Mål- og resultatplan

Relaterede dokumenter
Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan. Januar 2019

Mål- og resultatplan

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan

Indhold. Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen Mål for 2017 Policylignende kerneopgaver Mål for intern administration

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan 2019

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan. December 2018

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan

Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen Resultatkon...

Mål- og Resultatplan. Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Resultatkontrakt for Statens It 2013

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse 2019

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets

Mål- og Resultatplan. Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Årsrapport Statens It

Direktørkontrakt 2009

Styringsdokument for Moderniseringsstyrelsen 2014

Økonomistyring i staten

Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018

Mission og vision 2. Anklagemyndighedens kerneopgaver 3. Strategiske pejlemærker 3. Mål for Gyldighedsperiode, opfølgning og påtegning 8

Resultatplan for KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2016

Mål- og resultatplan for Materiel- og Indkøbsstyrelsen 2019

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi April 2012

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013

Mål- og resultatplan. for anklagemyndigheden

Mission og vision 2. Om kriminalforsorgen 2. Strategiske pejlemærker 3. Mål for Gyldighedsperiode, opfølgning og påtegning 8

Resultatplan mellem Økonomi- og Indenrigsministeriets departement og CPR-administrationen 2015

Mål- og resultatplan. for anklagemyndigheden

Årsrapport Statens It

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Resultatplan for VIVE 2019

Resultatplan Benchmarkingenheden

Årsrapport Statens It

Resultatplan Socialstyrelsen 1. januar til 31. marts 2019

Som følge af CPR-systemets brede anvendelse har et betydeligt antal medarbejdere hos offentlige myndigheder adgang til CPR-systemet.

Temperaturmåling - Økonomistyring i staten

Resultatkontrakt 2013

Resultatplan for CPR-administrationen 2019

Mål- og resultatplan mellem Indenrigs- og Socialministeriet og CPRadministrationen

CPR-administrationen har en målsætning om, at datakvaliteten i CPR til stadighed skal opleves som værende høj blandt CPR-systemets brugere.

Den overordnede retning for Moderniseringsstyrelsen er fastlagt i Finansministeriets koncernfælles mission og vision.

Nævnenes Hus. Mål- og resultatplan 2018

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2018

Mål- og resultatplan Motorstyrelsen 2019

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Administrativ resultatplan for DØRS 2019

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi

Nævnenes Hus. Mål- og resultatplan 2019

Fokuseret tilsyn og styring. September 2014

Aktuelle udfordringer for mål- og resultatstyring anno marts 2018

FOR FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriets. Ankestyrelsen 2016

Resultatplan mellem Økonomi- og Indenrigsministeriets departement og Danmarks Statistik 2015

Hovedresultater: ISO modenhed i staten. December 2018

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

og resultatplan for politiet

2. Fødevareministeriet er en koncern

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Vejledning i etablering af forretningsoverblik. Januar 2018

Mål- og resultatplan. for Civilstyrelsen

og resultatplan for politiet

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland

Resultatplan KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2017

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE

Resultatkontrakt mellem Økonomiog Indenrigsministeriets departement og CPR-administrationen 2014

Resultatplan for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed 2019

Nævnenes Hus. Mål- og resultatplan 2019

Mission og vision 2. Anklagemyndighedens kerneopgaver 3. Strategiske pejlemærker 3. Mål for Gyldighedsperiode, opfølgning og påtegning 8

Mål- og resultatplan. for kriminalforsorgen

ØKONOMI OG ADMINISTRATION SUBSTRATEGI

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2017

Sikkerhedsstyrelsen. Mål- og resultatplan 2017

Digitaliseringsstrategi

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

FOR FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE

Patent- og Varemærkestyrelsen. Mål- og resultatplan 2018

Økonomisk politik. For Faaborg-Midtfyn Kommune

Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet

Strategi 2024 Udarbejdet af Morsø Forsyning i 2019

Strategi for Regional IT

Direktionens årsplan

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale:

Målbillede på socialområdet

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Transkript:

Mål- og resultatplan

Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 7 Mål for kerneopgaver 7 Gyldighedsperiode og opfølgning 9 Påtegning 9 Model for kvartalsvis opfølgning på mål- og resultatplan 10

Side 3 af 13 Strategisk målbillede Mission og vision Den overordnede retning for Statens It er fastlagt i Finansministeriets koncernfælles mission og vision: Mission Finansministeriets giver regeringen det bedst mulige grundlag for at føre en sund økonomisk politik, der styrker vækst og produktivitet samt sikrer effektivisering af den offentlige sektor. Vision Finansministeriets skal være et analytisk kraftcenter, udfordre og udvikle det fulde potentiale i medarbejderne og skabe fremtidens topledere. Finansministeriet skal agere som én koncern og være rollemodel for effektivisering, drift og udvikling af den offentlige sektor i Danmark.

