Mælk nok til et stort kuld grise
|
|
- Niels Mathiasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mælk nok til et stort kuld grise Kongres for Svineproducenter 24. oktober 2012 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion
2
3 Dagens spørgsmål 1. Hvordan er somælk sammensat? 2. Hvordan påvirker grisene soens mælkeydelse? 3. Hvor meget mælk kan en so yde? 4. Hvilke næringsstofkrav stiller soen? 5. Hvad kan begrænse mælkeydelsen? 6. Hvordan kan I derhjemme øge potentialet?
4 Indholdsstoffer i mælken - hvor kommer de fra? Fedt - Fedt fra foderet - Mobilisering af kropsfedt - Fedtproduktion ud fra fermentering af fibre - Fedt syntetiseret af soen (fra glukose/protein) - Stivelse fra foderet -Fibre fra foderet - Mobilisering af kropsprotein Mælkesukker - Protein fra foderet - Mobilisering af kropsprotein Protein
5 Indholdsstoffer i mælken - hvor kommer de fra? Fedt - Fedt fra foderet - Mobilisering af kropsfedt - Fedtproduktion ud fra fermentering af fibre - Fedt syntetiseret af soen (fra glukose/protein) - Stivelse fra foderet -Fibre fra foderet - Mobilisering af kropsprotein Mælkesukker - Protein fra foderet - Mobilisering af kropsprotein Protein
6 Indholdsstoffer i mælken - hvor kommer de fra? Fedt - Fedt fra foderet - Mobilisering af kropsfedt - Fedtproduktion ud fra fermentering af fibre - Fedt syntetiseret af soen (fra glukose/protein) - Stivelse fra foderet -Fibre fra foderet - Mobilisering af kropsprotein Mælkesukker - Protein fra foderet - Mobilisering af kropsprotein Protein
7 Somælk - Hvad indeholder 1 liter somælk? Kilde: MWA Verstegen,PJ Moughan and JW Schrama (1998): The Lactating Sow. Wageningen Pers.
8 Dagens svar 1. Hvordan er somælk sammensat? Svar: - Højt tørstofindhold - Højt fedt- og proteinniveau i forhold til komælk
9 Dagens spørgsmål 2. Hvordan påvirker grisene soens mælkeydelse?
10 Flere grise i kuldet øger mælkeydelsen Daglig kuldtilvækst (kg) 3 2,8 2,6 2,4 2,2 2 1,8 1,6 1,4 1, , ,5 2, ,1 1, Antal grise i kuldet (stk.) Daglig tilvækst af den enkelte gris (g) Kuldets tilvækst Tilvækst for den enkelte gris Kilde: DE Auldist, L Morrish, P Eason, RH King (1998): The influence of litter size on milk production of sows. Animal Science.
11 Flere grise i kuldet øger altså mælkeydelsen Mælkeydelse (kg/dag) Antal grise i kuldet (stk.) Kilder: Elsley (1971), King et al. (1989), Auldist et al. (1994)
12 Dagens spørgsmål 2. Hvordan påvirker grisene soens mælkeydelse? Svar: - Flere grise ved soen øger mælkeydelse og kuldtilvækst markant - Husk det
13 Dagens spørgsmål 3. Hvor meget mælk kan en so yde?
14 Modellering af mælkeydelse - kan vi lære noget? Avanceret model Baseret på litteraturstudier Modellen forudsiger soens mælkeydelse ud fra Antallet af grise ved soen Grisenes (kuldets) tilvækst Mælkeydelse når soen fravænner grise på 7,5 kg ved 28 dage? 10 grise? 12 grise? 14 grise? Kilde: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France and PK Theil (2012): Predicting milk yield and composition in lactating sows - A Bayesian approach. Journal of Animal Science.
15 Modelberegninger - et bud på soens daglige ydelse Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) 16 Top: 14,6 kg Top: 12,0 kg Top: 9,8kg 10 grise á 7,5 kg 12 grise á 7,5 kg 14 grise á 7,5 kg Dag efter faring Kilde: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France and PK Theil (2012): Predicting milk yield and composition in lactating sows - A Bayesian approach. Journal of Animal Science.
