beskæftigede, så den danske arbejdsstyrke har de kvalifikationer, virksomhederne har brug for. Især skal dagpengesystemet ikke fokusere på kontrol, men på at bringe folk videre. Og endelig skal det danske formandskab for EU sikre en europæisk jobpagt, hvor EU-landene forpligter sig til at skabe job. At skabe job er ikke nemt, men det er den bedste og hurtigste vej ud af krisen. Og når først vi skaber job, skaber vi også muligheder for mennesker og for samfund. Metal Magasinet februar 2012 3
Arriva på afveje Da mekanikerne hos Arriva i 2010 gik til lønforhandlinger, lød tilbuddet, at de kunne forhandle om de 1,10 kroner, som de allerede havde fået gennem overenskomsten. 1,10 kroner eller slet ingenting. Sådan lød tilbuddet fra Arriva Skandinavien A/S, da fællestillidsrepræsentanten for Ariva Øst Finn Andersen i 2010 gik til lønforhandlinger på vegne af virksomhedens mekanikere. I 10 år var lønforhandlingerne ellers forløbet uden de store problemer. Mekanikerne fik den lønstigning, de havde krav på ifølge overenskomsten, og bagefter forhandlede fællestillidsrepræsentanten for Ariva Øst et ekstra lokalt tillæg. Men det ændrede sig i marts 2010, da en ny mand satte sig i stolen på Arrivas side af forhandlingsbordet. Den nye forhandler var direktør for Arriva Vest, og han havde en anden holdning til lønreguleringen. Han mente nemlig ikke, der var plads til lønstigninger, men tilbød alligevel en stigning på 1,10 kroner i timen, hvilket svarede til den overenskomstmæssige stigning, som mekanikerne i forvejen havde krav på. Og det kom bag på Finn Andersen, som siden 1993 har været en af fællestillidsrepræsentanterne for de cirka 150 mekanikere i Arriva. Ifølge overenskomsten havde mekanikerne nemlig krav på både den generelle lønstigning på 1,10 kroner i timen og en lokal lønforhandling. Han mente, at stigningen var obligatorisk: Vores udgangspunkt var, at vi ikke forhandlede om det, som der stod i overenskomsten. Vi forhandlede ikke om de samme penge to gange, vi forhandlede om noget oveni. Det havde vi gjort de sidste 10 år, og det havde vi ret til. Men de påstod, at vi ikke havde ret til de penge, siger Finn Andersen. Det fik Arriva til at trække sit tilbud tilbage og sige, at mekanikerne ikke havde krav på nogen lønstigning overhovedet. Vi tolkede det lidt anderledes, for vi mente jo, at vi havde krav på stigningen, siger Finn Andersen og fortsætter: Jeg kiggede papirerne fra de sidste 10 år igennem, og så gik jeg direkte til Metal. Arriva skulle betale Dansk Metal og DI forhandlede i oktober 2011, og sagen endte med, at Arriva skulle efterbetale 1,10 kroner per arbejdstime i perioden fra marts 2010-2011 til de ansatte, der var omfattet af overenskomsten. Vi fik godt nok ikke den lokale forhandling, men vi fik den 1,10 kroner i timen, og det er jo alligevel en kvart million, de skyldte os, siger Finn Andersen. Efterfølgende er direktøren for Arriva Vest holdt op, og det har ifølge Finn Andersen igen givet ro. Ved lønforhandlingerne i 2011 fik mekanikerne i alt 3,90 kroner i lønstigning inklusive de 1,10 kroner fra sagen. Uenigheden omkring lønforhandlingerne i 2010 bunder i en forskellig opfattelse af, hvilken type Arrivas overenskomst er. DI mener, det er en minimallønsoverenskomst, mens Dansk Metal mener, der er tale om en normallønsoverenskomst. Uenigheden om overenskomsten forventes afklaret i de kommende overenskomstforhandlinger. Personalechef i Arriva Henning Nellemann har ikke haft noget at tilføje til sagen. Tekst: Fie Toxverd Foto: Jan Sommer Fællestillidsrepræsentant hos Arriva Øst Finn Andersen er vant til at forhandle løn på vegne af virksomhedens cirka 150 mekanikere. Alligevel kom det bag på ham, da Arriva tilbød ham at forhandle om en lønstigning, mekanikerne ifølge overenskomsten allerede havde krav på. 4 Metal Magasinet februar 2012
Lønforhandling I Danmark er der meget lidt lovgivning om løn, arbejdstid, pension, efteruddannelse og opsigelsesvilkår. Det er din overenskomst, som du får gennem Dansk Metal, der sikrer dig dine vilkår og rettigheder på jobbet. Hvad angår løn, kan overenskomsterne deles op i to hovedområder: Minimallønsområdet, hvor lønstigningerne forhandles på den enkelte virksomhed typisk mellem ledelsen og tillidsrepræsentanterne. Normallønsområdet, hvor lønnen i høj grad aftales direkte ved de centrale overenskomstforhandlinger. Minimallønsområdet er det mest udbredte og dækker ca. 85 procent af lønmodtagerne på LO/DA-området. Industriens Overenskomster, som lægger linjen for de øvrige aftaler, er en minimallønsoverenskomst. Her har man ret til én årlig lønforhandling på virksomheden. Selv om man er på normallønsover - enskomst kan man godt have ret til lønforhandling på virksomheden, hvis det er aftalt i den enkelte overenskomst eller der er lavet en lokalaftale om det. Metal Magasinet februar 2012 5
