PC-Logging System MTD-Log for NS-Proces-Alarm. ninasoft
PC-Logging System for NS-Proces-Alarm. Side 1 Generelt PC-Logging Systemet er et dataopsamlings system, der kun kan benyttes sammen med NS-Proces-Alarmen. Systemet kræver fast opkobling på en computer, men programmet kan køre i baggrunden, så computeren kan benyttes til andre formål. Programmet er en option, der kan benyttes til at analysere og udprinte de data der opsamles af NS-Proces-Alarmen. Data overføres automatisk fra Proces-alarmen, og vil automatisk blive gemt i datafiler, der også automatisk kan udprinte disse enten i tabelform eller grafisk. Programmet indeholder desuden nogle On-Line faciliteter, hvor opsamlede data løbende kan ses i tabelform (Table) eller grafisk (History). Programmet har en grafisk del, hvor lagrede datafiler kan indlæses, analyseres og evt. udprintes med indtastede kommentarer. Opstart. Kommunikationskablet der medfølger NS-Proces-Alarmen benyttes også til PC-Logging Systemet. Det medfølgende PC program ligger på en CD disc. der installeres på normal måde under Kør rutinen.. Nu følges installationsprogrammet, der vil vise vej gennem hele installationen. Når installationen er afsluttet kan ikonen evt. anbringes på skrivebordet, hvorefter programmet er klar til brug. Det anbefales at kablet mellem Proces Alarm og PC ikke er mere end ca. 5 meter afhængig af benyttet computer. Længere strækninger op til ca. 40 meter kan opnås ved at udskifte modstanden på 4,7 Kohm i kommunikationsstikket med en modstand på ca. 2,7 Kohm. Automatisk opstart efter strømudfald. Automatisk opstart kræver at programmets startfil anbringes i windows startmenu. Dette gøres på følgende måde: Under Start vælges Indstillinger. Her vælges Proceslinier. Under Programmer i menuen Start vælges Tilføj, der nu giver mulighed for at indtaste stien og opstartsfilnavnet i Kommandolinien. Er programmet under installationen lagt i det anbefalede bibliotek Programmer, skal der i Kommandolinien indtastes: C:\programmer\mtdlog\mtd Sker der en strømafbrydelse vil programmet automatisk igen starte og alle indtastninger omkring navne og logintervaller vil være husket. Dataopsamlingen fra sidste udskrift vil gå tabt, men kan hentes i NS-Proces-Alarms interne hukommelse ( se manual over NS-Proces-Alarm). Bemærk! Ved strømafbrydelse, hvor kommunikationskablet er tilsluttet PC en, kan det ske at Proces Alarmen ikke automatisk starter op, men kun viser firkantede felter i displayet. Afbrydes PC programmet ganske kort og igen opstartes, vil systemet igen fungere.
