Modul 4 Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik
Mål Målet for Modul 4 er, at kursisten opnår forståelse for kontekstuelle og psykiske belastningers betydning for borgerens trivsel og kan anvende redskaber til forebyggelse og håndtering af udfordrende adfærd. 2
Et Integrativ neuropædagogisk perspektiv på pædagogisk praksis Eksekutive funktioner Hukommelse, opmærksomhed og sprog Sansning og perception Arousal vågenhed / mental energi VISS Intro Integrativ Neuropædagogik v/ Birte Norlyk 3
Et relationelt og kontekstuelt perspektiv Et menneske med funktionsnedsættelse er ikke problemet. Symptomer må forstås som forsøg på mestring eller overlevelsesstrategier. De er udtryk for, at personen gør det bedste, hun/han kan i en given situation. Vanskeligheder og funktionstab skal betragtes i kontekst Fokus må rette sig mod mødet mellem den enkelte og omgivelserne 4
Trivsel og tryghed på botilbud - introduktion Først og fremmest handler det om trivsel både for borgerne og for medarbejderne 5
Omsorgspligt og selvbestemmelsesretten Serviceloven 81 - rettet mod personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Indsatsen skal tilrettelægges så den fremstår helhedsorienteret og afpasset efter den enkeltes særlige behov og muligheder, og med respekt for den enkeltes integritet og værdighed. Formålet er desuden at forebygge, at problemerne ikke forværres, og forbedre den enkeltes udviklingsmuligheder og muligheder for livsudfoldelse. Serviceloven 82 Omsorgspligten gælder uanset, om en borger samtykker eller ikke, men giver ikke mulighed for at anvende magt Grundloven 71 Omhandler den personlige frihed og retten til selvbestemmelse 6
FN Handicapkonventionen - mål Konventionens mål er at sikre, Personer med handicap har samme rettigheder som alle andre Alle menneskerettigheder skal også gælde for personer med handicap Personer med handicap har krav på, at man viser dem respekt som mennesker Konventionen omfatter alle personer med handicap, der har svært ved at være med i samfundet på samme måde som andre 7
Case: Selvbestemmelsesret? Omsorgssvigt? John bor i et bofællesskab. Han er udviklingshæmmet, har infantil autisme og et kognitivt udviklingsniveau svarende til knapt fire år. John arbejder på et beskyttet værksted, hvor han hentes og bringes af værkstedets bus. En dag vil John pludselig ikke på arbejde, og selvom personalet gentagende gange prøver at tale med ham og lokke ham, nægter han at tage af sted. Personalet vurderer, at Johns selvbestemmelsesret vejer tungest, og derfor skal han have lov til at sige fra. De begrunder dette med, at John har valgt at stoppe på værkstedet, og at han nu udnytter sine rettigheder som førtidspensionist. John er herefter hjemme i dagtimerne. Han ligger ofte på sofaen, sover i løbet af dagen og er meget vågen om natten. Han er sammen med personalet, når de holder pause, men vandrer ellers blot rundt på bostedet eller kigger ud af vinduet. 8
Borgerinddragelse og selvbestemmelse Borgerinddragelse er kendetegnet ved, at borgeren: oplever sig hørt, respekteret og anerkendt oplever at have indflydelse på beslutninger om sig selv oplever at blive støttet i at udfolde sit fulde potentiale oplever at kunne indgå i sociale relationer uden for tilbuddet har kontakt til og samvær med familie og netværk i dagligdagen efter egne ønsker oplever at trives i tilbuddet og opnår øget fysisk og mental sundhed støttes i at opnå optimal udbytte af samfundets støttemuligheder 9
