Rygestopkurser Beskrivelse af tilbuddet: Rygestopkurser kan enten bestå af individuelle kurser eller rygestoprådgivning i grupper. Antal deltagere i en kommune med 50.000 indbyggere: I en kommune på 50.000 indbyggere er ca. 11.000 daglig rygere og ca. 6.000 storrygere. Socialt udsatte grupper har et større forbrug af tobak end gennemsnittet. Erfaringsmæssigt er der forskelle imellem deltagerfrekvensen for mænd og kvinder. I en kommune med 50.000 indbyggere deltager ca. 100 mænd og 190 kvinder årligt på kurserne. Offentlige omkostninger: Et rygestopkursus koster ca. 3.200 kr. pr. deltager. Omkostninger til rygestopkurser i en kommune med 50.000 indbyggere vil i alt være ca. 900.000 kr. årligt. Viden om effekt: Der er god effekt af rygestopkurser. Rygestopkurser har en positiv effekt på middellevetiden. Kommunal medfinansiering af sygehusområdet: Rygestopkurser vil på længere sigt have en positiv indvirkning på medfinansiering af sygehusudgifterne. Afledte økonomiske effekter: Rygestopkurser vil have en mindre effekt på de øvrige kommunale områder.
Frugtordninger samt sund mad i skoler, SFO, fritidshjem og idrætshaller Beskrivelse af tilbuddet: Dette tilbud består af 1. et måltid mad om dagen for alle skoleelever 2. et stykke gratis frugt alle årets 200 skoledage 3. sund mad i idrætshaller Antal modtagere i en kommune med 50.000 indbyggere: Indsatsen omfatter alle elever i kommunen. Der er ca. 5.600 børn fra 1. til 9. klasse i en kommune med 50.000 indbyggere. Offentlige omkostninger: 1. Indførelse af et måltid mad om dagen koster 25 kr. pr. måltid mad. For alle skoleelever i en kommune med 50.000 indbyggere er omkostningerne i alt 28 mio. kr. i løbende udgifter pr. år. Hertil kommer evt. udvidelser på anlægssiden. 2. Indførelse af et stykke gratis frugt alle årets 200 skoledage koster i en kommune med 50.000 indbyggere i alt 3,3 mio. kr. årligt. 3. Der vil være økonomiske udgifter forbundet med indførelse af sund mad i idrætshaller. De økonomiske konsekvenser afhænger af, om ordningen omhandler frisk frugt eller krav om sund mad m.v. Viden om effekt: Der er ingen undersøgelser, der peger på, at ordningerne har effekt på børn og unges generelle sundhedstilstand. Derimod kan nævnte ordninger have en effekt på indlæring m.v. Kommunal medfinansiering af sygehusområdet: Ordningerne har ikke effekter på kommunernes medfinansiering af sygehusudgifterne. Afledte økonomiske effekter: Ordningerne har ikke afledte økonomiske effekter på øvrige kommunale udgifter.
Forebyggelse af faldulykker blandt ældre Beskrivelse af tilbuddet: Forebyggelse af faldulykker sker på flere fronter: gennem kompetenceudvikling af medarbejderne, hjælpemidler, indretning af borgerens hjem (løse tæpper og ledninger m.v.), træning og fysisk aktivitet af de ældre, bedre medicinering. Målgruppen i en kommune med 50.000 indbyggere: Risikoen for fald stiger med alderen. I en kommune med 50.000 indbyggere falder ca. 2.850 personer over 65 år mindst en gang om året, dvs. 1/3 af de 65+-årige. For personer over 80 år falder ca. 1.100 mindst en gang om året, dvs. halvdelen af de 80+-årige. Offentlige omkostninger: De samlede omkostninger forårsaget af faldulykker kendes ikke, men vurderes til at være store: Hver tredje skadestuehenvendelse blandt ældre skyldes fald, hvoraf 39% efterfølgende indlægges. Af alle opståede knoglebrud efter fald blandt ældre er ca. 1% hoftebrud, svarende til mere end 95% af alle hoftebrud. Viden om effekt: Der er god viden om effekten af faldforebyggelse. Både gennem bedre medicinering, fysisk træning, tidlig opsporing m.v. Kommunal medfinansiering af sygehusområdet: Forebyggelse af faldulykker blandt ældre har en positiv effekt på den kommunale medfinansiering på kort sigt. Afledte økonomiske effekter: Forebyggelse af faldulykker blandt ældre har en positiv effekt på den øvrige kommunale økonomi, ikke mindst hjemmepleje, træning, m.m.