16 Modelberegninger - et bud på soens samlede ydelse 400 Total mælkeydelse (kg mælk) Samlet: 282 kg Samlet: 341 kg Samlet: 233 kg 10 grise á 7,5 kg 12 grise á 7,5 kg 14 grise á 7,5 kg 0 Dag efter faring Kilde: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France and PK Theil (2012): Predicting milk yield and composition in lactating sows - A Bayesian approach. Journal of Animal Science.
17 Energi til grisene - daglig mængde energi i mælken Daglig mængde energi i mælk (FEsv) Top: 8,8 FEsv Top: 7,2 FEsv Top: 5,9 FEsv 10 grise á 7,5 kg 12 grise á 7,5 kg 14 grise á 7,5 kg Dag efter faring Kilde: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France and PK Theil (2012): Predicting milk yield and composition in lactating sows - A Bayesian approach. Journal of Animal Science.
18 Energi til grisene - samlet mængde energi i mælken 225 Total mængde energi i mælk (FEsv) I alt: 170 FEsv I alt: 207 FEsv I alt: 142 FEsv 10 grise á 7,5 kg 12 grise á 7,5 kg 14 grise á 7,5 kg 0 Dag efter faring Kilde: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France and PK Theil (2012): Predicting milk yield and composition in lactating sows - A Bayesian approach. Journal of Animal Science.
19 Dagens spørgsmål 3. Hvor meget mælk en so kan yde? Svar: - En so med et stort kuld grise yder over 12 kg mælk pr. dag - En so kan let yde dens egen vægt i mælk på 28 dage
20 Dagens spørgsmål 4. Hvilke næringsstofkrav stiller soen?
21 Aminosyrebehov (lysin) - til mælk og vedligehold 90 Lysinbehov til mælk + so (g pr.dag) grise á 7,5 kg 12 grise á 7,5 kg 14 grise á 7,5 kg Dag efter faring
22 Foderoptagelse og behov - Hvis soen æder for lidt? 90 Lysinbehov til mælk + so (g pr.dag) So med lav foderoptagelse 10 grise á 7,5 kg 12 grise á 7,5 kg 14 grise á 7,5 kg Dag efter faring
23 Hvad kan soen mobilisere - for at lappe på mælkeydelsen En so på 220 kg indeholder ca. 30 kg protein Max 1% af proteinpuljen kan mobiliseres pr. dag Soen mobiliserer både fedt og protein 300 g mobiliseret protein svarer til at der dagligt kan mobiliseres max. 22 g lysin 300 g protein i vægttab svarer til et vægttab på ca. 1,2 kg Hvor meget må en so så mobilisere? Mit bud er kg
24 Foderoptagelse og behov - hvad kan soen fra før så redde? 90 Lysinbehov til mælk + so (g pr.dag) Maks. mobilisering So med lav foderoptagelse 10 grise á 7,5 kg 12 grise á 7,5 kg 14 grise á 7,5 kg Dag efter faring
25 Foderoptagelse og behov - hvis soen æder godt? 90 Lysinbehov til mælk + so (g pr.dag) So med høj foderoptagelse 10 grise á 7,5 kg 12 grise á 7,5 kg 14 grise á 7,5 kg Dag efter faring
26 Foderoptagelse og behov - Aminosyrer hævet 10% i foderet 90 Lysinbehov til mælk + so (g pr.dag) % aminosyrer So med høj foderoptagelse 10 grise á 7,5 kg 12 grise á 7,5 kg Dag efter faring 14 grise á 7,5 kg
27 Foderoptagelse og behov - hvad kan den gode so redde? 90 Lysinbehov til mælk + so (g pr.dag) Maks. mobilisering +10% aminosyrer So med høj foderoptagelse 10 grise á 7,5 kg 12 grise á 7,5 kg Dag efter faring 14 grise á 7,5 kg
28 Dagens spørgsmål 4. Hvilke næringsstofkrav stiller soen? Svar: - Store krav til lysinforsyning (og andre aminosyrer) - Krav om høj foderoptagelse + mobilisering - Eventuelt ekstra aminosyrer (lav foderoptagelse)