Samtykke Samtykke skal være: Frivilligt det må ikke være givet under tvang Specifikt det skal klart fremgå, hvad der er givet samtykke til Informeret den, der afgiver samtykke, har forstået, hvad vedkommende giver samtykke til og kan huske det i den konkrete situation Samtykke kan ikke opnås ved passivitet. I tilfælde, hvor det må antages, at en borger ville have givet samtykke, hvis det havde været muligt, er det alligevel ikke tale om et gyldigt samtykke, når borgeren ikke er i stand til at give udtryk for sine ønsker også selv om vedkommende ikke modsætter sig foranstaltningen. 10
Forebyggende Retningslinjer - Refleksion Hvornår det er i orden at trække sig fra en optrappende konflikt, og hvornår medarbejderne skal trække sig Hvad medarbejderne skal være særligt opmærksomme på i forhold til borgernes adfærd, tilstand og kommunikation Hvordan medarbejderne kan nedtrappe de forskellige typer af konflikter, der kan forekomme Hvornår der trykkes på personalarmen Hvordan alle medarbejdere forholder sig, når der bliver trykket på personalarmen 11
Forebyggende Retningslinjer - Refleksion Hvornår medarbejderne skal kontakte ledelsen, og hvem fra ledelsen de kan kontakte Hvornår der skal ringes til politiet, og hvem der ringer Hvem der er udpeget til at yde psykisk førstehjælp, og hvordan den ydes Hvordan tilbuddet sikrer, at procedurerne for håndtering af voldsomme episoder kendes af alle medarbejderne Hvordan der kommunikeres med de øvrige beboere i situationen Hvornår der er tale om brug af magt, og procedure ved indberetning og godkendelse af kommunen. 12
5 Motivationsformer (det frivillige ja) 13
Forebyggelse, håndtering og læring Forebyggelse: At forebygge voldsomme episoder vil sige at forsøge at forhindre voldsomme episoder i at opstå. Håndtering: Voldsomme episoder kan ikke i alle tilfælde forebygges, så hvad skal tilbuddet være opmærksom på i forhold til faglige kompetencer og procedurer, for at kunne håndtere voldsomme episoder? Læring: Læring af voldsomme episoder handler om at forbedre sin forebyggende indsats gennem fx refleksioner efter en voldsom episode har fundet sted. 14
Borgerens øjeblikssituation? Kognitive vanskeligheder, tabt begribeligheden? Dagsform Nedsat Kommunikations evne, misforstået? Borger adfærd Stress/krav relateret, tab af kontrol? Psykiske vanskeligheder, psykose? Sansebearbejdningsvanskeligheder, nedsmeltning? 15
En ensartet metode for refleksion og analyse - der skal føre til læring for medarbejderne af den konkrete episode Hvad gik forud for episoden? Hvad skete under selve episoden? Hvad gjorde jeg, som hjalp borgeren? Hvad gjorde jeg, som forværrede situationen? Hvad kan vi gøre sammen for at forebygge gentagelse? 16
Mit psykiske nervesystem? Hvordan påvirker jeg situationen? Hvordan påvirkes jeg af situationen? 17
Refleksionen sammen med borgeren Hvad skete der? Hvad følte du? Hvad gjorde medarbejderne, som hjalp dig? Hvad gjorde medarbejderne, som forværrede situationen? Hvad kunne medarbejderne have gjort i stedet for? Hvad gjorde du for at klare situationen? Der findes masser af KRAP skemaer hertil LA2 skemaer 18
19
Bruce Perry: reguler, relater, reflekter Bruce Perry mener, at før man overhovedet kan arbejde med borgere, hvor arouselniveauet ikke er stabilt, bør den fagprofessionelle Regulere borgeren, Arbejde med relationen imellem borger og den professionelle Først som tredje lag er den udsatte, borgeren i stand til at reflektere. 20
21