Side 4 af 13 Strategiske pejlemærker Statens It s arbejde med at indfri Finansministeriets mission og vision er operationaliseret i fire strategiske pejlemærker. De strategiske pejlemærker er en del af Statens It s strategi, der er gældende 2015-2018. Strategien og pejlemærkerne er udarbejdet i samarbejde med kunderne og Finansministeriet. Mission og vision, strategi og pejlemærker samt mål for 2016 udgør således Statens It s strategiske målbillede. Statens It s strategiske målbillede Den strategiske udvikling hos Statens It ledes af de fire overordnede pejlemærker. Målene for 2016 er således udarbejdet med udgangspunkt i disse fire pejlemærker. Målene er strategisk prioriterede mål, der er fastlagt ud fra en vurdering af, hvordan pejlemærkerne og strategien bedst indfries. I nedenstående afsnit gennemgås de fire pejlemærker og deres relation til de enkelte mål i mål- og resultatplanen for 2016.

Side 5 af 13 Pejlemærke 1: Høj tilfredshed og sikker drift Statens It skal levere stabil it-drift, som kunderne er tilfredse med. De leverede løsninger skal bidrage til at sikre effektivisering af den offentlige sektor. Pejlemærket er afspejlet i mål A vedrørende driftskvaliteten og mål D vedrørende kundetilfredsheden. Derudover er den høje tilfredshed og sikre drift helt centrale i forhold til, at Statens It kan tiltrække nye kunder og dermed opfylde mål E vedrørende virksomhedsudvikling og vækst i volumenerne. Pejlemærke 2: Konkurrencedygtige priser Statens It skal bidrage til effektiviseringer ved at levere it-drift til konkurrencedygtige priser. Det drejer sig både om den insourcede drift og besparelser på den outsourcede drift. Pejlemærket er afspejlet i mål C vedrørende effektiv it-drift, ligesom mål E vedrørende vækst i volumenerne er en væsentlig faktor for, at Statens It kan levere it-drift til konkurrencedygtige priser. Pejlemærke 3: Værdiskabelse for kunderne Statens It skal udvikle it-tjenester, der skaber værdi hos kunderne. Statens It er et fællesskab på tværs af ministerområder, og det giver muligheder for at udvikle tjenester på tværs af kundekredsen. Pejlemærket er afspejlet i mål F vedrørende udvikling af nye fælles tjenester samt i mål B vedrørende styrkelse af informationssikkerheden Pejlemærke 4: Høj informationssikkerhed Statens It skal teknisk beskytte kundernes informationsaktiver bedst muligt. Derudover skal Statens It gennem en klar og entydig rolle- og opgavefordeling bidrage til, at kunderne kan løfte deres del af ansvaret. Pejlemærket er afspejlet i mål B vedr. styrkelse af informationssikkerheden. Fundamentet for opfyldelse af målene og indfrielse af strategien for 2015-2018 er medarbejderne og lederne i Statens It. Det er således helt centralt, at Statens It formår at rekruttere og fastholde kompetente medarbejdere og ledere samt formår at udfordre og udvikle det fulde potentiale hos både medarbejdere og ledere.

Side 6 af 13 Figur 1 Strategisk fundament for målene i 2015 Strategiske pejlemærker Mål for 2016 1. Høj kundetilfredshed og sikker drift A. Driftskvalitet B. Informationssikkerhed 2. Konkurrencedygtige priser 3. Værdiskabelse for kunderne 4. Høj informationssikkerhed C. Effektiv it-drift D. Kundetilfredshed E. Virksomhedsudvikling F. Udvikling af nye fælles tjenester G. God koncernstyring

