Intelligente randzoner 2012

Intelligente randzoner 2012 Et multifunktionelt virkemiddel for at beskytte vandmiljøet og øge landskabets biodiversitet - Rapport fra projektet Aktive Bræmmer vfl.dk

Intelligente randzoner Introduktion Baggrunden for arbejdet bag denne rapport er ønsket om bedre udnyttelse af arealet mellem marken og vandløbet randzonen eller vandløbsrandzonen. Siden bevillingen til dette arbejde blev givet af NaturErhvervstyrelsen i 2009, er der sket en udvikling i måden, hvorpå man ønsker at anvende randzoner. Hvor man med vedtagelsen af Grøn Vækst ønskede pil i randzonerne, er dette nu taget af bordet, og der er siden ved lov indført 10 meter obligatoriske randzoner, med fri adgang for offentligheden. Dette pilotprojekt har med basis i en litteraturundersøgelse, fortaget af Aarhus Universitet, forsøgt at opsamle tilgængelig viden på området, med henblik på at optimere effekten af randzoner. Konklusionerne i denne rapport peger på, at pil vil have en række ulemper i randzonen og peger samtidig fremad i forhold til at anvende de mange nye randzoner multifunktionelt. Ikke mindst er der i projektet udviklet et koncept for, at randzonerne også kan anvendes til fjernelse af næringsstoffer fra drænede arealer. En problemstilling som ikke tidligere har været løst, og som må anses for at have et betydeligt potentiale som virkemiddel. Med dette pilotprojekt er der vist nye veje til bedre udnyttelse af randzonerne, men endnu mangler et større projekt med monitering til at dokumentere effekterne, og det må derfor anbefales, at dette pilotprojekt følges op med et projekt, der i større skala belyser de multifunktionelle fordele og dokumenterer miljøeffekterne med henblik på en mulig implementering i vandplaner. Siden projektet startede er begrebet intelligente randzoner anvendt i flere sammenhænge, mens aktive bræmmer, som i princippet dækker over samme begreb, ikke på samme vis er blevet brugt i offentligheden. Brug af intelligente randzoner som begreb må derfor fremover anses som det mest anvendelige. Oktober 2012, Landskonsulent Flemming Gertz, Videncentret for Landbrug

Indhold Intelligente randzoner 1. Konklusion...4 2. Litteraturstudie... 7 HYDROLOGI... 7 N-FJERNELSE... 9 FOSFORTRANSPORT... 10 PESTICIDER... 10 BIOMASSE... 11 LANDSKAB... 12 ETABLERING, TILBEREDELSE AF BED OG UKRUDTBEKÆMPELSE... 12 SKYGGEEFFEKTER PÅ VANDLØB... 13 ANLÆGGELSE AF RANDZONER, ERFARINGER... 13 OPSUMMERING AF LITTERATURSTUDIE... 19 3. Lovgivning... 22 NATURBESKYTTELSESLOVEN... 22 VANDLØBSLOVEN... 24 LOV OM RANDZONER... 24 LOV OM DRIFT AF LANDBRUGSJORDER... 25 VVM REGLERNE I PLANLOVEN... 26 ANDRE FORHOLD... 26 4. Kortlægning... 27 DE UDPEGEDE AREALER NÆR ODDER I ØSTJYLLAND... 29 DE UDPEGEDE AREALER VED SPJALD I VESTJYLLAND... 37 5. Målemetoder... 43 6. Økonomi... 45 7. Demonstrationer... 46 8. Organisering... 53 2

Intelligente randzoner 9. Bilag... 55 BILAG 1 56 BILAG 2...58 BILAG 3... 62 BILAG 4...79 BILAG 5...83 BILAG 6...87 3

1. Konklusion Intelligente randzoner Forfatter: Flemming Gertz, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion, Natur, Miljø og Landskab Dette pilotstudie viser, at der er et stort potentiale i at udnytte randzoner multifunktionelt. Hvis randzoner placeres og tilpasses de lokale forhold, kan der opnås en række miljømæssige gevinster, samtidig med at der er mulighed for at høste biomassen og dermed skabe indtjening. Overordnet bør der skelnes mellem to typer randzoner: - Randzoner som skal hindre overfladisk transport fra marker til vandløb - Randzoner som skal hindre transport fra marker til vandløb via dræn. Randzoner som skal hindre overfladisk transport fra marker til vandløb For at opnå en optimal varig effekt, bør en randzone bestå af følgende tre elementer: En græsstribe ind mod marken, som plejes/høstes regelmæssigt - Spreder og bremser overfladeafstrømningen og opfanger sediment - God til at opfange fosfor og pesticider bundet til jordpartikler. En zone med lavskov eller buske, som høstes regelmæssigt - Opfanger den største del af overfladeafstrømningen på grund af jordbundens høje porøsitet - Fjerner nitrat fra afstrømningsvand og grundvand gennem planteoptagelse og denitrifikation - Fjerner opløst fosfor gennem planteoptagelse og kontakt med lerpartikler i dybere jordhorisonter - Fjerner opløste pesticider gennem binding/nedbrydning af organisk materiale i jordbunden. Træer eller buske i en permanent stribe langs kanten af vandløbet - Forhindrer erosion af bredden og beskadigelse af lavskovszonen ved oversvømmelse - Optager også næringsstoffer. 4

Konklusion Intelligente randzoner Randzoner som skal hindre transport fra marker til vandløb via dræn I dette pilotstudie har vi udviklet et koncept for randzoner på drænede arealer. Dræning ophæver næsten al effekt af en randzone. Hvis man ønsker at skabe en intelligent randzone ved en drænet mark, skal drænene afskæres, så de i stedet munder ud i en grøft. Herved bremses drænvandet og samles i grøften oven for den aktive zone med træer og græs, og der gives mulighed for infiltration. Denne opsætning er demonstreret i et anlæg ved Odder og fremgår af principskitsen. Topografien i landskabet er afgørende for, om de tilløbende dræn vil blive påvirket af vandstuvning. I flade landskaber, hvor dette er tilfældet, kan denne opsætning undlades eller kombineres med kontrolleret dræning. Kombinationen med kontrolleret dræning er demonstreret i et svensk projekt (bilag 5), men også her mangler dokumentation af effekterne. Der kan sandsynligvis opnås en betydelig reduktion af næringsstoftabet fra drænede arealer ved denne metode, men der mangler dokumentation for metoden. Miljømæssige effekter ved koncept med afskæring af dræn - Reducerer næringsstoftransport til vandløb I randzonen infiltreres kvælstof og fosfor, hvorved det kan optages af træer og planter. Samtidig sker der denitrificering af kvælstoffet. Resultatet er, at der strømmer færre næringsstoffer ud i vandløbet. - Mindsker mængden af sand, silt, lerpartikler og okker, som skylles til vandløb Partikler i drænvandet opfanges i grøften og kan bringes tilbage til marken, når grøften oprenses. - Recirkulering af fosfor Partikelbundet fosfor bringes tilbage til marken ved oprensning af grøft - Reduceret brinkerosion Træer langs vandløb reducerer brinkerosionen, som er en betydelig kilde til fosfortab til vandmiljøet - Godt for diversiteten i vandløbet Træer langs vandløb reducerer vandtemperaturen i vandløbet og tilfører blade og smågrene, som øger diversitet, herunder fiskebestanden i vandløbet 5