NYT & NOTER Metal samler familierne Metal i Superligaen I 2012 inviterer Dansk Metals regioner atter medlemmerne og deres familier til nogle hyggelige timer i forbindelse med de tilbagevendende Familietræf. Flere tusinde plejer at være med, når familierne samles en lørdag eller søndag med sjov og underholdning til fordelagtige priser. Du kan læse mere i næste nummer af Metal Magasinet eller gennem information fra din afdeling. Men sæt allerede kryds nu. Region Midtjylland, 12. og 13. maj i Djurs Sommerland Region Syddanmark, 2. og 3. juni i Legoland. Region Hovedstaden, 25. august på Bakken. Region Nordjylland, 1. juli i Fårup Sommerland. Region Sjælland, 19. august i BonBon-Land. Metal Bornholm har også et arrangement, hvor tid og sted dog ikke kendes endnu. I de kommende 2½ år kommer du til at se Dansk Metals logo, når du ser superligafodbold på stadion eller i tv. Metal har netop tegnet kontrakt om at blive en af hovedsponsorerne i Superligaen. Med hovedsponsoratet af superligaen ønsker vi at komme bredt ud og støtte en turnering, der dækker hele landet. Samtidig er sponsoratet en støtte til en holdsport, hvor det er fællesskabet, der skaber resultaterne. Superligaen falder dermed helt i tråd med de værdier, som vi lægger vægt på som faglig organisation, siger Dansk Metals formand Thorkild E. Jensen om sponsoratet. Vi skal bruge sponsoratet aktivt i forhold til at fastholde og rekruttere nye medlemmer. Vi skal sikre Dansk Metals synlighed også over for de lokale virksomheder, så det er os, de tager kontakt til, når de mangler nye kvalificerede medarbejdere. Sponsoratet skal således bruges i kontakten både til medlemmer, mulige medlemmer og virksomhederne, siger Thorkild E. Jensen. 1,3 milliarder Metal-medlemmer med Industriens Pension kan se frem til at få mange tusinde kroner ekstra ind på pensionskontoen. Industriens Pension har nemlig besluttet at gå over på markedsrente, og det betyder, at den fælles formue udbetales til alle medlemmerne. I alt bliver mere end 13 milliarder kroner flyttet ud på de enkelte opspareres konti. Beslutningen er truffet med opbakning fra Metal, forklarer næstformand Claus Jensen: For os handler det naturligvis om, hvordan vi sikrer Metal-medlemmerne den bedste pension. Vi er ikke i tvivl om, at løsningen med markedsrente er bedst, men tidspunktet skulle være rigtigt, og det er det nu, siger Claus Jensen. Han forklarer, at en anden årsag til beslutningen er, at mange medlemmer oplevede at komme i klemme, hvis de skiftede job: Nu får man hele sin opsparing med videre, og det er mere fair for medlemmer, der skifter til et job uden for industrien og derfor skal have deres opsparing hos os med over i en anden pensionsordning, forklarer Claus Jensen. Han glæder sig over, at Industriens Pension gang på gang bliver kåret til at være det bedste selskab til at forrente medlemmernes opsparinger og samtidig har meget lave omkostninger: 6 Metal Magasinet februar 2012
Hold da helt ferie med Metal Hvad skal du i sommerferien? Husk, at Metal i juli 2012 holder Familie- Ferie på Metalskolen nær Slangerup i Nordsjælland. På FamilieFerie er det familien og især børnene, som er i centrum, og hver dag arrangeres der udflugter og aktiviteter, så I kan holde den ferie, der er helt rigtig for jer. Lyder det som noget for dig og din familie, så skynd dig ind på www.metalskolen.dk, hvor du kan læse mere og tilmelde jer. Du kan også hente vores feriekatalog til din smartphone på billedet. NYT & NOTER Årets læreplads ligger i Esbjerg Belman Productions i Esbjerg blev lige inden jul kåret som årets læreplads. Hele seks lærlinge havde indstillet virksomheden, fordi den gør en ekstraordinær indsats for de unges uddannelse. Det er Danske Erhvervsskoler-Lederne, som står bag Årets læreplads, og i alt var 36 virksomheder indstillet til prisen. 7% Medlemmerne i PensionDanmarks pensionsordning fik i 2011 en rentetilskrivning på mellem 7 og 9,9 procent efter skat. Selskabet er rigtig godt tilfreds med resultatet, som oven i købet skal ses i lyset af et år med finansiel uro. Vær med i konkurrencen om MIAPRISEN Dysten om at vinde MIAPRISEN 2012 er i fuld gang. Det er ottende gang, Institut for Menneskerettigheder udskriver konkurrencen om MIAPRISEN, som er Danmarks virksomhedspris for mangfoldighed og lige muligheder i arbejdslivet. Fristen for at indstille virksomheder til MIA- PRISEN er den 1. marts 2012. Indstilling kan ske via hjemmesiden miapris.dk. Metal Magasinet i 2012 I år udkommer Metal Magasinet 4 gange. Du kan forvente at få det leveret de næste tre gange: 02. maj 05. september 12. december Hvis du oplever problemer med leveringen, kan du kontakte firmaet PortoService ved at maile til metalmagasinet@portoservice.dk eller ringe på 9644 4540. METAL M E D L E M S M A G A S I N F O R D A N S K M E T A L # 1 2 0 1 2 MAGASINET SÅDAN BLIVER DIN EFTERLØN VIRKSOMHEDSPRAKTIK: KASSETÆNKNING I FLYTTEFIRMAET NY TEKNIK: ROBOT GØR KLAR TIL OPERATION 190 MAND I SVING HOS DSB: IC4 tilbage på sporet Jobstafet Gear og grej Skærebrænderen Sundhed Dine penge Metal Magasinet februar 2012 7
