Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller

Relaterede dokumenter
Opskalering og potentiale for implementering

Velkomst og introduktion til TReNDS

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion

Nitrat retentionskortlægningen

Modellering af nitrat transport Oplands- til national skala

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Velkomst og introduktion til NiCA

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

Oversigt over opdatering

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Kvælstofs vej fra mark til recipient

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Konsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Modelanvendelser og begrænsninger

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Forudsigelse af fremtidens ekstreme grundvandsstigninger og lokal usikkerheds analyse - et vejprojekt ved Silkeborg (ATV, vintermøde, 2013)

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Supplerende data til sammenhængende vandplanlægning. Jan Küstein Maria Ondracek Dorte Seifert Teide

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

HYACINTS. Lokal gridforfining af regionale grundvandsmodeller, eksempler fra Ristrup Kildeplads

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Nitratreduktion i geologisk heterogene

AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima

Håndtering af. ved LAR

Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer

Fælles Grundvand Fælles Ansvar

Hvordan kan modeller hjælpe os med at vurdere nitratreduktion i undergrunden?

Størrelsen på den fremtidige vandressource

Grundvandskort, KFT projekt

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?

Kortlægning af dræn med georadar og karakterisering af drænstrømning via tracerforsøg

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Kapitel 1. Sammenfatning

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne

Anvendelses- muligheder for GOI typologien

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Sag Alectia Projektnr Projekt LOOP 6 Dato

ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODELLER

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande

Ferskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver

Dynamisk modellering af det urbane vandkredsløb

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?

UDVIKLING AF VANDDELEN AF DK-QNP TIL HAVBELASTNINGSBEREGNINGER

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb

Hvor langt er GEUS kommet med kortlægningen af det terrænnære grundvand

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen

Krav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Simulering af ekstremvandføringer og grundvandsbetinget oversvømmelse

Målinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 4

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast)

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

Autogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger

MÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED

Håndbog i grundvandsmodellering, Sonnenborg & Henriksen (eds) 2005/80 GEUS. Indholdsfortegnelse

Att. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen Slagelse. 10. april 2017

KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND

UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning

7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL)

Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord

INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING

HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING

Grundvandsdannelse og byudvikling. Bilag 1 modeldokumentation 2012

Transkript:

Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller Ida B. Karlsson 1, Anker Lajer Højberg 1, Bo Vangsø Iversen 2 1. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS 2. Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi

Hvad bruger vi oplandsmodeller til Oplandsmodeller er et stærkt værktøj til at lave vurderinger af det hydrologiske kredsløb, strømningsveje og stoftransport på stor skala brugbar på national og regional skala. I Danmark har vi Den Danske Nationale Ressource Model (DKmodellen). Det bruges allerede i vidt omfang til: Bedømmelse af den nationale grundvandsressource Vurdering og regulering på national plan Klimatilpasningsstrategier National regulering af nitrat DK-modellen er bygget på MIKE SHE modelkoden DK-modellen indeholder allerede dræn, men Troldborg et al. 2010

Foto: Flemmning Gertz, SEGES Hvilke udfordringer møder vi Modellen er kalibreret på store afstrømningsstationer Drænene er ikke differentieret i modellen Afstrømningssignalet er summen af mange kilder Uniform type og fordeling Kan lokaldata overhovedet inkluderes? Værdien af lokale observationer Forbedring af modelkonceptet indenfor rammerne Vi ved ikke hvor godt modellen repræsenter drænafstrømningen Manglende målinger Bedre differentiering af drænene?

6 5 Hvordan kan vi forbedre modellen? 6 ± ± 4 ± 3 1 5 National skala Oplandsskala ID15-skala Under ID15-skala Legend Regulering 1 Indsats 2 4 Catchment boundary 3 2 Legen C 6 5 4 3 1 2 Legend Legend Catchment boundary Bedre differentiering mellem ID15-oplande Catchment boundary

Hvad vil vi gerne forbedre Opdelingen af vand til grundvand og dræn Forbedret rummelig fordeling Inkluderer lokale målinger Beskrive dynamikken bedre

Differentiering af drænene Hvordan kan vi differentiere dem? Hvilken skala kan vi se betydningen? Langsommere dræning Terrænnær drændybde Langsommere dræning Hurtigere dræning

Modelkonceptet Distribueret parameterfelt Ændringen for hele oplandet

Modelkonceptet Distribueret parameterfelt Skovområder Byområder Vådområder Vådområder (drændybde) Arealanvendelsen (parametriseringen) har altså betydning for drændannelsen på ID15 skala

Drænkoncepter Hvordan dannes drænstrømning? Naturlig dræning styret af regional geologi Hængende grundvandsspejl styret af lokal geologi Udstrømningsområder styret af geologi og topografi

Hængende grundvandsspejl De øverste 3 meter er ét lag, og opløser dermed ikke et lokal hængende grundvandsspejl. Observeret drænafstrømning Simuleret drænafstrømning

Hængende grundvandsspejl = hurtig respons Opløsningen betyder rigtig meget for det første respons Mens betydningen er meget lille når systemet er fyldt sidste på sæsonen.

Dræning styret af regional geologi Den geologiske model x 20 Simuleret drænafstrømning for 6 af dræn-oplandene i Norsminde (Hansen et. al 2018). 20 forskellige geologiske modeller (stokastiske). Geologien i de øverste 3 meter er den samme for alle 20 modeller. Spredningen skyldes geologien Henriksen et al. 2003 Hvis geologien betyder meget for den dannede drænstrømning i modellen. Burde målte drænobservation så ikke omvendt indeholde information, der kan guide modellen?

Dræning styret af regional geologi Tidligere studier (Hansen et al. 2014) viser, at direkte inkludering af dræn-målinger i kalibreringen ikke umiddelbart giver en forbedring på lokal skala. Kan lokaldata overhovedet inkluderes? Rummelig kalibreringsmetode (pilot point) bruges for at udnytte informationen i drænmålingerne optimalt. Område med drænmålinger Hvor er der information om geologien? Jo større cirkel = jo mere information Hvordan klarer modellen sig

Dræning styret af regional geologi Generelt forbedres modellen på både hydraulisk trykniveau og afstrømningen i åerne. For drænafstrømningen er der: Dynamik (NSE), 1= perfekt match Oprindelig model Ny model Observationer Bedre vandbalance Bedre dynamik Hurtigere første respons Mængder (Vandbalance), 0= perfekt match D5 D6

Foto: Flemmning Gertz, SEGES Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller Forbedret tidlig drænrespons Forbedring af modellens evner på lokal skala Bedre differentiering ml. ID15 oplande Forbedring af modelkonceptet Værdien af lokale observationer Bedre udnyttelse af lokal data til kalibrering Differentiering af dræntyper

Tak for opmærksomheden