Et grønnere transportsystem

Relaterede dokumenter
Borgermøde i Kastrup. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

BORGERMØDE OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN SAKSKØBING-RØDBYHAVN MARIBO HALLERNE, 13. MARTS 2012

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Ny motorvej Give- Billund-E20-Haderslev

Regstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse. Borgermøde 21. august 2012

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

KØGE BUGT MOTORVEJEN. Borgermøde

SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011

Borgermøde i Næstved. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

BORGERMØDE UDBYGNING AF RUTE 26 RØDKÆRSBRO-VIBORG V VIBORG, ONSDAG 10. NOVEMBER 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

Udbygning af E45 Østjyske Motorvej. Aarhus S - Aarhus N. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM-undersøgelsen. Informationspjece - september 2018

Hillerødmotorvejens forlængelse

Aarhus N - Randers N. Udbygning af E45 Østjyske Motorvej. Borgermøder. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM-undersøgelsen

Samrådsspørgsmål BG og BH

Jernbane over Vestfyn

Natura områder. Vejle. Hedensted. også vurderes, hvad der skal gøres for at fjerne eventuelle skader.

Dagens program. Kl ca Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April Udgivelsesdato : 16. april 2013

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde

BORGERMØDE HADERUP OMFARTSVEJ HADERUP 26. SEPTEMBER 2013

Borgermøde Haderup Omfartsvej. 1. oktober 2014 i Haderup

Informationsmøde 8. juni 2015 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP (KALUNDBORGMOTORVEJENS 2. ETAPE)

Følgegruppe for Universitetssygehus Køge

Forslag til lokalplan 2.10 og tillæg til kommuneplan nr. 7

VEJDIREKTORATETS UDARBEJDELSE AF BESLUTNINGSGRUNDLAG

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen

Forlængelse af spor 0 og udflytning af risteperron ved Lindholm Station VVM-tilladelse. Januar 2012

FORUNDERSØGELSE. Rute 54 Næstved-Rønnede ORIENTERINGSMØDE

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Borgermøde i Skørping. 6. februar 2012

Udbygning af E45 Østjyske Motorvej. Aarhus N - Randers N. VVM-undersøgelse Indledende idé- og forslagsfase. Borgermøde 21.

25 år med VVM Eksempler på vanskelige VVM er. Strategichef Ole Kirk, Vejdirektoratet

4046 Odense V - Gribsvad. Udbygning af Den Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Middelfart. Anmeldelse af Støjskærm ved Andebøller

Borgermøde i Nykøbing Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Indkaldelse af ideer og forslag til Banedanmarks Signalprogram på S- banestrækningen Lyngby Hillerød

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

Indkaldelse af ideer og forslag

Miljøscreeningsskema for Tillæg 1 til lokalplan nr. 177 i henhold til bilag 2 i Lov om miljøvurdering.

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Ny Storstrømsbro. Besigtigelse 14. september 2015

2009/1 BSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev

Udbygning af Fynske Motorvej E20 mellem Nørre Aaby og Odense Vest. Informationsmøde 16. maj 2018

Skal dit kommunale vejprojekt VVMscreenes? Resendalvej og andre eksempler

Elektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus

Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus

Vindmølleprojekt. ved Døstrup/Finderup. Indkaldelse af forslag, ideer og synspunkter

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ

Kommissorium VVM-undersøgelse for udbygning af E45 mellem Aarhus N og Randers N

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Ansvarlig sagsbehandler

Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev

Sagsnr P Plan og Byg Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk

HØRSHOLM KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2017 SMV-SCREENING

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet.

VVM for Hønsinge Omfartsvej. Indkaldelse af ideer og forslag

Banedanmarks støjhandlingsplan

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Indkaldelse af ideer og forslag

file:///c:/adlib%20express/work/ t / t /f37dfe80-371c-4...

Ny bane Hovedgård-Hasselager

Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13.

