Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus



Relaterede dokumenter
Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent

Gud taler til mennesker -1

Jeg kender Jesus -1. Jesus kender mig

Jesus Guds gave til os -4

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;

Jeg bygger kirken -4

Vi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie.

Respekt! Jeg frygter Gud! -2

Du må være med! -4. Børn må være med

Jeg bygger kirken -3

Du må være med! -5. Den, der er lidt mærkelig

Gud er min far -1. Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Gud er min far -1. Vor Fader, du som er i himlene. Helliget blive dit navn

Jeg bygger kirken -1

Best Friends Forever! -3

Vi er en familie -6. Gør som Jesus

Gud har en plan -1. Plan nr.1: Jeg elsker dig altid!

I Guds hånd -2. I Guds hånd er jeg elsket

Best Friends Forever! -2

Gud har en plan -2. Plan nr. 2: Jeg giver dig en fantastisk fremtid!

Luk op for Jesus -5. Jesus ønsker, at du er parat.

Halleluja, mere af dig -2

Jeg bygger kirken -5

Jeg kender Jesus -4. Jesus hører mig

Best Friends Forever! -6

Det lover jeg dig -1

I Jesus fodspor - 3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Halleluja, mere af dig -4

Jeg kender Jesus -5. Jesus tilgiver mig

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Gud er min far -3. Giv os i dag vort daglige brød

Best Friends Forever! -4

Min Gud er en stor, stor Gud -3

Luk op for Jesus -3. Jesus ønsker, at du kommer med til fest.

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Hvad er det, du siger - 6

Vi gør det sammen -4

Gud er min far -4. Forlad os vor skyld, som også vi forlader vores skyldnere

Jer er en vinder -2. Guds fulde rustning retfærdighedens brynje

Gud har en plan -4. Plan nr. 4: Jeg vil bruge dig!

Jeg kender Jesus -3. Jesus kan alt

Jeg bygger kirken -2

Til Herrens tjeneste -3

Vi er en familie -3. Alle folkeslag hører til samme familie

Min Gud er en stor, stor Gud -2

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Et godt valg -2. Daniel hører fra Gud

Hvad er det, du siger -2

I Jesus fodspor - 4. Jesus viser medlidenhed

Med Jesus i båden -3

Til Herrens tjeneste -4

Med Jesus i båden -2

Hvad er det du siger -1

Vi fejrer Jesus -2. Fællessamling. Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Transkript:

Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder Jesus, og hvad det gør i ham. Vi fortæller børnene, at Jesus ser på os i kærlighed og ikke fordømmende. Tekst: Luk. 5, 27-32. Visualisering: Vis ppt Jeg vil se Jesus (eller billedet Jeg vil se Jesus hænger i rummet siden første lektion). Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter 3-7 min. Opstart - saml børnene og skab en god stemning, hvor alle er trygge. Skab en god stemning, mens børnene kommer ind. Vælg f.eks. mellem: Afspil en sang om Jesus, f.eks. Jesus er Herre (CD Kids for Jesus/den bedste ven nr. 14). Vis minisekterne 4-03 Orme i æblet. Denne orm gør alt for at SE sin elskede igen - Læg mærke til ormens jeg-elsker-dig-øjne! det er sådan nogle øjne, Jesus har, når han ser på os! Sig herefter velkommen til børnene og fortæl om emnet, vi er i gang med: Jeg vil se Jesus. Når vi hører om Jesus, kan vi få et ønske om at se Jesus. I de kommende uger vil vi høre om mennesker, der har set Jesus, og hvilken forskel det gjorde i deres liv. Fortæl kort om, hvad der skal ske i dag (f.eks.: Vi skal se dukketeater, synge en sang, øve os på bibelverset og fortælle en historie) - gå ikke i detaljer! 3-6 min. Brobygger byg bro for barnet til dagens pointe. Konkurrence/leg: Der er brug for et ægur eller vækkeur, der siger tik-tak, så det kan høres. Alle børn skal lukke deres øjne. Uret sættes på 2 minutter og gemmes et sted i rummet. Børnene må nu begynde at lede ved at bruge deres øjne og ører. Uret skal findes, inden den ringer. Hvem finder uret først? Byg bro fra legen til dagens pointe: Det kan være svært at få øje på det, man leder efter. Men det kan hjælpe, når man lytter Sådan er det også, når vi vil se Jesus. Det kan være svært at finde ham, men det hjælper, når vi lytter til de mennesker, som har set og fundet Jesus. Derfor skal I lytte godt efter i dag, når vi fortæller jer om, hvordan Jesus ser på dig. Side 1

