Personskatteloven kontra Virksomhedsskatteloven

HD (R) afhandling efterår 2011 Erhvervsøkonomisk Institut Forfattere: Tine Brun Jensen Julie Aagaard Sparevath Vejleder: Torben Bagge Personskatteloven kontra Virksomhedsskatteloven - valget af beskatningsform ved erhvervsmæssig udlejning af ejendom i privatregi Handelshøjskolen, Aarhus Universitet December 2011

Indholdsfortegnelse Executive summary... 1 1. Indledning... 7 1.1. Problemstilling... 8 1.2. Problemformulering... 9 1.3. Afgrænsning... 10 1.4. Metode... 11 1.4.1. Målgruppe... 11 1.4.2. Opgavens opbygning... 11 1.4.3. Kildekritik... 13 1.4.4. Begrebsforklaring og forkortelser... 14 2. Generelt om personskatteloven... 15 2.1. Indkomstbegreber i PSL... 15 2.2. Behandling af underskud... 16 3. Generelt om virksomhedsskatteloven... 19 3.1. Virksomhedsordningen... 19 3.1.1. Hvem kan anvende virksomhedsordningen... 19 3.1.2. Virksomhedsordningens specifikke konti... 23 3.1.3. Overskudsdisponering af virksomhedens indkomst... 32 3.2. Kapitalafkastsordningen... 40 3.2.1. Hvem kan anvende kapitalafkastsordningen... 40 3.2.2. Kapitalafkastsordningens beskatning... 41 3.3. Delkonklusion... 46 4. Fordele og ulemper... 50 4.1. Bedre fradragsmuligheder for renteudgifter... 50 4.2. Lavere beskatning i form af kapitalafkast... 51 4.3. Indkomstudjævning... 55 4.4. Højere administrative krav... 58 4.5. Fordele og ulemper ved afståelse... 59 4.6. Delkonklusion... 60 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning... 63 5.1. Scenarie 1 - Ingen erhvervsmæssig gæld eller renteudgifter... 64

5.1.1. Beskatning efter PSL... 64 5.1.2. Beskatning efter VSO... 66 5.1.3. Beskatning efter KAO... 68 5.1.4. Samlet vurdering af beskatning i scenarie 1... 70 5.2. Scenarie 2 - Stor erhvervsmæssig gæld og renteudgifter... 71 5.2.1. Beskatning efter PSL... 72 5.2.2. Beskatning efter VSO... 73 5.2.3. Beskatning efter KAO... 75 5.2.4. Samlet vurdering af beskatning i scenarie 2... 77 5.3. Scenarie 3 - Erhvervsmæssigt bankindestående uden væsentlige renteindtægter... 78 5.3.1. Beskatning efter PSL... 78 5.3.2. Beskatning efter VSO... 80 5.3.3. Beskatning efter KAO... 82 5.3.4. Samlet vurdering af beskatning i scenarie 3... 84 5.4. Scenarie 4 - Selvstændig erhvervsdrivende med svingende indtjening... 85 5.4.1. Beskatning efter PSL... 86 5.4.2. Beskatning efter VSO... 88 5.4.3. Beskatning efter KAO... 91 5.4.4. Samlet vurdering af skatten i scenarie 4... 95 5.5. Delkonklusion... 98 6. Konklusion... 101 7. Litteraturliste... 108 8. Bilag:... 110 Afsnittene 2, 3.2, 4.1, 4.2, 5.3-5.4 er skrevet af Julie Aagaard Sparevath, mens afsnittene 3.1, 4.3-4.5 og 5.1-5.2 er skrevet af Tine Brun Jensen. De resterende afsnit er skrevet i fællesskab og kan dermed ikke individualiseres.

0. Executive summary Executive summary In recent years, the housing market in Denmark has suffered from the financial crisis, which has almost taken the buying and selling of houses to a standstill. Up to the financial crisis in 2008, housing prices were on the increase, and many people invested in real property. As a result of this boom, many people bought too expensive houses and are now unable or unwilling to sell at a great loss due to the decreasing prices. The Government has tried to boost property trading but so far only with a minimum effect. Many owners now have two houses because they have bought a new house before having sold the old one. Having to pay two mortgages may be financially difficult. Consequently, many householders may be forced to let their old house to be able to cover the substantial costs of e.g. mortgage loans, property taxes and insurance. If a private person in Denmark wishes to let his/her house, three different tax models are available. The three possibilities comprise ordinary personal taxation in accordance with the Danish Individual Taxation Act (DITA), taxation in accordance with the Danish Business Tax Scheme (DBTS) or taxation under the Danish Capital Gains Scheme (DCGS). The two latter alternatives form part of the Danish Business Tax Act (DBTA) used for the taxation of earned income for business owners. The rules of the three taxation alternatives, especially the Danish Business Tax Act, make it very difficult for a private person in Denmark to find out which alternative would be most advantageous. The objective of this project is to go through the rules for the three taxation alternatives and analyse when the individual alternatives would be most advantageous in connection with property letting. In Section 2, the rules of the DITA were assessed and found to form the basis for the taxation of business owners. Taxable income is computed in accordance with section 1 of the DITA as the sum of personal income +/- capital income less any deductible expenses. Upon property letting, the enterprise's profit before interest will be recognised as personal income, whereas interest income and expenses are taxed/deducted as capital income. It is therefore concluded that personal income is taxed progressively at approx. 41% of income 1 af 120

0. Executive summary between DKK 42,901 and DKK 389,900, whereas income exceeding DKK 389,901 is taxed at approx. 56%, all positive income is taxed with up to 47.5% in 2011 and negative capital income is deducted at 33.7%. As an alternative to the Danish Individual Taxation Act, the rules of the DBTS were introduced in order for business owners to obtain full deduction for commercial interest expenses from operation as a sole proprietorship in line with that of corporations. The DBTA may be used by business owners who are neither in an employment relationship nor engaged in any leisure activities. Per definition, the letting of properties is basically always considered a self-employed business activity. Accordingly, the DBTS can always be applied for the taxation of income and expenses in connection with the letting of properties. In order to rely on the DBTS, business owners must always observe specific accounting requirements, e.g. the provisions in the Danish Bookkeeping Act and clear-cut distinction between private and business economics. Moreover, the deposit account and retained earnings must be disclosed in the financial statements. Upon formation, to separate the two mentioned economics, a deposit account is established based on assets and liabilities deposited, which are valued in accordance with the provisions of section 3(4) of the Danish Business Tax Act. For properties, valuation is typically based on cost or official property valuation at the start of the income year. A non-interest-bearing balance is also created for regular transactions between the private and business economics. A capital yield is calculated based on the net assets taxed as capital income at the taxation of the enterprise's profit. The remaining profit is distributed between withdrawn profit taxed as personal income and retained earnings preliminarily taxed on an on-account basis. When determining profit withdrawn, the business owner should take into account actual, deemed and provided withdrawals in accordance with the order of withdrawals differentiating between tax-exempt withdrawals and withdrawals taxable in the relevant income year. The rules on the application of the DCGS were introduced as a more favourable alternative to the rules in the DBTS. As with the DBTS, the scheme can be used by all business owners, and the compliance requirements to the Danish Bookkeeping Act and to the differentiation between private and business economics are not so strict, as no distinction is made between these. The non-distinction between private and commercial income and 2 af 120