Konklusion Intelligente randzoner - Øget biodiversitet og forbedret jagt i ranzonen Velplejede randzoner med træer og græs byder på en glidende overgang til marker og græsningsarealer med mange habitater som er vigtige for dyr og planter tilpasset det oprindelige kulturlandskab. - Produktion af biomasse fjerner fosfor Der fjernes ophobet fosfor i randzonen, når biomassen høstes ca. hvert 15 år. - Bedre afvanding, fordi planter i vandløbet skygges væk Træer langs vandet skygger de hurtigt voksende vandplanter væk, fx pindsvineknop, hvilket forbedrer afvandingen og mindsker behovet for grødeskæring markant. Mindsker risikoen for oversvømninger under et ændret klima Den træbeplantede randzone gør jorden porøs og muliggør infiltration af drænvandet fra grøften, hvilket fører til en forsinkelse af afstrømmende vand under kraftige nedbørshændelser. - Træer passer ikke i alle landskabstyper Ikke alle steder vil det være hensigtsmæssigt at beplante randzonerne med træer. De lysåbne afgræssede kulturbetingede ådale skal bevares, hvor det er ønskeligt. Potentialet for udbredelsen af randzonetypen med afskæring af dræn Denne type randzoner er undersøgt i to mindre deloplande i hhv. Østjylland og Vestjylland. I et knap 1.000 ha stort østjysk delopland ved Odder, er det vurderet, at der potentiale for, at ca. 10 % af oplandet vil kunne afvande via randzonetype med grøft. For det vestjyske, som er placeret i område med bakkeøer, er der potentiale for at ca. 15 % af det godt 1.000 ha store opland vil kunne afvandes via randzonetypen med grøft. På baggrund alene af et demonstrationsprojekt i Odder med et ca. 5 ha stort opland, vurderes relativt groft, at der er en kvælstoffjernelsespris på 30-123 kr. pr. kg N. Hvis drænoplandet forøges til 10 ha, hvilket må anses for muligt i nogle områder, så falder prisen til 15 62 kr. pr. kg N. Dertil kommer de øvrige fordele som fjernelse af fosfor, mindre sediment i vandløbet mv. Endeligt vil økonomien afhænge af bredden af randzonen. Der er ikke medregnet indkomst ved salg af biomasse til flis eller brænde. Det vurderes af Aarhus Universitet, at produktion af træflis kan give bruttoindtægter på ca. 50 % af vinterhvede. Randzonen kan desuden bruges til produktion af brænde eller tømmer, som har en højere afregningsværdi end flis. Anbefalinger Hvis mere differentierede og nye løsninger af randzoner skal komme i anvendelse for at udnytte de multifunktionelle potentialer, bør der iværksættes en række initiativer: - Der bør ske en dokumentation af de multifunktionelle effekter. Ikke kun dokumentation af reduceret næringsstoftab til vandmiljøet, men der bør også foretages en dokumentation af de øvrige værdier som mindsket behov for grødeskæring, biomasseproduktion mv. - Lovgivningen bør gennemgås med henblik på at sikre en enkel og smidig administration i relation til anlæggelse og drift. 6

2. Litteraturstudie Intelligente randzoner Forfatter: Benjamin Christen, Aarhus Universitet, Institut for Integrerede Geografiske og Sociale Studier Hydrologi Overfladevand Bachmair, Weiler & Nützmann (2009) 1 fastslår at jordbrugstypen er den afgørende forskel i sammenhæng med vand: den bestemmer jordstrukturen i langt højere grad end jordtypen gør og sørger for grundlæggende hydrologiske forskelle mellem mark og skovområder. Læhegn for foden af skråninger optager præferentielt vand fra lateral strømning som fører til, at skrænten har lavere jordfugtighed i op til en måned længere efter sommerperioden og derved kan optage betydelig mere nedbør i starten af efterårsperioden (Caubel et al. 2003) så overflade-afstrømning af regnvand bliver nedsat og næringsstoffer i landbrugsjord først og fremmest bliver skyllet ned i jorden i stedet for ud i vandløbet. Eventuel optrædende overflade-afstrømning, der når ned til randzonen, bliver fanget, da tidligere landbrugsarealer tilplantet med træer er op til 60 gange mere effektive til at optage vand end marker eller græsningsarealer i drift (Carroll et al. 2004). Det skyldes, at trærødderne fungerer som vandledere (Christen 2007), løsner jorden, tilsætter store mængder organisk stof og øger porøsiteten kraftigt (Hofmann et al. 2005, Olszewska & Smal, 2008 og Saha, Tomar & Ghosh 2007). Forandringerne sker derudover inden for få år (Both et al. 2007). Marshall et al. (2009) har vist, at læhegn og randzoner derfor har potentiale til at reducere oversvømninger efter kraftige uvejr. Grundvand Indflydelsen af træer på grundvandet er stærkt afhængig af grundvands-horisontens dybde, hældning af den vandførende horisont og årstiden. Ryszkowski & Kędziora (2007) viste at et læhegns vandoptagelse fra grundvandshorisonten varierer fra 18-37 % af hele vandforbruget i starten af vækstsæsonen til 30-50 % hen på sommeren. Optagelse af grundvand er i høj grad afhængig af grundvands-strømmens hastighed og randzonens bredde. Hældninger på 4 eller 1 % kan betyde en vandoptagningsprocent på respektive 17,8 % og 68 % af det indstrømmende grundvand i en 10 meter bred randzone. Grundvandsspejlet ligger som regel dybere under et læhegn end under en mark. Dette fører til tilstrømning af grundvand og kan i lange tørkeperioder medføre at den hydrauliske gradient mellem vandløb og randzone bliver omvendt, sådan at overfladevand siver ind i rodzonen under randzonen (Burt et al. 2002). 1 jvf. Bilag 1 på side 51 for en fyldestgørende litteraturliste til kapitlet 7