29 Dagens spørgsmål 5. Hvad kan begrænse mælkeydelsen?
30 Laktose kan være en begrænsning Stivelse Fibre Foder Absorberede næringsstoffer Glukose Energi til yveret Laktose-syntese Energi til stofskifte Mælkeproduktion 25-30% af den optagne glukose ender i yveret Lav foderoptagelse/stivelsestilgængelighed kan begrænse mælkeydelsen
31 Hvad antages at være den begrænsende faktor? Den begrænsende faktor afhænger af Om soen har en Lav høj eller lav foderoptagelse Høj Om blandingen foderoptagelse korrekt sammensat/blandet foderoptagelse Om foderets aminosyreprofil er som tilsigtet Lav foderoptagelse -- Høj foderoptagelse ++
32 Dagens spørgsmål 5. Hvad kan potentielt begrænse mælkeydelsen? Svar: - Et lille kuld grise - Lav foderoptagelse - Forkert sammensat foderblanding (blandefejl)
33 Dagens spørgsmål 1. Hvordan kan I derhjemme øge potentialet?
34 Hvad siger anbefalingerne? - foderkurver + et bud til supersøer Foderstyrke (FEso pr. so pr. dag) Dag 6: Ca. 5,5 FEso Dag 6: Knap 5 FEso Dag 6: Ca. 5 FEso Top: Maks. 10,5-11,0 FEso Top: 9-9,5 FEso pr. dag Top: Min. 8 FEso pr. dag Dage efter faring Kilde: Farestaldsmanagement (-), (-) og mit bud (-)
35 Fravænningsvægt og -alder - hvad kan du forvente? 11 Fravænningsvægt pr. gris (kg) Diegivningstid pr. kuld (dage) Kilde: DB-Tjek De lokale svinerådgivninger.
36 Fravænningsvægt og -alder - hvad kan du forvente? 11 Fravænningsvægt pr. gris (kg) Diegivningstid pr. kuld (dage) Kilde: DB-Tjek De lokale svinerådgivninger.
37 Fravænningsvægt og -alder - hvad kan du forvente? Fravænningsvægt pr. gris (kg) frav. pr. frav 12 frav. pr. frav. 14 frav. pr. frav Diegivningstid pr. kuld (dage) Kilde: DB-Tjek De lokale svinerådgivninger.
38 Får I nok ud af søerne i farestalden? Kender I potentialet for søerne? Hvordan præsterer de bedste 5% af søerne? Afklaring af potentialet kræver Pålidelige E-kontroldata Reel fravænningsvægt Kendskab til søernes foderoptagelse kontrolhold Viden om foderblandingens sammensætning Overblik over normer Mulighed for blandingsforbedringer Formalingsgrad? Mavesundhed kan være en joker
39 Hvad æder dine søer? - ændringer kræver viden 12 Foderoptagelse (FEso pr. so pr. dag) Dage efter faring
40 Hvad æder dine søer? - dårlig foderjustering afsløres 12 Foderoptagelse (FEso pr. so pr. dag) Dage efter faring
41 Hvad koster tiltag? Bedste bud på hvad det koster at ændre på blandingerne Udgangspunktet er en normblanding til diegivende søer Ændring Merpris pr. 100 FEso (kr.) 5% ekstra aminosyrer 0,80 7,00 10% ekstra aminosyrer 1,60 14,00 5% ekstra aminosyrer og 3,20 29,00 protein 10% ekstra aminosyrer og 6,40 54,00 protein Kokosolie 5,40 46,00 Palmeolie/PFAD 1,60 13,00 Sojaolie 3,40 28,00 Merpris pr. årsso (kr.) Kilde: Råvarepriser oplyst fra Jesper Poulsen og Torben Hinrichsen, DLG
42 Dagens spørgsmål 6. Hvordan kan I derhjemme øge potentialet? Svar: - Kend søernes reelle præstationer - Vurdér i forhold til potentialet (de bedste søer) - Kendskab til foderoptagelse - Søerne skal udfordres - Blandingerne gennemgås kritisk
43 Høj mælkeydelse opnås ved Mange grise ved soen Tilstrækkelig foderoptagelse Næringsstofmængde tilpasset foderoptagelse & ydelse Spørgsmål??
Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden
Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen Seneste nyt fra farestalden! Gefion. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring
Læs mereMælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse
Læs mereKan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Læs mereOptimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet
Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs mereFoder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden
Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen So-kursus KHL / LandboSyd.-. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring
Læs mereRygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?
Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål
Læs mereFODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES
FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES Camilla Kaae Højgaard, erhvervs PhD Stud., HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres 23. oktober 2018 Det skal
Læs mereHvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring
Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring
Læs mereDu passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
Læs mereSpar på krudtet i dit sofoder
Spar på krudtet i dit sofoder - hvad skal der til og hvordan gør du? Reproduktionsseminar Hotel Legoland 19. marts 2013 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Management og sundhed
Læs mereDEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK
DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise
Læs mereDe første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise
De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE
Læs mereBAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning
Læs mereNår målet er 1300 FEso pr. årsso
Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso
Læs mereFÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter
Læs mereFodring af søer, gylte og polte
Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte
Læs mereNyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Læs mereFodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?
Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019
Læs mereSEGES P/S seges.dk 1
FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden
Læs mereSKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Læs merePROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0
PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter
Læs mereValinnorm til diegivende søer
Valinnorm til diegivende søer Fagligt Nyt Comwell Kellers Park Børkop 9. september Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion J. nr. -U--9 Baggrund Forholdet mellem valin og lysin er usikkert bestemt
Læs mereHvad er et normalt sofoderforbrug?
Hvad er et normalt sofoderforbrug? Temagruppemødet den 25.- 26. maj 2011 Projektleder Thomas Bruun Christensen, VSP Indhold Energi til vedligehold Foderoptagelse ved diegivende søer Effekter på huldtab
Læs mereSucces grundlægges i drægtighedsstalden
Succes grundlægges i drægtighedsstalden Gunner Sørensen, Team Fodereffektivitet & Peter Kappel Theil, Aarhus Universitet Indlæg 39 - Svinekongres 23. oktober 2019 DET SKAL I HØRE OM Fibre til drægtige
Læs mereFODRING AF SUPERSOEN. Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart
FODRING AF SUPERSOEN Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart INDHOLD Foderkurver til diegivende søer Fodring og efterfølgende reproduktion
Læs mereKorrekt fodring af polte
Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so
Læs mereAntal blandinger til fremtidens sohold
Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet
Læs mereStil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
Læs mereINVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST
INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia, 30. marts 2017 INDHOLD Fodring af drægtige søer Overgangsfodring Protein- og aminosyrenorm til
Læs mereINVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST
INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia, 30. marts 2017 INDHOLD Fodring af drægtige søer Overgangsfodring Protein- og aminosyrenorm til
Læs mereFagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO
Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og
Læs mereDET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Læs mereFoderkurver til diegivende søer
Foderkurver til diegivende søer Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt, Scandic Bygholm Park 17. september 2019 Introduktion Foderstyrken de første 14 dage af diegivningsperioden
Læs mereSO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster
SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE 21. marts 2018 Fredericia Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster DAGENS GÆSTER: Seniorforsker
Læs mereSOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Læs mereSTORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST ERFARING NR. 1316 En deskriptiv dataanalyse af 871 kuld fra 8 besætninger viste store
Læs mereFodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning
Fodring i farestalden til debat Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning Dagens gæster: Svinerådgiver Jens Korneliussen, SvineRådgivningen Seniorrådgiver Jens Svendgaard,
Læs mereFodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion
Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske
Læs mereFodermanagement. Fodring 2014
