Om tests for ordblindhed



Relaterede dokumenter
Hvad ER ordblindhed (dysleksi) ??? Generelle symptomer på ordblindhed Specifikke symptomer på ordblindhed (1)

Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU)

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Resultatet af den kommunale test i matematik

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk Notatet består af følgende

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 2017

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN GLADSAXE KOMMUNE EFTERÅR 2017

Beskæftigelse og handicap

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

Søndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn

Hillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

4. Selvvurderet helbred

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Seminaropgave: Præsentation af idé

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres.

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilag 1. Interviewguide

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

ADD. Viden-Forståelse-Håndtering. Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012

RAPPORT. Unges holdninger til EU Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej København Ø. Projektnummer: 53946

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den nye frivillighedsundersøgelse læst på 10 minutter

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Skoleevaluering af 20 skoler

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

Det vil jeg fortælle jer om i dag

Børn, unge og alkohol

Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Lolland Kommunes læsestrategi

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

IT og Ordblindhed, projektets formål

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Fordeling af midler til specialundervisning

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Strategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

Pisa Læseundersøgelser & debat

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek september 2005

Personlig stemmeafgivning

Ordblindhed. Tidlig indsats. Uddannelse. Undervisning. etlivsomordblind.dk. Dansk. Ordblindetest. Alfabet. Støtte. ABC Ordblind.

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN RUDERSDAL KOMMUNE FORÅR 2017

Sammenhængen mellem brug af studiematerialer og trykte materialer

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

Unge - køb og salg af sex på nettet

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2.

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Eksaminanderne på hf tilvalg forventes ikke at kunne udnytte grafregnerens muligheder for regression.

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Transkript:

Undersøgelser af 530 voksne personer med læse- og stavevanskeligheder Del I: Rationaler-, administration-, scoring- og resultatfordelinger for interviewspørgsmål og tests. Michael Jepsen Konsulent, mag.art.psych. INFOSAFE Consult Karise Allé 5 DK-2650 Hvidovre MJ@infosafe.dk

ISBN 87-990033-0-9

Undersøgelser af 530 voksne personer med læse- og stavevanskeligheder Del I: Rationaler-, administration-, scoring- og resultatfordelinger for interviewspørgsmål og tests. Michael Jepsen ψ INFOSAFE Karise Allé 5 Tlf. & Fax: 3678 2266 Consult DK-2650 Hvidovre email: MJ@infosafe.dk

. Undersøgelser af 530 voksne personer med læse- og stavevanskeligheder. Del I. 1. udgave. (Med små korrektioner i 2006) 2004 Michael Jepsen/Infosafe Consult Eftertryk, kopiering eller anden eftergørelse, -også i uddrag, er forbudt ifølge loven om ophavsret. Kortere citater er tilladt med udtrykkelig kildeangivelse. Eget forlag 2004 ISBN 87-990033-0-9

INDHOLD 1. Introduktion...3 Undersøgelsens baggrund og formål...3 2. Datagrundlag, metoder og forbehold...5 Deltagergruppe...5 Interviewer...5 Generelle metoder og forbehold...6 3. Oplysninger fra interview...7 Resultatoptællinger og -fordelinger...8 Kvantitative/kategorielle oplysninger...9 Køn- og Aldersfordelinger...9 Henvendelse efter 'Henvisning'...9 Skolegang/teoretisk uddannelse...10 Ekstra- eller specialundervisning i skoletiden...11 Praktisk/faglige uddannelses og -kursusforløb...12 Højre/venstre håndethed...12 To-sprogedes ophold i Danmark...13 Rent selvrapporterede oplysninger...14 Familiær disposition...14 Tidlige øre/høreproblemer...14 Tidlige taleproblemer...15 Nuværende omfang af læsning...16 Nuværende omfang af skrivning...16 Kendskab/rutine i tekstbehandling...16 Kendskab til anden brug af IT...17 Nuværende synsproblemer...17 Nuværende høreproblemer...18 Problemer med simpel hovedregning...19 Problemer med motorisk koordination/rytmesans...19 Observerede/selvrapporterede oplysninger...20 Nuværende udtaleproblemer...20 Nuværende formuleringsproblemer...21 Andre, ikke systematisk optalte oplysninger fra interviewet...21 Sammenfatning og kommentarer til resultaterne fra interviews...22 Kvantitative/kategorielle oplysninger...23 Rent selvrapporterede oplysninger...23 Observerede/selvrapporterede oplysninger...24 Andre resultater...24 Diskussion...24 2004 MJ/Infosafe Consult 1

4. Tests og -resultater... 25 Anvendte tests... 25 Højtlæsning... 25 Stillelæsning... 25 Stavning... 25 Udtale... 25 Hukommelse... 26 Kognition/problemløsning... 26 Testrækkefølge... 26 Om scoring og databehandling... 26 Specielt for T-, O, ST- og A1-A2 prøverne... 26 Testresultater... 28 Om visning af resultater... 28 Højtlæsning... 28 Tekst: T-prøverne... 28 Ord: O-prøverne... 32 Sammenligning af scores på T-prøver og O-prøver... 34 Ord og nonord: Elbros matchede ord- og nonordslister... 35 Stillelæsning og læseforståelse... 39 Helordsgenkendelse: DiaVok... 39 Pseudohomofoner: DiaVok... 42 Tekstudfyldning: VPG II... 46 Stavning... 49 Visuel-mundtlig stavning: RT3 og S&A... 49 Auditiv-mundtlig stavning: A1 ord og A2 nonord... 51 Auditiv-skriftlig stavning: ST-prøverne... 53 Udtale... 55 Eftersigelse/udtale: THI's 22 ord... 55 Auditiv/fonologisk korttids-/arbejdshukommelse... 56 Talspændvidde: Wais ciffergentagelse... 56 Sætningsspændvidde: THI's sætninger på 11-28 stavelser... 59 Sammenligning af tal- og sætningsspændvidde... 60 Kognition/problemløsning... 62 Begrebskendskab og -mobilisering: Wais Lighedsprøve... 62 Ikke-sproglig problemløsning: Raven SPM... 63 Sammenfatning og konklusion af testresultater... 69 Tabeloversigt... 69 Grafiske oversigter... 71 Korrelationer med 'Omfang af læsning'... 75 5. Litteraturhenvisninger... 77 2004 MJ/Infosafe Consult 2