0. Executive summary expenses means that relying on the DCGS does not allow for full deduction for commercial interest expenses. For the purpose of taxation of profits, a capital yield is calculated based on the enterprise's assets with a few exceptions which are taxed as capital income. As in the DBTS, the business owner may distribute the remaining profit between profit withdrawn which is taxed as personal income and retained earnings which are taxed at a preliminary on-account tax. However, as opposed to the Danish Business Tax Act, there are some restrictions and requirements to retained earnings. In order to compare the three taxation possibilities, we accounted for various advantages and disadvantages in Section 4. Based on our examination, it is concluded that one of the DBTS's most important advantages is the possibility of obtaining full deduction for commercial interest expenses, which is not possible under the Individual Taxation Act or the Capital Gains Scheme. Relying on the DBTS, the business owner could thus obtain a saving of up to 22.4% rather than relying on the DITA or the Danish Capital Gains Scheme. Another advantage of taxation under the DBTS and the DCGS instead of the DITA is the availability of calculating capital gains transferred from individual taxation to taxation as capital gains, prompting a reduction in the tax rate by up to 22.4%. Only a modest benefit was derived in the cases where the capital gains were not available for set-off against negative capital income, prompting a reduction only in Danish labour market contributions (8%). Another advantage of taxation under the DCGS instead of the DBTS is that capital gains are often calculated at a higher value, as capital gains are often calculated on the basis of the enterprise's assets. By contrast, under the DBTS, capital gains are calculated as corporate assets less debt incurred for business purposes. Furthermore, the rules on the limitation of deduction for net financing expenses are highly at variance under the two schemes. A third advantage of applying alternative taxation formulas under the DBTA is that the income of a business owner may be levelled out between income years with high earnings and income years with low earnings. Accordingly, the business owner may be exempted 3 af 120

0. Executive summary from top-bracket tax, which is not an option under the Danish Individual Taxation Act. A draw-back of applying the DCGS instead of the DBTS is that a provision can be made representing a maximum of 25% of profit/loss for the year and a minimum of DKK 5,000. Accordingly, there is a risk that the business owner may have to withdraw profits for topbracket taxation. Relying on the Danish Capital Gains Scheme, the business owner must comply with strict requirements of the provision, as he/she is to deposit the provision on an escrow account and thereby is unable to use it for further investment, which is possible under the DBTS. One of the drawbacks of applying the Danish Business Tax Act's alternatives are that businessmen are subject to more extensive administrative requirements than under the Danish Individual Taxation Act, however, these are more lenient when applying the DCGS than the DBTS. For the purpose of the sale of the commercial enterprise, it may both be an advantage and a disadvantage to apply the different taxation approaches set under the Danish Business Tax Act. One of the advantages of applying the DBTS instead of the DITA and the DCGS is the option to defer earnings in subsequent income years. By contrast, under the DITA and the DCGS this will be taxed in the year of sale. Another desadvantage of applying the DBTS upon sale is that gains from the sale of properties are taxable in the personal income instead of capital income, which is the case under the DITA and the Danish Capital Gains Scheme Section 5 comprises an analysis of the suitability of the three different taxation schemes in four different scenarios and illustrates how individual factors could have an opposite effect on suitability. In the cases where the business owner does not have any debt incurred for business purposes or interest expenses, and where the private net interest expenses are down on results before and after tax, the taxation models set out in the DBTA would be just as suitable, whereas tax payable under the DITA will be markedly higher. If the business owner had had private net financing expenses exceeding his/her results before and after interest, the DCGS would have been the most optimum approach judged from a tax perspective. 4 af 120

0. Executive summary By contrast, if the business owner had been heavily indebted (including interest expenses), the suitability of the DBTS and the DCGS would depend on the rate of businessrelated interest expenses and thereby the interest rate. In the case where the interest rate was higher than the rate of capital gains (2%), the DBTS would trigger the most lenient taxation, while it was the DCGS when the interest rate was below the rate of capital gains (2%). If the business owner has commercial bank deposits, suitability will again depend on the rate of interest, with the DBTS representing the optimum solution when the interest rate is below the rate of capital gains (2%), and the DCGS in the cases where the interest rate is above the capital gains rate (2%). From a tax perspective, the DITA would not pose a suitable solution in this scenario either, but as the taxation models under the DBTA are only slightly at variance with those under the Danish Individual Taxation Act, the tax difference may possibly be compensated for by less stringent administrative requirements and the reduced level of complexity of the Danish Individual Taxation Act. In scenarios with fluctuating earnings around the top-bracket tax threshold, the DITA would not be the best approach from a tax perspective, as this Act disallows income equalisation between the individual years and thereby the business owner will be liable to top-bracket tax, whereas income differentials in other years are not fully utilised. In the scenario with fluctuating earnings set out in the assignment, the DBTS would be the most favourable approach, as, if relying on the Danish Capital Gains Scheme, the business owner will be forced to withdraw part of the profit and be liable to top-bracket tax thereon in the first income year, as retained earnings are not to exceed 25% of results for the year before interest. On the basis of the theory under study and the analysis of the advantages and drawbacks of the taxation models and the four scenarios, it is concluded that the DITA will never represent the optimum solution for tax purposes. However, a choice between the models set out in the DITA and the DBTA would rely on other aspects than tax benefits. The DITA would for instance be preferable if the tax saving derived from the use of the taxation model under the DBTA does not compensate for any increase in costs of auditors or advisors. 5 af 120

