Mælkens vej til pattegrisene Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011
Disposition Hvorfor er mælk så vigtig? Udfordringer i store kuld Avlens betydning Viden omkring dieadfærd kan give den optimale udnyttelse af soens og grisenes potentiale (Marie Louise Pedersen) Hvad skal I kigge efter ude i stalden
Hvorfor er mælk så vigtig?
Fødselsvægtens betydning for overlevelse 100 Overlevelse i pct. af levendefødte grise 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,9 2 2,1 2,2 2,3 2,4 2,5 2,6 Fødselsvægt Thorup 2010
Fødselsvægt og vitalitet hos grise (Hoy & Bauer, 1998)
Termo-regulatorisk tilpasning i nyfødte lam: UCT: Upper Critical Temp. LCT, Lower Critical Temp. NST, non-shivering thermogenesis (Symonds et al., 1989) Gispende NST UCT Rystende LCT
Grise fødes relativt små og med lille depot (Fletcher, 1992) - Så hurtigt forsvinder depoterne: Fødsel 24t faste varmt 24t faste køligt Plasma glukose (mm) 5,28 5,17 Lever glykogen (umol/kg) 472 283 Muskel glykogen (umol/g) 400 333
Grise fødes relativt små og med lille depot (Fletcher, 1992) - Så hurtigt forsvinder depoterne: Fødsel 24t faste varmt 24t faste køligt Plasma glukose (mm) 5,28 5,17 0,78 Lever glykogen (umol/kg) 472 283 55 Muskel glykogen (umol/g) 400 333 22 Specielt et problem for de små, medmindre de hurtigt får adgang til råmælk
Effekt af ekstra råmælk foreløbige resultater Rikke Louise Müller
Maveindhold i forhold til alder ved død Janni Hales Pedersen Foreløbige resultater
Kuldstørrelse overlevelse foreløbige resultater Total fødte 5-14 15-16 17-18 19-25 Antal 567 671 927 1237 Fødselsvægt, kg 1,55 1,45 1,35 1,27 Dødfødte, % 3 7 7 11 Døde i diegivning, % Daglig tilvækst dag 0-28, g 11 14 14 18 228±63 224±58 217±56 223±55 Vægt 28 7,4 7,1 6,9 7,0 Janni Hales Pedersen Foreløbige resultater
Udvikling i kuldstørrelse
Avlsmål - Landrace og Yorkshire
Udviklingen i produktionsbesætninger
Take home message - Der er hjælp på vej fra avlen - Fokus på minimering af varmetab - Fokus på hurtig indtagelse af råmælk - Der skal fravænnes et højt antal grise med højst mulig vægt. - Viden omkring dieadfærd kan give den optimale udnyttelse af soens og grisenes potentiale.
Vi starter inde i soen
Mælk til grise Mælk dannes ved et samspil mellem so og pattegrise. Mælkeproduktion: Mælkenedlægning: Prolaktin Oxytocin
Mælkeproduktion Yver Hjernen Mælkekirtel Berøring og massage Dopamin hæmmes. Konc. af prolaktin i blodet øges Prolaktin stimulerer mælkeproduktionen Dopamin Prolaktin
Mælkenedlægning So Hjernen Mælkekirtel Berøring, syn, lugt, lyde af grise Oxytocin syntetiseres Oxytocin stimulerer myoepithel cellerne Mælk er ikke til rådighed konstant Oxytocin
Mælkeydelse Den første uge producerer soen mere mælk end grisene kan udnytte. De sidste tre til fire uger er det grisene, der bestemmer mælkeydelsen. Kuldstørrelsen er den mest betydende faktor for mælkeydelsen. Kuldudjævning: Mindst en rask gris ved hver funktionel patte
Nu forlader vi soen
Dieadfærd Under faring er mælkebaren konstant åben med råmælk (oxytocin) Derefter starter de periodevise diegivninger De første døgn dannes rangordenen Derfor skal kuldudjævning og flytning til ammesøer foregå efter råmælksperioden og inden rangordenen er dannet.
Dieadfærd Cyklisk dieadfærd bestående af fem faser med en frekvens på cirka 1 gang i timen. Varighed: 6 minutter. Fem faser: 1. Samling ved yveret 2. Formassage 3. Langsom sutteperiode 4. Hurtig sutteperiode, 10-15 sekunder 5. Eftermassage
Adfærd betydende for mælkeoptaget Pattekampe. Soen afbryder diegivningerne. Hvem afslutter diegivningen. Grise som ikke får en plads ved yveret. Diegivninger uden mælk.
Splitmalkning Lukke store grise ind i hulen, så de små kan få plads ved yveret. Sikre at: De små grise får råmælk I får håndteret de små grise 2 kuld per so: Soen får højere mælkeydelse jo oftere den dies. Måske kan SKAL den passe AFPRØVES 2 kuld og give die hver 30-40 min i stedet et kuld, der dier hver 50 70 min
Pattegrise har brug for plads og ro til at udføre dieadfærd.
Løsdrift vs. kassestier 3 Kan forøget plads ved soens yver øge pattegrisenes mælkeoptag? 1 2
Løsdrift vs. kassestier Bred boks Løsdriftssti Kassesti Pattekampe, pct. af diegivninger 15 25 60 Grise som ikke fik mælk, pct. af diegivninger 21 30 49 Eftermassage, minutter 5,4 5,6 2,4 Mælkenedlægning, sekunder 8 10 8 Tilvækst, gram pr. dag 243 228 205 Søer der giver mælk i lang tid har grise med høj tilvækst
Mere plads ved yver Færre pattekampe Færre grise der ikke får mælk Roligere søer (lader grise die) Længere eftermassage Højere mælkeproduktion Længere mælkenedlægning Større mælkeoptag Højere tilvækst
Døgnvariation FREQUENCY 140 130 120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Frekvens Fodr. Fodr. Fodr. 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 0 1 1 1 2 1 3 1 4 1 5 1 6 1 7 1 8 1 9 2 0 2 1 2 2 2 3 Klokkeslæt
Giv grisene ro til at die Læg arbejdsrutiner i farestalden samtidig med fodring af søerne.
Giv grisene plads ved yveret Brede bokse eller løsdriftsstier. Arbejd med boksbredden i ældre stier.
Hvad skal I se efter? SULTNE GRISE
Hvad skal I se efter? RINGE YVER
Råmælk og varme er livsvigtigt Grise og so skal arbejde sammen Giv grisene plads Bevar forspringet