Nr. 1. Januar 2010 30. årgang. S O G N E T Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn
Lignelsen om Kongesønnens Bryllup. Jesus tog til orde og talte igen til dem i lignelser:. Himmeriget ligner en kon ge, der holdt sin søns bryllup. Han sendte sine tjenere ud for at kalde de indbudte til brylluppet, men de ville ikke komme. Så sendte han nogle andre tjenere ud, der skulle sige til de indbudte: Nu er der dækket op til fest; mine okser og fedekalve er slagtet, og alt er rede. Kom til brylluppet! Men det tog de sig ikke af og gik, én til sin mark, en anden til sin forretning, og andre igen greb hans tjenere og mishandlede dem og slog dem ihjel. Men kongen blev vred og sendte sine hære ud og dræbte disse mordere og brændte deres by. Så sagde han til sine tjenere: Bryllupsfesten er forberedt, men de indbudte var ikke værdige. Gå derfor helt ud, hvor vejene ender, og indbyd, hvem som helst I finder, til brylluppet. Og disse tjenere gik ud på vejene og samlede alle, som de fandt, både onde og gode, og bryllupssalen blev fuld af gæster. Men da kongen kom ind for at hilse på sine gæster, fik han dér øje på en, der ikke havde bryllupsklæder på. Han spurgte ham: Min ven, hvordan er du kommet ind uden bryllupsklæder? Men han tav. Da sagde kongen til sine tjenere: Bind hænder og fødder på ham og kast ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Thi mange er kaldet, men få er udvalgt. Amen. Thi mange er kaldede, men få er udvalgte, siger Vor Herre Jesus Kristus. For os kan det godt lyde som en slags omvendt forkyndelse. Almindeligvis er forkyndelse, at Gud i Krtistus har plads til alle. Almindeligvis er forkyndelsen, at enhver der kan krybe eller gå ud af dåben er Guds barn. Det er også sandt nok. Men som bekendt er alle forhold i tilværelsen paradoksale altså modsætningsfyldte. Og sådan er det også med Gud. Gud i Jesus Kristus forkyndes både som den dommer, der kan tilgive enhver alt. Og samtidig hører vi, f.eks. i lignelsen om Kongesønnens Bryllup Gud i Kristus forkyndt som den, der peger nogen indbudte ud, der viser sig ikke værdige til fællesskabet og selskabet med ham. Altså set med vore øjne og hørte med vore øre, så kommer det til at virke som om Gud i Kristus ikke bar tilgiver, men også som om han fordømmer. Det var det om Gud i Kristus. Det er udmærket, men vi skal altid huske, at det skal ses i forhold til vores virkelighed. Den virkelighed vi lever i. Hvordan er det, hvis vi ind i vores eget menneskelige liv siger: Mange er kaldede, men få er udvalgte? Det er meget enkelt. For sætningen: Mange er kaldede, men få er udvalgte det er en sætning, der passer som fod i hose i vores verden. Det kender vi i alle livets forhold, hvor der er et element af konkurrence. Mange er kal- 2
Vigerslev jan 10 05/01/10 12.04 Side 3 det, når der arrangeres talentkonkurrence, men det er én person, der kommer til at stå tilbage på scenen til sidst som vinderen. Alle de andre må op på hesten igen, som vi siger. Mange er kaldet, når en stilling udbydes når et job skal besættes. Det kan også være at der er mange til samtale. Der kan være meget man skal igennem både af skriftlige opgaver ligeså personlige samtaler og psykologiske vurderinger men uanset, hvor meget der er stavlet op ja så ender det med at der bliver taget en afgørelse. Mange var fra begyndelsen kaldet til i anledning af jobbet eller stillingen men i den sidste ende vil det vise sig, hvem den ene person er, der kommer til at besætte stillingen. Morsomt nok er sætningen: Mange er kaldede, men få er udvalgte en sætning, der også gør sig klart gældende, når vi taler om kærlighedens forhold i den verden og den virkelighed, som vi lever i. Alle kender vi mennesker, der har været attrået af mange. Alle kender vi mennesker, der har været ombejlet. Måske har vi endda været en misundelige på attråede og ombejlede mennesker. Men den misundelse går over, når vi får det tænkt ordentligt igennem. For i virkeligheden er det irriterende at være alt for ombejlet. Under alle omstændigheder er det irriterende, når nogen er forelskede i en, i det tilfælde, at man helst var fri. Og det er irriterende, når nogen bilder sig ind at man er helt fantastisk. Nej, det er ikke en kreds af forelskede 3
