Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord: Det må betragtes som en af skolens hovedformål at opøve hver elev i et beherske modersmålet så godt som muligt, både hvad angår forståelse af tale- og skriftsprog, øvelse i at læse og færdighed i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Herved imødekommes ikke blot det daglige livs krav og praktiske forhold, men de skabes tillige grundlag for en personlig udvikling, ligesom følelsen af samhørighed og fællesskab styrkes. I de første skoleår var der fokus på udvikling af ordforråd, bl.a. gennem højtlæsning og fortælling fra læreren, og på at lære at læse. Betænkningen understregede, at børnene ikke måtte forceres i denne indlæring, og at motivationen skulle være i højsædet; ved at læse kunne man tilegne sig et indhold. Skriftligt dansk med diktat og retstavning kom først til omkring 3. klasse, hvor mundtligt dansk med genfortælling, oplæsning og dramatisering blev anbefalet. Når eleverne skulle lære at læse, var der en række metoder og læsebogssystemer til rådighed, men den mest populære var Knud Hermansens og Ejvind Jensens læsebogssystem Søren og Mette, der udkom første gang i 1954. Det udmærkede sig ved mange korte og lydrette ord, der blev gentaget igen og igen, og systemet har været i kontinuerlig brug lige siden, dog med højdepunktet i 1960erne. Systemet omfattede tre bøger, der alle kom i en række udgaver, med løbende modernisering, bl.a. i forhold til billedsiden (børnenes påklædning) og fremstillingen af kønsroller. Derved fik Søren i 1971 islandsk sweater i stedet for den vest og butterfly, som han havde på i bogen første udgaver. I 1970erne var Søren og Mettes mor og far også fælles om at købe familiens bil, modsat i 1950erne, hvor bilen var faderens. Mange af nutidens skolebørn kender allerede Søren og Mette, og kan ved gensynet dels få indblik i, at visse emner og lærebogssystemer har meget lang kontinuitet i skolens historie, og reflektere over de ændringer, der er sket i bøgerne i forhold til nyere udgaver, som de måske selv tidligere har læst. 1

Med denne undervisningslektion vil vi gerne give eleverne mulighed for at få indsigt i, hvordan elever blev undervist i skolen i 1960erne-70erne. Vi har valgt at lægge vægten på gruppearbejde og lade eleverne i denne lektion arbejde med uddrag fra læsebogen Søren og Mette i skole. Teksterne i den udvalgte Søren og Mette, er for lette til 3. klasse, men her kan man med fordel finde nyere udgaver af Søren og Mette, og lade eleverne sammenligne de ændringer, der er kommet i bøgerne med tiden. Man kan også lade eleverne læse en historie fra Søren og Mette, målrettet 3. klasse. Find disse bøger på biblioteket, hvis I ikke har dem på skolen. Som alternativt kan man kigge lidt til undervisningsforløbet målrettet 4.-7. klasse og lade 3. klasse arbejde med en robinsonade. Gengivelse af de vedlagte sider fra Søren og Mette i skole fra 1954 er der, fra Forlaget Alinea, givet tilladelse til at bringe i forbindelse med jubilæet. 1. Det primære mål med denne lektion er, at eleverne får indsigt i og forståelse for skolelivet og undervisningsformen i perioden. Dette bl.a. gennem kendskab til datidens læsebøger. 2. De sekundære mål med denne lektion er, at eleverne får kendskab til originaltekster fra datidens læsebøger og udvikler en viden om gruppearbejde og medbestemmelse som en ny pædagogisk linje i skolen op gennem 1960erne og 1970erne. 2

Ideer til undervisningsforløb Varighed: ca. 45 min. Dette undervisningsforløb kan dog udvides som det passer bedst i planlægningen. Målgruppe: 1.-3. klasse. Fag: Dansk. Baggrundsartikler Børneliv i 1960erne-70erne Skolens udvikling i 1960erne-70erne Forberedelse Print af de udvalgte sider fra Søren og Mette i skole. (1.-2. klasse) Sammensæt en bogkasse med bøger til frilæsning, tilpasset målgruppen. (1.-2. klasse) Opdel eleverne i læsegrupper. Find forskellige udgaver af Søren og Mette gennem tiden, således at eleverne kan sammenligne ændringerne i disse. Gerne et sæt pr. gruppe. (3. klasse) Lad evt. 3. klasse spørge deres forældre og bedsteforældre, om de har haft læsebogs-systemet Søren og Mette, da de gik i skole og lad dem fortælle om deres oplevelser med dette. Læringsmål Eleverne får indsigt i og forståelse for skolelivet og undervisningen i et historisk perspektiv. Eleverne får mulighed for at forberede læsning gennem samtale i klassen. Eleverne får mulighed for at opnå viden om måder til at skabe forforståelse af tekstens indhold. Eleverne får mulighed for at komme med bud på tekstens indhold ud fra illustrationerne i teksten. Eleverne får mulighed for at læse ord i tekster til klassetrinnet sikkert. Eleverne får mulighed for at anvende en lyderingsstrategi til afkodning af ord. Eleverne får mulighed for at læse lydrette ord på en og to stavelser med god præcision. Eleverne får mulighed for at anvende enkle afkodningsstrategier ved læsning af ukendte ord i tekst. Eleverne får mulighed for at læse alderssvarende tekster flydende med god forståelse grundet et lager af velkendte ord. 3

