Kapacitet og drift i soholdet -Når øget effektivitet giver udfordringer. Vet-teams årsmøde 20. november 2018

Relaterede dokumenter
Flere farestier eller mælkekopper? Årsmøde, d. 24. januar 2019 Svinerådgiver Preben Høj

FLASKEHALSE I SOHOLDET

SVINE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær

Udnyt dine data og boost soholdet

SAGRO Svin. Økonomikonference 2018

Økonomi for griseproducenter. 6. Februar 2018

Rentabilitet i svineproduktion

Effektivitsrapport for avlsdyr

Rentabilitet i svineproduktion

Smågriseproducenterne

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

Mælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK

Viden, værdi og samspil

Smågriseproducenterne

SAGRO Svin. Økonomikonference 2019

TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE

Test af Biomin 4LAC PLUS til lakterende søer Kan vi forbedre kuldresultaterne via tilskudsfodring? Årsmøde 2017 Anders B.

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE Et naturligt valg for det professionelle landbrug

Svin Årets resultat 2016 samt prognose og budgetter for Ved driftsøkonom Jakob Ræbild Nørgaard

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

SO-SEMINAR HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET

Hvornår og hvorfor skal jeg

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage BUDGETKALKULER 2010 og 2011

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

for smågriseproducenterne

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

ØKONOMISKE NØGLETAL I SMÅGRISEPRODUKTIONEN

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Hvad viser DB-tjek? Dorthe Poulsgård. Svinerådgivning Vest. Svinerådgivning Vest.

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

Foderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019

DET HAR VI LÆRT I PATTEGRISLIV

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere

Økonomi for griseproducenter. 5. Februar 2019

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018

Tema. Brug værktøjerne

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin for Året 2011 kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019

Generelle forudsætninger for sohold

FRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN

HVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK?

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

Ensartede hold Anlægsoptimering kræver balanceret sundhedsvurdering. Billede. Jens Strathe Dyrlæge og partner i Hyovet Specialpraksis i svinesygdomme

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

Fremtidens produktionssystemer

Hvordan hjælper vi soen med at. passe flere grise? Marie Louise Madelung Pedersen. Årsmøde i Vet Team d. 20. november 2018

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER

ER FRAVÆNNEDE GRISE DET RIGTIGE AT MÅLE PÅ? Fra enhed til helhed i dit staldanlæg. V. Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Budget et vigtigt styringsredskab

LÆR FRA DE BEDSTE MINUS 30 FODERENHEDER HVAD HAR VI LÆRT?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

Produktionsøkonomi Svin

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

Velkommen til staldseminar Direktør Nicolaj Nørgaard

Vækstgrise Optimér på det du har mindst af

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Økonomisk styring med kvalitet. Anders Chr. Christensen Jørgen Cæsar Jensen Jacob Frey Hansen

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde, Aulum den 27. februar 2019

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

Transkript:

Kapacitet og drift i soholdet -Når øget effektivitet giver udfordringer. Vet-teams årsmøde 20. november 2018 Preben Høj, Svinerådgiver, LandboNord

Disposition Økonomiske problemstillinger Smågrisekvalitet i bred forstand.. Fodringsanlæg til pattegrise eller flere farestier? sektionering? - overordnede overvejelser Stor + lille sohold muligheder?

Grise pr. årsso Et klap på skulderen 42 37 32 27 22 17 12 Udvikling i effektivitet 36,0 36,7 37,4 38,1 38,8 39,5 40,2 40,9 32,0 32,5 33,0 33,8 34,6 29,6 30 30,6 31,4 32,2 33,3 33,9 34,5 35,1 35,7 36,3 36,9 37,5 15,8 16,1 16,2 16,5 17,0 17,7 18,1 18,5 18,8 19,2 19,6 20,0 20,4 15,1 15,4 15,6 15,9 16,3 16,9 17,3 17,7 18,0 18,4 18,8 19,2 19,5 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018*2019*2020*2021*2022*2023*2024* Gns. Fravænnede grise pr. årsso Gns. Levende fødte pr. kuld 25 % Fravænnede grise pr. årsso 25% Levende fødte pr. kuld

Kildent spørgsmål: Hvis du kun tjente penge på din smågrisestald Ville du så købe dine egne fravænningsgrise? Og hvad ville du give for dem?

10,00 9,00 8,00 6,7 kg 7,00 6,00 5,2 kg 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 - Forventet fravænningsvægt pr. gris Forventet vægt pr. gris 3 uger 4 uger

-10/gris - 3/gris 0/gris 0/gris Dorthe Poulsgård Frandsen, Pattegriseliv

Liv slår altid kg!!?????? Hvad koster dårlig smågriseproduktion? 2.000 årssøer med 74.000 smågrise/år +0,1 FE/kg tilvækst = 110 årssøer + 10 øre/fe = 55 årssøer + 2 % dødelighed = 90 årssøer - 2 kg salgsvægt = 50 årssøer - 1 EU i tillæg = 95 årssøer Hvis alt er galt!! = 400 årssøer

Eksempel: Sektioneringsgrad i farestalden Hvad koster mindste sektioneringsgrad? Hvad koster opdeling i sektioner som giver mulighed for fleksibel og fuldsektioneret drift?

