En fælleskommunal aftale mellem Danmarks Lærerforening og Ringkøbing- Skjern Kommune En analyse af hvad en fælleskommunal aftale bør indeholde for at forbedre lærernes rammer for at styrke elevernes faglighed og trivsel. Analyse Viden & Strategi December 2018
Indhold 1. Hvorfor? 2. Hvordan? 3. Hvad fandt vi ud af? (uddrag) 4. Lokale aftaler 3
Hvorfor? Arbejdsmiljø Social kapital Opgaveoversigt (Lokale aftaler) Kvalitet i undervisningen Elevernes faglige udvikling og trivsel 3
Hvordan? - Populationsundersøgelse til 599 ansatte - 61 % har besvaret - Overordnet repræsentativ for lærerne på stillingsbetegnelse og skole - Spørgeskemaet er kvalificeret i samarbejde med styregruppen Jeg synes, at det er meget positivt, at RKSK tænker på en fælles aftale, og at Børneog Familieudvalget i denne proces gerne vil høre alle lærernes stemmer. (Lærer) 4
Vigtig Underprioriteret? (Uenig-Vigtig) (Enig-Vigtig) Uenig Enig (Uenig-Uvigtig) Overprioriteret? (Enig-Uvigtig) Uvigtig 5
Hvad fandt vi ud af? Arbejdsmiljø 6
Vigtighed for at lave undervisning af høj kvalitet Slet ikke Mindre grad Nogen grad Høj grad Meget høj grad Arbejdsmiljø Tilstrækkelig mulighed for at planlægge skoleåret Nødvendig tid til at forberede mig Gode faciliteter til at forberede mig Mulighed for at få hjælp til elever med særlige behov Den nødvendige tid til at følge op på undervisningen Jeg føler at jeg lykkes med mit arbejde Metodefrihed i arbejdet Loft over antallet af undervisningstimer Skøn over tidsforbrug Pulje af tid, som afsættes til særligt indkomne opgaver Aftale om individuel forberedelse Mulighed for at tilpasse arbejdsvilkår med ledelsen Mulighed for kompetenceudvikling Helt uenig Uenig Hverken eller Enig Helt enig Enighed i udsagnene Nødvendig tid til forberedelse (***) Kvalitet i undervisningen Mulighed for at tilpasse arbejdsvilkår med skoleledelsen (*) Kvalitet i undervisningen Mulighed for relevant kompetenceudvikling (*) Kvalitet i undervisningen 7
Arbejdsmiljø - 22 % har den nødvendige tid til at forberede undervisningen Individuel forberedelsestid bruges ikke på forberedelse - Jeg oplever, at jeg på papiret har tid til at forberede min undervisning. I praksis bliver den tid desværre meget ofte ændret til vikartimer, nye læringsplatforme, konflikter blandt eleverne, møder med kolleger, forældre og andre ting omkring børnene osv. - Jeg har behov for fred og ro til at forberede mig effektivt. Mangel på ro gør, at jeg tager længere tid om opgaverne. - Der er behov for mere individuel forberedelsestid til den enkelte lærer indeholdende tid til refleksion og supervision. 8
Hvad fandt vi ud af? Samarbejde 9
Vigtighed for at lave undervisning af høj kvalitet Slet ikke Mindre grad Nogen grad Høj grad Meget høj grad Samarbejde Jeg har et godt samarbejde med de andre lærere Jeg har et godt samarbejde med de andre faggrupper på skolen Jeg har et godt samarbejde med BUT-netværket og PPR Jeg har et godt samarbejde med konsulenterne i Dagtilbud og Undervisning Jeg har et godt samarbejde med konsulenterne i Børn og Familie Jeg har et godt samarbejde med socialrådgiverne Jeg har et godt samarbejde med skoleledelsen Gode rammer for teamsamarbejde Gode rammer for skole/hjem-samarbejdet Tilgængelige kollegaer på arbejdspladsen Mulighed for at forberede undervisningen sammen med andre lærere Mulighed for at gennemføre undervisningen sammen med andre lærere Skoleledelsen tager medansvar for prioritering af samarbejdsopgaver Skoleledelsen tager medansvar for prioritering af forældrenes involvering Jeg føler, at skoleledelsen bakker mig op i svære situationer Helt uenig Uenig Hverken eller Enig Helt enig Enighed i udsagnene Samarbejde med skoleledelsen (***) Samarbejde med BUT-netværket og PPR (***) Kvalitet i undervisningen Kvalitet i undervisningen 10