Litteraturstudie Intelligente randzoner Betydningen af rodnettets arkitektur De forskellige træarter har forskellige rodnet, der som regel er en variation af en af de følgende typer: classification of root systems a) diffuse, b) taproot, c) sinker. efter Polomski & Kuhn (1998). Optagelse og distribution af vand er afhængig af rodnettets form og dybde. Nye undersøgelser af stamme-afløbets betydning for koncentration af nedbør omkring enkelte træer har vist, at levende rødder fungerer som ledninger og hurtigt transporterer det samlede vand ned i dybere jordhorisonter (Lian, Kosugi & Mizuyama 2009). Dette betyder også at næringsstoffer i jorden under randzonen ikke bliver udvasket så let, da en stor del af regnvandet ikke siver ned gennem jordbunden men hurtigt bliver transporteret til dybere lag langs trærødderne. Evnen til at trænge igennem forskellige jordarter og den potentielle størrelse af rodnettet er meget forskelligt fra art til art. Forskellige arters rodnets-dybde i lerjord med udpræget foranderlighed i vandforholdene gennem årstiderne efter Polomski & Kuhn (1998) Farveforsøg under dunbirk betula pubescens (venstre, type a rodnet) og ask fraxinus excelsior (højre, type c rodnet) på tung, dårligt drænet lerjord med mange sten og lav ph Christen (2007) 8

Litteraturstudie Intelligente randzoner N-fjernelse Litteraturen fundet til dette tema giver et overensstemmende billede af læhegns og randzoners (lige meget om de består af græs, træer eller begge dele) evne til at fjerne nitrat NO 3 - fra overfladeafstrømning og grundvand nær overfladen: effektiviteten ligger mellem 30% og 99% (Dougherty et al., 2009; Ryszkowski & Kędziora 2007; Dhondt et al. 2003; Duchemin & Hogue 2009; Hefting et al. 2006; Mankin et al. 2007, Mayer et al. 2007, Schultz et al. 2004). Derimod kan læhegn og især randzoner langs vandløb være en kilde for ammoniak NH 3, ammoniumioner NH 4 - og lattergas N 2 O. Randzoner der kun består a græs bliver også til en NO 3 -kilde efter nogen år, hvis vegetationen ikke bliver høstet regelmæssigt (Cooper, Smith & Smith 1995). Der findes ikke nogen studier endnu på langtidseffektiviteten af træ-randzoner på N-fjernelsen, men der er meget, der tyder på, at buffer-virkningen formindskes eller omvendes uden pleje af randzonen eller høst af plantemateriale (Bedard-Haughn, Tate, van Kessel 2004). Der er få studier på enkelte arters N-optagelse som fx. Tufekcioglu et al. (2003), som målte langvarig N-immobilisering i levende og død biomasse af poppel på 37 kg/år/ha. Det kan dog antages at arter hvis løv har et lavt C/N forhold (løvet omsættes meget hurtigt og giver også det bedste foder) er gode N-samlere (men kvælstoffet bliver ikke nødvendigvis immobiliseret, det er mere sandsynligt det bliver holdt i kredsløb). Det er især de nitrophile ahornarter såvel som ask og lind. Uri et al. (2007) viste at N-assimilationen stiger betydeligt med stigende N-tilbud: for vortebirk varierede det mellem 5,5 og 10,5 kg N per ton biomasse. 41-62% af det optagne N findes i løvet og er dermed ikke immobiliseret. Da unge birketræer i gennemsnit optager ca. 175kg N/år/ha på forhenværende landbrugsjord (Uri et al. 2008), vil det svare til en potentiel årlig N-immobilisation mellem 103 og 67kg per ha. Detaillerede undersøgelser over sammenhænget mellem plantediversitet og næringsstof-fjernelse i græsstriber eller blandede striber bestående af græs/ buskads/træer findes slet ikke. Det vigtigste er i al sandsynlighed at bruge en blanding af arter der giver den størst mulige udnyttelse af rodzonen og inkluderer en stribe med tæt græs til nedsætning af overfladeafstrømningens hastighed, spredning af overfladeafstrømningen inden den når træerne og for at opfange sediment. Randzonens bredde spiller ifølge en meta-anlayse af Mayer et al. (2007) kun en (underordnet) rolle ved N-fjernelse fra overfladeafstrømning men ikke for N-fjernelse fra grundvand; vigtigere er de specifikke hydrologiske forhold. Drænrør ophæver næsten al effekt af randzoner hvad angår N-fjernelse da vandets opholdstid i og under randzonen er afgørende! (Bhattarai, Kalita & Patel 2009; Burt et al. 2002, Dorioz et al. 2006; Schultz et al. 1995; Wriedt et al. 2007) Denitrifikation er en lige så vigtigt om ikke vigtigere mikrobiel proces i randzoner langs vandløb som kan fjerne mellem 30 og 170 kg NO3-N per år/ha. Processen kræver et lavt iltindhold i jordbunden/grundvandet og rigeligt organisk kulstof (Addy et al. 1999, Seitzinger et al. 2006). Processen foregår året rundt og er især af betydning om vinteren når vandstanden i jorden langs vandløb plejer at være høj, og grundvandet strømmer gennem de øvre jordhorisonter med store mængder af organisk materiale (Burt et al. 2002). Trærandzoner er specielt gode til at øge jordbundens indhold af organisk materiale på grund af træernes dybtgående rodnet. En tvingende forudsætning for effektiv denitrifikation er eksistensen af en flad bred langs vandløbet med højtstående grundvand. Det vil sige, at randzoner på skråninger direkte ned til vandløbet ikke vil være særligt effektive til at fjerne N via denitrifikation (Burt et al. 2002). Ved lav vandstand om sommeren foregår N-fjernelse i grundvand kun gennem denitrifikation (Seitzinger et al. (2006) beskriver at oxidationsprocessen foregår ved brug af løseligt eller fast organisk kulstof og reducerede S og Fe mineraler), ved høj vandstand spiller optagelse fra vegetationen også en vigtig rolle (Clément et al. 2003). Løvfaldet om efteråret er sandsynligvis med til at sænke kvælstoftab, da det frigør mere C end N og øger potentialet for denitrifikation og andre N-immobiliserende processer kraftigt (Dhondt et al. 2003), især hvis løvet har et ret højt C/N forhold (Tufekcioglu 2003). Det vil være tilfældet ved fx eg, birk og poppel og mange nåletræer. Et italiensk projekt under EU-rammen NICOLAS (Nitrogen Control by Landscape Structures in Agricultural Environments ENV4-CT97-039 Environment and Climate) målte konstant N-fjernelse på 61-63 % i trærandzoner på 5 og 15 meters bredde. Ved at pumpe 50000m3 vand per år/ha fra floden Zero ind i et forsøgsområde, etablerede 9

