RUC;mail:!kildeby@ruc.dk!!!!!!!!K1: RUC;mail:!matiamo@ruc.dk!!!!!K1: RUC;mail:!eoby@ruc.dk!!!!!!!!!!!!K1: RUC;mail:!thpm@ruc.dk!!!!!!!!!!!

Titel&på&projektet:&& Hvordan påvirker infografer dig? - En kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af en interaktiv infograf Vejleder: Kim Sandholdt &Gruppens&medlemmer:& Navn:EmilKildeby Studienummer:45211 Navn:MatiasMoltrup Studienummer:47425 Navn:EvansOchereBoakye;Yiadom Studienummer:42564 Navn:TobiasHansPeterMollerup Studienummer:44662 & RUC;mail:kildeby@ruc.dkK1: RUC;mail:matiamo@ruc.dkK1: RUC;mail:eoby@ruc.dkK1: RUC;mail:thpm@ruc.dkK1: X X K2: K2: K2: K2: X X

&

Hvordan påvirker INFOGRAFER DIG Tobias Mollerup, Matias Moltrup, Evans B-Yiadom & Emil Kildeby Created by Mark Shorter from the Noun Project

Hvordan påvirker infografer dig? En kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af en interaktiv infograf. Tobias Hans Peter Mollerup, Matias Moltrup, Evans Ochere Boakye-Yiadom, Emil Kildeby Nielsen Vejleder Kim Sandholdt K1 / K2 projekt på Kommunikation Kombination Roskilde Universitet Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier (CBIT) Tegn: 128.720 53 sider.

Hvordan påvirker infografer dig? En kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af en interaktiv infograf. Side 2 af 83

Indholdsfortegnelse Figurliste*...*5 1*Introduktion*...*7 1.1 Indledning*...*7 1.2 Motivation*...*10 1.3 Rapportdesign*...*11 1.4 Problemfelt*...*12 1.5 Problemformulering*...*14 1.6 Arbejdsspørgsmål*...*14 2*Teori*...*15 2.1 Indledning*...*15 2.2 Metaforbegrebet*...*15 2.2.1 Metaforer...15 2.2.2 Eksempelpåhvordanenmetaforkanstrukturere...16 2.2.3 Metonymier...16 2.2.4 Hverdagensmetaforer...17 2.2.5 Erfaringsgestalter...18 2.3 Hvordan*påvirker*metaforer*budskabet*i*vores*infograf?*...*20 2.3.1 Metaforersdelvisenatur...21 2.4 Opsamling*...*22 3*Metode*...*23 3.1 Indledning*...*23 3.2 Videnskabsteori*...*23 3.3 Teoriargumentation*...*25 3.4 Produktion*af*infograferne*...*25 3.4.1 Infografersmultimodalitet...25 3.4.2 Kress&vanLeeuwensfirefaserikommunikationsprocessen...26 3.4.2.1Diskurs...26 3.4.2.2Design...27 3.4.2.3Produktion...27 3.4.2.4Distribution...27 3.5 Præanalyse*af*mediernes*infografer*...*27 3.5.1 Resultatafpræanalysen...29 3.6 Designrationale*...*30 3.6.1 Diskurs...30 3.6.2 DesignogProduktion...30 3.6.2.1Infograferneselementer...31 3.6.2.2Brugafmodaliteter...33 3.6.3 Distribution...37 3.7 Undersøgelsesdesign*...*38 Side 3 af 83