PC-Logging System for NS-Proces-Alarm. Side 2 PC program til udprintning og analysering. PC programmet der kun kan fungere sammen med NS-Proces-Alarmen, kan benyttes til at udprinte opsamlede data som dokumentation til offentlige myndigheder eller kunder, eller til egenkontrol, hvor de opsamlede data kan analyseres og evt. udprintes. Programmet har også en On-Line funktion, hvor data løbende opdateres hvert minut og kan vises grafisk eller i tabelform. Programmet krævet fast tilslutning til en tændt PC, men programmet kan køre i baggrunden, så PC en kan benyttes til andre formål. Ved indlæsning af programmet kan en opstartsfil installeres i windows startmenu, så programmet automatisk igen vil opstarte PC-Logging Systemet ved strømudfald. Installation. Programmet leveres på en CD disk, og kræver minimum windows 95 er installeret. Programmet installeres ved at vælge Kør hvor indtastning af Setup vil starte installationen, hvorefter installationsinstruktionerne følges. Når programmet er færdig installeret, skal PC en genstartes. Når windows igen fremkommer vil programmet PC-Logging System vises minimeret nederst på skærmen og programmet vil være startet og opsamle data, såfremt NS-Proces-Alarmen er tilkoblet PC en via kommunikationskablet der medfølger alarm enheden. Dobbeltklik på PC-Logging System vil vise skærmbilledet der ses til venstre. Billedet er opdelt så de grafiske print out faciliteter ses øverst i billedet som nogle mapper der kan vælges efter behov. I midten vises status over Datafilen - Print Interval og Comport, og nederst vises On-Line faciliteterne samt adgangen til det grafiske program. Startopsætninger: For at PC-Logging Systemet kan fungere skal NS-Proces-Alarmen være programmeret med adressekoder for alle tilsluttede sensorer, da kun data for de sensorer der er oprettet vil kunne overføres til PC programmet. Ligeledes skal der når sensorerne oprettes, også vælges loginterval, hvilket er det interval der bestemmer, hvor ofte opsamlede data skal gemmes i PC-Logging programmet. Logintervallet kan vælges mellem følgende: 1 min. - 5 min. - 15 min. - 30 min. - 1 time - 2 timer - 4 timer. Data overføres fra Proces Alarmen hvert minut, og det er en middelværdi af disse data, der gemmes i hukommelsen. Når ovennævnte indtastninger er downloaded til NS-Proces-Alarmen, klikkes på PC-Logging System, hvor stop vælges, og hvor klik på Yes vil stoppe programmet. Nu kan kommunikationsport vælges mellem Com 1-4, og Printout Interval skal vælges. Printout Interval, hvor der kan vælges mellem 24 timer - 1 uge - 1 måned, er hvor ofte opsamlede data bliver gemt i en datafil, og eventuelt automatisk udprintet, såfremt dette er valgt. Nu kan PC-Logging System igen startes da alle andre indtastninger kan gøres mens programmet kører. Er kommunikationskablet tilkoblet mellem PC og NS-Proces-Alarm enheden vil data nu blive gemt i programmet. Ønskes automatisk udprintning af data kan der vælges mellem følgende: Udprintning af data i tabelform. Klik udfor Table Printout vil automatisk udprinte de opsamlede data i tabelform for hver Printout Interval. Data vil udprintes med angivelse af dato og klokkeslæt og Ch 1 angiver kanal 1 Ch 2 angiver kanal 2 o.s.v. Kun de sensorer der er oprettet med adressekode i NS-Proces-Alarm enheden vil blive udprintet. Er Table Printout afkrydset vil data altid blive udskrevet i tabelform også selv om grafisk udprintning også er valgt. Udprintning af data grafisk. Øverst på skærmbilledet vises et antal mapper, der benyttes til grafisk udprintning. Name benyttes hvis der ønskes udprintet et navn eller en tekst sammen med den grafiske udprintning. Single Her kan vælges om udskrifterne skal udskrives enkeltvis for alle indgange (1 side pr. indgang). Kun indgange der markeres med et flueben, vil blive udskrevet.