Borgerens tilpasningsreaktion Tilpasningsreaktion Hvile Årvågenhed Stivne Flugt Kamp Tilstand Rolig Agtpågivende opmærksomhed Alarmberedskab Angst Rædsel Regulerende områder i hjernen Neocortex og cortex Cortex og det limbiske system Limbiske system og mellemhjernen Mellemhjernen og hjernestamme Hjernestamme Autonomt Kognition Abstrakt Konkret Emotionel Reaktiv Refleksiv Udviklingsalder 15-30 år/ Teenager-voksen 8-15 år/ Barn-teenager 3-8 år/ Børnehavebarn-barn 1-3 år/ Spædbarn-børnehavebarn 0-1 år/ Nyfødt-spædbarn Nedtrappende adfærd på forskellige stadier af arousal personale Nærvær, stille, rokkende eller rytmisk bevægelse Stille stemme, øjenkontakt, tillidsfuld, tydelige og enkle anvisninger Rolig, rytmisk og fast berøring, stille melodiske ord, synge og nynnende musik Tilstedeværende, stille, tillidsfuld, giv fri Træk væk - eller om nødvendigt relevant magtanvendelse/ tilbageholdelse Optrappende adfærd på forskellige stadier af arousal - borger Støje, puffe eller tale Frustration, angst, kommunikation på afstand uden øjenkontakt, komplekse sammensatte direktiver, stille ultimatum Hævet stemme, løftet hånd, rystende fingre, tonefald, råbe trusler, kaos Øget eller fortsat frustration, mere råben, kaos, fornemmelse af angst Upassende magtanvendelse/ Tilbageholdelse, tage fat i, ryste, skrige 22
Eksempler på pædagogiske tiltag Eksempler på pædagogiske tiltag Borgerens tilpasningsreaktioner Regulerende områder i hjernen Kognition Pædagogiske tiltag på forskellige stadier af arouasl Udviklingsalder 0-1 år Udviklingsalder 1-3 år Udviklingsalder 3-8 år Udviklingsalder 8-15 år Rytmisk og mønstret input (auditivt, taktilt og motorisk), afstemte samspilsprocesser og lydhør omsorg, f.eks.: Massage, rytmisk berøring, taktilleg, titte-bøh-leg, musikalske rytmer, vuggende bevægelser (f.eks. i kram, dans eller hængekøje), vejrtrækningsregulering Mere kompleks rytmisk bevægelse, simple narrativer og sociale erfaringer, f.eks.: Musik og bevægelse, smagsleg, massage/taktil stimulering, interaktion med dyr, grov- og finmotorisk aktiviteter, tilpasset sansediæt Kompleks bevægelse, narrativer og sociale erfaringer, f.eks.: Leg og legeterapi, vinde/tabeleg, kreative udtryksformer og parallellege, teams og tur-tagning Kompleks samtale, social interaktion, udforskende leg, alenetid, mætning og tryghed, f.eks.: Samtale, storytelling, drama, kunst, humor, formel uddannelse, mentalisteringsøvelser/socialhistorier og følelsesmæssig interaktion, der understøtter selvrefleksion og identitetsudvikling Rædsel Angst Alarmberedskab Agtpågivende opmærksomhed Hjernestamme autonomt Mellemhjernen og hjernestamme Limbiske system og mellemhjernen Cortex og det limbiske system Refleksiv Reaktion Emotionel Konkret Træk væk Tilstedeværende, stille, tillidsfuld, giv fri Rolig, rytmisk og fast berøring, stille melodiske ord, synge og nynnende musik Stille stemme, øjenkontakt, tillidsfuld, tydelige og enkle anvisninger Udviklingsalder 15-30 år Mere kompleks samtale, strategi, planlægning, socialinteraktion, udfordrende spil, alenetid, mætning og tryghed, f.eks.: Samtale på et højere abstraktionsniveau, konkrete handlestrategier, storytellling, drama, kunst, humor, formel uddannelse, mentaliseringsøvelser/socialhistorier og følelsesmæssig interaktion, der understøtter fortsat selvreflektion og identitetsudvikling Rolig Neocortex og cortex Abstrakt Nærvær, stille, rokkende eller rytmisk bevægelse 23
Forslag til aktiviteter der matcher de 4 niveauer 24