mennesker omkring os, vi har brug for. Det vi har brug for, er mennesker, der virkelig forstår hvem man er. Der findes intet bedre end de mennesker, der holder af og respektere en som man er. Men altså: Det menneske, der er attrået af mange; det menneske, der er ombejlet af mange er også selv den dommer og vurderingsmyndighed, der skal afgøre, hvem af de mange, der skal ende med at være den kaldede. Hvem af de mange, der i den sidste ende skal udhæves til at være den udkårne den eneste ene. I vores menneskelige verden går det ofte sådan, at der slet ikke er nogen blandt de mange, der er virkelig interessante. Ofte befinder den virkelig interessante sig et helt andet sted. Ofte er han eller hun slet ikke interesseret. Livet er ikke let. Det eneste der er let, det er det, der kommer fra Gud. F.eks. det forhold at vi har fået vores liv. Beslutningen om at jeg skulle have mit liv og de forhold, der gjorde, at jeg blev til, det er alt sammen forhold, der ligger helt uden for min indflydelse. Derfor har jeg heller ingen problemer med det. Det er sket inden jeg blev til og det har hele tiden været uden for min indflydelse og min rækkevidde. Derfor kan jeg kun sige: Nu er jeg her jo! Og det er det jeg skal forholde mig til. Livet, livets gang, verdens historie og univer- 4
sets dyb var der, før jeg blev født og vil også være der, når jeg er død. Jeg har intet gjort for eller imod det. Jeg må tage det, som det er. Det er der og det, der er der på forhånd, det er en Guds gave. Det er Guds nåde. Mors og far kærlighed er der bare og det er en Guds nåde. I den verden vi lever i i verden som Gud har skabt den til os er der ingen ting, der giver mening, hvis ikke dets modsætning også er der. Det giver ikke mening at tale om lys, hvis man ikke ved, hvad mørke er. Ingen mening med varme, hvis ikke man kender kulden. Ingen mening med livet, hvis ikke døden er en kendt realitet. I det lys skal vi se lignelsen om kongen der holder fest. Det giver nemlig ingen mening at tale om en kærlig Gud i Jesus Kristus, uden også at tale om en vred Gud. Med forkyndelsen af Gud i Jesus Kristus siges der ikke, at alting er lige godt. Der er forskel på godt og ondt for os mennesker. Der er også forskel på godt og ondt for Gud i Jesus Kristus. Blandt mennesker findes der værdighed. Det ved vi, fordi vi også kender uværdigheden. Når vi kender forskel på værdighed og uværdig, ja så kender Gud i Kristus også forskel på værdighed og uværdighed. Vi er dog vel ikke mere indsigtsfulde end Gud! I lignelsen dødsdømmer kongen de uværdige, der undskylder sig i forhold til hans invitation. I lignelsen er der også en gæst, der bastes og bindes, og kastes ud i mørket, og alt sammen virker det uforståeligt, hvis det er Gud, der forkyndes at være på den måde. Vi ved alt om, at der i menneskelige forhold ikke er retfærdighed til. Vi kender alt til verdens skæve og urimelige gang, men vi sætter dog vor lid til Gud i Jesus Kristus. Og det skal vi. Uanset at der i kristendommen tales om dom og fordømmelse. Uanset at der også tales om bål og brand. Uanset, hvad der tales om, ja så skal vi have tillid til Guds retfærdige dom. Tillid til, at han har det sidste ord og at han kan rette alt op. Det vi kan erfare og vide, er det forhold at det er menneskelivet, kan være et helvede. Så længe et menneske lever, kan dets liv være et helvede og alt for ofte er det andre mennesker, der er årsag til dette helvede. Men når vi dør, så dør vi til Gud i Jesus Kristus. Han der er alt livs kilde. Og vi skal aldrig frygte, at døden er et helvede, men derimod en ufattelig fred i Gud selv. En absolut fred, som i livet kun kendes som glimt fra paradisets kyst. Derfor kan vi altid bære disse ord af Grundtvig med os: Gå da frit enhver til sit og stole på Guds nåde. Da får vi lyst og lykke til at gøre gavn som Gud det vil. På allerbedste måde. Amen. 5
