Fælles Sprog III (FSIII)

Relaterede dokumenter
Fælles sprog II, version 2 (FSIIv2)

Fælles Sprog III (FSIII)

Fælles Sprog III (FSIII)

Velkommen til session B3: Løsninger på tværs. Den tværfaglige plan. Projektleder Mette Vinther Poulsen, KL. den

Terminologi i primærsektoren DASYS Dokumentationskonferncen september 2013

Fælles Sprog III (FSIII)

Fælles Sprog III (FSIII) Leverandørdialog 10. juni 2013

Fælles Sprog III (FSIII)

Gladsaxe Kommune. 2. September Ulla Lund Eskildsen,

Fælles Sprog III. den nye standard for social- og sundhedsfaglig dokumentation i kommunerne

Fælles Sprog III. den nye standard for social- og sundhedsfaglig dokumentation i kommunerne

Step 1: Udvikling af forslag til struktur på kliniske data samt forslag til systematik til opstilling af mål og opfølgning på opnåede resultater.

Præsentation af resultaterne af projekt. Den fælles plan, Fælles sprog II, version 2 (Fælles sprog III) Præsentation af resultaterne af projekt

Arkitekturrapport: FÆLLES SPROG III

Agenda. FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer. Hvad er FSIII Hvorfor. Fra FSI & FSII til FSIII. FSIII de 3 grundelementer. God sagsbehandling

FÆLLES SPROG III & KMD NEXUS. NY DOKUMENTATIONSPRAKSIS 12. September 2017 Pia Ravnsbæk Bjærge

Programbeskrivelse. 2.3 Implementering og videreudvikling af Fælles

Høringssvar vedr. Fælles sprog III standarden

FSIII klassifikationer

Fælles Sprog III (FSIII)

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Introduktion til Fælles Sprog III

Dorthe Skou Lassen, National implementering af telemedicinsk sårvurdering

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

FSIII evalueringskriterier. version 1.31

Besvarelse af spørgsmål rejst i FSIII metode test september/oktober 2015

Informationsmøde om FSIII, Region Nord. Velkomst v. Bente Larsen, Direktør Sønderborg Kommune

FSIII ramme og procesmodel

Viden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2

Implementering af FSIII - en integreret del af CURA implementeringen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

borgerjournal information om borger borgertilstand tidligere borgertilstand aktuel borgertilstand forventet borgertilstand 1 af :08

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Tilstande Arbejdsgangsbeskrivelse

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

d. Ældre e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

DXC Testprotokol for FSIII evalueringskriterier # 1-5 samt # maj 2017 Version 1.06

HVAD KARAKTERI- SERER DEN KOM- PLEKSE Sidsel Vinge projektchef BORGER? KLs ældrekonference 2018 Kolding

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

KOMPLEKSITET I DEN KOMMUNALE SYGEPLEJE En analyse af sygeplejerskernes perspektiver på kompleksitet i sygeplejen. Sidsel Vinge projektchef

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

KL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Netværksmøder 5. & 7. november 2018

PERSONALEPOLITISK DAG 2018

KMD Testprotokol for FSIII evalueringskriterier # 1-5 samt # 7-11

FSIII og arbejdsgange. Konference Industrienshus 21. august 2017

MedCom 10 temadag, Nyborg 14. marts 2016 v/ Kirstine Bergholdt Bjerre, KL

FSIII evalueringskriterier. version 1.0

Om Social- og sundhedsfaglig dokumentation i Cura. For social og sundhedsfaglige medarbejdere i hjemmeplejen. Version 0.2.

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Pilot erfaringer - opsamling

Overblik over handleplaner i Social Strategi

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

borgerjournal information om borger borgertilstand tidligere borgertilstand aktuel borgertilstand forventet borgertilstand 1 af :48


Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den Revision foregår mindst hvert andet år.