Litteraturstudie Intelligente randzoner forskerne et kunstigt grundvands-niveau 35-60 cm under jordoverfladen, der blev vedligeholdt året rundt (Gumiero, Boz & Cornelio 2009). Flodvandet indeholdt 3mg/l NO3, langt mindre end typisk afstrømning fra markarealer som kan indeholde 40-60mg/l NO3. Virkningen på eventuel fosfortab blev ikke undersøgt men kan antages at havde været betydeligt i etableringsphasen p.g.a. introduktion af reducerende forhold på et stort område. Fosfortransport Stort set er virkningen af randzoner på volumen af fosfortransport lignende den beskrevet under N-fjernelse, effektiviteten til at fjerne fosfor ligger ifølge litteraturen mellem 20 og 100 % (Duchemin & Hogue 2009, Diebel et al. 2009, Mankin et al. 2007, Pinho et al. 2008, Rao et al. 2009) Mekanikken er til gengæld meget forskelligt. Den største del af fosfortabet til vandløb og søer sker via sediment, da fosfor som regel er bundet til jordpartikler og kun en lille del går i opløsning. Derfor bliver fosfor som regel uddraget med overfladeafstrømning, selvom det under visse forhold kan forekomme fosfortab gennem drænrør/højt grundvand (Sharpley, McDowell, & Kleinmann 2001; Jarvis 2007). Dette sker, når der er direkte forbindelse fra jordoverfladen til drænsystemet, og sediment-partiklerne i vandet er meget små (som fx i områder med hovedsagelig lerjord). Jo finere sediment-partiklerne er i et område, jo større er andelen og dermed P-andelen der ikke kan opfanges i en randzone fordi sedimentet forbliver i suspension. Diebel et al. (2009) regner med at 25 % af den gennemsnitlige andel af ler i sedimentfragten i et område ikke kan opfanges af randzoner. Da fosfor præferentielt er bundet til ler betyder dette, at hvis der er 10 % ler i sedimentfragten, kan 20 % a fosforet ikke opfanges. I områder med ren eller næsten ren lerjord er det derfor meget vigtigt at reducere P-udvaskning, da det for det meste P ikke vil være muligt at opfange det i randzoner. I områder med ren sandjord eller blandet sand/silt kan randzoner derimod være meget effektive til at opfange P. Den største del af P bliver tilbageholdt (men ikke nedbrudt som nitrat) i de øverste 5-10cm. Samtidig sker der en omdannelse af bundet P til vandopløselig, biologisk aktivt P (Cooper, Smith & Smith 1995). Betingelser der er bedst for denitrifikation og dermed nitrat-fjernelse (organisk kulstof i jorden, lavt iltindhold) fører også til omdannelse af bundet P til løseligt P (Dorioz et al. 2006). Af denne grund kan uplejede randzoner relativt hurtigt blive til en net kilde af løseligt P, hvis P ikke bliver fjernet regelmæssigt ved høst af biomasse (Kelly et al. 2007, Sheppard et al. 2006). Dette skal helst ske inden den første frost, da den største del af fosfor bundet i plantemateriale omdannes til løseligt fosfor når biomassen gennemgår frysning/optøning (Räty et al. 2009). Uri et al. (2007) beregnede en P-optagelse af vortebirk på 0,8-1,3 kg/ton produceret biomasse der i modsætning til N ikke var tydeligt korreleret til tilbuddet. Af dette P var 42-68% bundet i løvet. Hvis man går ud fra gennemsnitlig 6 tons tørstof (stamme og grene) per år/ha for vortebirk, vil det svare til 1,5-4,5kg immobiliseret P per år/ha der kan høstes med biomassen. Det er meget vigtigt at jordbunden ikke ligger bar for at undgå erosion og derved tab af bundet fosfor. I meget flade områder kan det være vanskeligt at få randzonen til at opfylde sin funktion specielt med hensigt til P, da afstrømningen følger mikrotopografien og ofte danner små søer og langsomt flydende vandløb på marken som holder fine jordpartikler i svæve og vasker P væk fra planteoverflader. I disse tilfælde kræves der asymmetriske, strategisk placerede områder med helårlig vegetation hvis P-fjernelse skal fungere (Sheppard et al. 2006). Alle forfattere i de inkluderede artikler stemmer overens med, at en græsstribe med tæt voksende, stift græs der ikke kan blive lagt ned af overfladeafstrømning er nødvendig til at opfange sediment og dermed fosfor. Græsstriben sørger for at nedsætte vandhastigheden og sprede det afløbene vand så det bedre kan blive optaget og det medførte sediment opfanges (Dorioz et al. 2006; Schoonover et al. 2005, Schultz et al. 2004; Sheppard et al. 2006, Daniels & Gilliam 1996; Liu, Zhang & Zhang 2009). For at undgå tab a opfanget fosfor skal biomassen høstes eller afgræsses ekstensivt. Pesticider Prognoser af en randzones effektivitet er vanskeligt, da forskellige pesticider har forskellige egenskaber hvad angår løselighed, adsorption til jordpartikler og mobilitet under forskellige hydrologiske forhold (Sabbagh et al. 2009). 10