1. Introduktion Undersøgelsens baggrund og formål I starten af 1998 begyndte jeg som konsulent for Hovedstadens Ordblindeskole (HO) at udføre diagnosticerende undersøgelser af voksne personer med læse- og stavevanskeligheder, som på eget initiativ- eller efter henvisning, henvendte sig til skolen. Dette specielle arbejdsområde var relativt nyt for mig, men med en del teoretisk opfriskning og hjælp fra mere erfarne kolleger, fik jeg efterhånden rimeligt styr på opgaverne. Jeg overtog i vidt omfang det udvalg af tests, metoder og normer for rapportering og vejledning som oftest anvendtes på HO, men har dog med erfaringen selv tilpasset disse en del. Udover de generelle problemer med præcis definition- og afgrænsning af 'ordblindhed' i forhold til andre lidelser eller svagheder (som læseren formodes at være bekendt med), blev jeg hurtigt opmærksom på en række mere praktiske problemer: Der findes et stort udvalg af tests, men de er næsten alle behæftede med een eller flere svagheder: - Nogle (fx visse tekst- og ordlæseprøver) er rimeligt standardiserede, -men på skolebørn i 1977, og de snart 50 år gamle tekster er ikke helt tidsvarende i indhold, syntaks og ordvalg. En del nyere prøver findes, og produceres løbende, men de mangler ofte klare kriterier for scoring, og er næsten altid uden standardiserede normer. - For en del prøver findes kun sammenligningsreferencer til små, eller mindre relevante persongrupper, og selv gamle og velkendte kognitive prøver (fx Raven SPM) synes helt at mangle tidsvarende danske normer. - Eksisterende normer for forskellige tests anvender vidt forskellige (svært sammenlignelige) skalaer, fx percentiler for givne klassetrin i folkeskolen; 'C-skalaen'-, 'A til E'-, 'A til F'-, '1 til 3'-, eller 'I til V'- kategoriskalaer; eller eventuelt percentiler i forhold til atypiske- eller mindre veldefinerede referencegrupper. - I nogle tilfælde angives hastighed og korrekthed i prøverne separat; i andre kombineres de direkte til en samlet score, og i nogle er der en indirekte sammenhæng mellem dem. - Alle referencenormer findes i vidt forskelligt udformede tabeller i forskellige hæfter og løsbladsopdateringer. Forskelligheden medfører betydelig risiko for fejlopslag. Det er i praksis nødvendigt at anvende adskillige tests, både med- og uden pålidelige normer, og i det omfang kvalitative observationer udgør en væsentlig del af grundlaget for konklusionerne, er det også forsvarligt. Referencer til normer kan dog ikke helt undværes i diagnostisk arbejde. Som erfaren psykolog har man ofte en mere eller mindre velunderbygget 'fornemmelse' af hvad der omtrent må være normen, og den bruger man intuitivt som sammenligningsgrundlag i mangel af bedre. Vi ved imidlertid også, at den ensidige eksponering til en bestemt referencegruppe (her: personer med læse- og stavevanskeligheder) næppe kan undgå gradvist at påvirke sådanne intuitive normer, såfremt de ikke gøres eksplicitte ved nedskrivning eller på anden vis. Selvom der tegner sig en vis enighed om relevansen af visse specialtests (især vedrørende fonologisk afkodning), er der langt fra enighed om hvilke- og hvor mange tests, og hvilke niveauer- og kombinationer af testresultater, som er nødvendige og tilstrækkelige for at diagnosticere en person som ordblind. -Eller tilstrækkelige for at belyse personens stærke og svage sider, som udgangspunkt for undervisning og andre kompenserende foranstaltninger. Sidst, men ikke mindst savnede jeg et 'værktøj' til indtastning af råscores, automatisering af tabelopslag, 'normalisering' og overskuelig præsentation af testresultaterne fra den enkelte person, 2004 MJ/Infosafe Consult 3

og til systematisk opsamling af data fra de mange personer som årligt undersøges på HO, i en elektronisk form som også er egnet til statistiske analyser. Dette værktøj kunne dels direkte lette arbejdet, reducere fejl, og forbedre grundlaget for konklusionerne; og ved simple optællinger desuden producere en slags 'normer for voksne personer med læse- og stavevanskeligheder'. Et sådant relativt, men dog fikseret sammenligningsgrundlag kunne måske også være til gavn for andre psykologer eller specialpædagoger som tester personer med læse- og stavevanskeligheder, især hvor referencer for gennemsnitspopulationen mangler. Det var på længere sigt desuden mit håb, at uddybende analyser kan hjælpe til en mere rationel og effektiv udvælgelse af de mest relevante tests, og måske også til en bedre forståelse af ordblindhedens natur. Siden foråret 2001 har jeg arbejdet med at udvikle og afprøve sådan et værktøj, og programmet 'TestAnalyse' (pt. version 4.2) opfylder nu ovenstående formål tilfredsstillende. Jeg har afprøvet- og anvendt det i mit arbejde på HO i over 2 år, og har desuden indtastet data for samtlige de personer som jeg har undersøgt siden starten af år 2000. Der er tale om ret store mængder af data, som nu er systematisk registreret, men endnu kun begrænset analyserede. Der synes at være en hel del interaktioner mellem såvel deltagervariable og testresultater, som en række af testresultaterne indbyrdes, og mere avancerede statistiske analyser vil være nødvendige for at uddrage mere information af disse forhold. Denne første rapports formål er at præsentere de umiddelbare resultater af undersøgelserne: - Præsentation af deltagergrupper, datagrundlag og metoder; rationaler for de indsamlede baggrundsoplysninger; de anvendte tests, deres administration og scoringsmetoder. - Deltagergruppernes resultater og -fordelinger på samtlige baggrundsoplysninger og tests, dvs. et referencegrundlag for 'Voksne personer med selverkendte læse- og stavevanskeligheder', til brug i egne- og andres diagnostiske undersøgelser af enkeltpersoner. - Nogle få hypoteser og konklusioner som synes rimelige udfra de foreløbige analyser. Resultaterne er kun sparsomt kommenterede, og læseren skal ikke forvente dybere teoretiske analyser eller diskussioner, ligesom der kun gives et begrænset antal referencer til litteraturen. Mere detaljerede statistiske analyser af datamaterialet er under planlægning, og resultaterne heraf vil senere blive rapporteret som Del II af undersøgelsen. Som målgrupper af læsere forestiller jeg mig (udover personer med almen interesse i emnet) især forskere, psykologer og specialpædagoger som anvender -eller ønsker at anvende en eller flere af de beskrevne undersøgelsesmetoder og tests i deres arbejde. Rapporten kan anvendes som opslagsværk mht. vejledende (supplerende) information om administration af de enkelte tests, og i resultattabellerne kan enkeltpersoners resultater (groft) sammenlignes med fordelingerne blandt deltagerne i nærværende undersøgelse. Af pladshensyn har detaljeringsgraden i de mange tabeller dog måttet begrænses, men ved henvendelse til forfatteren kan professionelt interesserede eventuelt erhverve programmet 'TestAnalyse', som udover at lette testarbejdet med scoring, dataopsamling og arkivering, også giver de helt præcise sammenligninger for hver enkelt person i tabel- og grafiske formater. For god ordens skyld skal det nævnes at mit arbejde med undersøgelse, diagnosticering og rapportering vedrørende de enkelte deltagere er blevet formidlet og betalt på timeakkord af HO. Alt arbejde med programudvikling, opsamling-, systematisering- og analyse af resultater, samt med denne rapport, er imidlertid iværksat og udført helt på eget initiativ og helt for egen regning. En særlig tak dog til min hustru Anne, for hjælp med dataindtastning og kærlig tålmodighed. 2004 MJ/Infosafe Consult 4