NYT & NOTER Tag gratis på Arbejdermuseet Dansk Metals medlemmer kan komme gratis ind på Arbejdermuseet. Du skal blot medbringe dit medlemskort, så får du, din ægtefælle og op til tre børn gratis entre. På Børnenes Arbejdermuseum kan man lege i 1930'er lejligheden, opleve lokummerne i gården, arbejde som flaskesorterer eller bybud, sælge og købe varer i købmandsbutikken eller gå på fagforeningskontoret. Museet har også netop åbnet en særudstilling, der løber frem til 28. maj, hvor man kan opleve et udvalg af de mere end 10.000 politiske plakater, som findes i museets samling. Flere betaler pension for egen regning Flere og flere medlemmer af Industriens Pension vælger selv at betale et månedligt beløb til deres pension. Når indbetalinger til Industriens Pension stopper, er du automatisk dækket af forsikringerne i op til et år efter. Inden forsikringerne udløber, får du brev om at fortsætte pensionsordningen for egen regning. Som selvbetaler beholder du dine forsikringer ved kritisk sygdom, tabt erhvervsevne og dødsfald, selv om du ikke har et arbejde og derfor er med i en pensionsordning. Det koster typisk omkring 500 kr. om måneden at være selvbetaler. Efterlysning: Kronprins søges Maskinfabrikken Trio Nexø på Bornholm har taget utraditionelle metoder i brug i jagten på at finde en, som kan overtage virksomheden. Trio Nexø har nemlig indrykket en annonce i de lokale aviser med overskriften Kronprins søges. Formanden for Metal Bornholm, Klaus Holm, opfordrer dog folk fra hele landet til at søge, hvis de er interesserede. HJEM TIL DIN HISTORIE Rømersgade 22 1362 København K Åbent alle dage 10-16 Læretid Læretid er en ny roman af Peder Frederik Jensen. Romanen handler om en ung mand fra København, som får læreplads hos en bådebygger i Kalundborg. Historien bygger på forfatterens egen tid som bådebygger. Metalformand ny S-leder i Sverige Det bliver formanden for Metals svenske søsterorganisation IF Metall Stefan Löfven der overtager ledelsen af Socialdemokraterna i Sverige. Stefan Löfven er 54 år og uddannet svejser. Han blev faglig aktiv allerede i begyndelsen af 1980'erne, og han har siden varetaget flere poster i IF Metall, inden han blev forbundsformand i 2005. Stefan Löfven er ifølge Dansk Metals forbundsformand Thorkild E. Jensen en meget dygtig og arbejdsom mand. Det er første gang, de svenske Socialdemokraterna henter en formand inden for fagbevægelsens rækker. 8 Metal Magasinet februar 2012
Vil sætte penge i Danmark Det er en myte, at danske industrivirksomheder ikke er attraktive at investere i. Udenlandske investeringer i dansk industri er nemlig fordoblet til nu 144 milliarder kroner årligt over de senere år. Det viser ny analyse fra Dansk Metal. Danske industrivirksomheder er dermed meget attraktive, når udenlandske virksomheder og investorer leder efter nye steder at placere kapital. Cheføkonom Allan Lyngsø Madsen fra Dansk Metal ser det som en kæmpesucces: Det afliver myten om, at de udenlandske virksomheder bliver skræmt væk fra Danmark af høje skatter og lønninger, siger han og fortsætter: Investeringerne er vigtige for den danske økonomi, vækst og velfærd, og de seneste år er de indgående investeringer i industrien øget pænt. Allan Lyngsø Madsen peger på, at det især er industri og produktion, der er dygtige til at tiltrække investeringer, mens brancher, som er rettet mod salg på hjemmemarkedet, har problemer med at tiltrække udenlandsk kapital. NYT & NOTER OK 2012 Omkring 600.000 danske lønmodtagere og herunder en række af Metals medlemmer skal have fornyet deres overenskomster her i begyndelsen af 2012. Overenskomstforhandlingerne på industriens område gik i gang den 4. januar. Det er Industriens Overenskomster, som lægger linjen for de øvrige områder, og her er Dansk Metals formand Thorkild E. Jensen den ene af lønmodtagernes to topforhandlere som CO-industri-formand. Da Metal Magasinet blev sendt til tryk den 2. februar, lå der endnu ikke forlig. Men du kan følge forhandlingerne og se resultaterne, når de foreligger, på danskmetal.dk. Tilmeld dig også nyhedsbrevet for at holde dig opdateret: danskmetal.dk/nyhedsbrev Den praktiske Lederuddannelse En overbygning på alle håndværkerog teknikeruddannelser, der kvalificerer dig til funktioner som mellemleder og selvstændig inden for håndværk, service og industri. Kontakt Anne Holm Nielsen tlf. 2545 3036 for yderligere information. Læs mere på www.tec.dk/kurser www.ef.dk Teknisk Erhvervsskole Center