Litteraturstudie Intelligente randzoner Græsstriber på 4-6 meters bredde er ifølge Otto et al. (2008) den mest effektive vegetation til at opfange mange pesticider (tæt på 100 %). Det er vigtigt at holde striben i god stand så der ikke opstår bare pletter eller ujævnhed i overfladeafstrømningen. De fleste pesticider binder præferentielt til dødt organisk materiale så slåning af græsset uden fjernelse af materialet øger virkningen. De samme gælder også for løvet af træer og buske (Pinho et al. 2008). Veldokumenteret er evnen af træer og buske til at opfange spray drift og derefter holde på stofferne i relativ lang tid. Makroporer, der stammer fra gamle rødder, er et godt miljø til nedbrydning af mange kemikalier, da de indeholder meget organisk materiale og har høj mikrobiel aktivitet og øget iltindhold (Gish, Gimenez & Rawls 1998). På den anden side kan disse gamle rodkanaler (og levende rødder/landbrugsmetoder der øger makroporøsiteten generelt) have effekten at øge udvaskningen af pesticider, hvis et drænsystem er tilstedeværende og er direkte forbundet med overfladen gennem makroporer (Jarvis 2007). På stejle skranter kan overfladeafstrømning optaget af en randzones øvre del træde frem igen som overfladeafstrømning længere nede uden væsentligt reducerede koncentrationer af pesticider (Pinho et al. 2008). Specielt for poppel og pil er deres evne til at optage en lang række forurenende stoffer dokumenteret, herunder også pesticider og deres nedbrydningsprodukter (Licht & Isebrands 2005). Græsstriber, der antages for at være nødvendige i en randzone for at opfange sediment og fosfor, er også gode til at forhindre pesticider i at nå overfladevand. Lin et al. (2004) målte op til 80 % effektivitet i at nedbryde Atrazin i græsrandzoner med forskellige græsarter. For dette pesticid var C4-planter bedre end C3-planter, og nedbrydningen var korreleret med mikrobiel aktivitet. Andre pesticider nedbrydes rent abiotisk (fx isoxaflutol), og plantesammensætningen i randzonen gør ingen forskel. Lowrance et al. (1997) beregnede en pesticid-fjernelse (alachlor) i overfladeafstrømningen på 2-6 % per meter randzone og nær 100 % efter infiltration. Desuden kan læhegn og randzoner være med til at reducere brug af pesticider, da der er meget der tyder på, at de kan fungere som reservoir for nyttige insekter. (Peng et al. 1993). Biomasse (Se også om træarter i Bilag 1) Omdriftstiden til udnyttelse af den optimale tilvækst i en randzone tilplantet med forskellige træarter ligger mellem 15 og 25 år (Ebert 1999b,c,d; Ferm 1993; Johansson 2000, 2008; Jones 1945; Hölscher, Schade, Leuschner 2001; Hytönen & Issakainen 2001; Tiefenbacher 1991; Uri et al. 2009). Dette gælder også for pil og poppel, dog kan disse arter med fordel høstes i meget kortere omdrift, 2-5 år eller 4-10år respektive. Alle arter kan høstes mindst 2-3 gange inden stubbene dør eller udbyttet formindskes væsentligt. Afhængig af art og proveniens varierer evnen til at skyde fra stødet efter flere stævninger betydeligt: rødel og birk kan sjældent høstes hyppigere en 3 gange og genvæksten bliver mindre med stubbenes alder; derimod kan navr som regel skæres ned næsten ubegrænset og op til en alder på 60-100 år og mere (Jones 1945). Det er vigtigt, at høsten finder sted efter løvet er faldet, ellers har stubben ikke nok reservestoffer til næste forår. Afhængig af træarternes kombination og vækstbetingelser vil man kunne regne med 5-8 tons tørstof per år/ha. Pil og poppel kan opnå mellem 7-14 tons tørstof per år/ha under bedste forhold men producerer meget lidt biomasse (1-3 t.t. år/ha) på tørre områder eller arealer med lavt foråd af næringsstoffer (Gruenewald et al. 2007). Udbytteniveauet beskrevet for pil og poppel forudsætter gødskning der er ingen erfaringer om næringsstof-tilførelsen i en aktiv randzone er tilstrækkelig. Boehmel, Leawandowski & Claupein (2008) beskriver dog, at en mark i omdrift der er blevet lavet om til en pileplantage ikke behøver nogen form af gødskning de første ti år, da pil er nøjsom og jorden som regel vil være mættet med næringsstoffer. 11

Litteraturstudie Intelligente randzoner Græsstriben beskrevet tidligere kan enten bruges til ekstensiv afgræsning eller til produktion af biomasse. Rørgræs (Phalaris arundinacea L.) lader til at være et godt kompromis brugbar til begge formål (afgræsning skal ske når planterne er unge) på næsten al slags jord og selv på tørre områder. Forsøg i det sydlige England gav resultater mellem 6 og 12 tons tørstof/ha, afhængig af proveniens (Christian, Yates & Riche, 2006). Landskab Læhegn og randzoner er ikke ensformige pileplantager (selv hvis de består af pil til en høj grad) men meget naturligt virkende strukturerende landskabselementer. Et åbent landskab med levende, strukturrige hegn og skovelementer har en høj æstetisk værdi. Løvtræer og buske i blanding skifter farve og struktur året rundt og virker mod monotoni i landbrugslandskabet. Langt de fleste mennesker opfatter områder med blandede løvtræer som natur, samtidig foretrækker de fredelige landskaber. Fredeligt virkende landskaber er ikke vildnis men arealer plejet på en måde der ikke er åbenlys (indgreb sker sjældent - eller permanent men uden maskiner), så som blandet løvskov i kort omdrift eller gamle skovarealer brugt til ekstensiv græsning (Natori & Chenoweth 2008; Soini & Aakkula 2007). Landmænd synes bedst om landskaber der virker velplejede og produktive men samtidig også fredelige (Natori & Chenoweth 2008). Strukturrige aktive randzoner kan muligvis opfylde alle disse krav fra forskellige dele af befolkningen da diversitet, ekstensiv pleje/høst og naturlig udformning der følger landskabet er nødvendig for at opnå den ønskede funktion. Velplejede randzoner med træer og græs byder en flydende overgang til marker og græsningsarealer med mange habitater som er vigtige for dyr og plantearter tilpasset det oprindelige kulturlandskab. Generelt er overgangszoner mellem forskellige habitater vigtige for biodiversiteten, da de ofte indeholder arter fra begge habitater såvel som arter specialiseret på overgangszonen (Fry & Sarlöv-Herlin 1997). Det kan antages, at gradvis anlægning af randzoner slet ikke vil blive bemærket, da landbrugslandskabet i forvejen forandrer sig løbende: Kristensen, Thenail & Kristensen (2004) undersøgte forandringer gennem 5 år i landskabet i et 5000 ha område i Sydjylland og beregnede at 365 ha (8,4%) undergik skift i arealanvendelsen. Dette inkluderede blandt andet fjernelse af 14,3 km læhegn ved samtidig plantning af 20,8 km læhegn og nyanlægning/rengøring af 13 damme. Læhegn og randzoner kan ikke kun bruges som landskabs-strukturer men også til at øge luftkvaliteten. Nåletræer, men også i høj grad arter som lind, hassel og rød kornel fanger støv og aerosoler (Kretinin & Selyanina 2006) og kan derved reducere lugtgene af fx svineproduktion. Virkningen er lavere når løvet er faldet men kan stadigvæk udgøre 30 % eller mere, så længe strukturen er tæt og indeholder arter med ru bark (Tyndall & Colletti 2007). Læhegnet/randzonen behøver ikke at være højere end 5-10 m for at opnå den fulde effekt som også inkluderer næsten 100 % opfangning af pesticid aerosoler. Desuden er brug af læhegn som regel lige så effektivt og langt billigere end andre tekniske løsninger til at reducere lugtgene fra svineproduktion (Tyndall & Grala DOI 10.1007/s10457-008-9140-7). Samtidig øger træerne landskabets æstetiske værdi. Etablering, tilberedelse af bed og ukrudtbekæmpelse De fleste skovtræer kan plantes direkte på en etableret græsmark enten om efteråret eller om foråret. Forårsplantning er den bedre måde, da plantens naturlige rytme ikke forstyrres så meget. I områder hvor der hyppigt forekommer hård frost kan det ved efterårsplantning ske at planten bliver løftet op af isdannelse i den løse jord i plantehullet og skal trædes fast igen om foråret hvilket forårsager skader på rødderne og koster tid og penge. Et problem med græsarealer er at mus kan give alvorlige vanskeligheder med mange træarter, især eg og kirsebær. Beskyttelse i form af minidrivhuse (planterør som Tubex etc.) kan være nødvendigt. Dette er dyrt og bør gennemregnes nøje. Det samme gælder i områder med mange kaniner. 12