Fysisk aktivitet i folkeskolen og SFO Beskrivelse af tilbuddet: Den fysiske aktivitet i folkeskolen og SFO kan fremmes gennem mere idrætsundervisning, øget aktivitet i frikvartererne og boglige fag samt mere aktiv transport til og fra skolen og SFO en. Målgruppen i en kommune med 50.000 indbyggere: Indsatsen omfatter alle elever i kommunen. Antallet af elever fra 1. til 9. klasse er ca. 5.600 i en kommune med 50.000 indbyggere. Offentlige omkostninger: Der er udregnet omkostninger for to scenarier: 60 minutters eller 90 minutters obligatorisk idræt om dagen for alle klassetrin (1. til 9. klasse). Scenarierne beløber sig til henholdsvis 22 mio. kr. og 33 mio. kr. årligt for en kommune med 50.000 indbyggere. Tiltag til øget aktivitet i frikvartererne og boglige fag samt mere aktiv transport til og fra skolen og SFO en er forbundet med ingen eller få ressourcer. Viden om effekt: Forskningen giver forskellige konklusioner på effekterne af øget antal idrætstimer i skolerne. Nogle undersøgelser dokumenterer en positiv effekt på elevernes sundhedstilstand,fx bedre kondital og lavere blodsukker. Dog ses der ingen effekt på BMI. Forskningen viser desuden, at inaktive børn opfatter sig selv som mindre glade, mere hjælpeløse, mere trætte og ensomme end børn, der bevæger sig meget, samt at aktive børn har bedre stresstærskel og bedre indlæring. Kommunal medfinansiering af sygehusområdet: Øget bevægelse i skole og SFO kan have effekt på medfinansiering af sygehusudgifterne på længere sigt. Afledte økonomiske effekter: Øget bevægelse i skole og SFO har ingen effekt på den øvrige kommunale økonomi.
Tidlig opsporing via de forebyggende sundhedsordninger Beskrivelse af tilbuddet: Tidlig opsporing via de forebyggende sundhedsordninger er en kombineret indsats over for småbørn, før-skole børn og skolebørn. Indsatsen sker bla. i sundhedsplejen, hos jordmødre, i den kommunale tandpleje og hos den praktiserende læge. Målgruppen i en kommune med 50.000 indbyggere: Antallet af småbørn i en kommune med 50.000 indbyggere er ca. 580, antallet af førskolebørn (1-5 år) er ca. 3.000, antal skolebørn (6-15 år) er ca. 6.200. Offentlige omkostninger: De samlede omkostninger til de forebyggende sundhedsordninger er kendte. Det er dog ikke muligt at beregne omkostningerne til tidlig opsporing i de forebyggende sundhedsordninger. Viden om effekt: Der er god dokumentation for effekten af tidlig opsporing i den kommunale tandpleje. For de øvrige forebyggende sundhedsordninger er der kun sparsom viden om effekterne heraf. Kommunal medfinansiering af sygehusområdet: Tidlig opsporing via de forebyggende sundhedsordninger kan have effekt på medfinansiering af sygehusudgifterne på længere sigt. Afledte økonomiske effekter: Tidlig opsporing via de forebyggende sundhedsordninger har ingen effekt på den øvrige kommunale økonomi.