Kom godt i gang Har I overvejet at tage en (ekstra) lærling? Der er mange fordele ved at lave en praktikplads og tage en lærling ind i virksomheden. 10.000 unge mangler i øjeblikket en praktikplads for at komme videre i deres erhvervsuddannelse. Det viser de nyeste tal for praktikpladssituationen. Mange flere virksomheder kan være med til at løfte vores fælles uddannelsesansvar, og på jeres virksomhed kan I være med til at sikre fremtidens arbejdskraft. Metal Magasinet bringer her en guide til, hvordan I kommer i gang med at have lærlinge, og hvordan I sikrer et godt forløb. Læs også om to gode eksempler på de næste sider. Tekst: Fie Toxverd Sådan får I et godt praktikforløb For at I og lærlingen får et fornuftigt praktikforløb er det godt at vide, hvad der kendetegner den gode praktikplads. 1 Både I og lærlingen skal aktivt vælge hinanden, så I begge føler, I har fundet det rigtige match. 2 Tal løbende i praktikperioden med lærlingen om jeres forventninger til hinanden. 3 Det er vigtigt, at de, som er ansvarlige for den daglige oplæring, kender lærlingens evner og kan tilpasse arbejdsopgavernes sværhedsgrad ud fra dem. Her kan uddannelsesbogen hjælpe med overblik. 4 Lærlingen skal deltage aktivt i jeres arbejdsprocesser, så han kan se dygtige medarbejdere i arbejde og få forklaret, hvorfor I gør tingene sådan. Og lærlingen skal have klare tilbagemeldinger og anerkendelse for det, han gør. 5 Sørg for, at lærlingen har mulighed for at skabe samarbejdsforhold med virksomhedens andre medarbejdere. 6 Tag sociale problemer alvorligt. Det er godt, hvis lærlingen er tilknyttet en fagligt dygtig person, som lærlingen også kan tale med om andet end arbejde for eksempel personlige forhold og samarbejdet med kollegerne. 7 Lærlinge er tit glade for at få besøg af mester, når de er på skole. Sådan viser mester, at han er interesseret i lærlingens udvikling. 8 Det er godt for praktikforløbet, hvis lærlingen kan bruge den praktiske viden fra praktikken til at forstå den teoretiske viden på skolen. Derfor er det en god idé, at I holder jer opdateret på, hvad der sker på skolen ved hjælp af uddannelsesbogen og besøg på skolen. Kilder: - www.praktikpladsen.dk - Undervisningsministeriets håndbog Den gode praktikplads fuldførelse, fastholdelse og frafald i erhvervsuddannelserne. Her kan du få hjælp I kan se oversigter over faglige udvalg og erhvervsskoler på www.praktikpladsen.dk. På www.uvm.dk kan I finde uddannelsesaftaleblanketten og andre dokumenter. 10 Metal Magasinet februar 2012
med lærlinge Sådan bliver I godkendt Et fagligt udvalg, med repræsentanter fra både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden, skal godkende jeres virksomhed. Udvalget undersøger, om I har de maskiner og faciliteter, medarbejdere og virksomhedskultur, som sikrer et godt læreforløb. Hvis det faglige udvalg kender jeres virksomhed kan en opringning, et brev eller en e-mail måske være nok. Sådan finder I en lærling I kan sætte en annonce i lokalavisen, hænge et opslag op på erhvervsskolen eller rekruttere via netværk. I kan også søge efter jeres kommende lærling på praktikpladsen.dk. Mange erhvervsskoler underviser deres elever i at finde praktikpladser på den hjemmeside. Har I nogle specifikke ønsker til lærlingens kompetencer, kan I kontakte en erhvervsskole, som måske kan hjælpe jer, fordi den kender sine elever godt. Få styr på uddannelsesaftale og uddannelsesplan I kan starte en praktik ved at lave en uddannelsesaftale med lærlingen på hele forløbet for eksempel fire år. Eller også kan eleven starte på et grundforløb, der som udgangspunkt er 20 uger, og så kan I bagefter lave en aftale for de sidste 3½ år. Uddannelsesaftalen er en kontrakt mellem jer. Og så skal I lave en uddannelsesplan, som beskriver, hvordan lærlingens uddannelse går, hvad den indeholder og skal føre frem til. Metal Magasinet februar 2012 11
Sammenhold, struktur Hos DS SM Hjordkær har de 27 lærlinge et godt sammenhold. De spiser frokost sammen, arrangerer bowlingaftener og taler om problemerne, hvis der opstår nogen. Dén der har jeg været med til at lave, siger Kevin Iversen og peger over mod en stor, orange kran. Jeg arbejdede på den en måneds tid op til jul, hvor jeg blandt andet fik lov til at lave nogle smådele og svejse. Det var rigtig spændende, forklarer Kevin, mens han går over mod Hal E - tydeligt mere optaget af at fortælle, end om det næste skridt sættes på de våde, tilgrusede fliser eller i en brun vandpyt. Kevin Iversen er lærling hos DS SM Hjordkær i Rødekro, som blandt andet fremstiller og monterer store, komplekse stålkonstruktioner til energi- og byggesektoren. Han er lærlingetalsmand for virksomhedens 27 lærlinge og har halvandet år tilbage af sin læretid. Mere struktur i praktikforløbene For at komme i lære hos DS SM Hjordkær skal eleverne lave en ansøgning. Når vi får deres ansøgning, kigger vi primært på karaktererne. Men til samtalen spørger vi også til, hvordan de har det med at stå tidligt op om morgenen, siger værkfører Frank Edemann. Han var selv lærling hos DS SM Hjordkær for 30 år siden. Siden da er antallet af lær- 12 Metal Magasinet februar 2012