Pædagogik: Hjernestamme-Eksempler Tryghed gennem forudsigelig struktureret hverdag Fælles rytmer (tromme, bolde, feje, romaskine, dans) Berøring/taktilt ( massage, smøres creme, modellervoks, sand, fingermaling..) Sanseoplevelse simple (varme/kulde, hårdt/blødt, vandaktiviteter) Mad/mund/intra sansninger (mad som skal tygges med forskellig tekstur fx store stykker gulerødder, frosne jordbær, knasende cornflakes, lugte/dufte osv) Vågenhedsniveau (opmærksomhedsaktiviteter, rokke, neurofeedback(eeg træning)) Rytmer og autonomi afslapning (kæledyr?) 25
Pædagogik: Diencephalon eksempler Traditionel ergoterapi i relationel form Proprioceptive aktiviteter: skubbe, trække, mase, løfte, trampolin, motionscenter, yoga, dybe tryk (rulles ind i tæppe, klemmes mases, klemme hænder) Musik og bevægelse (kopiere) Finmotoriske aktiviteter (kreative) Kropslige oplevelser (svinge/gynge, balance) Parallelaktiviteter (strik, maling, havearbejde, fisketur, madlavning, værksted, motionsrum) Arousal-regulerendeaktiviteter (spænd/slap aktiviteter, gang, løb, træning, dans, musik, vejrtrækningsøvelser, mindfullness, rulle medicinbold blødt/hårdt) 26
Pædagogik: Limbisk eksempler Gestik, følelser, kropsholdning, prosodi, øjenkontakt, stemning Gensidige aktiviteter (kortspil, gruppeaktiviteter, psykoterapi, - theraplay, samtaler) Afstemning (transportere ting rundt ved hjælp af hinanden, spejle bevægelser efterligne hinanden: stemme, krop, ansigt) Samarbejdsøvelser (puslespil, tårne, madlavning, samspil) Emotionsregulerende (mentaliseringsbaseret terapi, musik/samspil) Dyreterapi (kæledyr) 27
Pædagogik: Cortex eksempler Refleksioner (over dagligdagssituationer, om filmklip, kulturaspekter, kædeanalyser, stoleøvelse og lign.) Identitetskonstruktion (historiefortælling, livshistorie/bog, relationscirkler etc.) Psykoedukation (indsigt-orienteret aktiviteter, triggeranalyse, alternative handlinger/strategier) Kognitiv stimulering (læse, gætte en sang, Kims leg, reformulering, KAT, problemløsning, vendespil, strategispil, aktiviteter, der træner impulshæmning 28
Pædagogiske regulerende tiltag hvad har borgeren brug for? Aktivitet Arousal ned Arousal op Taktil stimuli Vestibulær stimuli Proprioceptiv stimuli 29
Eksempel: Tilstande og tanker i dig? Hvilke impulser får du? Hvordan identificerer vi, at borgeren er i den specifikke tilstand? Sidder for sig selv. Er opmærksom på omgivelserne. Klynkende regredierende. Truer voksne. Truer de andre borgere går direkte til rød Skriger, slår, afviser, kaster med ting. Tilstande og tanker i os? Ro - Så er der fred et øjeblik Irritation: Hold nu op Afmagt vrede. Utryghed. Sætte ham på plads Udmagrende. Rogivende interventioner og adfærd (os/andre) Forbereder ham på anden aktivitet Løfte om, at der kommer noget rart bagefter Markeret spejling giv lang responstid. Langsomt introducere nyt. Holde sig på afstand Ikke virke truende i kropssprog. Rolig stemmeføring Tale ham efter munden/gentage. Være tilstede. rydde op Han hører ikke. Være neutral. Ingen følelsesladninger. Optrappende interventioner og adfærd (os/andre) Manglende forberedelse Irettesættelse Sætte hårdt mod hårdt. Ikke røre ham. All rights reserved 2007-2014 Bruce D. Perry 30
Metoder inspiration til: Forebyggelse af voldsomme episoder https://vpt.dk/metoder-mod-vold-laering https://rise.articulate.com/share/0zvq4t_kqsq9ohu4mpayylgyvccbeoeg#/ https://voldsomudtryksform.dk/undervisningsmateriale/paedagog/ https://amid.dk/nyheder/at/2019/01/forebyggelsespakke-fra-arbejdstilsynet-skalminimere-vold-i-botilbud/ 31
De tre vigtige principper i Low Arousal: Ansvarsprincippet Kontrolprincippet Princippet om affektsmitte Bo Heilskov Elvén 32