2. Datagrundlag, metoder og forbehold Deltagergruppe Udgangspunktet er ialt 530 personer i alderen 15-62 år, som i perioden primo 2000 til efteråret 2003 på eget initiativ- eller efter henvisning, henvendte sig til HO for at blive undersøgt og få hjælp vedrørende deres læse- og staveproblemer. De udgør et rent tilfældigt udsnit af alle (med undtagelse af nogle få børn), som i perioden søgte hjælp på HO. Ca. 95% havde bopæl i Københavns kommune, de fleste andre i nabo- eller andre sjællandske kommuner. På baggrund af oplysninger fra interviewet karakteriseredes 83 af deltagerne (15,7%) som værende 'helt- eller delvist to-sprogede' (de nærmere kriterier beskrives senere). Denne gruppe er såvel teoretisk- som i praksis forskellig fra den 'rent' dansk-sprogede gruppe, og den behandles helt separat. (Samlede forskelle i testresultater illustreres senere i Diagram 60). Den primære gruppe er således 447 rent dansk-sprogede personer. De udgør en meget homogen gruppe mht. at have erkendte læse- og stavevanskeligheder, og næsten alle diagnosticeredes da også at have en 'specifik dyslektisk funktionsnedsættelse' (ordblindhed) i varierende grad, og henvistes til specialundervisning og/eller andre kompenserende foranstaltninger. Antallet af deltagere er stort nok til at resultaterne med rimelighed kan betragtes repræsentative for 'voksne med selverkendte læse-/stavevanskeligheder, som henvises/henvender sig om hjælp'. Om de også korrekt repræsenterer personer der har tilsvarende problemer, men som ikke erkender dem, og/eller ikke søger hjælp; eller eventuelt personer fra andre landsdele, er dog ikke helt givet. De to-sprogede deltagere (83) er også ret ensartede mht. at have erkendte læse- og stavevanskeligheder og de efterfølgende diagnoser og foranstaltninger, men gruppen er generelt mere blandet, og ikke så stor, og i nogle tests er antallet af deltagerne alt for lille til at resultaterne blot tilnærmelsesvist kan betragtes som repræsentative for gruppen. Særskilte data for de to-sprogede er imidlertid ofte en mangelvare i diagnostisk arbejde, og jeg har derfor valgt alligevel at præsentere de fleste af deres resultater. Det er så op til læseren at vurdere anvendeligheden i forhold til de konkret angivne, ofte ret lave deltagerantal. Der er imidlertid ikke undersøgt nogen kontrol- eller 'normalgruppe' til sammenligning med de herværende deltagere, og de (få) direkte henvisninger til en 'gennemsnitspopulation' som anføres senere, må med enkelte eksplicitte undtagelser betragtes som mere eller mindre hypotetiske! Manglen på en direkte sammenlignelig normalgruppe medfører alvorlige begrænsninger i de videregående konklusioner som umiddelbart kan drages af datamaterialet i denne rapport! Fx mht. hvilke tests- eller kombinationer af tests som bedst differentierer ordblinde fra normale, eller hvorvidt de ordblinde blot er 'de ringeste' i en normalgruppe, eller om de er 'noget specielt'. Interviewer Deltagerne er alle individuelt interviewet og testet af samme psykolog (forfatteren), som inden de her rapporterede undersøgelser havde undersøgt over 100 personer, og efterhånden tilpasset og fastlagt de fleste metoder og procedurer som efterfølgende er søgt systematisk fastholdt. Herved minimeres variationen i den såkaldte 'interviewer-effekt', hvilket er optimalt for sammenligninger mellem- og indenfor udvalgte grupper af deltagere (fx fordelinger- og analyse af korrelationer mellem testresultater), men til gengæld øges risikoen for at andre interviewere ville opnå lidt afvigende resultater. Af denne grund har jeg valgt at beskrive administrationsprocedurer og scoringskriterier for de enkelte tests relativt udførligt, -især i tilfælde hvor de afviger fra testkonstruktørernes vejledninger. 2004 MJ/Infosafe Consult 5

Der er dels tale om egentlige forskelle, som kan vanskeliggøre direkte sammenligning af testresultaterne med eventuelt eksisterende normer, dels præciseringer af hvordan jeg har valgt at løse de problemer af praktisk- eller mere kosmetisk art, som andre interviewere også må møde ved deres administration og scoring af testene. De originale testsmaterialer, vejledninger og eventuelle referencetabeller skal under alle omstændigheder anskaffes hos de respektive rettighedshavere. Generelle metoder og forbehold Alle undersøgelser blev foretaget i dagtimerne, i samme behagelige, lyse og luftige lokale. De havde normalt en varighed på mellem 2½ og 3½ time, med en kort kaffe/te/tobak/strække-ben pause ca. midtvejs. Efter lidt indledende social/afslappende konversation og en kort introduktion til undersøgelsens formål blev deltageren interviewet (ca. ½ time) om sin baggrund og egen oplevelse af problemerne. Herefter administreredes et individuelt udvalg på som regel mellem 10 og 15 forskellige tests med (begrænset) feedback mellem testene. Afslutningsvis orienteredes deltageren generelt om testresultaterne, og mulighederne for fremtidige tiltag diskuteredes og aftaltes. Under hele forløbet tilstræbtes en afslappet (om muligt gerne lidt humoristisk-) stemning. Mange deltagere er naturligvis stærkt berørte af deres problemer, og det er ofte en let sag for en erfaren psykolog at fremkalde åbenlyse følelsesmæssige reaktioner. Dette blev imidlertid bevidst (og næsten altid med held) forsøgt undgået. (Opgaven var primært at undersøge læse- og staveproblemerne, ikke at 'åbne' for deres psykiske følgevirkninger, uden de tidsmæssige rammer til at kunne afhjælpe- eller 'lukke' dem forsvarligt!) Det er desuden vigtigt at bemærke, at nærværende undersøgelser ikke er designet- og udført som et egentligt 'eksperiment'. Deltagerne har af forskellige årsager (se nærmere under 'Henvist' i næste kapitel) henvendt sig for at blive undersøgt og få hjælp, og undersøgelsernes formål har primært været at stille individuelle diagnoser som grundlag for anbefaling af videre foranstaltninger. Selvom god 'videnskabelig praksis' for objektiv dataindsamling er søgt overholdt, har det medført betydelige variationer i hvilke- og hvor mange spørgsmål og tests der er anvendt til forskellige deltagere. Hvor dette i væsentlig grad anses at påvirke de enkelte resultaters sikkerhed eller repræsentativitet, er det specielt kommenteret. Dataindsamlingen er heller ikke foretaget med henblik på at afprøve eksplicitte hypoteser, og i flere tilfælde er det da heller ikke muligt at drage entydige konklusioner af ellers ret klare data. Dette forhold, samt det store antal af potentielt sammenlignelige datasæt, gør det også vanskeligt at fastsætte relevante generelle 'signifikansgrænser' for eventuelt fundne forskelle, ligheder eller korrelationer. En mindre 'tendens' kan desuden godt være reel, selvom den også kunne være opstået ved en tilfældighed i fx 20% af tilfældene, ligesom det 'usandsynlige' også kan forekomme ved en tilfældighed, -især når der foretages så mange sammenligninger som her. (Det er under alle omstændigheder også en fejlslutning hvis man specifikt konkluderer at der 'ingen forskel' er på to grupper, fordi forskellen ikke helt når et givet signifikansniveau!) Signifikansniveauer (sandsynligheden for at fundne forskelle er tilfældige) kan imidlertid være informative for at vurdere troværdigheden af konstateringer og/eller enkelte ad hoc opstillede hypoteser, og de angives derfor konsekvent i de fleste resultattabeller. Det er de færreste af resultaterne som helt opfylder de krav til måleskala og normalfordeling som forudsættes for korrekt brug af parametriske signifikanstests, og derfor er der i de fleste tilfælde anvendt en mere konservativ, nonparametrisk test: Mann-Whitney U-test (Siegel 1956), som kun forudsætter simpel rangordning af data. (Den tager heller ikke hensyn til eventuelle forskelle i fordelingernes form eller -spredning). 2004 MJ/Infosafe Consult 6