Samarbejde - 83 % har et godt samarbejde med skoleledelsen Skoleledelsens opbakning er vigtig for lærerne Det er [ ] vigtigt, at ledelsen bakker op - og støtter hvor det måtte være nødvendigt. Hvilket [jeg] som lærer har oplevet flere gange, og den sikkerhed er guld værd i forhold til min lyst til at komme på arbejde, selvom det ikke altid er, at jeg er mere end 75 % klar til dagens undervisning. 11
Samarbejde - 52 % har et godt samarbejde med BUT-netværket og PPR Langsommelig proces Samarbejdet med BUT er presset. Jeg og mine kolleger føler, at det er et tungt system - der er meget papirarbejde, som skal gentages og det første møde opleves stort set altid som en opremsning af tiltag, som allerede er afprøvet - først herefter kan man komme i gang med at tale om, hvordan eleven hjælpes bedst, hvilket opleves som frustrerende. 12
Hvad fandt vi ud af? Tillid 13
Vigtighed for at lave undervisning af høj kvalitet Slet ikke Mindre grad Nogen grad Høj grad Meget høj grad Tillid Jeg føler mig i stand til at varetage mit arbejde Jeg stoler på de udmeldinger, der kommer fra skoleledelsen Jeg stoler på de udmeldinger, der kommer fra administrationen Jeg stoler på de udmeldinger, der kommer fra politikerne Skoleledelsen stoler på, at vi som lærere gør et godt stykke arbejde Administrationen stoler på, at vi som lærere gør et godt stykke arbejde Politikerne stoler på, at vi som lærere gør et godt stykke arbejde Helt uenig Uenig Hverken eller Enig Helt enig Enighed i udsagnene Stoler på skoleledelsen (***) I stand til at varetage arbejdet (***) Forældrene stoler på lærerne (***) Kvalitet i undervisningen Kvalitet i undervisningen Kvalitet i undervisningen 14
Tillid - 24 % mener, at politikerne har tillid til, at lærerne gør et godt stykke arbejde - Jeg er i tvivl om, om politikere og administrationen stoler på, at vi som lærere gør et godt stykke arbejde, når de kræver så megen dokumentation og krav om anvendelse af Meebook. [..] Det opleves som kontrol. [..] Hele tiden nye tiltag, nye beslutninger. - [..] det er svært at blive ved med at bevare tilliden til udmeldingerne i forhold til alt, hvad man byder folkeskolerne [...]. Jeg har dog et ønske om, at vi kan få den gensidige tillid tilbage. 15
Tillid - 87 % stoler på skoleledelsens udmeldinger - Det er klart, at vi lærere skal stole på udmeldinger fra ledelsen [ ] Spørgsmålet er nok, om der også her mangler ressourcer til at nå helt ud til lærerne og helt ned i sagerne. - Når alt kommer til alt, handler det jo om tillid til hinanden. Jeg stoler på, du gør det bedste, du kan, og du kan stole på, jeg gør det bedste, jeg kan. 16
Hvad fandt vi ud af? Retfærdighed 17