Side 7 af 13 Mål for 2016 Mål for kerneopgaver A. Driftskavlitet Det er målet, at Statens It leverer høj driftskvalitet til kunderne. Den stabile drift er en kerneopgave for Statens It og fuldstændig afgørende for, at Statens It s ca. 12.000 brugere kan løse deres daglige opgaver. Statens It skal derfor sikre høj tilgængelighed på Statens it-arbejdsplads samt hurtig løsning af incidents, når disse opstår. Hertil kommer at også kunder, der er på vej ind i Statens It, skal være tilfredse med driftskvaliteten under transitionen. B. Informationssikkerhed Det er målet, at Statens It er en aktiv medspiller i forhold til at forbygge, rådgive og imødegå trusler på it-sikkerhedsområdet. Statens It skal hæve informationssikkerheden i samarbejde med kunderne, og Statens It skal indgå i et tæt samarbejde med relevante statslige myndigheder på området. Statens It skal øge antallet af interne og eksterne skanninger af netværk og perimeter med henblik på at afdække evt. sårbarheder tidligere. C. Effektiv It-drift Det er målet, at Statens It skal sikre besparelser til staten ved at levere effektiv itdrift til kunderne gennem standardisering af den statslige it-drift samt effektive og optimale processer. Statens It s afregningsmodel skal afspejle omkostningerne til de leverede services samtidig med at priserne skal ligge under benchmark i forhold til den skarpe markedspris, uden at det medfører underskud. D. Kundetilfredshed Det er målet, at Statens It skal være en attraktiv leverandør med tilfredse kunder. En høj kundetilfredshed er afgørende for Statens It s legitimitet. Kunderne skal være tilfredse med den daglige drift, herunder driftskvaliteten, løsningen af incidents, leverancekvaliteten, bidrag til kundernes udviklingsprojekter samt rapporteringen på driften.

Side 8 af 13 E. Virksomhedsudvikling Det er målet, at Statens It løbende udbreder de standardiserede itdriftsplatforme til nye kunder/institutioner. Med udbredelsen af de standardiserede it-driftsplatforme, herunder Statens it-arbejdsplads, kan Statens It være med til at effektivisere it-driften i staten og øge informationssikkerheden. Samtidig er volumenvæksten afgørende for, at Statens It fortsat kan levere billig it-drift. Statens It skal løbende tilpasse governancemodellen, således at væksten understøttes bedst muligt. Statens It skal fastholde ISO 27.001 certificeringen samt påbegynde forløb vedr. ISO 20.000 certificering. F. Udvikling af nye fælles tjenester Det er målet, at Statens It tager initiativ til at udnytte den teknologiske udvikling og udvikler og implementerer nye tjenester. For at understøtte kundernes forretning og sikre effektiviseringer skal Statens It udvikle nye tjenester i tæt samspil med kundernes egne digitaliseringsstrategier samt statens overordnede målsætninger på området. Mål for intern administration Statens It s mål for 2016 omfatter endvidere mål for intern administration. G. God koncernstyring Det er målet, at Finansministeriets koncern skal være veldrevet og derigennem kunne inspirere og vise vejen for andre statslige institutioner. For at nå målet er det væsentligt, at Statens It i 2016 har bidraget til, at Finansministeriets koncern ligger på eller bedre end benchmark på udvalgte tværstatslige nøgletal for økonomistyring, personaleanvendelse og effektiv drift

Side 9 af 13 Gyldighedsperiode og opfølgning Styringsdokumentet træder i kraft den 1. januar 2016 og er gældende indtil den 31. december 2016. Status på målopfyldelse på mål- og resultatplanen afrapporteres i henhold til Finansministeriets retningslinjer for opfølgning på styringsdokumenter og driftsaftaler. Den endelige målopfyldelse opgøres i styrelsens årsrapport. I opgørelsen af målopfyldelsen vurderes de enkelte resultatkrav som enten opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. I vurderingen af, om styrelsen opfylder målene og milepælene, lægges der vægt på, at de opstillede mål realiseres inden for de afsatte økonomiske rammer. Ændring af mål- og resultatplanen kan finde sted ved væsentlige ændringer i det grundlag, som mål- og resultatplanen bygger på. Påtegning København, den 4. december 2015 København, den 4. december 2015 Departementschef Martin Præstegaard Finansministeriets departement Direktør Michael Ørnø Statens It København, den 4. december 2015 Direktør Poul Taankvist Moderniseringsstyrelsen