0. Executive summary The theory under study and our analysis show that the choice of taxation under either the DBTS or the DCGS remains difficult to determine, as this choice is affected by many factors. An individual assessment is therefore always to be made on the basis of the present circumstances. However, the analysis shows that indebtedness, rate of interest and earnings may affect the choice of taxation models under the Danish Business Tax Act. In addition, an assessment should be made as to whether any savings/retained earnings should be applied for further investments, as in such a case the DCGS would not be an option. Our conclusion on the principal question is not offhand deemed to be exhaustive for all scenarios encountered by a business owner within property letting, as other factors than those mentioned may affect his/her choice. However, our assignment is deemed to give an indication of the suitability of the different taxation models. 6 af 120

1. Indledning 1. Indledning Boligmarkedet i Danmark har de sidste år lidt under finanskrisen, som har gjort at køb og salg af boliger næsten har været gået i stå. Frem til finanskrisen i 2008 var boligpriserne stigende og mange mennesker investerede i fast ejendom. Dette boligboom har gjort, at mange mennesker har købt en bolig for dyrt og nu ikke kan eller vil sælge den med det store tab, der vil være, som konsekvens af, at finanskrisen har fået priserne til at falde markant. Regeringen har forsøgt at sætte gang i handlen med boliger, men det har indtil videre kun haft en lille effekt. Mange boligejere er kommet til at sidde med to boliger, fordi de har købt en ny bolig inden den gamle er blevet solgt. Det kan have store konsekvenser for privatøkonomien at betale to huslejer. Derfor kan mange boligejere være tvunget til at leje deres gamle bolig ud for at få dækket nogle af de mange omkostninger til f.eks. realkreditlån, ejendomsskatter og forsikringer. I Danmark har man som privatperson tre muligheder for at blive beskattet af lejeindtægten i forbindelse med erhvervsmæssig udlejning. De tre muligheder består i almindelig personbeskatning efter personskatteloven (PSL), beskatning efter virksomhedsordningen (VSO) eller beskatning efter kapitalafkastordning (KAO). De to sidst nævnte alternativer indgår i virksomhedsskatteloven (VSL), som bruges til beskatning af erhvervsindkomst for selvstændige erhvervsdrivende. Figur 1 - Elementer i Virksomhedsskatteloven Kilde: Virksomhedsbeskatning af Inge Nilsson Udgangspunktet er, at personskatteloven er den nemmeste beskatningsform at benytte, men fradragsmæssigt kan virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen være mere 7 af 120

1. Indledning fordelagtige. Dog kan VSO være meget indviklet og kompliceret at finde ud af og at benytte som privatperson. Dette gør det vanskeligt for en privatperson i Danmark at gennemskue, hvilket beskatningsalternativ, der er mest fordelagtigt at anvende i tilfælde af, at den pågældende ønsker erhvervsmæssig udlejning af en ejendom. Denne opgave har derfor til formål at gennemgå reglerne for anvendelse af de tre beskatningsalternativer og analysere i hvilke situationer, de enkelte alternativer er mest fordelagtige i forbindelse med udlejning af ejendomme. 1.1. Problemstilling I Danmark foretages der progressiv beskatning af privatpersoner, hvilket vil sige at en person i Danmark betaler en skat, som stiger progressivt jo højere indtjeningen er, hvilket også gælder hvis en skattepligtig har en erhvervsvirksomhed, som ikke er stiftet i et selskab. Derudover er skattesystemet inddelt i forskellige indkomsttyper, som er personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssigt fradrag, der tilsammen udgør den skattepligtige indkomst for en privatperson. De nævnte indkomsttyper beskattes vidt forskelligt. Personlig indkomst består typisk af løn, dagpenge, pensioner samt overskud fra personlig virksomhed og beskattes i 2011 med ca. 41% af indkomsten mellem 42.901 og 389.900 kr. og ca. 56% af indkomsten over 389.901 kr. 1 Kapitalindkomst består typisk af renteindtægter og -udgifter, som beskattes med op til 47,5% 2 for positiv nettokapitalindkomst i 2011 og fradrages med 33,7% for negativ nettokapitalindkomst. 3 Ligningsmæssige fradrag indeholder bl.a. beskæftigelsesfradrag, kørselsfradrag, børnepenge, gaver til godkendte foreninger, a-kasse og foreninger mv. og beskattes med ca. 33%. 4 Ud fra ovenstående ses det, at det ikke er ligegyldigt, hvilken kategori en privatpersons indtægter og udgifter tilhører. Havde en privatperson med erhvervsvirksomhed i stedet valgt at oprette et selskab, f.eks. et anparts- eller aktieselskab, vil den skattepligtige ind- 1 http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=133800 2 Revisor manualen s. 67 ø 3 Revisor manualen s. 111 m. 4 http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=133800 8 af 120

1. Indledning komst beskattes med 25%, hvilket er meget lavere end i ovenstående tilfælde. Beskatningsmæssigt vil det umiddelbart være en fordel at stifte et selskab i stedet for at drive virksomheden i personligt regi på grund af den lave beskatningsprocent. At stifte et anparts- eller aktieselskab er dog ikke så lige til og kræver typisk meget kapital. Stiftelse af et anpartsselskab kræver indskud på 80.000 kr., mens det kræver 500.000 kr. at stifte et aktieselskab. For at imødekomme mindre erhvervsdrivende, som ikke har råd til at stifte et selskab, blev virksomhedsskatteloven i 1986 vedtaget med virkning fra indkomstår 1987. 5 Virksomhedsskatteloven gør, at en selvstændig erhvervsdrivende kan få nogle af de samme fordele som virksomheder, dog uden at skulle indskyde kapital og aflægge offentligt regnskab. 1.2. Problemformulering Som nævnt i indledningen har stilstanden på boligmarkedet tvunget mange privatpersoner til at udleje den bolig/lejlighed de ikke kan få solgt. Denne opgave har til formål at undersøge og afdække, hvilke beskatningsmuligheder, der er mest fordelagtige i forbindelse med udlejning af privat ejendom, da det som privatperson kan være svært at overskue alle regelkravene i virksomhedsskatteloven (VSL). I mange tilfælde vil det kræve hjælp fra en revisor eller en rådgiver, når selvangivelsen skal udfyldes ved anvendelse af VSLs beskatningsalternativer. Det bør derfor overvejes om omkostningerne, der er forbundet med øget kompleksitet og øgede krav, opvejer den skattefordel, som den erhvervsdrivende får. For at afdække ovenstående opstilles følgende hovedspørgsmål: "Hvornår skal man som privat udlejer af en ejendom overveje en af virksomhedsskattelovens alternativer frem for personskatteloven, og hvilke faktorer spiller ind på valget mellem VSO og KAO?" 5 Virksomhedsskatteloven med kommentar s. 28 n. 9 af 120