Tidlig opsporing af KOL (rygerlunger), diabetes og hjertekarsygdomme Beskrivelse af tilbuddet: En tidlig opsporing kan ske gennem borgerens kontakt med det sundhedsfaglige personale. Indsatsen kan ske gennem individuel opsporing eller gennem screening af risikogrupper. Målgruppen i en kommune med 50.000 indbyggere: I en kommune på 50.000 indbyggere vurderes der at være ca. 2.500 med diabetes type-2, ca. 2.000 med KOL (rygerlunger) og ca. 2.800 lider af en hjertekarsygdom. Offentlige omkostninger: En del af udgifterne til tidlig opsporing af KOL, diabetes og hjertekarsygdomme findes på det kommunale ældreområde. Hertil kommer bla. øgede udgifter til kompetenceudvikling samt udgifter til nye initiativer. Det er ikke muligt at beregne de samlede omkostninger, men det vurderes at disse er betydelige. Viden om effekt: Ingen sikker viden om effekten af tidlig opsporing, men danske undersøgelser viser, at tidlig opsporing af hjertekarsygdomme har en sundhedsmæssig effekt. Vedr. KOL og diabetes anbefales tidlig og målrettet opsporing. Kommunal medfinansiering af sygehusområdet: Tidlig opsporing af KOL, diabetes og hjertekarsygdomme har på længere sigt effekt på medfinansiering af sygehusudgifterne. Afledte økonomiske effekter: Tidlig opsporing af KOL, diabetes og hjertekarsygdomme har på længere sigt effekt på den øvrige kommunale økonomi.
Undervisning i sund levevis i skolerne Beskrivelse af tilbuddet: Undervisning i sund levevis i folkeskolen er koncentreret om fagene hjemkundskab, seksualundervisning og idræt. Derudover har skolerne mulighed for at anvende undervisningsprogrammer om konsekvenserne af fx tobak, alkohol eller stofmisbrug. Målgruppen i en kommune med 50.000 indbyggere: Indsatsen omfatter alle elever i kommunen. Undervisningen kan foregå på alle klassetrin. Undervisningsprogrammer såsom Tackling undervisning om rusmidler er målrettet 7. til 9. klasse. I en kommune med 50.000 indbyggere er der ca. 5.600 skoleelever fra 1. til 9. klasse. Offentlige omkostninger: Undervisning i sund levevis i folkeskolen kan et stykke af vejen finansieres indenfor de nuværende rammer. Det danske undervisningsmateriale Tackling om rusmidler koster i alt 3.300 kr. pr. klasse for et fuldt forløb (3 år). I en kommune med 50.000 indbyggere beløber dette sig til ca. 230.000 kr. for undervisning i alle 7. til 9. klasser. Viden om effekt: Der findes begrænset viden om effekten af generelle undervisningstiltag om sund levevis i skolerne. Forskning på området har fundet, at viden og sundhedsoplysning i sig selv ikke er nok til at forhindre en usund livsstil blandt ung. Der er dog god erfaring med, at en mere helhedsorienteret undervisning, hvor bla. udvikling af sociale kompetencer som i undervisningsmaterialet Tackling indgår i undervisningen, har større indflydelse på de unges livsstil. Kommunal medfinansiering af sygehusområdet: Undervisning i sund levevis i skoler har ingen effekt på medfinansiering af sygehusudgifterne. Afledte økonomiske effekter: Undervisning i skoler har ingen effekt på den øvrige kommunale økonomi.
Patientuddannelse Lær at leve med kronisk sygdom Beskrivelse af tilbuddet: Patientuddannelse er et undervisningsprogram målrettet mennesker med kroniske lidelser. Det er mennesker med kronisk sygdom eller pårørende til én med kronisk sygdom, der underviser på kurset. Målgruppen i en kommune med 50.000 indbyggere: I en kommune på 50.000 indbyggere lider omkring 14.000 borgere af en eller flere kroniske lidelser. Offentlige omkostninger: Der er udgifter forbundet med brug af patientuddannelsesprogrammet Lær at leve med kronisk sygdom. Dette koster ca. 1.000 1.300 kr. pr. kursusdeltager. Hvis målet er at tilbyde Lær at leve-programmet til 500 borgerne med kroniske lidelser vil udgifterne beløbe sig til mellem 500.000 og 650.000 kr. årligt. Viden om effekt: Det er ikke dokumenteret, men der er positive erfaringer med, at programmet for patientuddannelse Lær at leve med kronisk sygdom har en effekt. Udfordringen er bla. at fastholde patienternes mestring af eget liv i takt med udviklingen af sygdommen. Kommunal medfinansiering af sygehusområdet: Lær at leveprogrammet har en positiv effekt på medfinansiering af sygehusudgifterne. Afledte økonomiske effekter: Lær at leve-programmet har en positiv effekt på den øvrige kommunale økonomi.