Brug af opgaver, observationer og advis


Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Brug af opgaver, observationer og advis

Politiske pejlemærker for Center for Sundhed & Ældre

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

FSIII Minimumsdatasæt

Fælles Sprog III implementering

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Testprotokol for FSIII evalueringskriterier # 1-5 samt # 7-11

Samsø Kommune. Instruks for delegation og videredelegering

Partnerskabsprojekt om dokumentation af hjemmesygepleje. Varde Kommune Margrete Riddersholm Sundhedskonsulent MHH

Informationsmøde om genoptræning SUM SST MC. fra DGOP til den G-GOP MedCom kommunikationsstandard digital understøttelse

KVALITETSSTANDARDER - ET REDSKAB TIL AT ARBEJDE MED DET KOMMUNALE SERVICENIVEAU. Kvalitetsstandarder 2018 DANSKE ÆLDRERÅD

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Kvalitets- og udviklingsaftale for Nære Sundhedstilbud


Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Bedre digitalt samarbejde om komplekse, tværgående forløb. Dialogmøde den 24. september 2015

Implementering af FSIII - en integreret del af CURA - implementeringen. Aarhus og Københavns kommune

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Målbillede for socialområdet

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Informationsmøde Marts 2011

Sundhedsaftaler har fokus på Sundheds-IT v. Lone Kaalund Thiel. 10. April 2014

kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarder 2018 DANSKE ÆLDRERÅD

Den gode udskrivelse starter med den gode indlæggelse!

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

Formålet med at dokumentere

LEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING. En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave.

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

48570: Faglig styring og dokumentation i FS III

Om Social- og sundhedsfaglig dokumentation i Cura

KVALITETS OG UDVIKLINGSDAG SUNDHED OG OMSORG 2017

Om terapeutfaglig dokumentation i Cura

Transkript:

Fælles Sprog III (FSIII) Ældrekonference 18. september 2012 Ulla Lund Eskildsen. ule@kl.dk

Flerårig, trinvis og praksisnær udviklingsproces i spændingsfeltet: Lovgivning IT og teknologi FS og EOJ Praksis og klinikken Samfundstendenser

Trinvis, flerårig og praksisnær Fælles sprog I (1998) Lovgivning Samfundstendenser - Benchmarking It-udvikling Praksis og klinikken Ønske om gennemsigtighed og it-understøttlse Videreudvikling: Fælles sprog II (2003) Frit valg af leverandør/bum Genoptræning (Serviceloven) Borgerinddragelse Retssikkerhed Sagsbehandling Erfaringer med Fælles sprog I Videreudvikling: Den fælles plan (2007) Struktur- og opgavereformen Effektmåling Kvalitetsudvikling Sammenhæng Mangler grundlag for at løse, styre og prioritere nye sundhedsopgaver

I dag har vi. Ingen genbrug af data Ingen regler for, hvordan data oprettes og benyttes. Ingen strukturering af data Ingen digitalisering af arbejdsgange Ingen digitalisering af forskellige aktørers forskelligartede behov

Nye principper nye muligheder Emnebaseret frem for kronologisk Fokus på borgeren frem for på fagligheder/funktioner Data opdateres frem for, at man tilføjer ændringer

FSIII anvendelsesområde Voksne borgere (+ 18 år) der modtager indsats efter service- og/eller sundhedsloven Dækker det kommunale ældre- og sundhedsområde (hjemmepleje, sygepleje, træning og hjælpemidler) Følgende professioner: SOSU-hjælpere/-assistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter, ++ På tværs af myndighed og leverandør På tværs af operationelle, taktiske og strategiske niveau i kommunen

Fælles sprog III bidrager med Koordinering og sammenhæng i indsatsen Overblik over borgerens aktuelle tilstand (funktionsevne), forventede tilstand, sammenhængen mellem formål og forventede tilstand iværksatte indsatser og involverede aktører og opnåede resultater Nye muligheder for at søge og genbruge data Højere datakvalitet Integration af sundhedsområdet og lovgivning

FSIII Leverandør Opfølgning Sagsåbning Kvalificerer sammenhængen på tværs FSII Sagens oplysning Myndighed Sagsvurdering Planlægning Udførelse Levering Afgørelse Myndighed Leverandør Planlægning Udredning Bestilling