og stål linge i virksomheden steget markant. Men det er ikke det eneste, som har ændret sig: Der er kommet mere styr på lærlingeforløbene og mere struktur over processen for eksempel i forhold til uddannelsesplanerne, siger Frank. Derudover tager Frank og produktionschefen altid ud og besøger lærlingene, når de er på skole. Til sommer og nytår bliver der hængt en turnusplan op, så lærlingene kan se, hvilke afdelinger de skal være i det næste halve år. Det er noget, de går meget op i. De to lærlinge Kristian Binger og Kevin Iversen er glade for deres praktikplads hos DS SM Hjordkær. Der er struktur i deres forløb, og de i alt 27 lærlinge har et godt sammenhold. Det er helt klart fedest at svejse, så det er den afdeling, man helst vil hen i. Men jeg har også lige prøvet at sidde ved computeren i serviceafdelingen, siger Kevin. Gennem deres forløb skal lærlingene prøve kræfter med både serviceafdelingen, svejsning og montage. Nogle gange får de også lov til at tage med ud på montagepladserne, og det er en stor oplevelse. Tog tre lærlinge mere ind Til at begynde med observerer lærlingene, inden de selv får lov til at prøve kræfter med arbejdsopgaverne. Lærlingene har blandt andet været med til at lave Den Flydende Scene i København og taget til Operahuset. Og den der har jeg hjulpet til med at lave, siger en anden lærling Kristian Binger og nikker over mod et 180 tons tungt spil. Kristian har været hos DS SM Hjordkær i et år. Før var han lærling i et smedefirma, men det lukkede, og DS SM Hjordkær gik med til at tage Kristian Binger og to andre af smedefirmaets lærlinge i lære. Der er mere styr på det her, og man får lov til at lave flere forskellige ting, siger Kristian. Han håber, han kan få lov til at blive, når han er udlært til sommer. Og det er Frank Edemann ikke afvisende overfor. Vi har faktisk beholdt de sidste par lærlinge, efter de blev udlært. Hvis de altså kan opføre sig ordentligt, siger Frank og sender et indforstået smil til Kristian. Frank har tidligere oplevet, at nogle lærlinge fik problemer med stoffer. Vi prøvede at hjælpe dem ved at hente dem og sørge for, at de mødte på arbejde. Vi talte også med deres forældre, men de fleste af dem havde ingen opbakning hjemmefra, og så er det svært, siger Frank og fortsætter: Vi forsøgte i omkring tre måneder, men til sidst måtte vi give op. Fælles frokost og bowling De 27 lærlinge har deres eget bord i kantinen, hvor de spiser frokost sammen hver Der er mere styr på det her, og man får lov til at lave flere forskellige ting. dag. Ofte går de sammen fra kantinen, lidt før pausen slutter, så de lige kan nå at ryge en cigaret og få snakket sammen. Vi har en god omgangstone, og alle kan snakke med alle. Der er et rigtig godt sammenhold mellem os, siger Kevin, som også har været med til at arrangere bowlingaften og julefrokost kun for lærlingene. Hvis en lærling skulle få et problem, kan han altid komme til talsmanden Kevin. Så kan han tage det op på lærlingemødet, hvor også Frank, produktionschefen og tillidsrepræsentanten deltager i den første del af mødet. Her taler de om økonomi, nye ordrer, og hvilke opgaver de skal lave. Derefter er ordet frit. Det fungerer rigtig godt, siger Kevin, inden han og Kristian sætter kurs mod kantinen og den fælles frokost. Tekst: Fie Toxverd Foto: Lene Esthave PRAKTIKPLADSPRISEN DS SM Hjordkær vandt i september 2011 PraktikPladsPrisen for at udvise et socialt ansvar ud over det sædvanlige. Det var især virksomhedens indsats for at samle lærlinge op, som ellers ikke ville have fået en læreplads, som imponerede dommerne i priskomitéen, sagde Aabenraas borgmester Tove Larsen ved overrækkelse af prisen. PraktikPladsPrisen er stiftet af Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond (IUS), og den gives til personer, virksomheder eller skoler, som har gjort en ekstra positiv indsats for at fremme praktikpladssituationen. Kilde: www.industriensuddannelser.dk Metal Magasinet februar 2012 13
14 Metal Magasinet februar 2012 Mike Petersen (tv.) og Mads Larsen (th.) er lærlinge hos Lykkegaard A/S. De er ved at indstille kløer til en bestemt diameter. Denne drejebænk er Danmarks største horisontale drejebænk som kan dreje emner op til 4,2 meter i diameter og 11 meter i længden.