Litteraturstudie Intelligente randzoner Afdækning med strå, bark eller tekstil kan være en effektiv måde at holde græs eller ukrudt nede, give dårlige betingelser for mus og andre skadedyr og sikre jævn fugtighed og temperatur i jordbunden som hjælper med til at planten får en god start. Det har vist sig at afdækning med strå samtidig er den billigste og mest effektive måde at sikre god opvækst. Træer plantet på områder afdækket med 20-30 cm strå vokser op til 2 gange så hurtigt som træer plantet i græs eller på jord afdækket med bark eller tekstil og er hyppigt fuldt etableret allerede efter tre år (Dostálek et al. 2007). Det er meget vigtigt specielt i områder med råvildt, da træerne først er sikre med en højde på 1,2 m. Så længe randzonen ikke er etableret endnu har afdækningen en lignende funktion: den fanger sediment og dermed bundet fosfor og sørger for jævn fordeling af overfladeafstrømning så vandet kan sive ned i jorden og nitrat kan blive denitrificeret. Strå har et meget lavt C/N forhold og rådner blandt andet derfor kun langsomt. Det kan være vigtigt på landbrugsjord med højt N-indhold: Eschen et al. (2007) viste at tilføjelse af kulstof i form af træflis, savsmuld og/eller sukker øger denitrifikationen og sænker N-indholdet i ex-landbrugsjord tydeligt og vedvarende. Derved sænkes også markukrudtets konkurrenceevne, da der som regel er tale om arter tilpasset til højt N-niveau. Afdækning med strå (med eventuel tilføjelse af en blanding af savsmuld og sukker i meget nitrat-belastede områder) kan derfor virke som en temporær randzone og forhindre udvaskning af store mængder næringsstoffer efter plantning. Samtidig kan brug af pesticider undgås da ukrudt minimeres. Ved brug af den passende planteteknik og godt plantemateriale behøver man ikke nogen speciel jordbehandling inden plantning af skovtræer. Ukrudtsbekæmpelse bortfalder stort set ved brug af afdækning og kan ellers også reduceres til et absolut minimum. El behøver som regel slet ingen ukrudtsbekæmpelse selv ved brug af meget ungt plantemateriale. Hvis området har været i markdrift og afdækning ikke bruges, anbefaler Schultz et al. (2004) at så græs eller andre hjælpeplanter inden plantning til at formindske konkurrence med aggressive markukrudt. Hvis et område skal plantes med stiklinger af pil eller poppel skal bedet forberedes lige som til hver anden afgrøde. Afdækning kan være vanskelig. En anden velafprøvet mulighed i sammenhæng med stiklingsplantning er at så vinterbyg, havre eller lupiner inden plantning for at holde ukrudtet nede og etablere en vegetation stiklingerne kan konkurrere med uden at blive kvalt. Det giver også hurtigt en plantedække til at holde på jorden og næringsstoffer (Lewis 2007). Forsøg beskrevet af Ebers (2001) med rug, olieræddike og gul sennep som hjælpeplanter var ikke lovende, men dette skyldtes formodentlig mere måden på udførelsen end valget af planteart, da etableringen af hjælpeplanterne mislykkedes. De nævnte arter bliver sammen med cikorie, farvevajd og rajgræs også brugt som efterafgrøder; alle har stort potentiale for kvælstofopfangning i randzonens etableringsfase og kan bortset fra græsserne bruges til at øge jordens porøsitet kraftigt og selv i tung lerjord fjerne nitrat helt ned til 2,5m på grund af meget dybtgående rødder (Østergaard & Thorup-Kristensen, 2008). Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i pil eller poppel kan ske med en modificeret sukkerroe hakke eller lignende mellem rækkerne. En græsmark skal pløjes og helst også sprøjtes hvis der skal bruges stiklinger (Lewis 2007). Det gør denne etableringsmåde uegnet til anlæggelse af randzoner på græsmarker langs vandløb. Skyggeeffekter på vandløb Træer langs vandløb sænker vandtemperaturen og øger dermed det potentielle iltindhold. Da ældre træer ofte mister små og nogle større grene, bliver der tilført organisk kulstof til vandet der kan danne levegrundlag for mange insekt arter. Store grene øger struktur og strømningsforskelle i vandløbet og er vigtige til dannelse af habitater. Hvis den største del af vandløbene i et område ligger i skygge af træer, formindskes fluktuationer i iltindholdet og levebetingelserne for mange organismer forbedres. (Schultz et al. 2004). Anlæggelse af randzoner, erfaringer Den udvalgte litteratur behandler effektiviteten a græsrandzoner, trærandzoner, vådområder og en blanding af disse tre elementer under forskellige former af management. Græs er vigtigt for at bremse og fordele overfladeafstrømning 13