START (1) Hvad er udgangspunktet? Borgerens Borgerens aktuelle aktuelle tilstand Udredte/afdækkede tilstande Diagnoser Udredte tilstande Diagnoser Funktionsevne Funktionsevne (2) Hvad kan vi nå? Borgerens forventede tilstand Retningsgivende formål Specifikke forventede tilstande (3) Hvad skal der til? Nye udredte tilstande Krop Aktivitet Deltagelse Krop Aktivitet Deltagelse Symptomer Symptomer Omgivelser Omgivelser Personlige faktorer Personlige faktorer Hvad skyldes symptomet? Indsatser og resultater Sm.hæng specifik borgertilstand Indsats Handling Resultat (4) Hvad har vi opnået? Borgerens opnåede tilstand Problem område Udredning Indsats Handling Resultat (5) Opnået tilstand = ny aktuel tilstand

Diagnoser Diagnoser (ICD-10 / ICPC) Borgerens aktuelle tilstand Udredte/afdækkede tilstande Udredte tilstande Funktionsevne Funktionsevne (ICF) Krop Aktivitet Deltagelse Krop Aktivitet Deltagelse Omgivelser Personlige faktorer Omgivelser Personlige faktorer Symptomer Symptomer/klager (ICPC) Ikke udredte tilstande

Planen Sammenhængende specifikke borgertilstande Visning af markerede specifikke borgertilstande der indgår i sammenhængende specifikke borgertilstande Sammenhængende specifikke borgertilstandes kendetegn Markering af tilstande Væsentlige symptomer Indsatsansvarlig for samlet borgertilstand Baggrund Årsag til ændringer Handlinger Resultater Konklusion Handlinger (fritekst) Type af handling Aktører Status Vejledning Kliniske retningsliner Instrukser Borgerens Borgerens aktuelle aktuelle tilstand tilstand Målinger Testresultater Observationer Diagnoser Diagnoser Udredte/afdækkede tilstande Udredte tilstande Input til planen Funktionsevne Funktionsevne Krop Krop Aktivitet Aktivitet Deltagelse Deltagelse Omgivelser Omgivelser Personlige faktorer Personlige faktorer Symptomer Symptomer Borgerens tilstand opdateres

SYMPTOMER Dato og tidspunkt Kode Symptomet Kilde Placering Bemærkning Tillægsinformation 03.09. 11 F02 Rødt øje Højre kl. 11.45 Dokumenteret 12 gange. (1.gang 20.04.2008), seneste gang: 02.09.2010). Der er tidligere iværksat indsats se passiv plan Søgemuligheder: Har borgeren tidligere haft symptomet? Er symptomet tidligere udredt? Hvilke resultater gav udredningen? Kan symptomet relateres til en diagnose? Har der tidligere været iværksat indsats? Hvilke resultater er tidligere opnået?

Tre eksempler på udvikling af funktionsevne over tid Funktionsevne Høj Funktionsevnen forbedres over tid Funktionsevnen fastholdes over tid Lav Funktionsevnen falder over tid Tid

Forventede effekter Forbedret indsats på sundhedsområdet Øget borgertilfredshed Sammenhæng på tværs af sektorer Fleksibel arbejdstilrettelæggelse Styrkelse af arbejdsmiljøet

Effekt 1: Forbedret indsats på sundhedsområdet: Tidlig opsporing og forebyggelse, så der iværksættes rette indsats, til rette tid og i rette omfang. Optimering af akutindsats og som følge heraf fald i antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser. Bedre kvalitet i den sundhedsfaglige dokumentation så data kan søges, findes og genbruges. Grundlag for ledelsesmæssig og politisk styring og prioritering af indsatsen på sundhedsområdet. Grundlag for, at dokumentere effekten af den kommunale indsats på sundheds- og ældreområdet.