Fodermanagement Fodring 2014 Fodermanagement Daglig ledelse af fodringen Foderkurver og justering af fodertildeling Indikatorer for fejl ved foder Håndtering af fejl ved foder Hygiejnekontrol Vandforsyning
Læs mereSoens produktion af råmælk og mælk
Soens produktion af råmælk og mælk - Karakteristika og betydning af soens foder Uffe Krogh Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet, Foulum LVK - fyraftensmøder 2. til 23. marts 217 AU UNIVERSITET
Læs mereIMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Læs mereDU BLIVER, HVAD DU SPISER
DU BLIVER, HVAD DU SPISER Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum ------------------------------------------------ LMO 16 marts 2016 Centrovice 17 marts 2016 1 SØER OG MENNESKER LIGHED
Læs mereOptimal fodring af soen før og efter faring
Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse
Læs mere- så den kan passe 15 grise
Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende
Læs mereNæringsstoffernes vej til mælken
Skifte fra drægtig til diegivende so Næringsstoffernes vej til mælken Svinevet, Haderslev Torsdag den 15. december 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Inde i soen: Calcium og fedt mobiliseres Øget
Læs mereFodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring
Læs mereSpækscanning af søer inspiration til 2015
Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det
Læs mereNYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1308 Normerne for lysin, methionin, treonin og tryptofan i diegivningsfoder er hævet
Læs mereDOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN
DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN Svinekonference 2015 Svinerådgiver Kim Kofoed, Gefion kik@gefion.dk FORMÅL OG KONCEPT At reducere foderforbruget med 30 FE over en
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs mereFODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015
FODRING AF SØER Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder, Videncenter
Læs mere09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed
Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,
Læs mereGOD FARING OG GODT I GANG
GOD FARING OG GODT I GANG Svinekongres D. 25 Oktober 2017 - Oplæg 44 Trine Friis Pedersen, Ph.d.-studerende, Aarhus Universitet Peter Kappel Theil, Senior forsker, Aarhus Universitet AGENDA 1) Hvad er
Læs mereFODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING
FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fagligt Nyt - den 27. september 2017 Hotel Munkebjerg i Vejle HVAD SKAL I HØRE? Skal soen have mere energi før faring eller skal foderet
Læs mereSvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte?
Læs mereNye normer til drægtige, polte og løbeafdeling
Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Ny og gammel norm, drægtige Gram pr. FEso % af lysin Norm Gammel Ny Gammel Ny Ford. protein 90 90 Ford. lysin
Læs mereProteinniveau til unge kvier
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion
Læs mereOptimal sofodring eftersyn af din besætning
Optimal sofodring eftersyn af din besætning Svinevet SoMax Den 5. december 1 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Hollandske erfaringer - Er de danske søer blevet for store og bruger jeg for
Læs mereToptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion
Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Svinekongres 2019, MCH Herning Kongrescenter 22. oktober 2019 Hvad præsterer de bedste
Læs mereTAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
Læs mereDet lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Læs mereViden, værdi og samspil
Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende
Læs mereFå søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise!
Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise! Aarhus Universitet 1 Hvorfor dør nyfødte grise? Diagnoser på 718 pattegrise fra 10 USK i 2010 Sult klemt/traume Undervægt/svag
Læs mereFODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT
FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni
Læs mereNyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016
Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016 1 Hvad er nyt Nyt om fodring af søer og Der er 2 nye forhold i sofodringen: Nye normer for protein, aminosyrer
Læs mereKoens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning
Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,
Læs mereOPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS
OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS Den 8. juni 2016 Gunner Sørensen, Innovation Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Protein og aminosyrenormer baggrund og igangværende
Læs mereFODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
Læs mereKORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation
KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 DAGENS EMNER 1. Nye normer til smågrise 2. Nye normer til slagtesvin 3. Nye natrium- og klorid-normer 4.
Læs mereEKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER
Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede
Læs mereLysinnorm til diegivende søer
Lysinnorm til diegivende søer Camilla Kaae Højgaard Ph.d.-studerende, SEGES og Aarhus Universitet Fagligt Nyt, 19. september 2018 BAGGRUND NORMFORSØG 2015 Gruppe 1 2 3 4 5 6 Protein Lysin Øvrige aminosyrer
Læs mereDANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER
DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.