1. Indledning Hovedspørgsmålet ønskes besvaret ved hjælp af nedenstående underspørgsmål: 1. Hvordan er beskatningsreglerne for anvendelse af personskatteloven (PSL)? 2. Hvordan er beskatningsreglerne for anvendelse af virksomhedsskatteloven (VSL), herunder virksomhedsordningen (VSO) og kapitalafkastsordningen (KAO)? 3. Hvilke fordele og ulemper er der ved anvendelse af virksomhedsskattelovens (VSL) alternativer frem for anvendelse af personskatteloven (PSL)? 4. Hvornår finder det ene beskatningsalternativ bedst anvendelse frem for det andet, herunder hvordan opnås den bedste skatteoptimering? Til besvarelse af underspørgsmål 4 vil der i opgaven opstilles forskellige senarier til at illustrere, hvornår hvilke alternativer er mest fordelagtige frem for andre ud fra konkrete situationer. 1.3. Afgrænsning Da opgaven omhandler udlejning af private ejendomme, ses der bort fra selskabsloven. Der afgrænses herfra, da det ikke vurderes at være relevant i tilfælde af, at en privatperson udlejer sin anden bolig som følge af, at den ikke kan sælges. Årsagen hertil er at det vil kræve alt for stort kapitalindskud. Der afgrænses i opgaven yderligere fra særlige tilfælde, som ikke har betydning for udlejning af ejendomme, herunder f.eks. behandlingen af blandede benyttede aktiver. Der vil i opgaven tages udgangspunkt i virksomhedsskatteloven med de seneste opdateringer fra 25. juni 2010. De skattesatser, der anvendes, er fra 2011. I forbindelse med gennemgangen af kapitalafkastsordningen vil regler vedrørende den særlige kapitalafkastsordning for aktier og anparter samt reglerne omhandlende udligningsordning for forfattere og skabende kunstnere ikke blive omtalt. Det anses ikke relevant for opgavens primære formål, som er at belyse mulighederne ved udlejning af en ejendom. Ved gennemgang og analyse af skattefordelene afgrænses der fra mulighederne for at anvende en eventuel ægtefælles bundfradrag og dennes kapitalindkomst. 10 af 120

1. Indledning 1.4. Metode 6 Den første del af opgaven foretages med udgangspunkt i det beskrivende formål, da der tages udgangspunkt i opgavens problemformulering, som bygger på den gældende lovgivning og regler. Det beskrivende formål danner grundlag for den efterfølgende analyse og vurdering af lovgivningen, i forhold til hvornår de tre alternative beskatningsmuligheder er mest fordelagtige. Selve opgavens analyse og vurdering foretages med udgangspunkt i et normativt formål, hvor det igennem eksempler analyseres, hvilke faktorer, der har en indvirkning på valget mellem beskatningsmulighederne. Analysen har således til formål at fastlægge løsningsforslag til hvilke faktorer, der skal være til stede for at vælge en beskatningsmulighed frem for en anden. Opgavens formål er dermed at kunne konkludere på problemformuleringens hovedspørgsmål på et normativt niveau. 1.4.1. Målgruppe Opgavens målgruppe vil primært være personer, som overvejer at udleje deres ejendom eller selvstændige erhvervsdrivende, som har flere ejendomme, der skal udlejes. Det vil være personer, som ikke umiddelbart har den store kendskab til de forskellige beskatningsmuligheder. Derudover vil opgaven også kunne anvendes af revisorer eller andre rådgivere, som skal danne sig et overblik over de skattemæssige muligheder for selvstændige erhvervsdrivende i forbindelse med rådgivning til deres kunder. 1.4.2. Opgavens opbygning De i problemformuleringen opstillede underspørgsmål behandles i kronologisk rækkefølge, hvor afsnit to og tre dog kan læses uafhængigt af hinanden. Opgaven er således opdelt i følgende afsnit: 6 Den skinbarlige virkelighed s. 21-24 11 af 120

1. Indledning Figur 2 - Oversigt over opgavens opbygning Afsnit 1 indeholder præsentation af opgavens problemstilling, problemformulering, valg af metode og afgrænsning samt en gennemgang af anvendte begreber og forkortelser. Afsnit 2 bruges til en kort gennemgang af de overordnede regler i personskatteloven. Afsnit 3 indeholder indledningsvis en kort introduktion til virksomhedsskattelovens historie og tilblivelse, hvorefter der foretages en dybere gennemgang af reglerne i virksomhedsordningen og kapitalafkastsordningen. Afsnittet indeholder først og fremmest en definition på, hvad der karakteriserer en erhvervsdrivende, og hvordan denne afgrænses fra et tjenesteforhold og en hobbyvirksomhed. Herefter gennemgås indholdet af de to ordnin- 12 af 120

1. Indledning ger, som skal danne grundlag for forståelsen af beskatningsmuligheder og den efterfølgende analyse af de to alternativers fordele og ulemper. Afsnit 4 tager udgangspunkt i den gennemgåede teori og sammenholder de tre beskatningsmuligheder, hvorunder alternativernes fordele og ulemper belyses. Til analysen er der udvalgt nogle specifikke forhold, hvorpå der individuelt foretages konkrete skattemæssige beregninger af konsekvenserne ved anvendelse af de forskellige alternativer. Afsnit 5 vil i forlængelse af analysen omkring fordele og ulemper foretage en videre analyse af de tre beskatningsmuligheder med udgangspunkt i fire opstillede scenarier, som ofte vurderes at kunne forekomme i en selvstændig erhvervsvirksomhed. På baggrund af de fundne fordele og ulemper i afsnit 4 foretages en analyse i forhold til udvalgte parametre for derfor at give en forståelse for sammenhængen mellem de indbyrdes forhold. I afsnit 6 fortages der en konklusion på opgavens problemformulering, med udgangspunkt i de opstillede underspørgsmål. Konklusionens formål er at afrunde opgaven og sikre, at hovedspørgsmålet er blevet besvaret. Opgavens indledende afsnit (afsnit 1) og konklusion (afsnit 6) kan læses i en sammenhæng uden de resterende afsnit og give besvarelse på opgavens hovedspørgsmål. 1.4.3. Kildekritik Der vil opgaven igennem bruges sekundær- og kvalitativlitteratur, hvilket vil sige, at der benyttes data skrevet af andre. Der benyttes diverse bøger, lovtekster og publikationer. I forbindelse med brugen af sekundærdata er det vigtigt at forholde sig kritisk til informationerne. Det er i dag blevet nemt at publicere ting på nettet, som er let tilgængelige, men som ikke nødvendigvis er korrekte. Det afdækkes ved at være kritiske over for kilderne og krydstjekke de væsentligste informationer benyttet i opgaven, hvis ikke kilden på forhånd vurderes meget pålidelig. Der er opgaven igennem indhentet inspiration hos tidligere afhandlinger, som omhandler samme emne; dette er gjort for at sikre en god struktur og for at afdække alle de relevante områder. Er der fundet informationer i de pågældende afhandlinger, er der altid søgt validitet i anden litteratur, hvorfor der henvises til denne, da den anses for at være mere troværdig. 13 af 120