3.7.1 Kvantitativundersøgelse...38 3.7.2 Kvalitativundersøgelse...39 3.7.2.1Interviewdel1...39 3.7.2.2TænkeQhøjttest...39 3.7.2.3Afrunding...40 3.7.2.4Udførselafkvalitativtinterview...40 3.7.3 Udvælgelseafrespondenter...41 3.8 Fejlkilder*...*43 4*Analyse*...*45 4.1 Indledning*...*45 4.2 Interaktionsanalyse*...*45 4.2.1 Læsningafinfograferne...45 4.2.2 Kvantitativundersøgelse...47 4.2.2.1Kommentarer...48 4.2.2.2KlikQanalyse...49 4.2.2.3Samfundellerindivid...51 4.3 Metaforanalyse*...*53 4.3.1 Infograf1...53 4.3.1.1Levestandardoghelbred...55 4.3.1.2Tryghed/sikkerhed...55 4.3.1.3Samfundellerindivid...56 4.3.2 Infograf2...57 4.3.2.1Erfaring...59 4.3.2.2Levestandartoghelbred...60 4.3.2.3SamfundellerIndivid...62 4.4 Opsummering*N*Infograf*1*og*2*...*63 5*Diskussion*...*65 6*Konklusion*...*69 7*Perspektivering*...*71 8*Kildehenvisning*...*73 8.1 Litteratur*...*73 8.1.1 Sekundær litteratur...74 8.2 Websider:*...*74 9*Bilag*...*77 Bilag*1* *Infograf*1*...*77 Bilag*2* *Infograf*2*...*78 Bilag*3*N*Kvantitativ*databehandling.xlsx*...*79 Bilag*4* *Transskriberet*interview*Christoffer*(Infograf*1)*...*80 Bilag*5* *Transskriberet*interview*Eric*(Infograf*1)*...*81 Bilag*6* *Transskriberet*interview*Sara*(Infograf*2)*...*82 Bilag*7* *Transskriberet*interview*Kari*(Infograf*2)*...*83* Side 4 af 83

Figurliste Figur*1QVejrudsigten. QKilde:http://i.ytimg.com/vi/oPwgVwbYk8g/maxresdefault.jpg(Setden27.maj2015) Figur*2QLandkortoverDanmarkanno1720. Kilde:http://www.kuriosa.dk/images/0107334.jpg(Setden27.maj2015). Figur*3QFattigeiDanmark. QKilde:http://politiken.dk/oekonomi/privatoekonomi/ECE2418283/fattigeQfamilierQ tyvstarterqkampenqomqjulehjaelp/(setden22.februar2015). Figur*4QWorldWideTradeMovementsforOil2009. QKilde:https://www.pinterest.com/pin/19562579604875767/(Setden27.maj2015). Figur*5QInfograf2(uændret). Figur*6QTheRapidGrowthofGlobalData. QKilde:http://www.csc.com/insights/flxwd/78931Q big_data_universe_beginning_to_explode(setden22.februar2015). Figur*7QErfaringsgestalternesinteraktionellerelationer. Figur*8QDiagramoverfordelingaftagsipræanalysen. Figur*9QInfografernesgrundramme. Figur*10QInfograf1(uændret). Figur*11QInfograf2(uændret). Figur*12QDistributionafvoresinfograferviaFacebook. Figur*13QInfografernesafsluttendestadie. Figur*14QGenereltlæsemønsterforvorestoinfografer. Figur*15QSummerededatapåbaggrundafinteraktionmedinfograferne. Figur*16QVisualiseringafrespondenter,derharklikket70. Figur*17QÅrligudgiftforændringeridagpengesatsen. Figur*18QÆndringeridagpengesatsensindflydelsepådagpengesystemet. Figur*19QViserinfograf1ihenholdsvismaksimumogminimumposition. Figur*20QViserinfograf2ihenholdsvismaksimumogminimumposition. Figur*21QVariationerafdatavisualiseringer. Side 5 af 83

Side 6 af 83

1 Introduktion 1.1 Indledning Detteprojekthandlerominfografer,oghvordandettemultimodalemediekanprægevoresforståQ elserafetpolitiskaktueltemnesomdagpenge.interessenforemnettagerudgangspunktibegrebet BigData,hvorviserentendenstil,atderproduceresflereinfograferendførhen,fordiviidaghar størredatamængdertilgængeligt.samtidigmednyecomputerværktøjerermedietblevetlettereog hurtigereatproducere(manovich2011;lankowetal.2012).lankowetal.(2012)forklarer,atinq formationssamfundetfundamentaltharændretdenmåde,vitænkerpådata,hvorfravoresundring overinfografersvisualiseringafdataopstår.voreskulturberorpåatgemmealt,bearbejdedetog deledet,såviletkanbegribedéenormemængderafdata,derhverdagproduceres(web1).infoq grafersegenskabtilatformidlestoremængderdataharvistsigatværeeteffektivthjælpemiddel forbl.a.kommunikatører.isærindenformarketingerinfograferdukketopsomennymådeatsælq gepå.detgiverbrugernehurtigogmålrettetviden,fordidetlettereinddragerfolkiorganisationers forståelsesramme(lankowetal.2012:12). Anvendelsenafinfografereringennyhed.TværtimodserviforløberetilnutidensinfograferallereQ deioldtidensstenhuleriformafbillederogkort,derrepræsenterervirkelighedenvedf.eks.atafq billedestientildetnærmestevandhul.dettevidnerom,atmenneskeraltidharopereretmedvisuq elleudtryksformertilatrepræsentereinformation(ibid.:14).uafhængigtafhvorvidtderertaleom hulemalerierellernyeredaktionelleinfografer,erderesfunktionatskabeoverskuelighedidataq mængderforlæserenogdermedbidragetilatgørehverdagenlettere(ibid.:114).eksempelvishar infografer været anvendt som topografiske kort, i vejrudsigten, som overbevisende let læselige præsentationerafdatainyhedsartikler,somenkeltståendepostereogmegetmere.