Karakter frem for karakterer Dialog og respekt. Det er afgørende for et godt lærlingeforløb, mener direktør Karsten Lykkegaard fra Lykkegaard A/S. Han sørger også for at holde lærlingene til ilden ved at udfordre dem fagligt. Mads Larsen har netop bakset med at få en motorstol til en pumpe op på en sækkevogn. Den skinnende sølvring på hans venstre ringfinger står i skarp kontrast til de sorte hænder, der vidner om, at han ikke er bange for at tage fat. Mads er lærling hos Lykkegaard A/S, hvor de cirka 20 ansatte producerer propel- og sneglepumper. Mads er den ældste lærling og er udlært til oktober. Det er dejligt at være her, og man bliver udfordret, siger Mads. Mike Petersen, som også er lærling, supplerer: Man starter fra bunden, og så får man efterhånden flere opgaver, som passer til ens niveau. Jeg har lært en masse her, siger Mike. Hans arbejde består primært i at dreje stumper til pumperne, slibe og svejse. De er fire lærlinge, og forløbene er tilrettelagt, så der starter en lærling hvert år. Det har en god opdragende effekt. Det giver et fastlagt hierarki, og så har de forskellige ansvarsområder, siger direktør Karsten Lykkegaard. Taler åbent om problemer Eleverne behøver ikke lave en praktikansøgning til Karsten Lykkegaard. I stedet kommer de forbi og banker på døren, og Sammen med direktør Karsten Lykkegaard kigger lærlingene Mike, Joachim og Mads på en propel støbt i Dublexmateriale. så tager Karsten en snak med dem. Deres karakterer er heller ikke så afgørende: Jeg ser på, hvordan de ser ud, når de kommer ind ad døren, siger Karsten, som ikke gider en provokerende attitude eller svaren igen. Og netop filosofien med at tage en snak om tingene går igen i Karstens måde at håndtere lærlingeforløb. Man har næsten aldrig et forløb, uden at eller andet går i hårdknude. Derfor er det vigtigt, at man sætter sig ned og tager en snak om det, hvis der opstår udfordringer eller problemer, som skal løses, siger Karsten. Han nævner et eksempel med en lærling, som kom til ham, fordi lærlingen havde ondt i Jeg ser på, hvordan de ser ud, når de kommer ind af døren. armene. Karsten valgte at sende ham til en specialist for at få armene undersøgt, og de venter nu på at få en tid. Tekst: Fie Toxverd Foto: Alex Tran Metal Magasinet februar 2012 15
Kassetænk Det var på denne rasteplads uden for Hobro, Kent Pedersen skulle møde på sin første arbejdsdag. Han fik ingen instruktion, før han blev kastet ud i sin første flytning. Og han nåede heller ikke at møde sin arbejdsgiver: Et par dage før jeg startede, ringede han og sagde, at jeg ville blive samlet op på rastepladsen kl. 8, fortæller den arbejdsløse klejnsmed. 16 Metal Magasinet februar 2012
ning i flyttefirma Den arbejdsløse klejnsmed Kent Pedersen blev sendt i virksomhedspraktik i firmaet Stjerneflyt, som udførte sin helt egen form for kassetænkning: Indehaveren gik efter gratis arbejdskraft og lod de ansatte arbejde op til 19 timer om dagen. Efter blot tre dage havde Kent Pedersen fået nok. På papiret så det sådan set fornuftigt ud, da den arbejdsløse klejnsmed Kent Pedersen i december sidste år blev sendt i virksomhedspraktik. I fire uger skulle han være flyttemand i firmaet Stjerneflyt. Men det var kun på papiret. Efter mindre end en uge havde den 43-årige metalarbejder fra Hobro fået nok. Han kontaktede Dansk Metals Himmerlandsafdeling, og det stod ret hurtigt klart, at Kent Pedersen var blevet stjernesnydt. Han reagerede først og fremmest, fordi der var noget helt galt med arbejdstiderne. Ifølge den underskrevne aftale mellem Stjerneflyt og Mariagerfjord Kommunes jobcenter skulle han arbejde 37,5 timer om ugen i tidsrummet kl. 8-16, men i løbet af fire dage, hvor den ene var en fridag, nåede han op på 40,5 timer. Mens han var i sving i 14 timer på sin første arbejdsdag 6. december en flytning fra Amager til Jylland rundede han 19 timer på sin sidste dag. Da jeg kørte hjem den morgen, var jeg lige ved at falde i søvn i bilen, fortæller Kent Pedersen. Gratis arbejdskraft Ud fra Kent Pedersens oplysninger fik Metals afdelingskasserer Poul Bang Jensen en mistanke om, at arbejdsgiveren ydermere hyrede sine flyttemænd i strid med alle regler. > > > CHEFEN FOR JOBCENTRET: Vi skal være mere varsomme Da Metal Himmerland henvendte sig med Kent Pedersens sag til det kommunale jobcenter, blev der straks taget kontakt til Stjerneflyts indehaver. Han troede ikke, han havde gjort noget ulovligt, men sådan ser Mariagerfjords jobcenterchef Lene Andersen ikke på det. Som forløbet er beskrevet, er det åbenlyst ulovligt, siger hun. Aftalen om Kent Pedersens virksomhedspraktik blev formidlet gennem ISS, der som anden aktør bistår kommunen og jobcentret. Lene Andersen mener ikke, at hverken ISS eller