1. Indledning Opgaven igennem vil der bruges publikationer og lovtekster fra SKATs hjemmeside, da disse vurderes at have høj troværdighed. Her findes altid den gældende lovgivning, og det vurderes, at informationer herfra altid er de nyeste og mest opdaterede. "Lærebog om indkomstskat" af Aage Michelsen m.fl. og "Virksomhedsskatteloven" med kommentar af Jakob Mosegaard Larsen benyttes i forbindelse med gennemgang af lovgivningens regler på områderne. Disse kilder vurderes ligeledes som værende troværdige, da de tager udgangspunkt i den gældende lovgivning. Hver gang en paragraf benyttes, er der blevet krydstjekket til nyeste opdatering af loven. Revisor Søren Revsbæk har skrevet bogen "Bogen om skat for selvstændige", som giver et overordnet indblik i de forskellige beskatningsmuligheder, man har som privatperson. Bogen vurderes som mindre troværdig end de førnævnte, men bruges til at få et generelt overblik over de gældende regler. 1.4.4. Begrebsforklaring og forkortelser Begrebsforklaring: Erhvervsvirksomhed/virksomhed: Når dette omtales i opgaven, tænkes der på en personlig virksomhed/erhvervsvirksomhed, som skal reguleres efter VSL eller PSL. Selskab: Benyttes i opgaven, når der er tale om et anparts- eller aktieselskab, som reguleres efter selskabsloven. Indkomståret: Betegnes i opgaven som perioden fra 1. januar til 31. december. Forkortelser: I opgaven vil følgende forkortelser blive anvendt: Statsskatteloven SL Ligningsvejledningen LV Personskatteloven PSL Ligningsloven LL Virksomhedsskatteloven VSL Afskrivningsloven AL Virksomhedsordning VSO Konkursskatteloven KSL Kapitalafkastsordning KAO Selskabsskatteloven SEL 14 af 120

2. Generelt om personskatteloven 2. Generelt om personskatteloven Udgangspunktet i Danmark er, at den selvstændige erhvervsdrivende bliver beskattet efter reglerne i PSL, hvor virksomhedens overskud beskattes på lige fod med øvrige indkomster i den personlige indkomst. Beskatningen af den personlige indkomst er progressiv, hvilket bl.a. betyder, at en selvstændig erhvervsdrivende i Danmark betaler en skat, som stiger progressivt, jo højere indtjeningen er. Skattesatsen for personlig indkomst er i 2011 ca. 41% af indkomsten mellem 42.901 og 389.900 kr. og ca. 56% af indkomsten over 389.901 kr. 7 Den skattepligtige indkomst opgøres efter PSL 1 og kan opstilles således: Personlig indkomst (resultat før renter) PSL 3 stk. 1 + / - Kapitalindkomst (nettorenteindtægter og -udgifter) PSL 4 - Ligningsmæssige fradrag LL = Skattepligtig indkomst 2.1. Indkomstbegreber i PSL I PSL sondres der, som det fremgår af ovenstående, mellem to indkomstbegreber, nemlig personlig indkomst og kapitalindkomst. Den personlige indkomst er reguleret efter PSL 3, stk. 1, som beskriver de forhold, der ikke medtages i kapitalindkomsten. Forhold, som indgår i den personlige indkomst, er f.eks. løn og anden arbejdsindkomst, erhvervsindkomst, kapitalgevinster ved overdragelse af næringsaktiver og immaterielle aktiver, genvundne afskrivninger, overskud fra udlejningsejendomme, pensioner, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, gaver, underholdsydelser og indtægter fra spil og væddemål. Al indkomst i forbindelse med drift af selvstændig erhvervsvirksomhed vil indgå som personlig indkomst. 8 Udgifter, som kan fradrages i den personlige indkomst, kan være udgifter vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed som f.eks. driftsomkostninger, skattemæssige afskrivninger og visse henlæggelser, jf. PSL 3 stk. 2, nr. 1-2. 4-6 og 11. Derudover kan bidrag 7 http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=133800 8 Lærebog om indkomstskat s. 171 ø. 15 af 120

2. Generelt om personskatteloven og præmier til pensionsordninger, arbejdsmarkedsbidrag og i visse situationer befordringsudgifter fratrækkes den personlige indkomst, ligesom det er muligt også at fratrække eventuelt indskud på iværksætter konto i den personlige indkomst. 9 Kapitalindkomst er de indtægter og udgifter, som er omfattet af PSL 4, stk. 1, som er en udtømmende liste. Af indtægter og udgifter, som indgår i kapitalindkomst kan nævnes renteindtægter og udgifter, skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab, kapitalafkast efter reglerne i VSL, aktieudbytte, fortjeneste og tab på andels- og investeringsforeningsbeviser, overskud eller underskud af en- eller tofamiliehuse, låneprovisioner mv. 10 Fra kapitalindkomsten kan ligesom ved personlig indkomst fradrages enkelte udgifter til fordel for den selvstændige erhvervsdrivende. Opstår der udgifter eller tab, som omfatter de ovennævnte indtægter, vil disse kunne fradrages. Derudover vil der være mulighed for at trække udgifter, som er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde kapitalindkomst, fra kapitalindkomsten; dette gælder dog ikke udgifter til depotgebyr, boksleje, kontooversigter og administration af værdipapirer og bankindeståender. 11 Vælger man som privatperson at udleje sin ejendom vil resultatet før renter, herunder lejeindtægter og udgifter til vedligehold, ejendomsskatter samt forsikringer blive beskattet som personlig indkomst 12 med op til 56,1%, hvor renter derimod kun kan fradrages 13 som kapitalindkomst med en skatteværdi på 33,7%, hvis nettokapitalindkomsten er negativ. 14 Konsekvensen heraf, er at der kun opnås begrænset fradrag for renter. 2.2. Behandling af underskud I situationer hvor den selvstændige erhvervsvirksomhed genererer underskud et år, og PSL anvendes, har den erhvervsdrivende forskellige måder at modregne dette i forbindelse med skatteberegningen. Modregningen skal ske i følgende prioriterede rækkefølge, jf. PSL 13, stk. 3 og 4. 9 Lærebog om indkomstskat s. 177 10 Lærebog om indkomstskat s. 171-174 11 Lærebog om indkomstskat s. 178 ø. 12 PSL 3 13 PSL 4 14 http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=133800 16 af 120