PC-Logging System for NS-Proces-Alarm. Side 3. Automatisk udprintning (fortsat). Multi-1 til 4. Her vælges om flere indgange skal udprintes på samme stykke papir. Her bør tages hensyn til at såfremt indgangene har nogenlunde samme temperaturer, kan disse kurver ligge oven i hinanden, så det kan være svært at skelne mellem de enkelte indgange. Alle indgange der er markeret med flueben vil blive udskrevet på samme stykke papir. Der er 4 muligheder for at kombinere dette. Bemærk at dataopsamlingen eller udprintningen første gang et Printout Interval er valgt altid sker kl. 24.00 første gang betingelserne opfyldes. Er Printout Intervallet f. eks valgt som 24 timer og PC-Logging Systemet først igangsættes kl. 15.00, vil datafilen blive gemt første gang kl. 24.00 og næste gang kl. 24.00 næste nat og så fremdeles. Datafilerne har en maksimums størrelse der giver følgende begrænsninger: Er Logintervallet 1 minut må Printout Intervallet maksimum være 24 Timer. Er Logintervallet 5 minutter må Printout Intervallet maksimum være 1 uge. Er Logintervallet 15 minutter eller mere er der ingen begrænsninger. Når dataopsamlingen er startet vil Statuslinien midt på skærmbilledet vise Filnavn Loginterval og Log Number (antal logninger). Filnavnet og antal logninger vil først fremkomme når første sæt data er sendt til PC-Logging Systemet, og Loginterval vil først vises når der er 2 logninger. Filnavnet består af 8 cifre der fra venstre mod højre angiver År År - Md. Md.- Dato Dato - Klokkeslæt Klokkeslæt. Nederst i skærmbilledet vises følgende menuer: Start benyttes hvis dataopsamlingen har været afbrudt med Stop. Afbrydelse af programmet med Stop tasten vil altid forårsage en udskrivning af allerede opsamlede data, i tabel eller grafisk form afhængig af hvad der er valgt. Table er en On-Line forbindelse, hvor opsamlede data vil vises i tal form og løbende opdateres med hvert minut. History er en On-Line forbindelse, hvor opsamlede data løbende vises grafisk. History s skærmbillede ses til højre, hvor kanalerne der ønskes vist afkrydses i de små felter længst til højre. Kurverne kan ses enkeltvis eller samlet afhængig af afkrydsningen. Vælges en ny kanal kan der klikkes på Opdatering for straks at få kurven frem, der ellers først vil vises efter næste Loginterval. En Setup menu giver mulighed for at indtaste min. og max. værdierne på Y-aksen, samt på X-aksen at indtaste det antal timer og minutter, der skal vises på skærmen. Også her er der begrænsninger afhængig af det valgte Loginterval, men her vil programmet automatisk tilrette så den maksimale tid vil vises på X - aksen. Exit vil afslutte History rutinen, og programmet returnerer til hovedmenuen. Klik på Graph vil skifte til det grafiske program (se næste side). History Feltet Minimize vil sætte programmet til at køre i baggrunden så PC en kan bruges til andre formål, f. eks. til at analysere allerede opsamlede data i Grafprogrammet, uden at den igangværende dataopsamling afbrydes. Close vil, hvis Yes efterfølgende accepteres, stoppe logningen og afbryder programmet, uden at data udprintes.
PC-Logging System for NS-Proces-Alarm. Side 4 Grafprogrammet benyttes til at analysering og udprintning af allerede opsamlede datafiler. Analyze. Analyseprogrammet er et grafisk program hvor data kan analyseres og udprintes. Program er opbygget omkring en brugerflade, hvorfra alle funktioner og menuer overskueligt kan benyttes. Den visuelle del, hvor de opsamlede data vises grafisk eller i tabelform, består af 10 x 10 felter, hvor der til venstre på Y-aksen nemt er muligt at ændre denne ved blot at klikke på øverste eller nederste tal, og selv indtaste det ønskede span. Til højre vises kanalerne. Grafprogrammet benyttes til flere forskellige ninasoft produkter, derfor er dette forberedt til at kunne vise op til 32 kanaler. Når