De nye lysestager i til Koret i Vigerslev kirke. Først på året 2009 bad Vigerslev sogns menighedsråd guldsmed Claus Antonsen om, at kommet med et forslag til to gulvlysestager, der kunne erstatte nogle simple og ikke særlig kønne trælysestager i Vigerslev kirke. Trælysestagerne blev brugt i forbindelse med bisættelser og begravelser fra Vigerslev kirke, hvor de var sat frem i koret under kirkelige handlinger. Tanken var, at der skulle laves nogle nye og smukke gulvstager for resten af den pengegave, for hvilken der også er lavet den smukke indsats til døbefonden og dåbskanden i Langesø Skovkapel. Claus Antonsen så opgaven som en spændende udfordring. I forbindelse med udførelsen af opgaven har Claus Antonsen gjort sig disse tanker: Vigerslev kirkes kor er på den nordre væg smykket med Claus Bergs meget smukke krusifix. Claus Berg er tro mod traditionen. Der er slået nagler gennem hænder og fødder på den korsfæstede Kristus. Derfor ville det være fint, hvis gulvstagerne bar korsets og korsfæstelsens symbolik. På den baggrund opstod ideen om, at udforme et kors til hver gulvstage smedet af to nagler, der var lagt over kors. I den endelige udformning er disse naglekors håndsmedet af massiv sterlingsølv. Hvert naglekors er løftet op over en gruppe på tre lysestager af en stav i figurens midte. Således er naglekorset på én gang hævet over og også centrum for en figur bestående af tre lysestager, der står i trekant på en fælles fod. De tre lysestager er i forbindelse med hinanden gennem tre arme og monteret til staven i figurens midte. 6
De tre lysestager i figuren symboliserer Treenigheden; Faderen, Sønnen og Helligånden. De tre lysestager er monteret uløseligt til hinanden, hvilket fastholder Treenighedens ufattelige mysterium. I lyset fra Treenigheden skinner korset smuk hævet ud fra og over Treenigheden. På den måde er figuren tro mod den kendsgerning at Korset er det centrale og essentielle symbol i Kristendommen. Når man ser et kors, er alt det man kender af historien om Kristus present i fantasi og forestilling. At udforme korsene af nagler og at udforme dem småt er et raffinement, der i sig selv indeholder en lille åbenbaring. På afstand kan man se, at det er små kors. Dette bekræftes, når man kommer på tæt hold af gulvstagerne. Fortælles det, at vi her står vi overfor Treenighedens symbolik, Korsets gåde, ja selv naglerne, vil man fra da af, altid huske gulvlysestagerne som: Treenighedens mysterium, der belyser Korsets gåde. Fra da af ser man ikke bare en moderne lysestage, men hele den kristne fortælling om Frelseren og Forløseren, Kristus, der er Guds levende billede. Således har det være ønsket at skabe to gulvlysestager med en smuk udformning og en righoldig kristen symbolik. Hans Sørensen. 7
Vigerslev Kirke. Søndag den 7. marts. Ingen. Søndag den 14 marts kl. 9.00. Søndag den 21. marts kl. 11.30 ved Ulrik Revsbech. Søndag den 28. marts kl. 9.00. Skærtorsdag den 1. april. Ingen. Langfredag den 2. april kl. 10.15. Påskedag den 4. april kl. 10.15. Anden påskedag den 5. april. Ingen. Søndag den 11. april kl. 14.00 ved Dinna Jørgensen. Søndag den 18. april kl. 9.00. Søndag den 25. april kl. 10.00. Konfirmation. Bededag fredag den 30. april. Ingen. Søndag den 2. maj kl. 10.00. Konfirmation. Søndag den 9. maj. Ingen. Kristi Himmelfartsdag torsdag den 13. maj kl. 10.15. Søndag den 16. maj kl. 9.00. Pinsedag den 23. maj kl. 10.15. Anden pinsedag den 24. maj. Ingen. Tinitatis søndag den 30. maj kl. 10.15. Søndag den 6. juni. Ingen. Søndag den 13. juni kl. 10.15. Søndag den 20. juni kl. 9.00. Søndag den 27. juni kl. 10.15. Langesø Skovkapel. Søndag den 7. marts kl. 19.30. Søndag den 14. marts kl. 10.15. Søndag den 21. marts. Ingen. Søndag den 28. marts kl. 10.15. Skærtorsdag den 1. april kl. 19.30. Langfredag den 2. april. Ingen. Påskedag den 4. april. Ingen. Anden påskedag den 5. april kl. 10.15. Søndag den 11. april. Ingen. Søndag den 18. april kl. 10.15. Søndag den 25. april. Ingen. Bededag den 30. april kl. 10.15. Søndag den 2. maj. Ingen. Søndag den 9. maj kl. 14.00 ved Kirsten Clement. Kristi Himmelfartsdag torsdag den 13. maj. Ingen. Søndag den 16. maj kl. 10.15. Pinsedag den 23. maj. Ingen. Anden pinsedag den 24. maj kl. 10.15. Tinitatis søndag den 30. maj. Ingen. Søndag den 6. juni kl. 10.15. Søndag den 13. juni kl. 9.00. Søndag den 20. juni kl. 10.15. Søndag den 27. juni kl. 10.15. SOGNET udkommer 5 gange om året. Ansvarshavende: Hans Sørensen, tlf. 65 96 40 23. SOGNET udgives af menighedsrådet. Formand: Frands M. Frandsen, tlf. 65 96 40 49. Kirkeværge: Preben Foldager, tlf. 40 37 71 21. Kasserer: Preben Foldager, tlf. 40 37 71 21. Graver og kirketjener ved Vigerslev og Langesø: John Nielsen, tlf. 23 26 84 69. Telefontid: 12-13. Gravermedhjælper: Helle Madsen. Kirkegården, tlf. 23 26 84 69. Kirkebilen: 6596 4100 Tryk: Bogense Bogtrykkeri ApS, tlf. 64 81 10 29. 8