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? INTRODUKTION Figur 1: Vejrudsigten er her repræsenteret i en infograf, der med piktogrammer på et topografisk Danmarkskort, viser hvilke steder, der kan forvente at opleve sol, skyer og vind. Der er brugt avancerede algoritmer til vejrforudsigelser, der udspringer af målinger i den virkelige verden, som til sidst er reduceret til piktogrammer. Vejrudsigter er, som infografer, efterfulgt af verbale forklaringer. Samme kort kan tit findes bag på avisen, hvor den verbale forklaring er skiftet ud med tekst. Figur 2: Viser et ældre topografisk kort, der repræsenterer Danmark, som man troede landet så ud i 1720. Den billedlige fremkomst beror på opmålinger og store mængder data indsamlet på landjorden, da man ikke har kunnet observere landet fra luften, som man kan i dag. Selv i dag er det ikke muligt at lave en direkte repræsentation og et målfast kort af et område så stort som Danmark, og man vil kunne kalde kortet en infograf over Danmarks overordnede geografiske ontologi. Side 8 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? INTRODUKTION Figur 3: I den redaktionelle kategori af infografer, bliver data repræsenteret med vægt på at fremme forståelsen af tallene med visuelle virkemidler. I dette eksempel er tal repræsenteret med størrelsen på mænd, så tallene får en rumlig funktion, snarre end en flad talfornemmelse. Figur 4: Infografer er også anvendt til at repræsentere stærke ideologiske holdninger, som via visuelle virkemidler og relevant data, forsøger at engagere eller overbevise læseren til en bestemt ideologi. Især ved mærkesager, der er vanskelige at gennemskue, som eksempelvis; politik, internationale forhold, handelsbalancer m.fl., kan disse infografer virke overbevisende. Side 9 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? INTRODUKTION Idagserviflereredaktionelleinfografer,sominfografenifigur4ereteksempelpå.Disseinfografer erletteatidentificeresigmed,ogbliverderforofteredeltpåsocialenetværk.viopleveridaget stigendeantalinfograferpåsocialemedier,dadeterenletmådeforvirksomhederatsamlelæserq neomkringderesbudskaber.ihvilkengradinfograferpåvirkerlæserne,oghvordanpåvirkningen kommertiludtryk,ernetophvadvifinderinteressantidenneopgave.lankoffetal.beskriverkvaliq teternevedeneffektivinfografsom; Thebesteditorialinfographicsgenerallytendtocomefrom publicationsthatrespectdesign,haveaconsistentbrandidentity,andadheretothehighestjournaq listicstandards (Lankowetal.2012:122).Dennemådeatvisualiseredataforforbrugernesskyld ernyogdukkeropidensenehalvdelafdettyvendeårhundrede.(ibid.:122).denmoderneform forinfografergørsigisærgodtpåinternettet,dadetermuligtatdeledem,fordiflereogflereforeq trækkeratlæsenyhederpånettet(ibid.:127). 1.2 Motivation Iprojektharvihaftfokuspåbehovetforatbearbejdedevoksendedatamængder,derproduceresi dag.vihargennemsåvel,studie,studiejob,dagligdagoplevetetøgetbehovforatvisualiseredata, ogatdettebehovimødekommesafblandtandetinfografer.dennetendenskommertiludtrykpå eksempelvisfacebookideresadminqværktøjertilsider,istoreøkonomisystemeriorganisationer,i småappsdertrackerdinhverdagognyhedsmedierm.fl.deterpåenogsammetidvoresmotivatiq onforatudarbejdedetteprojekt,atvianvenderinfograferhyppigere,fordimankan,menogsåforq didetfaktiskgivermening,dateknologienidagkanberigeforståelserafkæmpedatamængderøjeq blikkeligt.vivedfaktiskmegetlidtom,hvordandenneformformultimodalekommunikationsmeq dievirkeripraksis,oghvordanviskabermeningherudfra,hvilketsåledesbliveretfokusirapporq ten. Vi oplever at infografer der benchmarker samfundstendenser kan drejes i forhold politiske budskaber.derforerdetvoresmotivationatfremstilleogtesteeninfograf,derundersøgerdenne tese.vitagerudgangspunktidennuværendedagpengedebat,dereretomdiskuteretemne,ogsom mangevilhavediverseideologiskeholdningertil. Voresegneinfografersimulererénvirkelighed,derkunneværegenereretafstoredatamængder. Detvilværemuligtatanvendedesammevisuellevirkemidler,somviserivorestoinfografermed BigData.Eksempelviskunnemanhavehentetdataomkring,hvormegetpersonerpådagpengesøQ gerpågoogleeftersygdomssymptomer,oghvormegetdegårtillægenmm.,forderefteratkombiq neredennedataogpræsentereetmereretvisenderesultat.viharikkehaftmulighedforatindsamq ledennemængdedata,ogbyggersåledesvoresinfograferpånogleoverordnedebetragtninger. Big Side 10 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? INTRODUKTION Data Qbegrebetbliverikkederforikkebenyttetirapporten,menerenvigtigmotivationsfaktorfor rapporten. 