datafiler overføres til grafprogrammet vil dette automatisk indikere med afkrydsning, hvor mange kanaler der benyttes til den benyttede dataopsamlingsenhed. Øverst i billedet vises filmenuen og en sprogmenu. Nederst på skærmbilledet ses en række klikmenuer for analysering og udskrivning. Indlæsning af filer. Når der fra hovedprogrammet, efter at data er overført fra dataloggeren og gemt i databiblioteket, skiftes til grafprogrammet, vil de opsamlede data automatisk være indlæst og vil være vist grafisk på skærmen. Benyttes grafprogrammet til analysering af tidligere opsamlede datafiler vælges Fil menuen, hvor klik på Hent Fil vil vise alle datafiler der findes i det valgte bibliotek. Bemærk at kun datafiler der ender på.nsl vil vises. Der kan på normal måde for windows programmer hentes filer i alle ønskede biblioteker, men kun.nsl filer vil vises. Klik på den ønskede fil og klik på Åbn vil fjerne Åbn vinduet og vise den valgte fil på skærmen i grafisk form. Annuller vil afslutte menuen uden at en fil er blevet indlæst. Afslut i Fil menuen vil afslutte grafprogrammet. Sprog. Her vælges det ønskede sprog. Valget indikeres med flaget for det valgte lands sprog, der vises under kanalerne. Analysering. Når kurverne vises på skærmen, kan disse analyseres og behandles på forskellige måder. Over visningsområdet ses datafilens navn og stien til det bibliotek den befinder sig. Under den vandrette X-akse ses klokkeslæt og dato. Den lodrette Y-akse viser den skalering der anvendtes sidst programmet blev benyttet. Denne skalering kan ændres ved f. eks. at klikke på det øverste tal på Y-aksen der angiver højeste værdi og indtaste den ønskede værdi. Klik i visningsområdet eller på den nederste værdi på Y-aksen vil gøre maksimums værdien gældende. Det samme kan gøres med minimunsværdien efterfulgt af klik i visningsfeltet. Ændring af dette span på Y-aksen kan benyttes til at centrere en kurve midt på skærmen eller til at øge spannet så kurver fra flere kanaler kan vises samtidig. Er datafilen fra en dataopsamlingsenhed med flere kanaler, vil alle kanaler vises samtidig, hvilket kan ses på afkrysdningen ud for de enkelte kanaler i højre side. Klik i afkrydsningsfeltet vil henholdsvis fjerne eller indkoble kanalen. På denne måde kan kanalerne betragtes enkeltvis eller flere samtidigt. Kanalernes navne er navne der er givet i det benyttede loggerprogram. På grund af plads vises kun 8 karakterer, men anbringes musen på navnet vil hele navnet med alle karakterer fremkomme. Over kanalerne vises 2 felter der angives med X og Y. I disse felter vises hvor på skærmen musens cursor befinder sig. X felter angiver klokkeslæt og dato og Y feltet viser værdien på Y-aksen. Denne cursorfunktion kan benyttes ved analysering, når der ønskes en meget nøjagtig angivelse af tid og værdi. Nederst i skærmbilledet ses alle klikmenuer, hvor det for de fleste gælder at disse kun kan benyttes, hvis en datafil er indlæst. Klik på f. eks. 1-8 vil vise de første 8 kanaler af de opsamlede data og vise disse i tabelform. Øverst vises dato og tid samt de 8 kanalnumre, og lodret nedad ses de opsamlede data i tabelform. På skærmen kan maksimalt vises ca. 30 sæt data på hver kanal, men trækkes knappen i højre side nedad, vil alle data vises. Indeholder datafilen kun 1 eller 2 kanaler, vil de øvrige kolonner være blanke. Placeres musen på et datasæt og musens venstre knap aktiveres, kan et ønsket udsnit af data markeres. Klikkes nu på grafsymbolet, vises kurven kun for dette valgte udsnit af data. Klikkes igen på 1-8 vises nu kun de tidligere markerede data. Benyttes nu Printer Tabel, vil disse data nu blive udskrevet i tabelform. Ovennævnte procedure er ideel hvis der kun ønskes udskrift af en nøje bestemt del af de opsamlede data. Graf symbolet benyttes til at skifte fra tabelform til kurveform.