Litteraturstudie Intelligente randzoner og filtrere sediment og dermed størstedelen af fosfor. Trærødder løsner jorden effektivt, tilsætter store mængder organisk kulstof der er vigtigt for denitrifikation og på en række forskellige måder skaber et jordkemisk miljø hvor forureninger som pesticider kan nedbrydes effektivt. Desuden er de som regel meget effektive i at forhindre erosion. Vådområder er ofte effektive omgivelser for denitrifikation af overskudsvand der ikke kan optages af jordbunden under græs eller træer. Schultz et al. (1995) beskriver anlægning af en randzone, der indeholder alle tre elementer, og erfaringerne med den over næsten 10 år (Schultz et al. 2004). Randzonen er 20m bred og består af fem rækker træer langs åen, en dobbelt række buske og en syv meter bred græsstribe. Udover beplantningen er der anlagt et vådområde til at opfange drænvand på en størrelse af 1/100 af det drænede markområde. Til dette formål er de forhåndenværende drænrør blevet flyttet, så de ikke mere leder vandet direkte ud i åen. Randzonen kan ikke gøre meget for vandkvaliteten, hvis der er dræning da vandet flyder for hurtigt. Så snart træerne er etableret, kan det desuden forekomme (især ved pil og poppel) at trærødderne vokser ned i drænsystemet og blokerer det så marken bliver sumpet. Intelligente randzoner og et standard drænsystem passer ikke sammen! Græsstriben skal være sammensat af græsarter med stiv halm så overfladeafstrømning ikke kan lægge det ned. Det skal høstes mindst en gang om året og kontrolleres for ophobning af sediment på kanten til marken. Disse sedimentaflejringer kan føre til koncentration af afstrømningsvand og mindske filtereffekten betydelig. Liu, Zhang & Zhang (2009) fastslår i en meta-analyse af over 50 artikler omkring græsrandzoner at en bredde på 6m og hældning på 9 % giver den bedste effekt for opfangning af sediment og spredning af afstrømningen. Den efterfølgende zone bør bestå af lavt voksende træer eller buske sådan at græsrandzonen ikke får for meget skygge. Et alternativ er at høste biomassen fra træzonen regelmæssigt inden den bliver for høj. Der er stort set frit udvalg af træarter da effekten af forskellige arter på P og N-fjernelse ikke lader til at være signifikant forskelligt. Hvis der er tale om forureninger som tungmetaller, er det dog poppel og især pil der bør plantes (Licht & Isebrands, 2005 og Jensen et al. 2009) da de kan fjerne forureningerne og ikke mister vitalitet så længe belastningen er let til moderat. Træerne i denne mellemzone kan høstes uden negative konsekvenser for erosion, opfangning af overfladeafstrømning og P/N filtrering så længe jordbunden ikke kommer til at ligge bar, og der er en zone med træer langs vandløbet der ikke eller kun meget sjældent bliver høstet (Sheridan, Lowrance & Bosch 1998). Zonen direkte op ad bredden bør bestå af permanent vegetation uden høst af biomasse. Afhængigt af ønsker om skygge på (og grene i) vandløbet kan det være buske eller træer. Træer er dog bedre til at sikre bredden mod erosion, især ved højvande (Schultz et al. 1995). Randzoner for opfangning af næringsstoffer bør placeres langs mindre vandløb og bække og efter en indgående undersøgelse af de lokale mikro-topografiske forhold, jordtyper og hydrologien. Det er især placeringen der afgør om effektiviteten ligger mellem 10 og 30 % eller 70-100 % (Tomer et al., 2009). I meget flade landskaber kan det være nødvendigt at bruge asymmetriske former for aktive randzoner da overfladeafstrømning sker langsomt og koncentreret langs meget små højdeforskelle. Det er derfor yderst vigtigt at se grundigt på lokaliteten og ikke kun på kort over området da en ensformig randzone langs vandløbet ikke vil være effektiv (Sheppard et al. 2006). 14

Litteraturstudie Intelligente randzoner 15

Litteraturstudie Intelligente randzoner 16

Litteraturstudie Intelligente randzoner 17

Litteraturstudie Intelligente randzoner 18

Litteraturstudie Intelligente randzoner Opsummering af litteraturstudie Intelligente randzoner eller Aktive bræmmer har stort potentiale i det danske landbrugslandskab, enten som ren miljøbeskyttelse eller som miljøvenlig produktion af afgrøder til fibre eller energiflis og i nogle tilfælde også brænde og tømmer. For at opnå en varig effekt bør randzonerne bestå af følgende elementer: Græsstribe, plejet/høstet regelmæssigt: - Spreder og bremser overfladeafstrømningen og opfanger sediment - God til at opfange fosfor og pesticider bundet til jordpartikler Zone med lavskov eller buske, høstet regelmæssigt: - Opfanger den største del af overfladeafstrømningen på grund af jordbundes høje porøsitet - Fjerner nitrat fra afstrømning og grundvand gennem planteoptagelse og denitrifikation - Fjerner opløst fosfor gennem planteoptagelse og kontakt med lerpartikler i dybere horisonter - Fjerner opløste pesticider gennem opfangning/nedbrydning i organisk materiale i jordbunden Træer eller buske i en stribe langs kanten af vandløbet, permanent: - Forhindrer erosion af bredden og beskadigelse af lavskovszonen ved oversvømmelse - Optager også næringsstoffer 19

Litteraturstudie Intelligente randzoner Schmitt, Dosskey & Hoagland (1999) viste at koncentration af diverse ikke sediment-bundende stoffer i overfladeafstrømning ikke bliver nedsat væsentligt af filterstriber der kun bestod af græs. Derfor er det vigtigt at inkludere buske og træer med et dybt rodnet der virker som vandleder. Vegetationens evne til at øge overfladeporøsiteten og derved nedsivning af vand er ifølge Mankin et al. (2007) en vigtigere faktor en bredden for en randzones evne til at opfange næringsstoffer i overfladeafstrømning fra landbrugsjord. Breddens underordnede rolle bliver også bekræftet af Mayer et al. (2007). Det vil sige systemet kan holdes relativt smalt og ved gode forhold og afhængigt af målsætningen under 20 meter. Gode forhold i dette sammenhæng betyder jordbund med gode vækstforhold som fx lerblandet sandjord, let lerjord eller siltjord der ikke er for våd eller tør i vækstperioden. Samtidig bør hældningen ligge mellem 4 og 10 % for god opfangning af overfladeafstrømning og sediment. Effektiv helårlig nitratfjernelse kræver desuden høj grundvandsstand om vinteren så rodzonen med dets store indhold af organisk kulstof bliver til et anaerobt miljø, skranten må altså ikke være for stejl. Dræning Dræning ophæver næsten al effekt af randzonen. Hvis Intelligente randzoner skal etableres ved en drænet mark skal drænene bygges om så de munder i et vådområde hvor vandstanden kan styres. Træer bør ikke plantes oven på drænrør da trærødderne hurtigt kan vokse ind i rørene og gøre marken sumpet. En ikke undersøgt mulighed ville være at samle drænvandet i en grøft ovenfor randzonen og lade det sive gennem (eller over) randzonen hvis topografien tillader det. NICOLAS projektdelen i Italien viser at der kan opnås betydelig N- reducering på denne måde (denitrifikationen bliver mere effektiv med stigende kvælstof og kulstoftilbud men der mangler data på denne specielle konfiguration). Selve grøften ville også kunne bidrage til N-fjernelse gennem denitrifikation og N-optagelse af vandplanter. Valg af planter Da der ikke findes undersøgelser over betydningen af vegetationens sammensætning efter arter (kun over forskellen mellem træer/buske og græs) antages det indtil videre at effekten på næringsstofudvaskning er lignende for alle plantearter med lignende rodnetsarkitektur. En blanding af planter der passer godt til voksestedet, med høj evne til genvækst og med dybtgående, udstrakt rodnet, vil give det bedste resultat. Tilberedning af bed På græsmarker kan træer og buske plantes direkte; afdækning hjælper med etablering men er ikke tvingende. På pløjemarker skal ukrudt holdes nede, især hvis der skal sættes stiklinger af pil eller poppel. En skånsom måde er at bruge afdækning med strå eller etablering af ammeplanter, eller også kan mekanisk ukrudtbekæmpelse foretages. Brug af en efterafgrøde kan anbefales. Målsætning og støttemuligheder Randzonens design afhænger i høj grad af landmandens målsætning. Under enkeltbetalingsordningen 2009 er der forskellige muligheder for plantevalg og pleje: Græsstriben kan ligge som vildtstribe på en dyrket mark, hvis den ikke overskrider 6m i bredde (og skal i så fald ikke anmeldes), ligge som udyrket areal eller som permanent græs til slet eller ekstensiv afgræsning. Rørgræs, der er meget lovende som filter og også kan bruges som foder så længe det er under 30cm højt og blødt, kan under enkeltbetalingsordningen kun anmeldes som fiber eller energiafgrøde og er kontraktbundet. Lavskov under enkeltbetalingsordningen kan kun betale sig med pil eller poppel da de fleste andre træarter opnår deres største tilvækst mellem 15 og 24 år. Hverken kravet om 10-årig omdrift eller mindst 8000 planter per ha er økonomisk hvis lavskoven skal anlægges og ikke stammer fra naturlig succession. Her bør ses nærmere på tilskudsmuligheder til skovrejsning. Målsætningen er afgørende, da pil og poppel i kort omdrift kun kan bruges til energiflis og ikke til brænde eller tømmer. 20