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Udbygning af Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Gribsvad. Besigtigelse oktober 2018 Station

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

ETABLERING AF FAST ALSFYN FORBINDELSE INDHOLD. 1 Formål. 1 Formål 1. 2 Forudsætninger og metode 2

Screening for miljøvurdering

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Screening for miljøvurdering af lokalplan 08.15

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring

Banedanmarks støjhandlingsplan Banedanmark Miljø & Energi Amerika Plads København Ø

Ny motorvej Give- Billund-E20-Haderslev

Dette dokument behandler en lang række miljømæssige perspektiver:

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Lokalplanforslag 7.14 og Kommuneplantillæg nr. 6

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 14. maj 2018

Støjkortlægning og støjhandlingsplaner

Kortet herunder viser den i 2006 beregnede støjbelastning (fremskrevet til 2015):

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase

Dato: Sagsnr.: P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens

Holstebromotorvejen. Delstrækning st. 10,2-11,2 fra Struer Landevej til jernbanen

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Projekt Lokalplan 09.7 Dato

Afgørelsen om ikke at gennemføre en miljøvurdering skal offentliggøres af myndigheden med begrundelsen herfor og medfølgende klagevejledning.

Planlægning for opstilling af 3 stk. V KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads

Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Miljørapport

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen

Miljøvurdering - screening

3. LIMFJORDSFORBINDELSE

Forslag til kommuneplantillæg 28 og lokalplanforslag 2.79

Transkript:

Et grønnere transportsystem

Transportens miljøbelastning Transportministeriet Side 2

Et grønnere transportsystem Energieffektive transportformer og rene drivmidler Forbedret og effektiv infrastruktur Hensyn til natur, miljø og infrastruktur Danske styrkekompetencer indenfor transportteknologi Transportministeriet Side 3

Et grønnere transportsystem Støjdæmpning ved nye baneanlæg og bestående baner 23. August 2011 Præsenteret af Lars Deigaard

Støj i forhold til nye og eksisterende baner Fokusområde Oplægget fokuserer på støj, da det er en væsentlig miljøpåvirkning fra jernbaner

Støj i forhold til nye og eksisterende baner Primære kilde er kontakt mellem hjul og skinne Ved normale hastigheder i Danmark er kontakten mellem hjul og skinne klart den mest betydende kilde til støj. Støjen transmitteres fra hjul og skinner

Støj i forhold til nye og eksisterende baner Grundlag og grænseværdier for støjdæmpning Grundlag for støjdæmpning Støjberegninger: Baseret på tidligere målinger Grænseværdier for boliger: Miljøstyrelsens grænseværdier Grænseværdier for støj To grænseværdier for boliger: Årsmiddelværdi L den = 64 db Maksimalværdi L Amax = 85 db L den tager hensyn til generne om aftenen og natten: 1 tog om natten = ca. 10 tog om dagen 1 tog om aftenen = ca. 3 tog om dagen L den kan sammenholdes med oplevede gener: Ved L den = 64 db føler ca. 10 % af befolkningen sig stærkt generet

Støj i forhold til nye og eksisterende baner Resultater på udvalgte projekter København Ringsted Ca. 3 km støjskærm Ca. 500 boliger skal facadeisoleres Femern Landanlæg Ca. 18 km støjskærm Ca. 1900 boliger skal facadeisoleres

Støj i forhold til nye og eksisterende baner Støjdæmpning langs bestående baner Støjpuljen Puljen kørt i over 25 år Behandler hovedbaner Ca. 24.000 boliger er behandlet Ca. 7.000 antal boliger sagt ja tak til tilskud til facadeisolering Ca. 50 km. støjskærm etableret Forbrug ca. 485 mio. kr. Afsluttes i 2012 med en kontrolberegning og opsamling

Støj i forhold til nye og eksisterende baner Støjreduktion ved kilden For fremtiden mere fokus på at nedbringe kildestøjen. En række aktiviteter er igangsat Skinneslibning Intensiveret strategi med udgangspunkt i politisk aftale om en grøn transportpolitik Opbygning af spor Ny vejledning for opbygning af spor Kortlægning af banenettet Målinger af støj fra banenettet med henblik på at identificere sorte pletter og bidrage til tilstandsbaseret vedligehold.