1.3 Rapportdesign Dennerapportundersøger,hvordanmeningerdannesiaflæsningenafinfografer.Detgørvivedat udarbejdeetundersøgelsesdesign,dertagerhøjdefordetendenserviserisamfundetforbrugaf infografer.udfraenpræanalyseafinfografer,hvorviharbesøgthjemmesidersompinterest.com, google.comm.fl.tilatfindebestpracticeeksemplerpåinfografersominspiration.herudfraharvi designetvoresegeninteraktiveinfografer,derskildrerdetpolitiskespørgsmålom,hvorvidtdagq pengesatsenskalændres.viharlavettoinfografer,fremoverkaldethenholdsvisinfograf1oginfoq graf2.debehandlersammeproblemstilling,menudfraforskelligepolitiskeideologier,ogvitester omdettekanpåvirketilenbestemtlæsning. Figur 5: Her vises infograf 2 i udgangspunktet. Vores infograf kan findes her: infographics.creactiveit.dk. Versionen man ender på genereres tilfældigt. De to versioner ses henholdsvis her: 1) infogra-phics.creactiveit.dk?rand=1 og her: 2) infographics.creactiveit.dk?rand=2 Side 11 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? INTRODUKTION Udviklingen af infograferne redegør vi for i det metodiske afsnit, hvor vi anvender multimodale analyseredskaber i en agil udviklingsproces. Herefter tester vi infograferne ved en online klikq analyse,hvorbrugerneskaltilkendegive,hvilkendagpengesatsdemenerpasserbedstifølgederes egneideologier. Slutteligtharvilavetetkvalitativtundersøgelsesdesign,derbl.a.indbefatterentænkeQhøjttestmed firetestpersoner.dettegørvifordivoresteoretiskeophaverberorpålakoffogjohnsonsrumlige teoretiseringafsprogetsmetaforer,hvorforvimeneratentænkeqhøjttestkanbelysemeningsdanq nelsengennemsprogetsmetaforerimødetmedinfografen. 1.4 Problemfelt Idetatinfografertypiskberorpåstoremængderdataellerresultater,derfremvisesmedenvisuel pragmatisktilgang,bliverdeflestekomplekseundersøgelserlettereatforstå.someksempelbruger DR stvqprogram Detektor infografer,nårdeskalforklareogproblematiserepolitikernesbrugaf statistiskesammentræf.detkanværesværtatgennemskuesandheden,nårpolitikernebliverkreaq tiveibrugenafundersøgelserogstatistikker.værtenidetektorlaverderforpolitikernesudsagn omtilinfografer,dergørdetmeretilgængeligtatforståpolitikernesudsagn.tiltiderkanpolitikere væresåkreative,atdeformidlerstatistiskeundersøgelser,somovervejendeerusandeellerdetreq nenonsens,hvisdebeskuesfraandrevinkler.detektorskaberpådenmådeenformformonopol påsandheden,påtrodsafatdeharmåtteirettesættesigselvfleregange.spørgsmåleterher,om dettesandhedsmonopolerskabtpåbaggrundafprogrammetspræmis,elleromdeterfremstillinq genafdata,derpåvirkerdet?detergaranteretenkombinationafflereting,menviopleverentenq denstilatsandhedisamfundetudspringerafevidensiformafdataellerkvantitativbevisførelse. Infograferereffektivetilatformidledenneevidenspåenindbydendefacon,ogkansåledeshenQ vendesigtiletstørreantalmodtagere. Denstorestigningimængdenafdata,somviseridag,erkunligebegyndt,ogproduktionafdata stigereksponentielt;i2020vildenglobalemængdedataværefirdoblet,hvismanskaltroprognoq serne(web1). Side 12 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? INTRODUKTION Figur 6: The Rapid Growth of Global Data, kilde csc.com. Modellen viser i hvilket omfang internettet producerer data. Databliverafflereblevetudråbtsomdet21Qårhundrederåolie,ogdesomkanfindeudafatraffiQ neredet,harmulighedforattjenemangepenge(web5).foratøgeværdienafdenindsamlededaq ta,skaldentilføresrelevans.denskalkategoriseres,ogderskallavesrelationerpåkrydsogtværs, for at opdage sammenhænge. Der er efterhånden kommet flere avancerede itqsystemer, der kan lavedisseanalysermegeteffektivt(web2).omfangetafanalyserervoksetogdetmodernemenneq skebliverkonstantudsatforstatistikker,nøgletaloginput,derkanværesværeatbegribe.f.eks. nårdubetalerdineregninger,bliverditforbrugvisualiseretmeddiagrammer,talogtekst,ogvia appspådinmobilbliverdineaktiviteterbenchmarketogvisualiseretmedelementerafinfografisk karakter.menhvorforerdetrelevantatpræsenteretregningersominfografer?viserentendens til,atdenintensiveredebrugafinfografervilvokseendnumereogatinfograferkombinerervirkeq midlereffektivt,hvilketgørdemtroværdigeogletforståelige.deropstårdogenproblemstillingom hvorvidtinfograferkommertilatforsimplebudskabet,dadeforsimpledevisualiseringervanskeq liggørennuanceretfortolkningafdata.såhvadskerderireceptionenafinfografenoghvordanpåq virkerinfografenfortolkningenafbudskabet?denneundringlederosvideretilproblemformuleq ringforrapporten. Side 13 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? INTRODUKTION 1.5 Problemformulering Hvordan+fortolkes+de+interaktive+infografer+vi+har+produceret,+og+på+hvilken+måde+kan+de+påvirke+me8 ningsdannelsen+for+begrebet+dagpenge+hos+modtagerne?+ 1.6 Arbejdsspørgsmål For at hjælpe os selv til at besvare problemformuleringen, har vi udarbejdet en række arbejdsq spørgsmål,somsessomrettesnorforrapportensdele: Hvordanforegårmeningsdannelsenafinfografer? Hvordankanvidesigneeninfograf,derformidlerdagpengesatsenspåvirkningpåsamfunQ det,oghvordankanviundersøgedennereception? På hvilken måde har aflæsningen af vores infografer indflydelse på meningsdannelsen af dagpengesatsenfordenenkelte? Side 14 af 83

