Interventioner i sorgprocessen i et sundhedsfremmende perspektiv Temadag om sorg, Vejle 2019 Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd m.guldin@ph.au.dk
Tab og sorg En forskningslinje på Aarhus Universitet Sorg hos pårørende Et forskningsprojekt Et Palliative Team Aarhus Universitetshospital http://feap.au.dk/forskning/tab-og-sorg/
Sorgforskningens formål Sorg er et almenmenneskeligt vilkår, men meget sorg blev behandlet Når al sorg er lidelsesfuldt, hvad er så behandlingskrævende? Hvilken behandling er relevant, når studier viser mangel på effekt? Hvordan kan en diagnose for vedvarende sorg blive hjælpsom? Systematisk og repræsentativ kortlægning af sorgreaktioner Viden om hvem der rammes af svære sorgtilstande og hvordan Bedre forebyggelse og behandling i henhold til diagnosen
Sorgen ærer tabet og viser os dets betydning! Hvis vi kan møde sørgende, der hvor de er, vil vi sandsynligvis kunne forebygge meget sorglidelse.
Sorg som basal følelse, livsvilkår og proces En basal følelse (som vrede eller glæde). Den fysiske og psykologiske reaktion ved tab og vi mister noget vi var knyttet til. Reaktionen omfatter følelsesmæssige, kognitive, adfærdsmæssige og somatiske reaktioner. Den proces det er, at tilpasse sig tabet af en/noget nærtstående og lære at leve livet uden. Gustav Klimt, Golden tears
Sorgreaktioner Følelsesmæssige Fortvivlelse, modløshed, magtesløshed, depressivitet Angst, frygt, skræk Skyld, selvbebrejdelser Vrede, irritabilitet Tab af lystfølelse Ensomhed, tomhed Længsel Sociale Gråd, hulk, råb Anspændthed, rastløshed Træthed, overaktivitet Søgeadfærd Isolation, undgåelse Ritualer Udfordringer med kommunikation Fysiologiske Øget antal stresshormoner, dysregulering af vejrtrækning, appetit, søvn, sexlyst mv. Nedsat energi, udmattelse Somatiske klager: Svimmelhed, kvalme, smerteklager, Nedsat immunforsvar mv. Tankemæssige Optagethed af tanker om afdøde Hukommelses- og koncentrationsproblemer Uvirkelighed Hjælpeløshed, håbløshed Sanseændringer Eksistentielle Overvejelser om Hvem er jeg nu Hvad vil jeg med mit liv Hvad giver mening for mig Hvilke værdier er vigtige for mig Lever jeg mit liv som jeg bør Og mange flere. Fra Tab og sorg, Guldin, 2014
Sorgforløb Nielsen, Neergaard, Bidstrup, Sandbæk & Guldin. 2018 N=1735 slide udlånt af M Kjærgaard Nielsen
Følelsesmæssige udsving og gensorg
Sorg som tilpasning sorg som komplikation I flertallet af sorgforløb aftager reaktionen over tid selvom sorgen aldrig helt går væk En gruppe har et vedvarende højt niveau af sorg som evt. vil kunne få diagnosen vedvarende sorglidelse Tab kan også forårsage depression, angst, PTSD og andre lidelser. bymariandrew
WHO udgav en sorgdiagnose i juni 2018 WHO har arbejdet med en sorgdiagnose for at sikre hjælp til personer, der lider så meget under sorgen, at de ikke kan opretholde livskvalitet under sorgen og lider under store funktionsnedsættelser. I Danmark: Ca. 7% af sørgende i flg. undersøgelser på AU
Vedvarende sorglidelse En sorgreaktion der er kendetegnet ved en klinisk signifikant afvigelse fra den kulturelle norm i varighed, intensitet og funktionsnedsættelse. Syndromet er karakteriseret ved: Vedvarende intens sorg Uvirkelighedsfølelse Følelsesmæssige reaktioner der overmander Social isolation Problemer med at fungere i hverdagen og socialt. Fra Hitchcocks film Fuglene
God diagnostik God diagnostik God differentialdiagnostik Viden og træning blandt de professionelle (Fx identifikation, risikogrupper og intervention) Opsporing og forebyggelse Una Healy Design
Modeller i forståelsen af sorg Faser (Freud; Cullberg,1980) Chok Opgaver (Davidsen-Nielsen & Leick, 1987) Tabet erkendes Reaktion Forløsning af sorgens følelser Bearbejdning Udvikling af nye færdigheder Nyorientering Reinvestering af den følelsesmæssige energi Sorgen lægges bag os
Tosporsmodellen Tabet Smerten over tabet Accept af endelighed Give slip/omforme tilknytning Undgåelse af at forholde sig til hverdagens forandringer Hverdagen og fremtiden Gøre nye ting Forholde sig til livsændringer Nye roller/relationer Undgåelse/afledning fra tabet
Sorgen lægger vi aldrig helt bag os Tosporsmodellen processuelt Tabet Arbejde med følelser Hverdagsliv Tabet tillægges mening dynamisk vekselvirkning Fremtiden Arbejde med livsændringer Integration af tabet i selv-opfattelsen