jobcentret har fejlet, fordi troog love-erklæringen fra Stjerneflyt på papiret levede op til reglerne. Det er dog blevet indskærpet, at medarbejderne skal kontrollere enkeltmandsfirmaer bedre. A-KASSEN: Reglerne skal ændres Vi kan ikke forhindre, at brodne kar og svage sjæle misbruger systemet. Men vi kan gøre det sværere for dem. Sagen viser også, at jobcentrene ikke kan sikre, at lovens krav er opfyldt. Det vil vi gerne hjælpe med. Det siger Torben Poulsen, leder af Dansk Metals a-kasse, som foreslår en lovændring. Aftaler om løntilskud og virksomhedspraktik skal godkendes af tillidsrepræsentanten. Og hvis der som i tilfældet med enkeltmandsvirksomheder ikke er nogen tillidsrepræsentant, skal den faglige organisation inddrages, siger Torben Poulsen. Dansk Metal opfordrer sine medlemmer til at henvende sig i deres Metalafdeling, når de skal i virksomhedspraktik eller lignende, for at sikre sig, at alt er i orden. 17
FLYTTEMANDEN: Os med det gode humør Selv om de aldrig mødtes, husker Allan Nielsen indehaver af enkeltmandsfirmaet Stjerneflyt udmærket Kent Pedersen og hans meget kortvarige tilknytning til firmaet. Allerede første dag ringede drengene til mig, fordi de var trætte af ham. Han sad i bilen og brokkede sig bl.a. over arbejdstiderne. Men i vores branche er der lange dage og korte dage. Man kan ikke bare holde fyraften midt i en flytning. Der var vist også en dag, hvor han ikke dukkede op. Sådan noget pis gider jeg ikke, siger Allan Nielsen. Hvorfor fremgår det så af aftalen mellem dig og jobcentret, at han skulle arbejde i tidsrummet 8-16? Står der det? Det kan jeg ikke huske Bor på gågaden i Viborg De seneste år har Stjerneflyt været opløst og gendannet på forskellige adresser og under forskellige indehavere. Allan Nielsen har stået som ejer siden sidste forår, og han reklamerer med, at man har afdelinger flere steder i Jylland. Disse afdelinger matcher navnene på de tidligere indehavere. Allan Nielsen, der markedsfører sit firma under mottoet os med det gode humør, er ikke særlig villig til at drøfte sit firma med Metal Magasinet. Han nøjes med at fortælle, at han hver uge sender drengene et skema over ugens opgaver. Jeg kan forstå, at du i flere omgange har benyttet medarbejdere, der ligesom Kent Pedersen var i virksomhedspraktik eller i job med løntilskud. Er det rigtigt? Det har jeg ingen kommentarer til. Jamen, det er da nemt at sige ja eller nej? Ved du hvad. Jeg har flere firmaer, og nu gider jeg ikke snakke mere med dig. Jeg er ved at flytte Et enkeltmandsfirma som Stjerneflyt må kun have én medarbejder i praktik eller i job med løntilskud, men Kent Pedersen nåede ifølge sine egne oplysninger at arbejde sammen med en førtidspensionist fra Randers og to kontanthjælpsmodtagere. Den ene af dem havde adresse i Favrskov Kommune og var ansat i job med løntilskud. Her skal arbejdsgiveren kun betale forskellen mellem overenskomstlønnen og et tilskud på cirka 70. kr. pr. time, som staten betaler. Den anden var fra Det tyder på, at indehaveren bevidst har spekuleret i at ansætte nærmest gratis arbejdskraft. Viborg Kommune og var ligesom Kent Pedersen i fire ugers virksomhedspraktik. Her er praktikanten ansat på kontanthjælp eller dagpenge, så det koster ikke arbejdsgiveren noget. Det tyder på, at indehaveren bevidst har spekuleret i at ansætte nærmest gratis arbejdskraft. Og det er ikke blevet opdaget, fordi han har indgået aftaler med forskellige kommuner, siger Poul Bang Jensen, Metal Himmerland. Metal Magasinet har ikke haft held til at identificere Kent Pedersens tre kolleger og deres baggrund for at arbejde for Stjerneflyt. Men den beskrevne praksis forekommer sandsynlig, idet firmaet ifølge dokumenter Metal Himmerland har fået udleveret i sagen allerede i august sidste år havde to kontanthjælpsmodtagere fra henholdsvis Randers og Viborg i virksomhedspraktik. Metal vil have redegørelse Poul Bang Jensen, Metal Himmerland, er ikke i tvivl: Som vi ser sagen, er der tale om misbrug, som kan være strafbart. I første omgang kontakter vi jobcentre og beskæftigelsesråd i de kommuner, som Stjerneflyt har samarbejdet med, for at få en grundig redegørelse. Når vi har et samlet overblik, må vi sammen med de relevante myndigheder og Dansk Metal vurdere, om der er grundlag for en politianmeldelse, siger afdelingskassereren. Tekst: Morten Bruun Foto: Michael Bo Rasmussen 18 Metal Magasinet december 2011