2 Teori 2.1 Indledning Ifølgendeafsnitbliverderredegjortforbegrebetstrukturellemetaforer,somdetpræsenteresaf LakoffogJohnsonibogenHverdagensmetaforer(2002).GeorgeLakofftagersitakademiskeudQ gangspunktilingvistikken,hvormarkjohnsonkommerfrafilosofien.beggehardegennemderes karrierelavetomfattendearbejdeindenfordenkognitivelingvistik,ogerbl.a.kendtforderesforq klaringaf,hvorformetaforeropstår,oghvordandebrugesihverdagen.løbendegennemafsnittet vilvieksemplificerederesteoriiforholdtilvoresprojekt. 2.2 Metaforbegrebet LakoffogJohnsonharibogen;Hverdagensmetaforer,fremsatenrækkeargumenterogovervejelQ seromkring,hvordanvibenyttermetaforertilatstrukturerervoreshverdagspraksisser: Vi har imidlertid gjort den erfaring at metaforer spiller en fremtrædende rolle i hverdagen, ikke kun i sproget, men også i tanke og handling. Vores almindelige begrebssystem som vi både tænker og handler ud fra, er metaforisk i sin grundessens (Lakoff & Johnson 2002: 13) Denmådeviforstårgenstande,entiteteretc.skerudframetaforerderknytterforskelligebegreber sammen,ogstrukturererdermedtankeogpraksisomkringdenmådeviforstårverdenpå: Vores begrebssystemspillersåledesenafgørenderolleidefinitionenafvoreshverdagsrealiteter (Ibid.: 13).Dennemetaforisketilgangfindesrelevanttilforståelseafdetgrundlæggendespørgsmålivores undersøgelse:hvordankanviviaenforståelseformetaforer,klarlæggehvordanvoresinfografer skabernyeforståelseromkringdagpengesatsen?igennemafsnittetintroducererviførstmetaforer ogdernæst,kommerviindhenholdsvisindpåmetonymierogerfaringsgestalter. 2.2.1 Metaforer Fundamentaltformetaforerer,atvibrugeretbegrebtilatforståetandet;f.eks.kærlighederkrig ellerkærlighedergalskab.herbrugervialtsåbegrebernekrigoggalskabtilatbeskrivekærlighed. Detkanværesværtatudtrykke,deerfaringerviharmedkærlighed,hvisviikkebenyttermetafoQ rer.vedatbenyttemetaforenkærlighed+er+krig,+relaterervitilenbestemtdelafdeerfaringer,der