Eleverne får mulighed for selv at stille spørgsmål om, hvad ord betyder. Eleverne for mulighed for at opnå viden om, hvordan man skimmer en tekst, for at finde frem til det man leder efter. Eleverne får mulighed for at samarbejde omkring forståelsen af teksten. Eleverne får mulighed for at forstå betydningen af indholdsord i konteksten. Eleverne får mulighed for at kombinere tekst og baggrundsviden til at skabe sammenhængende forståelse. Eleverne får mulighed for at forbinde tekstens emne med egen viden og erfaring. Eleverne får, gennem gruppearbejdet, mulighed for at samarbejde og hjælpe hinanden omkring de stillede opgaver. Eleverne får mulighed for, gennem gruppearbejde, at opnå praktisk træning i demokratiske beslutningsprocesser. Der kan være forskellige indgange til dette undervisningsforløb: 1. Perspektivering gennem samtale med eleverne om skolelivet i perioden og introduktion af datidens originale læsebøger og undervisningen, der blev anvendt i perioden. 2. I forbliver i rollen fra perioden og agerer som voksne eller som skolelærerne fra dengang og igangsætter undervisningen uden den indledende samtale. Der var stor forskel på undervisningsformen op gennem perioden. Nogle skoler tog hurtigt fat på reformpædagogikkens tanker og lod eleverne arbejde meget i grupper med selvstændige opgaver. Andre skoler underviste stadig ud fra samtaler, spørgsmål/svar og overhøring af den læste tekst. Der var stadig ofte små skriveøvelser indlagt i undervisningen. Vælger man denne form, hvor man spiller rollen, er det vigtigt enten sidst i timen eller sidst på dagen at samle op på elevernes oplevelser/undervisningen og sætte denne i perspektiv til skolelivet fra perioden, anskuelsesundervisningen og de opstillede læringsmål. 4

Undervisningslektion Start lektionen med at introducere begrebet gruppearbejde for eleverne. Lad eleverne, med deres egne ord, beskrive, hvad gruppearbejde er, og lad dem gerne komme med konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde i grupper. Tal med eleverne om, hvad man skal være opmærksom på, når man arbejder sammen i grupper. Fx at man skal være god til at lytte til hinanden, god til at hjælpe hinanden, sørge for at alle forstår, det man er i gang med osv. Lad eleverne komme med deres bud på, hvad der kan være svært, når man arbejder sammen i grupper om en opgave. Lad evt. også eleverne komme med deres bud på, hvornår de synes, det kan være godt at arbejde i grupper, og hvornår de synes det er bedst at arbejde alene. Lad eleverne ligeledes komme med deres bud på, hvornår en to mands-gruppe er god at arbejde i, og hvornår det kan være en fordel at arbejde i en større gruppe. Tal med eleverne om, at man i løbet af perioden begyndte at arbejde mere og mere med gruppearbejde og elevmedbestemmelse i undervisningen. Tal med eleverne om, hvad denne lektion indeholder, og hjælp eleverne med at skabe et overblik over lektionens indhold. Lad eleverne byde ind med deres forventninger. Samtal kort omkring lektionens læringsmål. Tal med eleverne om, hvordan undervisningen foregik i perioden. 1.-2. klasse Opdel eleverne i grupper og uddel ét kopi pr. gruppe af side 47 fra Søren og Mette går i skole. Introducér eleverne for opgaven de skal i gang med. Lad eleverne arbejde i grupperne med kopiark side 47 fra Søren og Mette går i skole. Oplægget til eleverne kan være: I skal samarbejde omkring løsningen af disse spørgsmål, I skal alle læse, og I skal alle besvare nogle af spørgsmålene. Herefter kan man lade eleverne løse denne opgave som en samarbejdsopgave. Eller man kan vælge nedenstående model: Kopisiden går på skift rundt til alle gruppens medlemmer. Den elev, der sidder med kopisiden, beder den næste elev i gruppen om at vælge et tal mellem 1-18. Derefter læser eleven, der sidder med kopisiden, spørgsmålet højt for alle gruppens medlemmer. Hvis der er ord, der er svære at læse, kan de andre elever i gruppen hjælpe den pågældende elev. Den elev, der har valgt spørgsmålet, skal forsøge at svare på dette. Kan eleven ikke svare på spørgsmålet, må en af de andre elever i gruppen, gerne komme med en ledetråd. Når spørgsmålet er besvaret, er det den elev, der lige har svaret på spørgsmålet, der nu skal have kopisiden og bede en ny elev om at vælge et tal. Således fortsætter opgaven indtil gruppen har været alle atten spørgsmål igennem. 5