Side 10 af 13 Model for kvartalsvis opfølgning på mål- og resultatplan Til brug for den løbende drøftelse af og opfølgning på Statens It s mål- og resultatplan for 2016 er der udarbejdet dette bilag. Bilaget skal strukturere den kvartalsvise opfølgning mellem direktøren for Moderniseringsstyrelsen og direktøren for Statens It samt den halvårlige drøftelse mellem departementschefen og direktøren for Statens It og således bidrage til at danne overblik over fremdriften i og/eller opfyldelsen af de i mål- og resultatplanen opstillede strategiske mål. Efter første kvartal 2016 følges som udgangspunkt op på følgende: Statens It skal leve op til SLA er vedrørende incidenthåndtering og tilgængelighed på Statens it-arbejdsplads. (A) Statens It skal foretage en undersøgelse af de ikke-integrerede kunders tilfredshed med driften. Målet er 3,0. (skala 1-5) (A) Statens It skal have gennemført en skanning af netværk og perimeter med henblik på at afdække evt. sårbarheder. (B) Statens It skal implementere en forbedret serveroprettelsesproces. Processen er forbedret som følge af en LEAN-analyse gennemført i 2015. Der skal efter implementeringen måles på gennemløbstid, fejlrate mv. Derudover skal Statens It udvælge en ny proces, som der skal gennemføres en LEANanalyse af (2. LEAN-analyse). (C) Statens It skal gennemføre en ISO 20.000 GAP-analyse. (E) Statens It har lavet en plan for implementering af 24/7 overvågning. (F) Statens It s placering på benchmark for sygefravær, prognosepræcision, indkøbscompliance og husleje. (G) Efter andet kvartal 2016 følges som udgangspunkt op på følgende: Statens It skal leve op til SLA er vedrørende incidenthåndtering og tilgængelighed på Statens it-arbejdsplads. (A) Statens It skal foretage en undersøgelse af de ikke-integrerede kunders tilfredshed med driften. Målet er 3,0. (skala 1-5) (A) Statens It skal have gennemført en skanning af netværk og perimeter med henblik på at afdække evt. sårbarheder. (B)

Side 11 af 13 Statens It skal afslutte den 2. LEAN-analyse herunder have målt på gennemløbstid, fejlrate mv. (C) Statens It gennemfører en kundetilfredshedsundersøgelse blandt kundernes it-koordinatorer. Den gennemsnitlige tilfredshed skal være 3,7. (skala fra 1 til 5). (D) Statens It melder forventet prisfald for 2017 ud til kunderne. (C) Statens It reviderer Governancemodellen mellem Statens It og kunderne. (E) Statens It skal udarbejde en tidsplan for ISO 20.000 certificeringen. Tidsplanen er godkendt af direktionen. (E) Statens It s placering på benchmark for sygefravær, prognosepræcision og indkøbscompliance. (G) Efter tredje kvartal 2016 følges som udgangspunkt op på følgende: Statens It skal leve op til SLA er vedrørende incidenthåndtering og tilgængelighed på Statens it-arbejdsplads. (A) Statens It skal foretage en undersøgelse af de ikke-integrerede kunders tilfredshed med driften. Målet er 3,0. (skala 1-5) (A) Statens It skal have gennemført en skanning af netværk og perimeter med henblik på at afdække evt. sårbarheder. (B) Statens It gennemfører i regi af økonomikomiteen en tilfredshedsmåling med den nye afregningsmodel med henblik på en evaluering af modellen. Tilfredsheden skal være på min. 3,7. (skala fra 1-5) (C) Statens It skal implementere forbedringer på baggrund af den 2. gennemførte LEAN-analyse herunder måling af ny gennemløbstid, fejlrate mv. Derudover skal Statens It udvælge en ny proces, som der skal gennemføres en LEAN-analyse af (3. LEAN-analyse). (C) 24/7 overvågning skal være implementeret. (F) Statens It s placering på benchmark for sygefravær, prognosepræcision og indkøbscompliance. (G) Efter fjerde kvartal 2016 følges som udgangspunkt op på følgende:

Side 12 af 13 Statens It skal leve op til SLA er vedrørende incidenthåndtering og tilgængelighed på Statens it-arbejdsplads. (A) Statens It skal foretage en undersøgelse af de ikke-integrerede kunders tilfredshed med driften. Målet er 3,0. (skala 1-5) (A) Statens It skal have gennemført en skanning af netværk og perimeter med henblik på at afdække evt. sårbarheder. (B) Statens It s priser for 2017 skal ligge under benchmark ift. den skarpe markedspris samtidig med, at Statens It s sænker priserne. (C) Statens It har balance mellem indtægter og udgifter i det forventede årsresultat for 2016. (C) Statens It skal afslutte den 3. LEAN-analyse herunder have målt gennemløbstid, fejlrate mv. (C) Statens It skal måle graden af konkurrenceudsættelse og anvendelsen af private leverandører 1. (C) Statens It gennemfører en kundetilfredshedsundersøgelse blandt itkoordinatorerne. Den gennemsnitlige tilfredshed skal være 3,7 (skala fra 1 til 5). (D) Statens It fastholder ISO 27.001 certificeringen. (E) Statens It skal have øget antallet af brugere med minimum 10 % sammenlignet med antallet af brugere ultimo 2015. Statens It s pipeline for 2017 skal muliggøre en vækst på minimum 10 % i 2017. (E) Statens It s placering på benchmark for sygefravær, prognosepræcision og indkøbscompliance (G) 1 SIKU Den statslige Indikator for Konkurrenceudsættelse.

statens-it.dk