Litteraturstudie Intelligente randzoner Zonen med permanent vegetation af buske og eller træer lige op ad vandløbet kan ikke komme ind under enkeltbetalingsordningen i noget tilfælde. De andre muligheder for at få tilskud er: Ordningen om landskabs- og biotopforbedrende beplantninger (læhegn) der giver 40-60 % tilskud og kan anvendes på intelligente randzoner med kompakt design. Ordningen om demonstrationsprojekter og investeringer i ny teknologi i landbrugs- og gartnerisektoren dækker intelligente randzoner som projekt til reducering af kvælstofudvaskning. Op til 40 % tilskud men ikke under kr. 50 000. Der skal være opnået anden offentlig medfinansiering og puljen er ikke særlig stor, desuden begyndte ordningen i januar 2006. Hvis der anlægges vådområder i forbindelse med anlæg af intelligente randzoner kan der søges tilskud under ordningen vådområder der udbetales som fastholdelsestilskud over 20 år og tilskud til pleje over 5 år. 21

3. Lovgivning Intelligente randzoner Forfatter: Sten W. Laursen, Videncentret for Landbrug, Økonomi & Virksomhedsledelse, Erhvervsjura I lovgivningen findes en række regler, der er relevante i forhold til beplantning. Det gælder ikke mindst på arealer, der er beliggende op til vandløb. I dette notat behandles alene de regler, der kan være til hinder for beplantning, eller som indebærer krav om forudgående tilladelse eller dispensation. De enkelte regler beskrives hver for sig. Det er ikke præciseret, hvad der forstås ved randzoner, herunder hvilken bredde, der vil blive tale om. Det forudsættes, at der er tale om et bælte af en ubestemt, men forholdsvis begrænset bredde langs vandløb. Naturbeskyttelsesloven Å- og søbeskyttelseslinjen Ifølge Naturbeskyttelseslovens 16 må der ikke foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til tidligere lovgivning. Forbuddet gælder ikke for foranstaltninger, der efter lov om vandløb er meddelt påbud om eller tilladelse til og for gentilplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver. Endvidere gælder forbuddet ikke plantning af flerårige energiafgrøder, bortset fra plantning på arealer, der er beliggende i internationale naturbeskyttelsesområder. Herudover gælder nogle få specielle andre undtagelser, der som hovedregel ikke angår beplantning. Arealer inden for beskyttelseslinjen, der ligger nærmere end 300 m fra et internationalt naturbeskyttelsesområde, kan tilplantes med flerårige energiafgrøder, hvis kommunalbestyrelsen har godkendt, at plantningen ikke vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde Der er fastsat nærmere regler for den ovennævnte dyrkning af flerårige energiafgrøder. Følgende arter kan herefter plantes uden forudgående dispensation: Pileslægten (Salix sp.), Poppelslægten (Poppulus sp.), Rødel (Alnus glutinosa), Ask (Fraxinus excelsior) og Hassel (Corylus avellana), der plantes i ren eller blandet bestand, og som høstes mindst hvert tiende år. I områder, hvor skovplantning er uønsket ifølge en endeligt vedtaget kommuneplan eller kommuneplantillæg, må der ikke høstes med længere mellemrum end hvert femte år. 22

Lovgivning Intelligente randzoner Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt de vandløb, der pr. 1. september 1983 havde en bundbredde efter vandløbsregulativet på mindst 2 m og ved lovens ikrafttræden den 1. juli 1992 fortsat var offentlige vandløb. I medfør af lovens 65, stk. 2 kan kommunalbestyrelsen dispensere fra bestemmelsen. Andre beskyttelseslinjer I naturbeskyttelsesloven findes en række andre beskyttelseslinjer, hvor der blandt andet er forbud mod beplantning. Det drejer sig om strandbeskyttelseslinjen og beskyttelsen af klitfredede arealer foruden beskyttelseslinjen omkring fortidsminder. Strandbeskyttelseslinjen er som hovedregel 300 meter, som blev udmålt ud fra landvegetationen langs kysten på det tidspunkt, hvor den blev fastlagt. Den præcise beliggenhed fremgår af matrikelregisteret og er noteret i tingbogen. Genplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver er ikke omfattet af forbuddet. Klitfredningslinjen er fastlagt ved miljøministerens bestemmelse efter de hidtil gældende regler, og klitfredningslinjen er registreret i matriklen og noteret i tingbogen. Forbuddet gælder ikke for foranstaltninger til dæmpning af sandflugt, der udføres efter lovens 53, eller for genplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver. Der må ikke foretages ændring af tilstanden og dermed beplantning inden for 100 fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Det gælder de fleste fortidsminder, der er synlige i terrænet. Forbuddet gælder ikke gentilplantning af skovarealer, der ligger uden for det areal, der er beskyttet efter museumsloven og beplantning i eksisterende haver. Beskyttelse at særlige naturtyper I medfør af Naturbeskyttelseslovens 3 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, eller tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i paragraffens stk. 1, er større end 2.500 m 2 i sammenhængende areal. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end 2.500 m 2, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i paragraffens stk. 1. De søer og vandløb, der her er tale om, er naturlige søer, hvis areal er på over 100 m 2 og vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Et sådant forbud mod ændring af tilstanden indebærer også et forbud mod tilplantning. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelsen, jf. lovens 65, stk. 3, men den administrative praksis er meget restriktiv. Fredning Nogle områder er pålagt en fredning, som kan forhindre tilplantning. Fra tidspunktet for rejsningen af en fredningssag må der som hovedregel ikke foretages noget, der strider mod de foreslåede fredningsbestemmelser. Anmeldelsespligtige aktiviteter I internationale naturbeskyttelsesområder skal der inden iværksættelse af en række nærmere beskrevne aktiviteter gives en skriftlig meddelelse herom til kommunalbestyrelsen, jf. lovens 19 b. Anmeldelsen sker med henblik på en vurdering af virkningen på området under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger. 23