2. Generelt om personskatteloven 1 Modregning i underskudsårets personlige indkomst a. I egen positive personlige indkomst, jf. PSL 13, stk. 3 b. I eventuel ægtefælles positive personlig indkomst jf. PSL 13, stk. 4 2 Modregning i underskudsårets positive kapitalindkomst a. I egen positive kapitalindkomst, jf. PSL 13, stk. 3 b. I eventuel ægtefælles positive kapitalindkomst jf. PSL 13, stk. 4 3 Modregning i efterfølgende års positive kapitalindkomst a. I egen positive kapitalindkomst, jf. PSL 13, stk. 3 b. I eventuel ægtefælles positive personlig indkomst jf. PSL 13, stk. 4 4 Modregning i efterfølgende års positive personlige indkomst a. I egen positive kapitalindkomst, jf. PSL 13, stk. 3 b. I eventuel ægtefælles positive kapitalindkomst jf. PSL 13, stk. 4 Det kan af ovenstående ses, at et underskud fra en selvstændig erhvervsvirksomhed først modregnes i den personlige indkomst hos den erhvervsdrivende selv eller vedkommendes ægtefælle i underskudsåret. Herefter modregnes et resterende underskud i underskudsårets positive kapitalindkomst. Er der forsat underskud, fremføres dette til modregning i efterfølgende års positive kapitalindkomst og dernæst i den personlige indkomst hos den erhvervsdrivende eller dennes ægtefælle. Ved modregning i den personlige indkomst vil AM-bidragsgrundlaget formindskes, hvilket ikke er tilfældet ved fradrag i den positive kapitalindkomst. Nedsættelsen af AM-bidragsgrundlaget gælder dog kun for modregning i indkomster fra egen selvstændige erhvervsvirksomhed og ikke ved modregning i f.eks. anden lønindkomst. 15 15 http://www.tax.dk/lv/lve/e_b_8_4_1.htm, 17 af 120

3. Generelt om virksomhedsskatteloven 3. Generelt om virksomhedsskatteloven I 1985 blev et bredt flertal i folketinget bestående af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti enige om skattereformaftalen af 19. juni 1985. I skattereformaftalen blev der fremsat forslag om at etablere mulighed for, at skattepligtige, som drev selvstændig erhvervsvirksomhed i personligt regi, kunne opnå fuld fradragsret for deres erhvervsmæssige renteudgifter uden at stifte et selskab og ved opsparing af overskud bliver dette foreløbig beskattet med samme procentsats som for selskaber. 16 Forslaget blev grundigt behandlet i folketingets skatte- og afgiftsudvalg og endeligt vedtaget d. 19. marts 1986 med virkning fra indkomståret 1987. Efterfølgende er loven ændret flere gange, dog uden at der er blevet ændret væsentligt i det grundlæggende fundament i virksomhedsskatteloven. 17 Reglerne vedrørende kapitalafkastsordningen kom først til i starten af 1990'erne med virkning fra indkomståret 1993 og er efterfølgende blevet tilpasset. 18 3.1. Virksomhedsordningen 3.1.1. Hvem kan anvende virksomhedsordningen Virksomhedsordningen kan benyttes af alle skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, 19 uanset om disse er underlagt fuld eller begrænset skattepligt. 20 Der er dog enkelte undtagelser, som ikke kan indgå i VSO, herunder 21 hvis indkomsten er kapitalindkomst fra en virksomhed med mere end 10 ejere, eller hvis der er tale om kapitalindkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler i en virksomhed, som den skattepligtige ikke selv deltager aktivt i. 16 Virksomhedsskatteloven med kommentar s. 28 m 17 Virksomhedsskatteloven med kommentar s. 28 n - 29 ø 18 Virksomhedsskatteloven med kommentar s. 29 ø 19 VSL 1 20 Lærebog om indkomstskat s. 214 m. 21 PSL 4 stk. 1 nr. 10 og 12 19 af 120

3. Generelt om virksomhedsskatteloven Ordningen kan desuden ikke benyttes, hvis der er tale om konkursindkomst jf. konkursskatteloven 6. 22 For anvendelse af VSO er det ligeledes en forudsætning, at visse regnskabskrav er opfyldt, jf. VSL 2 (se afsnit 3.1.1.2. Regnskabsmæssige krav). 3.1.1.1 Definition af erhvervsvirksomhed En selvstændig erhvervsdrivende er defineret i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven punkt. 3.1.1. således: "Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud." Hvorimod en lønmodtager er defineret som følger: "Lønmodtager anses for den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold efter arbejdsgiverens anvisninger og i det hele taget for dennes regning." Det kan i praksis være svært at afgøre, hvornår der er tale om en lønmodtager eller en selvstændig erhvervsdrivende. Afgørelsen for, hvornår der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende, beror på en konkret vurdering af forholdet mellem den, der udfører arbejdet og den, for hvem det udføres. Følgende forhold bør overvejes ved vurdering af, hvorvidt der er tale om tjenesteforhold eller selvstændig erhvervsdrivende: 23 A. Tilrettelæggelse af arbejdets udførelse/beføjelser. B. Kontraktforhold C. Vederlag D. Økonomiske forhold E. Øvrige specifikke forhold Ad A: Er der af hvervgiver opstillet instrukser for arbejdets udførelse, samt har denne ansvaret for tilsynet og kontrol, er der tale om et tjenesteforhold. Hvorimod kendetegnet for en erhvervsdrivende er, at denne selv tilrettelægger, leder og fordeler samt fører tilsyn med arbejdets udførelse. 22 VSL 1 23 Se Bilag 1for cirkulærets lister over forhold for og imod en selvstændig erhvervsdrivende. 20 af 120