Adfærdsproblemer i psykiatrien- v/bo Heilskov Elvén Principperne Find altid ud af, hvem der har et problem Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det Mennesker gør det, der giver mest mening i situationen Den, der tager ansvar, kan påvirke Ingen lærer af at mislykkes endnu en gang Man skal have selvkontrol for at bevare selvkontrollen Affekt smitter Konflikter består af løsninger Vi stiller krav, som patienterne ikke stiller sig selv, men på en måde der virker At lede er at samarbejde 33
De tre bærende teser i Low Arousal: Forebyggende adfærd Fagprof. Krav Nonverbal kommunikation 34
LA2 LA2 Metodemanual et recovery-orienteret redskab. Manualen guider fagprofessionelle i, at inddrage borgeren og medtænke borger som erfarings-ekspert. LA2 Metodemanual henvender sig til fagprofessionelle. Anvendelse af LA2 Metodemanual forudsætter introduktion og undervisning. 35
LA2 Publikationen er udarbejdet af Sopra for Socialstyrelsen 2. udgave, juni 2017 Forfattere: Trine Uhrskov og Krista Naver 36
LA2 Publikationen er udarbejdet af Sopra for Socialstyrelsen 2. udgave, juni 2017 Forfattere: Trine Uhrskov og Krista Naver 37
LA2 38
LA2 strategierne 39
Tryghedsplan 40
Lotte model 41
Samarbejdsbaseret problemløsning Ross Green og Jenny Bohr Plan A sætter vi vores vilje igennem, Plan B løser vi kravet i samarbejde Plan C dropper vi vores krav 42
Forskellige perspektiver Inspireret af KRAP 43
Forebyg konflikter 44
Den dag Leopold blev ond Der er i første omgang ikke nogen forklaring på, hvorfor Leopold vågnede en morgen og "var blevet ond." Alle i byen snakkede om, hvor ond han var. Da hans mor fandt ud af det, fik Leopold skælden og smælden og kom i seng uden pandekager. Han drømte om, hvad der skete dagen inden: Han var blevet drillet og havde fået buksevand. Leopold vågnede og var ked af det. Straks kom mor, de fik en snak og pandekager, og Leopold gik ud og undskyldte for alle sine onde handlinger. Og så var der ingen, der snakkede mere om den ting. 45
Referencer Elvén, Bo Hejlskov, Veje, Hanne og Beier, Henning(2014): Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed Elvén, Bo Heilskov. Abild, Sophia. (2015): Adfærdsproblemer i psykiatrien. Dansk Psykolog Forlag Bohr, Jenny(2011) Samarbejdsbaseret problemløsning. Via Systime Bruce, Perry. Szalavitz, Maia (2011) Drengen der voksede op som hund. Hans Reitzels Forlag Bruce, Perry. Szalavitz, Maia. (2018) Født til kærlighed Om empati en livsvigtig og truet egenskab. Inspiration: Neurosekventiel tilgang, modul 1 og 2 ved Jesper Birck og Knud Hellborn. 2018 46
Links https://socialstyrelsen.dk/projekter-oginitiativer/handicap/nationale-retningslinjer-for-forebyggelseaf-vold-pa-botilbud-og-forsorgshjem https://socialstyrelsen.dk/filer/handicap/psykiskevanskeligheder/indsatsteamet/sus-dilemmakort-medvejledning.pdf https://voldsomudtryksform.dk/undervisningsmateriale/paeda gog/ https://voldsomudtryksform.dk/wpcontent/uploads/2019/01/undervisermanual_jan2019.pdf https://rise.articulate.com/share/0zvq4t_kqsq9ohu4mpay YlgyvCcBeOEG#/ https://voldsomudtryksform.dk/category/ikke-kategoriseret/ 47
Links https://www.youtube.com/watch?v=g7w-asmdljo https://socialministeriet.dk/media/15019/fnshandicapkonvention-om-rettigheder-for-menneskermed-handicap-paa-let-dansk.pdf file:///c:/users/qosami/downloads/la2%20- %20Metodemanual%20til%20forebyggelse%20af%20v old%20og%20fremme%20af%20trivsel%20p%c3%a5 %20botilbud%20(1).pdf (skal finde websted i stedet) https://www.eva.dk/grundskole/undervisning-motivation 48