Støj i forhold til nye og eksisterende baner Udviklingstendenser TSI for nyt materiel Støjgrænser for nyt materiel. Primært effekt i forhold til godsvogne. Retrofitting Udskiftning af bremser på eksisterende godsvogne. Vil accelerere udviklingen i retning af mindre støjende godsvogne. Forskellige modeller diskuteres på europæisk plan. Spor Øget international fokus på sporkonstruktioner Ingen af disse forhold er medregnet i aktuelle støjberegninger.

Støj i forhold til nye og eksisterende baner Konklusion Banedanmark tager støjen alvorligt. Afværgeforanstaltninger ved nyanlæg Støjdæmpning langs eksisterende baner. Fremadrettet øget fokus på kilden. Fremtidig reduktion af støj fra rullende materiel, i særdeleshed godstog.

Disposition [blot for mig selv] Støj i forhold til nye baneanlæg og bestående baner Oplæg fokuserer på støj, da det er en væsentlig miljøpåvirkning fra banen Kilde til støj (figur der viser at støj primært dannes ved hjul/skinnekontakt og transporteres til modtager) Støjbeskyttelse nye baneanlæg (Kort gennemgang af det generelle forløb med beregninger, indsatskriterier, afværgeforanstaltninger. Arbejdet er forankret i Miljøstyrelsens vejledninger) Resultater på udvalgte projekter (Kh-Rg og Femern Landanlæg opgørelse af antal støjbelastede boliger og mængde støjskærme og facadeisolerede boliger) Støjbeskyttelse bestående anlæg mellem kilde og modtager (Opsummering af støjpuljens hovedresultater (forbrug, boliger og skærme)) Støjreduktion ved kilden o Skinneslibning (Banedanmarks skinneslibningsstrategi) o Opbygning af spor (Banedanmarks arbejde med ny vejledning for opbygning af spor) o Kortlægning af banenettet ved målinger (Målinger fra IC3 tog for at identificere sorte pletter ) Udviklingstendenser (TSI for nyt materiel medfører mindre støjende godsvogne, retrofitting vil accelererer udviklingen samt øget fokus på sporkonstruktioner) Konklusion: Vi tager støjen alvorligt med afværgeforanstaltninger ved nyanlæg, har også beskyttet langs bestående anlæg, fokus på reduktion ved kilden, fremtidig reduktion af støjen fra rullende materiel i særdeleshed godstog.

Inddragelse af miljøhensyn ved planlægning af vejprojekter Et grønnere transportsystem

SIDE 2 VVM-vurderinger af større vejprojekter V Vurdering af V Virkninger på M Miljøet

SIDE 3 Formålet med VVM Ved implementering i danske lovgivning og brug i DK at forudsige og om muligt begrænse de miljømæssige konsekvenser af større tekniske anlæg, før beslutning om anlægsarbejdet træffes at inddrage offentligheden i beslutningen om, hvor anlægget skal placeres, og hvordan det udformes at tilvejebringe tilstrækkelig viden til, at politikere og borgere kan vurdere de miljømæssige konsekvenser af projektet og sammenligne alternativer.

Miljøforhold Landskab Plante- og dyreliv Overfladevand og grundvand Kulturarv og arkæologi Friluftsliv Mennesker og samfund Luft og klima Støj Lys Råstoffer og affald Jordbundsforhold

Miljøpåvirkningen afhænger især af vejens beliggenhed Mange muligheder undersøges for at finde det mest miljøoptimale projekt

SIDE 6 Stenløse Ballerup Grundvandsforhold

Grundvandets sårbarhed SIDE 7

SIDE 8 Lukket afvandingssystem og regnvandsbassiner

Landskab SIDE 9

Landskabsanalyse SIDE 10

Ved landskabsanalyse og visualiseringer vurderes og søges indgreb i landskabet minimeret

Naturinteresser kortlægges SIDE 12 Stenløse Ballerup

254 EU-habitatområder og 113 fuglebeskyttelsesområder i DK SIDE 13 Områderne beskytter: 59 forskellige typer natur 35 beskyttede arter (dyr og planter) 84 fuglearter