FRA METAL A-KASSE FRA METAL A-KASSE FRA METAL A-KASSE FRA METAL A-KASSE FRA METAL A U-vending Foretag u-vending, når det er muligt. Sådan lyder det, hvis du har en GPS i din bil og er kommet lidt for langt på afveje. Samme opfordring vil jeg gerne give til det danske arbejdsmarked. For her er der nemlig akut behov for en u-vending en u- vending, hvor u et står for uddannelse. Skuer vi lidt ud i fremtiden, kan vi se, at vi vil blive stadigt færre på arbejdsmarkedet og stadigt flere udenfor. Og vi kan også se, at de mennesker, der trods alt vil være på arbejdsmarkedet, samlet set ikke har de kvalifikationer, der skal til for at sikre Danmark en førerposition i den benhårde, internationale konkurrence om ordrer og arbejdspladser. Derfor skal vi foretage et brat sporskifte allerede nu. Vi skal sikre, at færre ryger for tidligt ud af arbejdsmarkedet eller aldrig rigtig kommer ind. Og vi skal sikre, at vi får uddannet danskerne mere og bedre. Set fra min stol i Metal A-kasse betyder det med uddannelse først og fremmest tre ting: Arbejdsgiverne skal lægge langt større vægt på, at deres medarbejdere uddanner sig. Det er jo deres egne virksomheders konkurrenceevne, det handler om. Politikerne skal give bedre muligheder for at voksne danskere kan efter- og videreuddanne sig både ledige og beskæftigede. Det er nu, mens ledigheden er høj, at vi har tiden til det. Derfor bør det fx ikke tælle med i dagpengeperioden, når ledige deltager i målrettet uddannelse. Og endelig skal lønmodtagerne være bedre til at bruge de muligheder, de har. Uddannelse er nødvendigt for at følge med og øge sine jobmuligheder. Det er derfor, vi har kæmpet så hårdt for at få så mange og gode uddannelsesmuligheder ind i overenskomsterne som muligt. For i Danmark kan vi ikke leve af at tale om, at vi skal være dygtigere. Vi er også nødt til rent faktisk at blive det. Torben Poulsen Hovedkasserer Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasses delegeretmøde Metal A-kasse indkalder til delegeretmøde der afholdes onsdag den 12. september 2012 kl. 09.00 i Aalborg Kultur & Kongres Center i Aalborg. Delegeretmødet sammensættes i overensstemmelse med a-kassens vedtægt. Delegeretmødets dagsorden er foreløbig fastsat som følger: 1. Delegeretmødets konstituering 2. Beretning 3. Regnskaber 4. Forslag 5. Valg af formand, næstformand og hovedkasserer Forslag til behandling under punkt 4 skal af de delegerede indsendes senest mandag den 21. maj 2012: Metal A-kasse, Hovedbestyrelsen, Nyropsgade 38, 1780 København V. 6. Valg af revisorer 7. Fastsættelse af næste delegeretmøde 8. Eventuelt Forlænget dagpengeret Den tidligere regerings Genopretningspakke betød en halvering af dagpengeperioden for de ledige fra 4 til 2 år. Den nye regering har imidlertid sikret en forlængelse af dagpengeretten for de ledige, som ellers ville miste deres dagpenge fra 2. juli i år og resten af året. De får forlænget deres dagpengeperiode i op til 26 uger. Hvis du fik forkortet din dagpengeret den 5. juli 2010, kan du få forlænget dagpengeperioden med det antal uger, som forkortelsen udgjorde. Du kan dog ikke få forlænget perioden med mere end 26 uger, så den samlede dagpengeperiode ikke overstiger 4 år. Metal A-kasse informerer hver enkelt, der bliver berørt. Det sker i løbet af sommeren og inden uge 27 og bliver ud fra de oplysninger, som er kendt af a-kassen. Metal Magasinet februar 2012 19
Ændring af din efterløns- Efterløns- og folkepensions - alderen er blevet ændret. Og nu skal du tage stilling til, om du vil bevare muligheden for at gå på efterløn eller om du satser på at kunne blive på arbejdsmarkedet, til du kan gå på folkepension, og få dit efterlønsbidrag udbetalt i år. Den tidligere regerings tilbagetrækningsreform er nu blevet til lov. Reformen har betydning for din efterløn, men ændrer også på, hvornår du kan gå på folkepension, hvis du er født efter 1. januar 1954. Lovændringen betyder blandt andet, at du nu skal tage stilling til, om du vil bevare muligheden for at gå på efterløn, eller om du vil have udbetalt det, du har betalt i bidrag til ordningen, men samtidig definitivt vinke farvel til muligheden for at gå på efterløn. Hovedpunkterne i reformen For alle der ikke er fyldt 60 år: Mulighed for at få udbetalt efterlønsbidraget. Hvis du er født 1. januar 1954 eller senere desuden: Efterløns- og pensionsalderen bliver gradvist sat op til henholdsvis 64 og 67 år. Efterlønsperioden nedtrappes fra 5 til 3 år. Alderen for at kunne få et seniorjob øges i takt med stigningen i efterløns - alderen. Hvis du er født 1. januar 1956 eller senere desuden: Pensionsmodregningen bliver hævet. Optjening af skattefri præmie bliver ændret. Når reformen er fuldt indfaset er efterlønssatsen op til 100 pct. fra dag ét. Metal A-kasse sender brev ud til alle i slutningen af februar, som er tilmeldt efterlønsordningen, hvor det fremgår, hvor mange penge man kan få udbetalt, og hvilke muligheder man har. På disse sider kan du desuden læse om ændringerne, så du kan begynde at overveje din situation. 20 Metal Magasinet februar 2012