Læs mereSØER BLIVER, HVAD DE SPISER
SØER BLIVER, HVAD DE SPISER Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum ------------------------------------------------ Onsdag d 26. oktober 2016 Svinekongres 2016, Herning, SEGES Videncenter
Læs merePræsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES
Præsentation af nyt normsæt Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Hvad sker der? Ny struktur i normsæt nemmere at læse og bruge Aminosyrer og makromineraler i samme tabel Nye aminosyrenormer
Læs merePATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring
Læs mereKORREKT FODRING AF SØER I HELE CYKLUS
KORREKT FODRING AF SØER I HELE CYKLUS FODERMØDE 21. 22. JUNI 2016 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ - SVINERÅDGIVNINGEN VI SKAL SE PÅ. Poltene Løbeafdelingen Drægtige Diegivende Fokus er på fælderne og hvor de skjulte
Læs mereSENESTE NYT OM SOFODRING
SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering
Læs mereFodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening
Læs mereNyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Læs mereMælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011
Mælkens vej til pattegrisene Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011 Disposition Hvorfor er mælk så vigtig? Udfordringer i store kuld Avlens betydning
Læs mereUdnyt dine data og boost soholdet
Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet
Læs merePROTEINFORSYNING OMKRING FARING PÅVIRKER IKKE DIARRÉFREKVENSEN
PROTEINFORSYNING OMKRING FARING PÅVIRKER IKKE DIARRÉFREKVENSEN MEDDELELSE NR. 1114 En reduceret protein- og lysinforsyning til soen fra indsættelse i farestalden til tre dage efter faring påvirker ikke
Læs mereINGEN EFFEKT AF FEDTINDHOLD I DIEGIVNINGSFODER PÅ KULDTILVÆKST OG SOENS MOBILISERING
Nr. 1173 Udgivet 23. august 2019 INGEN EFFEKT AF FEDTINDHOLD I DIEGIVNINGSFODER PÅ KULDTILVÆKST OG SOENS MOBILISERING Thomas Sønderby Bruun a, Julie Krogsdahl Bache a a SEGES Svineproduktion, Den Rullende
Læs mereNyt om foder & oplæg til paneldebat
Overblik Nyt om foder & oplæg til paneldebat 1. Nye normer 2. Nyt om mavesår 3. Forsvarlig brug af solsikkeskrå, rapsprodukter og rug 4. Kontraktbetingelser (opfølgning) Af Jes Callesen, SDSR 6. juni 2012,
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs mereSofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden
Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereNEDSÆT ANTAL DØDFØDTE GRISE VIA FODRINGEN FORSKNING OG PRAKSIS
NEDSÆT ANTAL DØDFØDTE GRISE VIA FODRINGEN FORSKNING OG PRAKSIS Peter Kappel The il, Aa rhus Unive rsite t Inga Riber, LandboNord 25. JANUAR 2018 PETER KAPPEL THEIL OG INGA RIBER Faringslængden? Antallet
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mere> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet
Udsving i holdstørrelser må ikke spænde ben for produktivitet og økonomi Med den rette planlægning skal løbeholdets størrelse tilpasses det ønskede antal faringer i hvert hold. Tema > > Thomas Sønderby
Læs mereLavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?
Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Dagens to centrale emner: Kan vi fodringsmæssigt reducere antallet af dødfødte grise?
Læs mereHvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?
Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Produktchef Torben Skov Ancker Produktionsresultater i udvalgte lande Danmark Holland Tyskland USA Levendefødte/kuld 14,80 13,80 11,50 10,40 Fravænnet/årsso
Læs mereDyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion
Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets
Læs mereMidlertidig justering af metode til kontrol af energi.
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august
Læs mere>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN
>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN OKTOBER 2013 800 søer, ugedrift, 205 pl. i løbe/kontrol. Biofix & Boks/so. Polte: Indkøbt 12 ugers interval mellem 14-24 uger. Karantæne: 6 stier Rørfodring - Fuld drænet
Læs mereFra vådfodertank til krybbe
Fra vådfodertank til krybbe Driftsleder Henrik Berg og chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP Disposition Nye forsøg med vådfoder Formalingsgrad af korn Tab af syntetiske aminosyrer Ædetidsstyring Vådfodring
Læs mereAMINOSYRETAB I VÅDFODER
AMINOSYRETAB I VÅDFODER Niels J. Kjeldsen Chefkonsulent Husdyrinnovation, SEGES Vet-Team, November 20, 2018 EMNER Nuværende anbefalinger vedr. aminosyretab Hvad gør benzoesyre? Hvad gør myresyre? Ny anbefaling
Læs mere