Opretholde det følelsesmæssige bånd De fleste sørgende vil gerne mindes deres afdøde Det gør de via ritualer, ting, fællesskaber At føle en forbundethed til afdøde viser sig at være vigtig for at kunne leve med tabet Det hjælper med forståelsen af hvem man er og hvad der er vigtigt fremover i livet Klass, Silverman & Nickman, 1996
Risikogrupper Forældre, der mister et barn Yngre voksne, der mister en ægtefælle Søskende kan også være i risiko Mennesker med mange tab Mennesker, der tidligere har lidt af psykisk sygdom Pårørende efter selvmord Pårørende efter pludselige, uventede dødsfald Stenalderalder billede af mor og barn begravelse
Studie af 207.435 sørgende i risikogruppen Hvad sker der hvis de modtager støtte de første 6 måneder efter et dødsfald? 30.818 (15%) fik samtaleterapi og det nedsatte deres risiko for mental lidelse signifikant! Sorgkonference 2019
Hvordan yde tidlig støtte til risikogrupper? Hvor dør danskerne: I DK dør over 85% efter sygdom, dødfødsler mv. Eksempler på tidlig indsats: Enkesamtaler til ældre i kommunerne Fødeafdelingernes opfølgning ved spædbarnsdød Tidlig sorgstøtte i palliativ indsats Sorgundervisning 2019
EAPC Anbefalinger og kliniske retningslinjer i specialiseret palliativ indsats til pårørende/sorgstøtte 2019 Systematisk pårørende screening for at identificere risikogrupper Struktureret opfølgning Tilrettelæggelse af støtteplan Dokumentation af støttende tiltag Tidlig henvisning af sårbare grupper
Alvorlig sygdom i hverdagen For at kunne give den bedste støtte til dig som pårørende, er vi interesserede i at vide lidt om dig, din baggrund og eventuelle behov. Udfyld venligst nedenstående og sæt kryds i den boks, der passer bedst på dig. Dit fulde navn: Patient label Dags dato: Dit cpr: Dato År Dato År Sidste firecifre Hvilken relation har du til din syge pårørende? Det er min: Ægtefælle/partner Mor/far Datter/søn Søster/ bror Andet; angiv venligst: Er der børn i din husstand, som du har (med)ansvar for? Nej Ja For at vi kan tage hensyn til dig som pårørende, vil vi gerne spørge: Savner du information om din pårørendes sygdom og/eller den situation I står i? Har du og din pårørende behov for mere hjælp til at lindre sygdommens symptomer? Savner du information om hvem du kan kontakte hvis der er behov for hjælp, fx om natten, eller til at give medicin eller lignende? Har du brug for hjælp til at afklare økonomiske, juridiske, boligeller arbejdsmæssige Savner spørgsmål? du viden, der kan forberede dig på, hvad du kan forvente i sygdomsforløbet? Har du brug for støtte til at tale med din pårørende om hans/hendes sygdom, og de konsekvenser den har? Oplever du, at du mangler støtte fra den øvrige familie og venner? Slet ikke Lidt En del Meget Føler du dig overvældet af praktiske eller plejemæssige opgaver i forbindelse med din pårørendes sygdom? Har du brug for hjælp til at håndtere dine egne tanker, følelser eller bekymringer? Føler du dig deprimeret? Har du tidligere oplevet betydningsfulde tab i dit liv, som belaster dig nu (fx tab i forbindelse med dit eget helbred, job, skilsmisse eller dødsfald)? Hvis ja, angiv evt hvilket tab: Nej Ja Lider du af en psykisk sygdom/lidelse (f.eks. depression, stress eller angst), som er blevet konstateret af en læge? Hvis ja, angiv venligst hvilken sygdom/lidelse, så vi kan tage hensyn til det: Nej Ja
Hvordan bliver vi bedre til forebyggelse? Opmærksomhed på: Sorgstøtte til pårørende starter i patientens sygdomsforløb Sorgstøtte efter uventede tab og til risikogrupper, starter umiddelbart efter dødsfaldet Vi mangler systematisk opsporing før/efter dødsfald Koordineret hjælp fra relevante aktører i sundhedssystemet
Hvem mangler systematisk opsporing? Vi mangler især at sikre hjælp til de mest sårbare grupper: Fx Pårørende efter selvmord Pårørende ved pludselige dødsfald Forældre der mister børn Mennesker med psykisk lidelse, der oplever tab
Flere perspektiver på bedre forebyggelse Understøtte systematisk forskning, så indsatsen bliver datadreven og ikke holdningsbaseret Sikre koordineret indsats på sorgområdet, så organisationerne ikke skal kæmpe om politikeres opmærksomhed og fondenes gunst
Det handler ikke om at tage sorgen væk! fra bogen Sorgterapi. Evidens og metoder i praksis Men vi skal støtte og hjælpe især de sårbare til at kunne leve med sorg
Tak for nu! Benyt koden sorgterapi på Akademisk.dk og spar 25% m.guldin@ph.au.dk 2019