Da der ikke er tale om afprøvninger af retningsbestemte hypoteser, angives alle sandsynligheder desuden '2-sidede'. Af pladshensyn er meget små værdier oprundet til minimum 0,0001. I kommentarerne til de enkelte resultater fraviges et i videnskabelige publikationer ofte anvendt princip om kun at kommentere signifikante resultater: Observerede-, men ikke signifikante forskelle kommenteres fx som 'ubetydelige', 'små', 'mindre-, men fælles for (grupper)', etc. Det er så op til læseren selv at vurdere relevansen, udfra de angivne signifikansniveauer. Af hensyn til overskueligheden vises og kommenteres de simple resultater (optællinger og scorefordelinger) i umiddelbar sammenhæng med præsentationen af hver enkelt oplysning eller test. Alle tabeller og diagrammer er fortløbende nummereret, og hvor en tabel omfatter flere sammenhængende deltabeller (ved de senere testresultater) refereres de implicit a, b, c, -. 3. Oplysninger fra interview Udover registrering af tid, sted og person-id indsamledes og registreredes en lang række selvrapporterede eller observerede oplysninger om deltageren. En del af disse er imidlertid først medinddraget i løbet af undersøgelsesperioden, og ikke alle er indsamlet helt systematisk fra alle deltagere. Nedenstående nævnes de fleste, men de (kursiverede) anses endnu ikke at opfylde minimumskrav til antal eller repræsentativitet, og de behandles ikke yderligere her. For de mange af de 'selvrapporterede' oplysninger gælder naturligvis yderligere forbehold med hensyn til deltagernes viden, hukommelse og motivation. Nogle oplysninger er direkte kvantitative eller kategorielle, fx: Alder; antal års skolegang og teoretisk uddannelse; antal års faglig uddannelse; køn; henvendelse på eget initiativ eller efter henvisning; højre/venstrehåndethed. Andre er søgt kvantificeret på en 'gradskala' fra 0-6, fx: Familiær disposition; tidlige øre/høreproblemer; tidlige taleproblemer; modtaget ekstra- eller specialundervisning i skoletiden; nuværende omfang af læsning og -skrivning; kendskab til tekstbehandling, og anden IT-brug; problemer med: syn, hørelse, udtale, mundtlig formulering, simpel hovedregning, motorisk koordination/rytmesans; (andre tidlige udviklingsproblemer; tidligere diagnose for dysleksi; nuværende problemer med: læsning, forståelse, skriftlig formulering, fremmede sprog, almen hukommelse, 'coping'; psykiskeog fysiske traumer; medicin-, og misbrugspåvirkning; almen fremtræden). Den anvendte gradskala (fra 0 = ingen-, til 6 = meget store problemer eller -omfang) kræver desværre ret subjektive skøn (og reference til en 'implicit normalgruppe'), som næppe har kunnet udøves helt konsekvent. Stikprøveanalyser tyder dog ikke på systematiske 'skred' over tid i anvendelsen indenfor hvert vurderet emne eller mellem deltagergrupperne, men viser til gengæld en del niveau-forskelle mellem emnerne. Skalaen anvendes også til supplerende oplysninger i forbindelse med nogle af testene. Resultater som hidrører fra 'gradskalaen' gives-, og bør modtages med største forbehold. De kan betragtes som relativt pålidelige ved sammenligninger af deltagergrupper indenfor hvert emne, men ikke på tværs af emner, og deres anvendelighed som referencegrundlag for andre intervieweres tests af enkeltpersoner er begrænset. På baggrund af oplysninger om forældre (modersmål), barndom og opvækst klassificeredes alle der ikke havde dansk moders- (og faders-)mål, samt primær opvækst og skolegang i Danmark, som værende helt eller delvist to-sprogede. De udgør som nævnt en gruppe på 83 personer (15,7%), hvoraf langt størsteparten (75%) er 1. generations-, og de fleste andre er 2. generations indvandrere, men gruppen omfatter også enkelte med blandede forældre, -eller med rent danske forældre, men primær opvækst og skolegang i udlandet. 2004 MJ/Infosafe Consult 7

For denne gruppe registreredes også oplysninger om: Antal års ophold i Danmark; (antal års danskundervisning, 'grad' af fremmedsproget baggrund, tilsvarende læse/skrivevanskeligheder på modersmålet, omfang af nuværende brug af modersmålet.) Der indsamledes også (dels individuelt, dels systematisk) en række kvalitative oplysninger, som ikke er systematisk optalt eller databehandlet, men som dog kan give anledning til enkelte kommentarer. Fx efterspurgtes næsten altid problemer med: Brug af opslagsværker; læsning af tv-undertekster; fremmedsprog (engelsk); og eksempler på: 'Noget du synes du er rimeligt god til/stærke sider?'; 'Noget du synes du er mindre god til/svage sider?'; 'Hobby eller fritidsinteresse?'; 'Fremtidsplaner/-drømme?'. Resultatoptællinger og -fordelinger I de fleste tabeller vises resultaterne separat for grupperne: dansk-sprogede kvinder, -mænd og -samlet; samt for to-sprogede kvinder, -mænd og -samlet. Der angives de respektive antal personer som indgår i resultatet (N), disses procentdel af alle i gruppen (N%), og hvor det er relevant: Gennemsnitsværdien (Gns.), standardafvigelsen (SD), samt fordelingen af resultaterne i 5, 25, 50, 75, 95 percentiler indenfor hver af grupperne. Bemærk at percentilværdierne er 'udjævnede' for at øge muligheden for mere præcise sammenligninger i tilfælde af ophobninger af scores på samme værdier: På en heltalsskala betragtes fx scoren 3 som repræsenterende intervallet mellem 2,5 og 3,5, og en percentilgrænse som falder i starten af en hob af scores på 3, kan fx blive vist som 2,6. Det betyder imidlertid også at scoren 0 repræsenterer intervallet mellem -0,5 og +0,5, hvorved der nogle steder lidt kunstigt kan blive vist små negative værdier ved større ophobninger af 0-scores. Tilsvarende forekommer (senere) også værdier lidt over 100 på procentskalaer ved ophobninger af scores på 100%. Bemærk også at 'gradskalaen' med få eksplicitte undtagelser måler 'problemgrad', således at percentilskalaen går fra den mindste (0)- til den største (6) grad af problemer (dvs. er 'negativ'). Hvor gradskalaen anvendes, angives efterfølgende i teksten også hvor stor procentdel af de faktiske deltagere (N) som ikke scorer rent 0, dvs. som udviser problemet i en eller anden grad. I bunden af hver tabel vises testtype og beregnet signifikans af udvalgte forskelle. Af pladshensyn bruges forkortelser: Ds for Dansk-sprogede, 2s for to-sprogede, K for Kvinder, M for mænd. Hvor det er relevant (i senere tabeller) angives også et bogstav for variablen, fx H for Hastighed eller S for Sikkerhed. Eksempel: I følgende Tabel 1 ses at den gennemsnitlige alder for dansk-sprogede kvinder og mænd er henholdsvis 28,32 og 29,25 år, dvs en forskel på ca. 0,9 år. Forskellen ved 50 percentilen (medianen) er lidt større: ca. 1,7 år. Nederst i tabellen ses: Alder: U-tests: p(dsk=dsm) < 0,3641 hvilket læses som: Sandsynligheden for at de dansk-sprogede kvinders og -mænds alder er ens ('nul-hypotesen'), er kun mindre end 0,3641, dvs relativt høj. Den observerede forskel er altså langtfra signifikant efter almindelige konventioner (fx <0,05). I nærværende sammenhæng (baggrundsoplysningerne) er det dog værd at bemærke, at uanset om en observeret forskel er insignifikant, så er den et præcist faktum, som er med til at karakterisere netop de deltagere som 'tilfældigvis' indgår i denne undersøgelse! I alle tests hvor fx alder er en væsentlig parameter, kan denne forskel påvirke resultaternes sammenlignelighed. 2004 MJ/Infosafe Consult 8