Feltundersøgelser SIDE 14

SIDE 15 Faunapassager mindsker barriereeffekt Passager for dyreliv enten under eller over vejanlægget

Trafikarbejdet Gode forhold for cyklister Optimering af vejprojektet forløb i forhold til minimering af trafikarbejdet Tilgodese busrutes opretholdes på vejnettet Mulighed for samkørsel

Miljørigtig projektering Løbende at forbedre miljøindsatsen og derved sikre, at de samlede miljøpåvirkninger fra Anlægsområdets aktiviteter til stadighed minimeres og i bedste fald forebygges At relevante miljøforhold i anlægsprojekter belyses At initiativer i forhold til at varetage miljørigtig projektering tilrettelægges så disse bidrager til en optimal projektgennemførelse

Planlægning Detailprojektering Anlæg

Inddragelse af miljøhensyn ved planlægning af vejprojekter Et grønnere transportsystem

SIDE 2 VVM-vurderinger af større vejprojekter V Vurdering af V Virkninger på M Miljøet

SIDE 3 Formålet med VVM Ved implementering i danske lovgivning og brug i DK at forudsige og om muligt begrænse de miljømæssige konsekvenser af større tekniske anlæg, før beslutning om anlægsarbejdet træffes at inddrage offentligheden i beslutningen om, hvor anlægget skal placeres, og hvordan det udformes at tilvejebringe tilstrækkelig viden til, at politikere og borgere kan vurdere de miljømæssige konsekvenser af projektet og sammenligne alternativer.

Miljøforhold Landskab Plante- og dyreliv Overfladevand og grundvand Kulturarv og arkæologi Friluftsliv Mennesker og samfund Luft og klima Støj Lys Råstoffer og affald Jordbundsforhold

Miljøpåvirkningen afhænger især af vejens beliggenhed Mange muligheder undersøges for at finde det mest miljøoptimale projekt

SIDE 6 Stenløse Ballerup Grundvandsforhold

Grundvandets sårbarhed SIDE 7

SIDE 8 Lukket afvandingssystem og regnvandsbassiner

Landskab SIDE 9

Landskabsanalyse SIDE 10

Ved landskabsanalyse og visualiseringer vurderes og søges indgreb i landskabet minimeret

Naturinteresser kortlægges SIDE 12 Stenløse Ballerup

254 EU-habitatområder og 113 fuglebeskyttelsesområder i DK SIDE 13 Områderne beskytter: 59 forskellige typer natur 35 beskyttede arter (dyr og planter) 84 fuglearter

Feltundersøgelser SIDE 14

SIDE 15 Faunapassager mindsker barriereeffekt Passager for dyreliv enten under eller over vejanlægget

Trafikarbejdet Gode forhold for cyklister Optimering af vejprojektet forløb i forhold til minimering af trafikarbejdet Tilgodese busrutes opretholdes på vejnettet Mulighed for samkørsel

Miljørigtig projektering Løbende at forbedre miljøindsatsen og derved sikre, at de samlede miljøpåvirkninger fra Anlægsområdets aktiviteter til stadighed minimeres og i bedste fald forebygges At relevante miljøforhold i anlægsprojekter belyses At initiativer i forhold til at varetage miljørigtig projektering tilrettelægges så disse bidrager til en optimal projektgennemførelse

Planlægning Detailprojektering Anlæg

Et grønnere transportsystem Støjdæmpning ved nye baneanlæg og bestående baner 23. August 2011 Præsenteret af Lars Deigaard

Støj i forhold til nye og eksisterende baner Fokusområde Oplægget fokuserer på støj, da det er en væsentlig miljøpåvirkning fra jernbaner

Støj i forhold til nye og eksisterende baner Primære kilde er kontakt mellem hjul og skinne Ved normale hastigheder i Danmark er kontakten mellem hjul og skinne klart den mest betydende kilde til støj. Støjen transmitteres fra hjul og skinner