PC-Logging System for NS-Proces-Alarm. Side 5 Grafsymbolet med mærker benyttes til analyse, og en aktivering af symbolet vil vise kurven forsynet med krydser der angiver på hvilket tidspunkt målingen blev foretaget. Er der mange målinger, er det nødvendigt at zoome indtil krydserne, der markerer måletidspunkterne, tydeligt ses. Zoom sker ved med musens venstre tast at trække en firkant. Slippes venstre tast og straks igen aktiveres, vises nu kun det valgte udsnit. Er der mange data kan der zoomes flere gange. Er der zoomet ind på en del af en kurve og knappen 1-8 vælges, er det kun det valgte udsnit af data der vil vises i tabelform. Klik på kikkertsymbolet vil returnere til den oprindelige kurve. Klikkes på Histogram symbolet vises de opsamlede data som vandrette søjler. Den lodrette akse viser værdierne og den vandrette akse viser antallet af målinger. Den mest målte værdi vil altid lave en søjle der fylder hele skærmen. De omkring liggende søjler der er mindre angiver hvor mange målinger, der har været på de nærmest liggende værdier. Har datopsamlingen flere kanaler vises under histogrammet hvilken kanal der vises, da histogrammet kun kan vise en kanal af gangen. Kanalerne skiftes ved at klikke på den ønskede kanal under Vælg Kanaler. Dette symbol benyttes til at annullere zoomfunktionen, og alle data vil igen vises på skærmen. Denne knap har 2 funktioner: Auto Y På eller Fra (automatisk Y-akse). Vises ikonen Auto Y På er der ikke automatisk Y-akse. Dette er der først når Auto Y På aktiveres og ikonen vil da skifte tekst til Auto Y Fra. Er autofunktionen frakoblet vil aktivering af denne automatisk lægge kurven med de opsamlede data midt i skærmbilledet. Når autofunktionen er aktiv kan der ikke ændres på Y-Aksen. Klikkes autofunktionen fra vil den tidligere indtastede Y-Akses værdier igen vises, og det er nu muligt at ændre på Y-Aksen. Med skærm ikonen er det muligt at skifte baggrundsfarve på monitoren. Valget er mellem hvid eller sort. Med denne ikon kan brugeren selv vælge farve og stregtykkelse på de viste kurver. Klik vil først vise et vindue med de 32 kanaler, hvor der nederst ved afkrydsning kan vælges stregtykkelse på kurven. Klikkes på et kanalnummer eller navn vises et farveskema. Vælges en farve klikkes på Ok, der nu lukker farvevinduet, hvorefter det ses at den tidligere valgte kanal navn eller nummer nu skifter til den valgte farve. Afsluttes vinduet med kanalerne med Ok, ses at kurverne for de valgte kanaler nu skifter farve og evt. tykkelse, og det ses at kanal navn eller nummer i højre side også skifter til de valgte farver. Det er også muligt selv at definere en farve eller farvenuance. Under farveskemaet vælges Definer Farver. Med musen kan der nu vælges mellem alle forskellige farve og nuancer. Den valgte farve vises i feltet Farve/Ren. Klikkes på Tilføj Farve vises den valgte farve nu i det første Brugerdefinerede farvefelt. Vælges nu en ny farve vil næste klik på Tilføj Farver fylde felt nr. 2. Disse brugerdefinerede farver kan herefter benyttes på lige fod med de andre farver på farvekortet. Klikkes på dette ikon vises en tekstboks, hvor evt. bemærkninger til dataopsamling kan indtastes, Disse bemærkninger vil være med på en udskrift både grafisk eller i tabelform. Denne rutine benyttes til at konvertere en datafil til en fil der kan importeres i et Excel regneark program. Det kræves at filen først hentes ind i grafprogrammet. Her kan det evt. først beskæres så kun ønskede data overføres til Excel. Klik på ikonet indtast filnavnet og evt. i hvilket bibliotek filen skal gemmes. Filen kan nu når Excel regneark programmet importeres og benyttes heri. Print Tabel ikonen benyttes hvis opsamlede data ønskes udprintet i tabelform. Har zoomfunktionen været benyttet er det kun det zoomede udsnit der vil blive udprintet. Bemærk at er det en stor datafil kan de udskrevne data fylde mange A4 sider. Print Graf benyttes til en grafisk udprintning. Kurven der vises på skærmen vil blive printet ud. Denne ikon benyttes til at minimere programmet så dette kører i baggrunden. Luk afslutter programmet. www.ninasoft.com