Kvantitative/kategorielle oplysninger Køn- og Aldersfordelinger Alderen på test-tidspunktet beregnes automatisk til nærmeste måned. I Tabel 1 vises deltagernes køns- og aldersfordeling. Alder & Køn Alder (år) (Percentiler) Kvinder: 232 100,00 28,32 9,66 17,17 21,25 26,05 33,32 46,93 Mænd: 215 100,00 29,25 10,28 16,66 20,82 27,71 35,97 48,44 Ds samlet: 447 100,00 28,77 9,96 16,88 21,07 26,59 34,25 47,96 Kvinder: 44 100,00 28,30 8,78 18,00 21,64 25,69 34,93 44,56 Mænd: 39 100,00 27,28 7,49 18,18 22,15 26,23 31,19 39,91 2s samlet: 83 100,00 27,82 8,16 18,12 22,04 25,88 32,54 43,42 Alder: U-tests: p(dsk=dsm) < 0,3641 p(2sk=2sm) < 0,8019 p(ds=2s) < 0,7648 Køn: Binomialtests: p(ndsk=ndsm) < 0,2246 p(n2sk=n2sm) < 0,3304 p(nk=nm) < 0,1808 Tabel 1 Fordelingen er skæv, med en ret skarp nedre grænse på 15,1 år, fordi elever i folkeskolen normalt undersøges i andet regi, og den ældste deltager var 62,5 år. De dansk-sprogede kvinder er i gennemsnit kun en smule yngre end -mænd, medens det omvendte ses for de to-sprogede. Forskellene er dog ikke helt systematiske, og insignifikante, og bortset fra en ganske svag tendens til lidt færre helt unge og -ældre to-sprogede deltagere, er der også kun helt ubetydelig forskel på de dansk-sprogedes og de to-sprogedes aldersfordeling. Der er en smule flere kvinder end mænd blandt både dansk- og to-sprogede deltagere. Forskellene er små og insignifikante, men de er ret konstante gennem hele undersøgelsesperioden. Dette kan umiddelbart virke lidt overraskende, eftersom en del undersøgelser (fx: Critchley 1970 (ref. i Dalby m.fl. 1992); Miles 1998) tyder på at 3-4 gange flere drenge end piger er ordblinde. Der er dog ikke fuldstændig enighed om dette. Nogle undersøgelser (fx: Shaywitz 1990) antyder at det måske i et vist omfang snarere er skolesystemets (lærernes) reaktioner på piger og drenge med problemer, der er forskellig. Hypotese: Når vi ikke ser et klart flertal af mænd blandt deltagerne her, kan det måske skyldes at mænd er mindre tilbøjelige til at erkende- og søge hjælp til deres problemer? Et tilsvarende fænomen kendes også fra deres forhold til somatiske sygdomme og lægebesøg. Nærværende undersøgelser tyder da også på at de mandlige deltageres formelle sprogfærdigheder generelt er lidt ringere end kvindernes (illustreres senere i Diagram 61). I det omfang ovenstående hypotese er korrekt, kan det imidlertid ikke umiddelbart afgøres i hvor høj grad dette afspejler egentlige kønsforskelle, eller blot at mænd kun henvender sig og søger hjælp, hvis deres problemer faktisk er mere alvorlige! Henvendelse efter 'Henvisning' Næsten alle deltagere blev spurgt om den umiddelbare baggrund for henvendelsen til HO, og svarene kategoriseredes som 'på eget initiativ' eller 'efter henvisning'. Til den sidste kategori henregnedes dels direkte henviste fra andre myndigheder og institutioner, dels hvor henvendelse var sket via fx moder eller fader; men også tilfælde hvor deltageren selv nævnte opfordringer eller pres fra fx lærere, familie eller venner som direkte medvirkende årsag. Tanken er senere at sammenligne resultater for deltagere som kommer på eget initiativ med de som er 'Henvist'. I Tabel 2 vises andelene af deltagere som er 'Henvist' til undersøgelsen. 2004 MJ/Infosafe Consult 9

Henvisning 'Henvist' Dansk-sprogede N N% n n% Kvinder: 230 99,14 91 39,57 Mænd: 210 97,67 83 39,52 Ds samlet: 440 98,43 174 39,55 Kvinder: 44 100,00 16 36,36 Mænd: 39 100,00 16 41,03 2s samlet: 83 100,00 32 38,55 Chi2 tests: p(dsk=dsm) < 0,9929 p(2sk=2sm) < 0,6632 p(ds=2s) < 0,8654 Tabel 2 Andelen af 'Henviste' kvinder og mænd, og dansk- versus to-sprogede deltagere er meget ens. Fra ovenstående 'hypotese' (at mænd er mindre tilbøjelige til at søge hjælp), kunne det måske forventes at flere mænd end kvinder først henvender sig efter et vist 'pres' fra omgivelserne, men det understøttes altså ikke af disse tal. Hvis vi skal fastholde den i øvrigt plausible hypotese, er det selvfølgelig muligt, dels at mænd ikke så let lader sig presse af omgivelserne, dels at de er mindre tilbøjelige til at 'indrømme' dette under interviewet (?). Supplerende iagttagelser Skønsmæssigt ca. halvdelen af samtlige deltagere var- eller skulle i gang med et eller andet uddannelsesforløb, og for skønsmæssigt ca. 10-20% var opnåelse af dispensationer ved prøver og eksamener, eller bevilling af hjælpeforanstaltninger (herunder 'Specialpædagogisk Studiestøtte'), en væsentligt medvirkende motivation for deres henvendelse. Skolegang/teoretisk uddannelse Alle vore tests måler færdigheder, og eftersom disse er afhængige af såvel evner som indlæring, er det relevant at have et mål for sidstnævnte. Varigheden af ophold i skoler og på uddannelsessteder kan give et vist indtryk heraf, men er generelt-, og specielt for de herværende deltagere, et ret usikkert mål for indlæring. Deres skolegang og teoretiske uddannelsesforløb er ofte præget af hyppige skole- og klasseskift, kortere ophold på efterskoler, højskoler, og afbrudte kurser eller uddannelser. Disse er søgt vurderet/omregnet og adderet til et samlet mål for varigheden af teoretisk uddannelse, men en betydelig usikkerhed må påregnes. I Tabel 3 vises omfanget af skolegang/teoretisk uddannelse. Skolegang/teoretisk udd. Antal år (Percentiler) Tabel 3 Kvinder: 227 97,84 10,83 2,18 7,88 9,39 10,34 12,12 15,13 Mænd: 212 98,60 10,50 2,33 7,53 9,03 9,96 11,32 15,34 Ds samlet: 439 98,21 10,67 2,26 7,67 9,19 10,15 11,81 15,29 Kvinder: 44 100,00 10,45 2,85 5,72 9,15 10,40 12,32 14,91 Mænd: 39 100,00 10,13 2,68 5,55 8,75 10,15 11,83 14,36 2s samlet: 83 100,00 10,30 2,76 5,57 8,94 10,28 12,00 14,77 Antal år: U-tests: p(dsk=dsm) < 0,0206 p(2sk=2sm) < 0,5552 p(ds=2s) < 0,8017 Kvinderne har en smule større omfang af teoretisk uddannelse end mænd, men der er ikke væsentlig forskel på dansk- og to-sprogede. (Enkelte to-sprogede har dog haft ret kort skolegang i hjemlandet, og de mange 1. generations indvandrere har haft ret begrænset dansk skolegang). 2004 MJ/Infosafe Consult 10