Effekt 2: Øget borgertilfredshed Borgeren oplever, at indsatsen er sammenhængende, kontinuerlig samt koordineret også når der er flere aktører, faggrupper og funktioner involveret i opgaveløsningen. Borgeren oplever, at indsatsen er sammenhængende og koordineret også når flere sektorer er involveret i opgaveløsningen. Borgeren oplever, at medarbejderne umiddelbart kan handle på udtrykte behov/spørgsmål, bl.a. fordi input gøres skriftlige frem for mundtlige og eksempelvis uafhængige af telefontider.

Effekt 3: Sammenhæng på tværs af sektorer Data om borgerens aktuelle tilstand kan udveksles automatisk/maskinelt og elektronisk til sygehuset ved indlæggelse. Ved henvendelser til/fra samarbejdsparter i sundhedsvæsen kan kommunen svare hurtigt, præcist og klart på hvilke symptomer borgeren har og har haft, hvad der er gjort og hvordan indsatsen har virket.

Effekt 4: Fleksibel arbejdstilrettelæggelse Grundlaget for delegering af kommunale opgaver mellem faggrupper forbedres, bl.a. ved at instrukser/vejledninger struktureres og gøres tilgængelige for den der skal løse opgaverne. Løsningen stiller relevant viden/information til rådighed for medarbejderen, når det er relevant. Eksempelvis i forbindelse med et symptom, hvor medarbejderen oplyses om, hvilken betydning symptomet tidligere har haft for borgeren.

Effekt 5: Styrkelse af arbejdsmiljøet Medarbejderne oplever et positivt skift i perspektivet på deres arbejde fra fokus på standarder/styring til fokus på faglig kvalitet og borgerens behov. Medarbejderne oplever grundlag for udviklingsmuligheder i forbindelse med løsningen af daglige arbejdsopgaver. Medarbejderne oplever at arbejdet med dokumentation og brugen af dokumenterede data er meningsfuld.

Indsatsområder projekt FSIII Standardisering It -udvikling Implementering Begrebsafklaring FSIII Begrebsmodel/termliste Datamodel Syntaks Informationsmodel (UML) Udvekslingsstandard (XML) Kravspecifikation Udbudskompendium Strategi og plan for udbredelse og implementering af FSIII Håndbog i organisatorisk implementering Håndbog i teknisk implementering Uddannelse (bl.a. webbaseret uddannelsesprogram) 18-09-2012 Leveret efterår 2012 I gangsættes eftersommer 2012 Detailplanlægges 2013

Borgertilstand (def.: tilstand vedrørende en borgers funktionsevne, der vurderes i forbindelse med en indsats ) Indsatsansvarlig (def.: person, der er forpligtet til at foretage eller koordinere indsats og opfølgning i forhold til en borger) Term Definition Tidligere anvendt term Specifik borgertilstand del af borgertilstand, der er ét enkelt aspekt af en borgertilstand Tilstand Term Definition Tidligere anvendt term Indsatsansvarlig for specifik borgertilstand Indsatsansvarlig i relation til en specifik borgertilstand Forslag til nye og kortere termer Ansvarlig aktør Tilstandsansvarlig Sammenhængende specifikke borgertilstande del af borgertilstand, der er to eller flere specifikke borgertilstande, som er samlet eller gensidigt afhængige Fokusområde Indsatsansvarlig for sammenhængende specifikke borgertilstande Indsatsansvarlig i relation til sammenhængende specifikke borgertilstande Koordinator Områdeansvarlig Samlet borgertilstand Er ikke defineret selvstændigt, men giver sig selv ud fra definition af borgertilstand Funktionsevne Indsatsansvarlig for samlet borgertilstand Indsatsansvarlig i relation til samlet borgertilstand Tovholder Helhedsansvarlig

Andre kommunale forvaltninger Beskæftigelse Voksenhandicap Socialpsykiatri Udsatte voksne Hjælpemidler Visitator/myndighed Diagnoser Funktionsevne Symptomer Borgerens forventede tilstand Indsatser/handlinger Resultater Borgerens opnåede tilstand Privatpraktiserende fysioterapeut Sygehuse speciallæger Lev. hjemmesygepleje Lev. praktisk/personlig hjælp Lev. træning Praktiserende læge