1.600 årssøer Mindste sektioneringsgrad 1.600 årssøer 5 x 90 farestier 5 x 90 farestier Pris = 11.550.000

1.600 årssøer Fleksibel fuldsektioneret drift 1.600 årssøer 5 x 24 + 5 x 66 farestier 5 x 24 + 5 x 66 farestier Pris 11.550.000 +?

Øget omkostning ved sektionering 1.600 årssøer 57.000 smågrise Afskrivning 0,42 kr./smågris Rente 0,37 kr./smågris Øget omkostning 0,8 kr./smågris

Nyt eksempel med ny farestald Hvad koster en ny farestald dimensioneret uden mælkeanlæg? Hvad koster en ny stald dimensioneret med mælkeanlæg eller minivådfodringsanlæg?

Dimensioneringsgrundlag 2.300 årssøer 104 faringer/uge 19,0 levendefødte 12,0 i egen-fravænning 38% ammesøer

Mulighed uden mælkeanlæg 5 x 108 + 4 x 36 farestier Investering = 14.700.000 Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 108 farestier 108+36 farestier 108+36 farestier 108+36 farestier 108+36 farestier

Alternativ med mælkeanlæg eller minivådfodringsanlæg Egenfravænning = 14 grise/kuld 5 x 108 + 4 x 15 farestier (i stedet for 5 x 108 + 4 x 36) - 84 farestier = -1.765.000 + mælkeanlæg = + 600.000 + minivådfoderanlæg = +1.500.000

Forrentning af anlæg 2.300 søer 82.800 producerede smågrise Ekstra farestier 1.765.000 kr. Gns. Afskrivningsperiode 18 år Mælkeanlæg 600.000 kr. Afskrives over 5 år Minivådfoderanlæg 1.500.000 kr. Afskrives over 10 år.

Betydning pr. produceret gris 3,20 3,00 2,80 2,60 2,40 2,20 2,00 1,80 1,60 1,40 1,20 Renter & afskrivning pr. produceret smågris 1,02 kr. 0,58 kr. 1,5% 2,0% 2,5% 3,0% 3,5% 4,0% 4,5% 5,0% 5,5% 6,0% Ekstra farestier Mælkeanlæg Minivådfoder

Hvad koster 1 kg marginal gris? Salgspris for 1 kg pattegris = ca. 8-12 kr.. Diegivningsfoder til 1 kg pattegris (1,7 kr/fe x 2,9 FE/kg tilvækst) Fravænningsfoder til 1 kg fravænningsgris (5,5 kr/fe x 1,5 FE/kg tilvækst) Mælkeforbrug til 1 kg pattegris (10,5 kr/fe X 1,3 FE/kg tilvækst) = 5 kr = 8 kr = 14 kr

Teknisk/økonomisk konklusion Sektionér farestalden så den kan drives sektioneret i praksis. Dimensionér med 4 ugers fravænning + 35-40% ammesøer og arbejd ud herfra Fokusér målrettet på søernes egenfravænning for at holde antal ammesøer nede Når systemet engang bryder sammen pga. endnu flere levendefødte så investér i et minivådfodringsanlæg

En løsning fra praksis Stor so-ejendom kombineret med lille so-ejendom.

Stort sohold klemt på farestier Nudrift i store sohold: 1.075 årssøer med 11 sohold 93 faringer/hold 284 farestier Mange flytninger med pattegrise > faldende fravænningsvægt ned til 7kg

Lille sohold Tidligere udleje Lille ejendom med plads til 350 årssøer 84 farestier For lille smågrisestald

Stort sohold - klemt på farestier + lille sohold 109 faringer/hold = 1.260 årssøer i alt 124 løbninger/hold = gns. 28 gylte + 89 søer + 7 slagtesøer Efter scanning = 6 slagtesøer + 18 sidstelægs-søer overføres til lille ejendom

Stort sohold klemt på farestier + lille sohold + 185 årssøer 24 ekstra farestier til ammesøer i store sohold -> væsentlig bedre fravænningskvalitet og mindre arbejde Meget simpel pasning og omsætning

Økonomi i et ekstra sohold.. 185 årssøer 33,6 grise/årsso Salgspris ved 30 kg. 330 kr. Dækningsbidrag pr. so 4.200 kr.

Økonomisk gevinst Indbetalt dækningsbidrag 777.000 kr. 450.000 400.000 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 Energi -55.000 Vedligehold -76.000 Løn -300.000 Forsikring -50.000 Diverse -20.000 Kontante - Kap. 501.000 kr. -50.000-100.000 RENTABILITET VED ÆNDRET SMÅGRISEPRIS 280 290 300 310 320 330 340 350 + tidsforbrug ved flytning af dyr

Endelig konklusion.. Hvad kan lade sig gøre ved dig? Finansiering Byg selv vs. køb af satellit ejendom Der er mange ejendomme til salg Prisen på små produktionsanlæg er ofte lille Hvad er strategien? Tidshorisont Er resten af produktionen trimmet?

Det er sjældent at din situation passer direkte ind i naboens.