Til 1. klasse kan det for nogle elever stadig være svært at læse denne side. Man kan så vælge at læse spørgsmålene højt på klassen, mens eleverne følger med på siden. Introducer eleverne for opslaget side 38 og 39 fra Søren og Mette går i skole. Lad eleverne læse og gætte gåderne. Til 1. klasse kan man evt. vælge at læse teksten højt. Lad eleverne i samme grupper som før, udvikle 4 gåder til resten af klassen. Lad evt. alle eleverne få et kopi af de to opslag med hjem, således at de kan spørge deres forældre og bedsteforældre om de har læst Søren og Mette, da de gik i skole. Man kan herefter vælge, at lade eleverne læse frilæsning i resten af lektionen. Lad evt. eleverne selv vælge bøger ud fra en bogkasse samlet med bøger til målgruppen, og hvor niveauet passer til målgruppen. Opsamling på lektionen og evt. læringsmål. 3. klasse Introducér eleverne for læsebog-systemet Søren og Mette. Lad eleverne byde ind med deres historier fra deres forældre og bedsteforældre. Opdel eleverne i grupper og udlever forskellige udgaver af Søren og Mette bøgerne. Et sæt pr. gruppe. Introducér eleverne for opgaven. Lad eleverne komme med deres bud på, hvilke af disse læsebøger, der var den første, og hvilke der kom senere. Lad dem gerne ligge bøgerne i rækkefølge. Lad eleverne finde konkrete eksempler på, hvorfor de mener, at dette er den rigtige rækkefølge i de forskellige udgaver, ud over årstallet og udgavenummeret. Lad også eleverne finde konkrete eksempler på, hvordan man kan se, at bogens tekster er skrevet i en anden tid. Fx ved at de skriver Hr. Hansen, som var en tiltaleform man stadig brugte til læreren til langt op i 1970erne. Dette kan være en svær opgave at komme i gang med, men de fleste elever synes det er sjovt, når de først har fanget, hvad opgaven går ud på. Lad grupperne fremlægge deres arbejde og sammenlign med de andre grupper. Lad eleverne komme med deres holdning til læsebog-systemet Søren og Mette. Lad eleverne byde ind med, hvorfor de tror, at Søren og Mette, som læsebog har fungeret i 60år. Opsamling på lektionen og evt. læringsmål. Der er ikke opsat konkrete læringsmål for denne lektion, da dette bør tage udgangspunkt i klassens sammensætning af elever og den undervisningsform, der er mest hensigtsmæssigt for eleverne, med de forudsætninger og kompetencer de har. Der er nedenfor opsat et eksempel på, hvordan man kan tænke konkrete læringsmål ind i denne lektion. 6

Eksempler på konkrete læringsmål for denne lektion: Læringsmål 3. klasse A. Eleverne kan forklare, hvordan en teksts indhold hænger sammen med den tid, teksten er skabt i. B. Eleverne kan læse teksten korrekt. C. Eleverne kan ved at skimme en længere tekst, finde frem til det de leder efter. Tegn på læring A. Eleverne kan forklare, hvordan en teksts indhold hænger sammen med den tid, teksten er skabt i. Niveau 1: Eleven kan gennem tekstens sprogbrug bestemme, om teksten er en ældre eller nyere tekst. Niveau 2: Eleven kan forklare, hvordan en teksts indhold hænger sammen med den tid, teksten er skabt i. Niveau 3: Eleven kan komme med eksempler fra teksten, der forklarer, hvordan en teksts indhold hænger sammen med den tid, teksten er skabt i. Udfordringsopgave Eleven kan sammenligne forskellige tekster fra forskellige tider og begrunde med konkrete eksempler forskellen på disse tekster. Materialer: Kopier af læsebogen Søren og Mette. Forskellige udgaver af læsebogssystemet Søren og Mette. Kommentarer/ideer 7

Søren og Mette i skole, 1954 Opslagene fra Søren og Mette i skole fra 1954 er, i forbindelse med jubilæet, stillet til rådighed af Forlaget Alinea. Disse opslag må ikke anvendes i andre sammenhænge end i forbindelse med Skole i 200 år-jubilæet. Alinea/Knud Hermansen og Ejvind Jensen: Søren og Mette i skole Supplerende baggrundsartikler Søren og Mette, en klassiker fylder 60 år. Læs artiklen her Søren og Mette fylder 60 år. Folkeskolen.dk. Læs artiklen her Børneliv i 1960erne-70erne Skolens udvikling i 1960erne-70erne Litteratur i folkeskolen af professor i børnelitteratur, Torben Weinreich. Læs den her Børnelitteraturen og skolen historisk set, af professor i børnelitteratur, Torben Weinreich. Læs den her 100 års barndom. Filmklip fra DR skole. Se dem her 8

Kopiside Opslagene fra Søren og Mette i skole fra 1954 er, i forbindelse med jubilæet, stillet til rådighed af Forlaget Alinea. Disse opslag må ikke anvendes i andre sammenhænge end i forbindelse med Skole i 200 år-jubilæet. Alinea/Knud Hermansen og Ejvind Jensen: Søren og Mette i skole 9