3. Generelt om virksomhedsskatteloven Ad B: Der er tale om et tjenesteforhold når indkomstmodtageren har samme eller få hvervgivere, og der er indgået aftale om løbende arbejdsydelse samt arbejdstid. Derudover skal indkomstmodtageren have ret til opsigelsesvarsel samt ferie, arbejdsløshedsforsikring, arbejdsskadeforsikring mv. Modsat er der tale om en selvstændig erhvervsdrivende, hvis indkomstmodtageren er begrænset til enkelte ordreforhold fra hvervgiver, samt ikke er begrænset i at udføre arbejde for andre eller selv at ansætte personale. Den erhvervsdrivende er ikke underlagt regler om arbejdsløshedsforsikring, arbejdsskadeforsikring mv., da denne selv har ansvaret for dette. Ad C: Foretages der periodisk udbetaling af løn i form af timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord mv., taler det for et tjenesteforhold. Ligesom det gør, hvis indkomsten kan betragtes som indkomstmodtagerens primære indtægtskilde. Opnås der derimod først betaling for det udførte, arbejde når dette er afsluttet, og afhænger indkomsten af et eventuelt overskud, vil der med overvejende sandsynlighed være tale om en selvstændig erhvervsdrivende. Ad D: Afholder hvervgiver alle udgifterne, som er forbundet med det udførte arbejde, er der tale om et tjenesteforhold. Modsat den selvstændige erhvervsdrivende der selv er økonomisk ansvarlig og selv afholder omkostninger til redskaber, maskiner og værktøj. Afholder indkomstmodtageren herudover også selv udgifterne til lokalerne, hvorfra arbejdet udføres, er dette ligeledes med til at tale for en selvstændig erhvervsdrivende. Ad E: Øvrige forhold, som taler for, at der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende, er hvis denne selv står for annoncering, skiltning eller på lignende måde tilkendegiver, at den pågældende er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde. Udfører indkomstmodtageren arbejde, som kræver særskilt bevilling eller autorisation, taler dette ligeledes for en selvstændig erhvervsdrivende, hvis han eller hun er i besiddelse af disse. Konklusionen herpå er, at der er mange forhold, som spiller ind, når det skal vurderes, om der er tale om et tjenesteforhold eller selvstændige erhvervsdrivende. Det skal altså vurderes ud fra, om det er hvervgiver eller indkomstmodtageren selv, der har instruktionsbeføjelser, samt hvem der ejer de maskiner og lokaler, som arbejdet udføres fra. Er dette den skattepligtige taler det for en selvstændig erhvervsdrivende. Til sidst vil det også være et argument for selvstændig erhvervsdrivende, hvis det er den skattepligtige selv, der afholder udgifterne i forbindelse med arbejdets udførelse. 21 af 120

3. Generelt om virksomhedsskatteloven Udover at der skal skelnes mellem lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende, skal der ligeledes skelnes mellem en hobbyvirksomhed eller en selvstændig erhvervsvirksomhed. Her skal det vurderes, om indtægten kommer fra et liberalt erhverv eller ej, f.eks. advokat, arkitekt, læge, revisor mv. 24 Hvis der er tale om en selvstændig erhvervsvirksomhed, skal der desuden være udsigt til, at virksomheden med tiden giver overskud og er rentabel. Den skattepligtige skal have særlige faglige forudsætninger for at kunne drive virksomheden, og virksomheden skal have sammenhæng til den selvstændige erhvervsdrivendes øvrige indtægtsgivende erhverv. 25 I forhold til udlejning af ejendomme anses dette som udgangspunkt altid som selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. LV E.G.2.1.6.1. Det vil derfor være muligt for personer, som vil udleje deres ejendom, at anvende virksomhedsordningen, så længe ejeren er personligt afskrevet fra at kunne benytte ejendommen i udlejningsperioden. 26 3.1.1.2. Regnskabsmæssige krav Som tidligere nævnt skal den selvstændige erhvervsdrivende overholde nogle regnskabsmæssige krav, jf. VSL 2 samt mindstekravsbekendtgørelsen for henholdsvis store og små virksomheder, jf. bek. nr. 593 af 12. juni 2006 22-26 og bek. nr. 594 af 12. juni 2006 19-22 De regnskabsmæssige krav i VSL 2 er følgende: VSL 2, stk. 1: Den skattepligtige har pligt til at udarbejde et selvstændigt regnskab for virksomheden, der opfylder de krav, som er stillet i bogføringsloven. Derudover er der krav om, at bogføring for virksomheden og privatøkonomien holdes skarpt adskilt. VSL 2, stk. 2: Der er pligt til at oplyse SKAT, om den selvstændige erhvervsdrivende benytter virksomhedsordningen. Dette skal ske senest 30. juni i det andet kalender år efter udløb af indkomstsåret. Desuden er det et krav, at virksomhedsordningen benyttes for hele virksomheden gennem hele indkomståret, samt at der oplyses om størrelsen på indskudskontoen og kontoen for opsparet overskud. 24 Virksomhedsskatteloven med kommentarer s. 43 n 25 Lærebog om indkomstskat s. 249 n 26 Lærebog om indkomstskat s. 215 n - 216 ø 22 af 120

3. Generelt om virksomhedsskatteloven VSL 2, stk. 3: Driver den skattepligtige flere virksomheder, skal disse behandles som en virksomhed, hvis virksomhedsordningen anvendes i blot en af disse virksomheder. VSL 2, stk. 4 og 5: Beløb, der overføres mellem privatøkonomien og virksomheden, skal bogføres fra det tidspunkt overførslen finder sted. Er det overførte blandede benyttede biler skal det bogføres med virkning fra starten af indkomståret. Indskudskontoen, mellemregningskonto og kontoen for opsparet overskud vil blive nærmere gennemgået i de efterfølgende afsnit. 3.1.2. Virksomhedsordningens specifikke konti 3.1.2.1. Indskudskontoen Virksomhedens indskudskonto er reguleret efter Virksomhedsskattelovens 3 og 4 og er en opgørelse af de værdier, som den skattepligtige indskyder i virksomhedsordningen, der opgøres på tidspunktet for opstart af virksomhedsordningen. I et aktie- og anpartsselskab ville denne konto svare til egenkapitalen. Kontoen er et udtryk for de aktiver og passiver, som indskydes i virksomheden ved overgangen til virksomhedsordningen. Det gælder både immaterielle, fysiske og finansielle aktiver. 27 I VSL 1, stk. 2 er der dog oplistet en række finansielle aktiver, som ikke kan indskydes i virksomhedsordningen og dermed ikke må indgå på indskudskontoen. Det gælder blandt andet aktier mv., som er omfattet af aktieavancebeskatningsloven samt indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer, medmindre den skattepligtige er næringsdrivende med sådanne aktiver. 28 De overførte aktiver og passiver skal have erhvervsmæssig karakter og udskilles fra privatøkonomien, jf. kravet i VSL 2. Det er således ikke muligt at medtage private aktiver og passiver, medmindre det drejer sig om biler og multimedier. Blandede benyttede biler kan medtages, men det anbefales ofte ikke, da man herefter som privatperson skal beskattes af fri bil, kun i tilfælde med store biludgifter og disse overstiger værdien af fri bil. 29 27 Lærebog om indkomstskat s. 217 m. 28 Lærebog om indkomstskat s. 218 ø. 29 Bogen om skat for selvstændige s. 46 ø. 23 af 120