Det samlede omfang er en smule lavere end gennemsnittet for 18-67 årige i Danmark på 11,6 år (Elbro, Møller & Nielsen 1991), men tæt på niveauet (10,8 år) for en gruppe 24-56 årige med læse- og stavevanskeligheder (Elbro, Nielsen & Petersen 1994). Ekstra- eller specialundervisning i skoletiden Basale (evt. arveligt betingede) sproglige vanskeligheder vil formodentlig ofte vise sig tidligt i institutions- og skoletiden, og blive forsøgt kompenseret af pædagoger og lærere. De fleste deltagere blev spurgt om de havde modtaget en form for ekstra- eller specialundervisning i skoletiden eller senere. Enkelte af de lidt ældre dansk-sprogede, og mange 1. generations tosprogede gav udtryk for at 'det kendte man ikke i deres skole', og de er ikke medtaget her. I Tabel 4 vises 'omfangsgraden' af modtaget ekstra/specialundervisning. Ekstra-/specialundervisning Omfangsgrad: 0-6 (Percentiler) Kvinder: 185 79,74 2,62 1,39 0,11 1,73 2,65 3,50 4,97 Mænd: 178 82,79 2,96 1,32 0,57 2,09 2,92 3,81 5,32 Ds samlet: 363 81,21 2,79 1,37 0,24 1,91 2,79 3,66 5,22 Kvinder: 20 45,45 2,30 1,78-0,21 0,85 2,30 3,45 5,07 Mænd: 24 61,54 1,92 1,56-0,26 0,39 2,00 3,05 4,30 2s samlet: 44 53,01 2,09 1,65-0,28 0,45 2,14 3,25 4,72 Tabel 4 Grad: U-tests: p(dsk=dsm) < 0,0228 p(2sk=2sm) < 0,5068 p(ds=2s) < 0,0061 Blandt de dansk-sprogede har 91,4% af kvinderne, 94,9% af mændene og 93,1% af alle, modtaget ekstra- eller specialundervisning i et eller andet omfang. De dansk-sprogede mænd har således i lidt større omfang modtaget ekstra- eller specialundervisning end kvinderne. En mulig årsag til dette kan dog være, at drenge med vanskeligheder tit 'giver problemer i klassen', og derfor oftere henvises til specialundervisning af læreren, medens pigerne lidt hyppigere blot 'gemmer sig'. (Jvf. evt. også Shaywitz, 1990). Blandt de to-sprogede er de tilsvarende tal kvinder: 75,0%, mænd: 70,8% og alle: 72,7%, men selvom dette er signifikant forskelligt fra de dansk-sprogede, er direkte sammenligning usikker pga. forskelle i deres baggrund. I en større undersøgelse af 18-67 årige danskeres læsefærdigheder (Elbro m.fl. 1991) fandtes ca. 12% at have vanskeligheder med læsning af dagligdags tekster. Af disse havde kun ca. 11% modtaget egentlig specialundervisning i skoletiden. Selvom undersøgelsen kun medregner egentlig specialundervisning, og omfanget af specialundervisning måske er steget lidt siden, medens den nærværende opgørelse (93,1%) inkluderer alle former for modtaget special- og ekstraundervisning, så er forskellen markant. Andre undersøgelser (Arnbak & Elbro 1999) finder tal på 12% for gymnasieelever, 34% for elever på teknisk skole, 61% for voksne elever på læsekursus; og Holders m.fl. (1995) finder 70% for voksne elever på kursus for ordblinde. I det omfang tidligere iværksatte hjælpeforanstaltninger indikerer vanskeligheder, er det en nærliggende tolkning af forskellene, at de herværende deltagere faktisk repræsenterer nogle af de svageste læsere i befolkningen. Supplerende iagttagelser I nogle tilfælde har de særlige foranstaltninger været iværksat fra skolestart, men ofte først fra omkring 3. klasse, når det blev klart at der ikke 'bare var tale om lidt forsinket udvikling'; og i en del tilfælde først efter 7.-8. klasse, når egentlige prøvekrav 'afslørede' vanskelighederne. 2004 MJ/Infosafe Consult 11

Nogle deltagere har dog 'selv klaret sig' igennem folkeskolen, og henvender sig først når de oplever problemer med kravene på en højere uddannelse. Som oftest har de dog selv-/eller skolesystemet opdaget vanskelighederne relativt tidligt, og iværksat hjælpeforanstaltninger i et eller andet omfang. Arten og effektiviteten af disse foranstaltninger har dog været oplevet meget blandet af deltagerne. Praktisk/faglige uddannelses og -kursusforløb Analogt med deres teoretiske uddannelser, er deltagernes praktiske og faglige uddannelsesforløb ofte kortere praktikperioder, kurser med delvist praktisk indhold, eller afbrudte uddannelser. Disse er søgt vurderet/omregnet og adderet til et samlet mål for varigheden af praktisk uddannelse. De inkluderer altså også ikke-gennemførte uddannelser, og en betydelig usikkerhed må påregnes. Oplysningerne blev i starten af undersøgelsesperioden ikke tilstrækkeligt systematisk registreret (de er udeladt), og derfor er deltagerantallet noget lavt, men dog rimelig tilfældigt ('non-biased') udvalgt. I Tabel 5 vises omfanget af praktisk/faglig uddannelse og -kurser. Praktisk/faglig udd. og -kurser Antal år (Percentiler) Tabel 5 Kvinder: 147 63,36 1,78 1,47-0,29 0,50 1,52 3,02 4,28 Mænd: 128 59,53 2,08 1,82-0,15 0,20 1,76 3,70 4,70 Ds samlet: 275 61,52 1,92 1,65-0,15 0,22 1,62 3,40 4,41 Kvinder: 15 34,09 1,07 1,03-0,26 0,30 0,92 1,58 2,90 Mænd: 22 56,41 1,41 1,40-0,33 0,14 1,42 2,38 3,74 2s samlet: 37 44,58 1,27 1,26-0,34 0,18 1,06 2,19 3,48 Antal år: U-tests: p(dsk=dsm) < 0,2876 p(2sk=2sm) < 0,5733 p(ds=2s) < 0,028 Generelt synes kvinderne at have haft ubetydeligt kortere praktisk/faglige uddannelsesforløb end mændene, og de to-sprogede en del kortere- end de dansk-sprogede. 26,9% af de dansk-sprogede, og 37,8% af de to-sprogede har ingen-, eller under 1 års praktisk/faglige uddannelsesforløb ialt. Tallene inkluderer også helt unge deltagere, som endnu ikke kan have nået at forsøge en praktisk uddannelse Hvis deltagere under 21 år udelades, er de tilsvarende tal 11,6% for de dansksprogede, og 27,0% for de to-sprogede. Højre/venstre håndethed Der er i tidens løb lavet utallige undersøgelser af mulige sammenhænge mellem forskelle i hjernens symmetri, højre/venstrehåndethed, immundefekter, kreativitet, dysleksi og meget andet (se fx Galaburda m.fl. 1989). Konklusionerne varierer imidlertid en del, og der antages normalt ikke at være en udpræget sammenhæng mellem håndethed og ordblindhed (fx Høien & Lundberg 1998). Under arbejdet med testning fik jeg dog efterhånden en 'fornemmelse' af at venstrehåndethed forekom relativt ofte, og et stykke tid inde i undersøgelsesperioden begyndte jeg systematisk at registrere denne oplysning. Deltagerne blev spurgt om de foretrak at bruge højre eller venstre hånd. I tilfælde af 'blandet'- svar, (skønsmæssigt ca. 2-3%) kategoriseredes de efter den foretrukne skrivehånd. I Tabel 6 vises andelene af venstrehåndede deltagere. 2004 MJ/Infosafe Consult 12

Håndethed 'Venstrehåndet' Dansk-sprogede N N% n n% Kvinder: 183 78,88 35 19,13 Mænd: 172 80,00 21 12,21 Ds samlet: 355 79,42 56 15,77 Kvinder: 36 81,82 1 2,78 Mænd: 34 87,18 2 5,88 2s samlet: 70 84,34 3 4,29 Chi2 tests: p(dsk=dsm) < 0,0740 p(2sk=2sm) < 0,5215 p(ds=2s) < 0,0111 Tabel 6 Blandt de dansk-sprogede er der en tendens til lidt flere venstrehåndede kvinder end mænd, og det samlede antal synes ret højt. Generelt (internationalt) antages omkring 10-11% at være venstrehåndede, og mænd hyppigere end kvinder (Dalby m.fl. 1992), men antallet synes at have varieret lidt gennem tiderne, og jeg har ikke fundet nyere danske normer til sammenligning. En eventuel generelt forøget forekomst af venstrehåndethed blandt deltagerne kan naturligvis indikere en dybereliggende funktionel sammenhæng med deres læse- og stavevanskeligheder, men det er også sandsynligt at venstrehåndethed i sig selv er et handicap, som bidrager til problemer med- og ulyst til skrivning (og andet skolearbejde) i barndommen, og deraf følgende nedsat indlæring af formelle sprogfærdigheder. Der er imidlertid helt uventet meget færre af de to-sprogede som er venstrehåndede. Undersøgelsesmaterialet er ret lille, og en rent tilfældig forskel er naturligvis mulig, men ikke overvældende sandsynlig (p<.011), og jeg har ikke kendskab til undersøgelser som tyder på genetiske forhold som kan forklare forskellen. En mulig forklaring kan måske findes i kulturbestemte forhold: I Danmark har det i de senere mange år været hævdvunden pædagogisk skik at man 'ikke må tvinge barnet' (til at bruge højre hånd). Samme skik er måske i mindre grad slået an i andre kulturer (hvoraf nogle måske endog betragter venstre hånd som 'uren'?). Denne hypotese kunne måske også forklare en forholdsmæssigt høj generel forekomst af venstrehåndede blandt dansk-sprogede, men næppe at dette specielt skulle gælde kvinderne. To-sprogedes ophold i Danmark 25% af de to-sprogede er født- og har boet det meste af livet i Danmark. I Tabel 7 vises opholdstiden for de øvrige 75% (mest 1. generations indvandrere). Ophold i Danmark Antal år (Percentiler) 1. gen. N N% Gns. SD 5% 25% 50% 75% 95% Tabel 7 Kvinder: 33 76,74 12,76 7,58 3,65 7,32 10,21 15,64 28,12 Mænd: 29 78,38 11,62 7,43 2,51 6,72 10,00 15,28 26,04 2s samlet: 62 77,50 12,23 7,47 2,64 7,02 10,24 15,34 28,32 Der er næppe væsentlig forskel på andelen af 1. generations indvandrere blandt kvinder og mænd, og på hvor længe de har opholdt sig i Danmark på tidspunktet for testningen. 2004 MJ/Infosafe Consult 13