2-4 min. Ekstra forslag Brug eventuelt ét af disse ekstra forslag. Sang: Syng sange om Jesus, f.eks. - Jesus er min bedste ven (Jonas Lykke Olesen) - Kender du Jesus (børnesang) - Ingen er så herlig som Jesus. - Jesus er verdens bedste ven (Steen Knutzen) - Tag min hånd (Torben S. Callesen) - At lære at kende dig er min længsel. - Hvem er du, Jesus (Vi synger nr. 69) Bøn: Tak Gud for Jesus. Tak ham, fordi han elsker os og ønsker at leve livet med os. Bed ham om hjælp til at se ham, som han er. Dukketeater. Dukkerne vælger Jesus frem for slik (se bilag). Teksten kan bruges til dukketeater, (hvis du har nogle store børn, vil de sikkert hjælpe med det), spilles som teaterstykke (med børnene) eller fortælles som en lille historie. 3-5 min. Bibelvers - opdag og husk, at Guds ord er relevant. Vis ppt: 1. Joh. 3, 2-3 Bibelvers: Vi skal se ham, som han er. Enhver, som har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren. (Oversættelse 1993). Det er 3. gang, vi øver dette bibelvers. - Indledning: Prøv at lukke jeres øjne alle sammen og lyt så rigtig godt efter (tænd æguret eller lav en anden lyd, som er meget svær at høre). Kan I høre noget? (Bevæg lyden mellem børnene, så det kommer tættere på og bliver tydeligere at høre). Kan I gætte, hvad det er, I hører? Så må I godt åbne øjnene igen. Var det det her, I hørte? (Vis det, som lyden kommer fra). Lige før kunne I ikke se det, men kun høre det. Nu kan I også SE det! - Forklaring: Lige nu er der ikke nogen af os, der ser Jesus. Men vi kan alle høre om ham. Når vi hører om ham, får vi et billede i os, som fortæller os, hvordan Jesus er. At lytte til mennesker, som kender Jesus, hjælper os til at lære Jesus bedre at kende. Det hjælper os til at få det rigtige billede af, hvem han er. - Øvelse: (Vis et billede af Jesus, brug evt. vedlagt bilag Jesus ). Her har jeg et billede af Jesus, sådan som nogle tror, han kan se ud. Jeg giver billedet til én af jer, som så må sige det første ord af bibelverset. Derefter må han/hun give billedet videre til en anden, som så skal sige det næste ord i bibelverset Sådan fortsætter vi, indtil hele bibelverset er blevet sagt. - Fagter: Se fagter til bibelverset på siden: http://home.roswall.net/photo/. Vælg log ind i øverste højre hjørne. Skriv Brugernavn: bibelvers og Kode: børnekirke. Så åbnes en side med gallerier - Vælg Bibelvers - Vælg et filmklip med musen - Du kan herefter vælge at se eller downloade klippet. Side 2

4-7 min. Tekst lad forståelse, kendskab og tillid til Gud vokse. Bibeltekst: Luk. 5, 27-32. Brug bibelen i din forberedelse. Brug dette forslag til inspiration: Vælg en dreng, som skal være Levi. Giv ham en pose mønter. Mens Levi tæller mønter, fortæller du: Levi er på arbejde. Levi arbejder med penge. Masser af penge. Mennesker skal komme og betale skat til ham, som han så skal give videre til kejseren. Men Levi beholder en del af pengene selv. Det er en god forretning! Levi mangler ingenting. Han kan købe, hvad han vil. Det må være dejligt, ikke? Byen, hvor Levi arbejder, har ellers fornemt besøg denne dag. For Jesus var kommet, og mange mennesker fulgte efter ham for at høre, hvad han havde at sige. Det, Jesus sagde, var så anderledes, at menneskene blev helt optaget af det. De glemte alt andet omkring sig. Men ikke Levi. Han kunne li at tælle penge. Det havde han gjort mange gange. Det var dejligt med penge. Oven i købet ville Jesus nok ikke være interesseret i ham. Han ville sikkert bare se på ham med du-er-en-værre-én-øjne. Det gjorde alle de fine, fromme folk, der troede så meget på Gud. De syntes slet ikke, at Levi var god nok. De sagde, at Levi var en synder, et meget slemt menneske! Så Levi havde ikke lyst til at gøre noget for at møde Jesus. Jesus vil nok også bare sige: Du er en synder! Du er et slemt menneske!, så Levi fortsatte med at tælle penge Mens Jesus var på vej ud af byen, fik han lige pludselig øje på Levi. Han sad stadigvæk og talte penge Jesus standsede, så på Levi og sagde: Kom med mig! Levi kiggede op. Hvem var det, der talte til ham? Var det ikke Jesus? Levi så Jesus i øjnene. Nej, Jesus kiggede ikke på ham med du-eren-værre-én-øjne. Jesus øjne var lyse, glade og rare, og med ét vidste Levi: JESUS ELSKER MIG!!! I endnu 2 sekunder så Levi ind i Jesus jeg-elsker-dig-øjne, og så havde han besluttet sig. Han stod op, lagde pengene fra sig, efterlod det hele og fulgte med Jesus, for Jesus var meget mere værd end alle penge i hele verden! Jesus var fantastisk! Derefter holdt Levi en stor fest i sit hjem med Jesus som æresgæst. Levi inviterede også alle sine venner, som var penge-elskere ligesom Levi, bortset fra at Levi ikke længere var en penge-elsker. Han var blevet en Jesus-elsker! Udenfor stod de fine, fromme mennesker. Dem, som tog det der med at tro på Gud meget seriøst. Dem, som altid så på Levi med Du-er-en-værre-én-øjne. De snakkede sammen og sagde: Det er også for dårligt. Det er simpelthen for dårligt, at en mand som Jesus, som tror så meget på Gud, fester sammen med alle de der slemme penge-elskere, og de rystede på hovedet. Jesus hørte dem tale og kom ud til dem. Og ved du, hvad han sagde til disse fine, fromme mennesker? Ved I hvad. I er så fine og fromme, I mener, at I slet ikke har brug for mig. I er ligesom raske mennesker, der ikke har brug for en læge. Men når man er syg, har man brug for lægen. På samme måde har mennesker, som ved, at de ikke altid gør det rigtige, brug for mig, for jeg kan hjælpe dem til at blive rene, glade og rare mennesker. Ved du hvad? Jesus kan også hjælpe dig. Hvis du er ked af, at du gang på gang gør det forkerte, vil Jesus hjælpe dig. Han ser ikke på dig med Du-er-en-værre-én-øjne. Nej, han ser på dig med Jegelsker-dig-øjne, og han siger til dig: Må jeg hjælpe dig? Så kom med mig! Selvom der findes mange mennesker i denne verden, er der ingen, der elsker dig mere, end Jesus gør. Side 3