Vigtighed for at lave undervisning af høj kvalitet Slet ikke Mindre grad Nogen grad Høj grad Meget høj grad Retfærdighed Arbejdsopgaverne på min arbejdsplads bliver fordelt mellem lærerne på en retfærdig måde Arbejdsopgaverne på min arbejdsplads bliver fordelt mellem faggrupperne på en retfærdig måde Jeg bliver inddraget i beslutninger på min arbejdsplads, der vedrører mig Jeg bliver inddraget i planlægningen af skoleåret Arbejdsopgaverne over skoleåret fordeler arbejdsmængden retfærdigt mellem lærere Helt uenig Uenig Hverken eller Enig Helt enig Enighed i udsagnene Retfærdig fordeling af arbejdet mellem lærerne hen over skoleåret (***) Retfærdig fordeling af arbejdsopgaver mellem faggrupperne (*) Inddragelse i beslutninger, der vedrører læreren (**) Kvalitet i undervisningen Kvalitet i undervisningen Kvalitet i undervisningen 18
Retfærdighed - 45 % mener, arbejdet mellem lærerne fordeles retfærdigt hen over skoleåret Udfordringer for retfærdigheden - Der er stor forskel på arbejdsmængden/-tiden ift. undervisnings- og ressourcelektioner, men de tæller ens ift. fordelingen af arbejdsopgaver - Opgaver skal ikke fordeles retfærdigt. De skal gives til den, som har de bedste kvalifikationer for at få dem løst. - Jeg har ingen forudsætninger for at vide om arbejdsopgaverne fordeles retfærdigt. Jeg kender mit men ikke andres opgaveoversigter 19
Hvad fandt vi ud af? Opgaveoversigter 20
Opgaveoversigt - 94 % af lærerne angiver, at de har en opgaveoversigt. - Jeg oplever indimellem, at det kan være svært at gennemskue, hvad der reelt er indbefattet i min opgaveoversigt. - Jeg kunne godt tænkte mig, at der var flere detaljer i opgaveoversigten. Som den er nu, er det ikke lige til at gennemskue, hvor meget tid man forventes at bruge på de forskellige opgaver. - På min opgaveoversigt er opgaverne oplistet med angivelse af tid. [...] For mig er det uhyre vigtigt, at der er sat tid på opgaven. 21
Lokale aftaler Alle skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune har en form for lokal aftale, som mere eller mindre formelt indeholder lærernes og skoleledelsens fælles forståelse for lærernes arbejde. 22
Kendskab til lokal aftale 39 % 48 % 13 % Ja Nej Ved ikke 23
Eksempler på lærernes kommentarer til de lokale aftaler Fungerer godt At der er aftale om faste mødetider At der er mulighed for at forberede 3 ½ time hjemme eller andre steder Der er tid på opgaverne både forberedelse, undervisning og samarbejde En aftale omkring vikararbejde, så det ikke æder vores forberedelsestid op Vikartimer godtgøres. [ ] mulighed for at afspadsere merarbejde Mulighed for at give eleverne en kortere skoledag, da vi har indført 2-lærer undervisning i enkelte timer En tidspulje, der kan lægges når og hvornår den giver mening, da der altid er udsving i belastningen i løbet af et skoleår Der udvises tillid til, at vi løser de opgaver, som vi stilles overfor også selvom vi ikke befinder os på arbejdspladsen At møder er planlagt fra skoleårets start (ugentlige teammøder) At man jeg få justeret sin opgaveoversigt i forhold til indsatsen At der er 55 puljetimer til uforudsete opgaver En fast team-blok, hvor man ikke må gøre brug af puljeaftalen Fungerer mindre godt Når folk misbruger at have en fleksibel aftale om hjemmearbejde At der er for lidt sammenhængende tid til forberedelse både individuelt og fælles At man ikke har mulighed for at arbejde mange timer i nogen perioder, og mindre i andre perioder 10 årlige puljetimer er ikke nok til særlige opgaver Vores puljetider er meget svævende og uspecificeret Er bekymret for, om en evt. fælles aftale vil stille os værre Ikke alle kollegaer er bekendt med aftalen Den er lidt vanskelig at gennemskue 24