Rent selvrapporterede oplysninger Familiær disposition Det er almindeligt accepteret (Dalby m.fl., 1992; Olson m.fl., 1996) at der er en betydelig arvelig komponent i årsagerne til ordblindhed. Næsten alle deltagere blev spurgt 'om de kendte til andre personer med læse- eller stavevanskeligheder i familien'. De få manglende registreringer er altså primært en 'ved ikke' kategori, for deltagere som helt manglede viden herom, ikke kendte deres (biologiske) familie, eller hvis forældre fx slet ikke havde gået i skole. Svarene vurderedes på en gradskala fra 0-6, fx 'en fætter' = 1, 'een af forældrene' = 3, 'alle i familien' = 6. I Tabel 8 vises 'graden' af familiær disposition. Familiær disposition Problemgrad: 0-6 (Percentiler) Kvinder: 221 95,26 2,33 1,36-0,14 1,59 2,38 3,24 4,59 Mænd: 202 93,95 2,00 1,33-0,26 1,02 2,14 2,95 4,18 Ds samlet: 423 94,63 2,17 1,35-0,22 1,44 2,26 3,11 4,42 Kvinder: 34 77,27 1,79 1,41-0,29 0,38 1,70 2,54 3,72 Mænd: 36 92,31 1,31 1,31-0,36 0,08 1,40 2,38 3,32 2s samlet: 70 84,34 1,54 1,37-0,35 0,18 1,78 2,47 3,47 Tabel 8 Grad: U-tests: p(dsk=dsm) < 0,0193 p(2sk=2sm) < 0,1923 p(ds=2s) < 0,0004 For de dansk-sprogede mener 85,5% af kvinderne, 78,2% af mændene og 82,0% af alle at der findes een eller flere personer i familien med vanskeligheder, medens de tilsvarende tal for de tosprogede er henholdsvis 70,6%, 55,6%, og 62,9%. Ikke uventet er der altså generelt en meget stor hyppighed af læse-stavevanskeligheder i deltagernes familier. Til sammenligning besvarede 24% af gymnasieelever-, og 49% af deltagere på et læsekursus et lignende (skriftligt) spørgsmål bekræftende (Arnbak & Elbro, 2000). Der er imidlertid også mindre, men ret klare forskelle mellem udsagnene fra kvinder og mænd, og især mellem dansk- og to-sprogede deltagere. Om end muligt-, er det næppe sandsynligt at dette afspejler reelle forskelle i familiær disposition. Mht. kvinde/mand forskellen er forklaringen muligvis at kvinder er mere observante- og vidende om interne familieforhold. Mht. dansk-/to-sprogs forskellen er forklaringen muligvis, at den slags problemer i mange kulturer dels sjældnere diagnosticeres, dels oftere holdes hemmelige, end det har været tilfældet i Danmark i de senere år. Tidlige øre/høreproblemer Deltagerne blev spurgt om de havde kendskab til problemer med ørerne/hørelsen (fx hyppige betændelser, dræn i ørerne etc.) i den helt tidlige barndom. Selv lettere øre/høreproblemer kan hæmme indlæringen af korrekt og distinkt artikulation i den periode hvor barnet er mest modtagelig herfor, hvilket måske også kan have mere varige følgevirkninger. (Det er først i de senere år blevet teknisk muligt-, og i øvrigt nyligt besluttet rutinemæssigt at kontrollere hørelsen hos spædbørn.) Spørgsmålet er først introduceret ca. 1/3 inde i undersøgelsesperioden, men derefter givet til næsten alle. I Tabel 9 vises 'graden' af tidlige øre/høreproblemer. 2004 MJ/Infosafe Consult 14

Tidlige øre/høreproblemer Problemgrad: 0-6 (Percentiler) Kvinder: 161 69,40 0,63 1,15-0,43-0,16 0,18 0,92 3,19 Mænd: 156 72,56 0,61 1,23-0,43-0,17 0,15 0,46 3,48 Ds samlet: 317 70,92 0,62 1,19-0,43-0,17 0,16 0,63 3,35 Kvinder: 21 47,73 0,10 0,44-0,43-0,22 0,02 0,27 1,05 Mænd: 26 66,67 0,15 0,46-0,42-0,21 0,07 0,34 1,13 2s samlet: 47 56,63 0,13 0,45-0,43-0,22 0,05 0,31 1,10 Tabel 9 Grad: U-tests: p(dsk=dsm) < 0,5172 p(2sk=2sm) < 0,4391 p(ds=2s) < 0,0086 Blandt de dansk-sprogede angiver 26,7% af kvinderne, 22,4% af mændene og 24,6% af alle at de havde øre/høreproblemer i et eller andet omfang i tidlig barndom. Blandt de to-sprogede er de tilsvarende tal 4,8%, 11,5% og 8,5%. Umiddelbart synes tallene for de dansk-sprogede noget høje, men sammenlignelige tal for en normalgruppe kendes ikke. Der er ikke nævneværdig forskel på tallene for kvinder og mænd. Tallene for de to-sprogede er betydeligt lavere, men det er usikkert om dette afspejler reelle forskelle i fysisk konstitution, eller (måske mere sandsynligt) et samspil af kulturbestemte forskelle og viden/opmærksomhed om problemet i den tidlige barndom. Tidlige taleproblemer En del undersøgelser (fx: Elbro 1998, Petersen 2001) tyder på at visse former for indistinkt udtale af ord i den tidlige barndom er en relativt god indikator på senere læse- og stavevanskeligheder. Spørgsmålet her vedrørte imidlertid alle former for 'helt tidlige problemer med at lære at tale rent'. Som det måtte forventes har mange deltagere begrænset viden/hukommelse om dette, men omvendt er der også relativt mange som husker det, og som måske også har gået til talepædagog i børnehaven- eller i den første skoletid. I Tabel 10 vises 'graden' af tidlige taleproblemer. Tidlige taleproblemer Problemgrad: 0-6 (Percentiler) Tabel 10 Kvinder: 186 80,17 0,95 1,30-0,41-0,08 0,35 1,94 3,64 Mænd: 175 81,40 0,80 1,25-0,42-0,12 0,25 1,74 3,32 Ds samlet: 361 80,76 0,88 1,28-0,42-0,10 0,30 1,85 3,53 Kvinder: 30 68,18 0,63 1,30-0,42-0,16 0,15 0,48 3,53 Mænd: 32 82,05 0,66 1,21-0,41-0,14 0,20 0,88 3,34 2s samlet: 62 74,70 0,65 1,24-0,42-0,16 0,17 0,65 3,40 Grad: U-tests: p(dsk=dsm) < 0,1895 p(2sk=2sm) < 0,7554 p(ds=2s) < 0,1073 Blandt de dansk-sprogede angiver 40,9% af kvinderne, 33,7% af mændene og 37,4% af alle at de havde taleproblemer i et eller andet omfang i tidlig barndom. Blandt de to-sprogede er de tilsvarende tal 23,3%, 28,1% og 25,8%. Umiddelbart synes tallene meget høje, men sammenlignelige tal for en normalgruppe kendes ikke. Problemerne rapporteres (igen) en smule hyppigere af de dansk-sprogede kvinder end -mænd; og lidt sjældnere af de to-sprogede. 2004 MJ/Infosafe Consult 15