Gruppesamling Undersøg og opdag, hvordan undervisningen kan bruges i hverdagen; nær fællesskab og personlig bøn. 10 minutter Del evt. slikmønter/chocolademønter i gruppetiden. Hvor mange af jer er glade for slik? Hvis nu du måtte vælge mellem en stor pose slik og et møde med Jesus, hvad ville du så vælge? Hvorfor? Fortsæt samtalen herefter ud fra de svar, børnene giver. Fortæl børnene, hvad Jesus betyder for dig. Hvilken værdi har han for dig? Hvad ville du svare, hvis Jesus i dag sagde til dig Kom med mig? Har du oplevet, at andre kan se på dig med du-er-en-værre-én-øjne? Hvordan føles det? Tror du, Jesus også vil se på dig på den måde? Fornem om der er børn, der ønsker at overgive deres liv til Jesus, og sig til dem, at de må blive her efter gruppetiden, hvor du kan hjælpe dem. (Se bilag: Hvordan rådgiver jeg et barn ). Eller fortæl børnene i gruppen, hvordan de selv kan tage imod Jesus. Tak Jesus fordi han elsker os, som vi er. Tak fordi han ser på os med Jeg-elsker-dig-øjne. Bed Jesus om at vise os, hvor meget han elsker os. Nævn hvert barn personligt: Jesus, vis Maria hvor meget du elsker hende. Afslut gruppesamlingen med at informere børnene om mulighederne efter gruppesamlingen. Side 4

Aktivitet og fællesskab Bearbejd undervisningen gennem aktiviteter, dyrk fællesskabet på tværs af aldersgrupperne. 15-30 minutter Lege: - Tik-Tak. Der er brug for et ægur eller vækkeur, der siger tik-tak, så det kan høres. Alle børn skal lukke deres øjne. Uret sættes på 2 minutter og gemmes et sted i rummet. Børnene må nu begynde at lede ved at bruge deres øjne og ører. Uret skal findes, inden den ringer. Hvem finder uret først? (Denne leg er også foreslået under brobyggeren). - Afspil lyde og lad børnene gætte, hvad det er, de hører. Lyde kan findes på http://www.soundsnap.com/browse. Del evt. børnene op i flere hold og lav en konkurrence ud af det. Krea: - Kopier bilag Jesus ser på mig og lad børnene tegne øjne og farvelægge bogstaverne. - Giv børnene hjerter (købte eller klippet ud af rødt eller hvid karton) eller lad børnene selv klippe et hjerte ud af karton. Børnene giver hjertet øjne, (du kan f.eks. lade dem lime købte bevægelige øjne på). Udprint Jesuhjerte (bilag) og lim et hjerte (vælg mellem 2 forskellig slags) bag på hjertet. Hjertet minder børnene om, at Jesus ser på dem med Jeg-elsker-digøjne. Andre muligheder: - Giv tid til leg og hygge. - Spis slikmønter/chocolademønter. Side 5