3. Generelt om virksomhedsskatteloven Ved opgørelse af indskudskontoen fratrækkes den indskudte gæld fra de indskudte aktiver. I den forbindelse skal de enkelte indskudte midler værdiansættes i henhold til reglerne i VSL 3, stk. 4, jf. nedenstående tabel: 30 Aktiver Værdiansættelse Fast ejendom Den højeste af følgende værdier anvendes: Anskaffelsessum med tillæg for ombygning og/eller forbedringer mv. Fastsat ejendomsværdi ved indkomstårets begyndelse, med tillæg / fradrag for ombygning og forbedringer mv. samt byrder, som ikke er medtaget ved vurdering. Handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for indkomstårets begyndelse, med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygninger, forbedringer mv. (Anvendes kun i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi) Driftsmidler og skibe Den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets begyndelse (primo saldo + årets tilgange - årets afgange - tidligere års akkumulerede afskrivninger). 31 En eventuel negativ saldo kan ikke fradrages indskudskontoen. 32 Blandede benyttede driftsmidler Den uafskrevne del af det afskrivningsberettigede beløb ved indkomstårets begyndelse. En eventuel negativ saldo kan ikke fradrages indskudskontoen. Andre løsøregenstande og andre Handelsværdi. driftsmidler, der hidtil udelukkende har været anvendt privat Varelagre 3 metoder, jf. varelagerloven 1: Dagspris Indkøbspris med tillæg af fragt, told og lignende Fremstillingspris (i en produktionsvirksomhed) 30 Inspireret LV E.G.2.4.4. 31 AL 5 stk. 2 32 Virksomhedsskatteloven med kommentar s. 133 n. 33 Virksomhedsskatteloven med kommentar s. 133 n. 24 af 120

3. Generelt om virksomhedsskatteloven Aktiver Værdiansættelse Besætninger Normalhandelsværdien Handelsværdien. Dog må handelsværdien ikke være mindre end normalhandelsværdien efter eventuel nedskrivning. Goodwill Kontantomregnede anskaffelsessum med fradrag for afskrivninger. Løbende ydelser (gensidigt bebyrdende Den kapitaliserede værdi af ydelserne aftaler) Andre aktiver Anskaffelsessum med fradrag af skattemæssige afskrivninger. Medmindre: Anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi; i så fald anvendes denne. Finansielle aktiver Kursværdien. Særlig konto for investeringsfond Indestående på kontoen. Passiver Værdiansættelse Gæld Kursværdi. Løbende ydelser (gensidigt bebyrdende Den kapitaliserede værdi af ydelserne. aftaler) Ved opgørelse af indskudskontoen kan denne både være positiv og negativ. Hvis kontoen er positiv, er dette et udtryk for, at der er indskudt flere værdier end gæld i virksomheden, og den erhvervsdrivende har derved mulighed for at hæve denne positive forskel i henhold til hæverækkefølgen uden rentekorrektion, jf. VSL 5, stk. 1, nr. 1 og 5, stk. 2. 34 Er indskudskontoen derimod negativ, er dette et udtryk for, at virksomheden har ydet private lån. Er den negative indskudskonto opstået ved overgangen til virksomhedsordningen, kan denne nulstilles, såfremt det kan dokumenteres, at alt gælden er af erhvervsmæssig karakter, og at alle virksomhedens aktiver er medtaget. 35 Kan kun en del af gælden dokumenteres som værende af erhvervsmæssig karakter, kan kun den del nulstilles. Dette kan f.eks. illustreres således: 34 Se afsnitt 3.1.2.2. Rentekorrektion og afsnit 3.1.2.4. Hæverækkefølge 35 Lærebog om indkomstskat s. 221 m. 25 af 120

3. Generelt om virksomhedsskatteloven Figur 3 - Eksempel på opgørelse af indskudskonto Indskudte erhvervsaktiver 1.000.000 Indskudt erhvervsmæssig gæld (dokumenteret) -1.300.000 Indskudt privat gæld (ej dokumenteret) -200.000 Indskudskonto før regulering -500.000 Regulering af indskudskonto (erhvervsmæssig del) 300.000 Indskudskonto efter regulering -200.000 Når indskudskontoen er opgjort ved overgangen til virksomhedsordningen reguleres denne kun en gang årligt i forbindelse med indkomstårets udløb. Dette sker i form af yderligere indskud fra den erhvervsdrivende og/eller ved større hævninger end virksomhedens overskud og opsparede overskud i henhold til hæverækkefølgen. 36 Ændres værdien af de indskudte aktiver og passiver sig, f.eks. i form af afskrivninger, gevinst/tab ved realisation af formue goder eller indfrielse af gæld, påvirkes indskudskontoen ikke. Den erhvervsdrivende har som tidligere nævnt fri mulighed for at skifte mellem de forskellige beskatningsmuligheder. Skiftet kan foretages fra år til år, og i den forbindelse skal de indskudte aktiver og passiver værdiansættes på ny. For ejendomme gælder det dog, at disse, jf. VSL 3, stk. 7, skal værdiansættes til samme værdi som ved udtrædelse, såfremt indtrædelsen i virksomhedsordningen finder sted inden for fem år efter seneste udtrædelse. Anskaffer den erhvervsdrivende sig en ejendom, mens virksomhedsordningen anvendes, skal denne medregnes til den kontante anskaffelsessum. Er der tale om en blandet benyttet ejendom, kan kun den del af ejendommen, som benyttes erhvervsmæssigt, indregnes i VSO. 3.1.2.2. Rentekorrektion Rentekorrektion har sammen med kapitalafkastberegningen til formål at sikre, at den erhvervsdrivende ikke opnår rentefordele ved indskydelse af privat gæld eller midlertidig udtræk af virksomhedens midler til privatøkonomien. Reglerne vedrørende rentekorrektion reguleres efter VSL 11, hvoraf fremgår to situationer, hvor rentekorrektion er påkrævet: 36 Lærebog om indkomstskat s. 220 n. 26 af 120