Nuværende omfang af læsning Oplysning om omfanget af læsning giver dels et udtryk for det nuværende niveau af deltagerens øvelse/rutine med læsning, og dels indirekte en indikation på omfanget af læseproblemer. Disse to forhold er dog nært sammenknyttet, hvilket kan begrænse anvendeligheden af denne oplysning. Deltagerne blev spurgt om 'hvor meget de læste i det daglige' (evt. lektier/fagligt; avis/ugeblade; skønlitterære bøger), og omfanget søgtes vurderet på en 'gradskala' fra 0 = intet til 6 = mange timer hver dag. Resultaterne er kun systematisk registreret i den sidste 1/3 af undersøgelsesperioden, og skalaen er meget subjektiv, men der er næppe grund til at antage at den er anvendt forskelligt overfor mænd og kvinder. (Antallet af registreringer for to-sprogede er så lille, at de ikke vises her). I Tabel 11 vises 'omfangsgraden' af nuværende læsning. Omfang af Læsning Omfangsgrad: 0-6 (Percentiler) Kvinder: 85 36,64 2,65 0,86 1,09 2,04 2,72 3,21 4,11 Mænd: 71 33,02 2,04 0,93 0,61 1,34 2,02 2,72 3,57 Ds samlet: 156 34,90 2,37 0,94 0,73 1,69 2,42 3,07 3,93 Grad: U-tests: p(dsk=dsm) < 0,0001 Tabel 11 Ingen af kvinderne-, men enkelte (2,8%) af mændene oplyser at de absolut aldrig læser noget. Generelt læser kvinderne klart oftere/mere end mændene. Nuværende omfang af skrivning Oplysning om omfanget af skrivning ønskes med samme begrundelse og -forbehold som nævnt under omfang af læsning ovenfor. Deltagerne blev spurgt om 'hvor meget de skrev i det daglige' (evt. lektier/opgaver; breve; emails, dagbog/kalender; huskesedler; SMS'er), og omfanget søgtes vurderet på en 'gradskala' fra 0 = intet til 6 = mange timer hver dag. Resultaterne er kun systematisk registreret i den sidste 1/3 af undersøgelsesperioden, og skalaen er meget subjektiv, men der er næppe grund til at antage at den er anvendt forskelligt overfor mænd og kvinder. (Antallet af registreringer for to-sprogede er så lille, at de ikke vises her). I Tabel 12 vises 'omfangsgraden' af nuværende skrivning. Omfang af Skrivning Omfangsgrad: 0-6 (Percentiler) Kvinder: 85 36,64 1,92 0,79 0,62 1,35 1,93 2,44 3,29 Mænd: 71 33,02 1,30 0,83-0,14 0,71 1,22 1,90 2,83 Ds samlet: 156 34,90 1,63 0,87 0,13 0,96 1,63 2,27 3,20 Grad: U-tests: p(dsk=dsm) < 0,0001 Tabel 12 2,4% af kvinderne-, og 15,5% af mændene oplyser at de absolut aldrig skriver noget. Generelt skriver kvinderne klart oftere/mere end mændene. Kendskab/rutine i tekstbehandling Deltagerne blev spurgt om deres kendskab til- og eventuelle rutine i brugen af tekstbehandling og stavekontrol på pc, og omfanget søgtes vurderet på en 'gradskala' fra 0 = intet til 6 = bruger det mange timer hver dag. Denne oplysning er især relevant med henblik på at vurdere mulighederne for kompenserende foranstaltninger, fx brug af mere avancerede IT-hjælpemidler. 2004 MJ/Infosafe Consult 16

Resultaterne er kun systematisk registreret i den sidste 1/3 af undersøgelsesperioden, og skalaen er meget subjektiv, men der er næppe grund til at antage at den er anvendt forskelligt overfor mænd og kvinder. (Antallet af registreringer for to-sprogede er så lille, at de ikke vises her). I Tabel 13 vises 'omfangsgraden' af kendskab til tekstbehandling. Kendskab til Tekstbehandling Omfangsgrad: 0-6 (Percentiler) Kvinder: 87 37,50 1,95 1,12 0,03 1,09 1,96 2,82 3,81 Mænd: 71 33,02 1,55 1,14-0,23 0,64 1,48 2,39 3,44 Ds samlet: 158 35,35 1,77 1,14-0,15 0,87 1,76 2,65 3,67 Grad: U-tests: p(dsk=dsm) < 0,0285 Tabel 13 10,3% af kvinderne-, og 21,1% af mændene oplyser at de absolut ingen erfaring har med tekstbehandling på pc. Generelt har kvinderne oftere/mere erfaring med tekstbehandling end mændene. Kendskab til anden brug af IT Deltagerens samlede kendskab til- og erfaring med brug af computer til forskellige andre formål søgtes vurderet på en skala fra 0 = intet, til 6 = meget omfattende og avanceret. Denne oplysning er især relevant med henblik på at vurdere mulighederne for kompenserende foranstaltninger, fx brug af mere avancerede IT-hjælpemidler. Resultaterne er kun systematisk registreret i den sidste 1/3 af undersøgelsesperioden, og skalaen er meget subjektiv, men der er næppe grund til at antage at den er anvendt forskelligt overfor mænd og kvinder. (Antallet af registreringer for to-sprogede er så lille, at de ikke vises her). I Tabel 14 vises 'omfangsgraden' af kendskab til anden brug af IT. Kendskab til anden brug af IT Omfangsgrad: 0-6 (Percentiler) Kvinder: 75 32,33 1,47 1,03-0,15 0,72 1,30 2,21 3,32 Mænd: 68 31,63 1,85 1,28-0,12 0,90 1,77 2,57 4,29 Ds samlet: 143 31,99 1,65 1,17-0,15 0,78 1,49 2,40 3,75 Grad: U-tests: p(dsk=dsm) < 0,0734 Tabel 14 16,0% af kvinderne-, og 14,7% af mændene oplyser at de absolut ingen erfaring har med anden brug af pc/it. Generelt har mændene måske lidt oftere/mere erfaring med anden brug af pc/it end kvinderne. (Der er ofte forskellige spil, internet, billedprogrammer, program- og hardwareinstallation, etc.) Nuværende synsproblemer Et rimeligt normalt syn er naturligvis en forudsætning for normal læsning. Uden en egentlig synsprøve (som lå uden for de tidsmæssige rammer af undersøgelsen) er det imidlertid nogle gange lidt usikkert at vurdere dette. Bortset fra de fleste ret klare 'ok'- eller 'korrigeret ok'-svar, forekom et udvalg af : 'ved ikke', 'burde have-', 'har, men bruger ikke briller', 'læsebriller ikke medbragt', 'utilstrækkeligt korrigerede bygningsfejl', osv. Vurderingen er derfor noget usikker. I tvivlstilfælde var jeg ekstra opmærksom på synsproblemer, men har kun i enkeltstående tilfælde fundet at de var en væsentligt medvirkende årsag til deltagerens vanskeligheder under testningen. I Tabel 15 vises 'graden' af nuværende synsproblemer. 2004 MJ/Infosafe Consult 17