Støj i forhold til nye og eksisterende baner Grundlag og grænseværdier for støjdæmpning Grundlag for støjdæmpning Støjberegninger: Baseret på tidligere målinger Grænseværdier for boliger: Miljøstyrelsens grænseværdier Grænseværdier for støj To grænseværdier for boliger: Årsmiddelværdi L den = 64 db Maksimalværdi L Amax = 85 db L den tager hensyn til generne om aftenen og natten: 1 tog om natten = ca. 10 tog om dagen 1 tog om aftenen = ca. 3 tog om dagen L den kan sammenholdes med oplevede gener: Ved L den = 64 db føler ca. 10 % af befolkningen sig stærkt generet

Støj i forhold til nye og eksisterende baner Resultater på udvalgte projekter København Ringsted Ca. 3 km støjskærm Ca. 500 boliger skal facadeisoleres Femern Landanlæg Ca. 18 km støjskærm Ca. 1900 boliger skal facadeisoleres

Støj i forhold til nye og eksisterende baner Støjdæmpning langs bestående baner Støjpuljen Puljen kørt i over 25 år Behandler hovedbaner Ca. 24.000 boliger er behandlet Ca. 7.000 antal boliger sagt ja tak til tilskud til facadeisolering Ca. 50 km. støjskærm etableret Forbrug ca. 485 mio. kr. Afsluttes i 2012 med en kontrolberegning og opsamling

Støj i forhold til nye og eksisterende baner Støjreduktion ved kilden For fremtiden mere fokus på at nedbringe kildestøjen. En række aktiviteter er igangsat Skinneslibning Intensiveret strategi med udgangspunkt i politisk aftale om en grøn transportpolitik Opbygning af spor Ny vejledning for opbygning af spor Kortlægning af banenettet Målinger af støj fra banenettet med henblik på at identificere sorte pletter og bidrage til tilstandsbaseret vedligehold.

Støj i forhold til nye og eksisterende baner Udviklingstendenser TSI for nyt materiel Støjgrænser for nyt materiel. Primært effekt i forhold til godsvogne. Retrofitting Udskiftning af bremser på eksisterende godsvogne. Vil accelerere udviklingen i retning af mindre støjende godsvogne. Forskellige modeller diskuteres på europæisk plan. Spor Øget international fokus på sporkonstruktioner Ingen af disse forhold er medregnet i aktuelle støjberegninger.

Støj i forhold til nye og eksisterende baner Konklusion Banedanmark tager støjen alvorligt. Afværgeforanstaltninger ved nyanlæg Støjdæmpning langs eksisterende baner. Fremadrettet øget fokus på kilden. Fremtidig reduktion af støj fra rullende materiel, i særdeleshed godstog.

Disposition [blot for mig selv] Støj i forhold til nye baneanlæg og bestående baner Oplæg fokuserer på støj, da det er en væsentlig miljøpåvirkning fra banen Kilde til støj (figur der viser at støj primært dannes ved hjul/skinnekontakt og transporteres til modtager) Støjbeskyttelse nye baneanlæg (Kort gennemgang af det generelle forløb med beregninger, indsatskriterier, afværgeforanstaltninger. Arbejdet er forankret i Miljøstyrelsens vejledninger) Resultater på udvalgte projekter (Kh-Rg og Femern Landanlæg opgørelse af antal støjbelastede boliger og mængde støjskærme og facadeisolerede boliger) Støjbeskyttelse bestående anlæg mellem kilde og modtager (Opsummering af støjpuljens hovedresultater (forbrug, boliger og skærme)) Støjreduktion ved kilden o Skinneslibning (Banedanmarks skinneslibningsstrategi) o Opbygning af spor (Banedanmarks arbejde med ny vejledning for opbygning af spor) o Kortlægning af banenettet ved målinger (Målinger fra IC3 tog for at identificere sorte pletter ) Udviklingstendenser (TSI for nyt materiel medfører mindre støjende godsvogne, retrofitting vil accelererer udviklingen samt øget fokus på sporkonstruktioner) Konklusion: Vi tager støjen alvorligt med afværgeforanstaltninger ved nyanlæg, har også beskyttet langs bestående anlæg, fokus på reduktion ved kilden, fremtidig reduktion af støjen fra rullende materiel i særdeleshed godstog.