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? TEORI knyttersigtilkærlighed.såsomatmankankæmpemodandreforatvindeenandensgunst,netop fordiviharerfaringermedbegrebetkrig,oghvaddetindebærer modstridendeparter,psykiske ogfysiskeeffekterafnederlagmm. 2.2.2 Eksempel på hvordan en metafor kan strukturere Iforbindelsemeddistributionafeninfograf,medetpolitiskbudskab,somvoresegneinfografer, kanmanforestillesigatdetrækkerpåmetaforer,derstrukturererlignendesituationer,somf.eks. etspørgeskemapåpolitiken.dkomkring,hvad+vil+du+stemme+til+næste+valg?daviharvalgtatman afslutningsvisskalklikketilfredsivoresinfografer,talerinfografernetilmetaforer,derrepræsenq tererkaraktertrækafspørgeskemaundersøgelser,hvormanskaltilkendegivesinholdning.deter dermedklart,atdererenafsender,derønskerfeedback,ogdadeteretpolitiskemne,vilmange formentligtopfangeatviselektereriinformationen.dermedkanafsenderenhaveenskjultdagsorq denogetønskeom,atmodtagerenskalgiveudtrykforenbestemtholdning.mankanderforarguq mentereforatinfografernedelviststruktureresafmetaforen;spørgeskemaer+er+politisk+motiverede. Motiverede,skalikkenødvendigvisforståssomatlæserneopfatterenintenderetpolitiskagenda, mendeforståratdenaltidvilværetilstede.forståelsenafvoresinfografertrækkerdermedpåanq dre forståelseshorisonter, hvilke strukturerer perceptionen af infograferne. På baggrund af den strukturinfografernefårafmetaforenspørgeskema+er+politisk+motiverede,giverdetdermedmening atsnakkeomatinfograferneermanipulerende,dabegrebetpolitisk,trækkerpåandreforståelser omkringf.eks.agenda,retorikogbudskaberm.fl.manbegynderdermedatseetnetafrelationer mellemmetaforer,ogvistrukturerersåledesoplevelsergennemmådenvibliverpåvirketafdisse strukturelle metaforer. Accepteres metaforen spørgeskema+ er+ politisk+ motiverede som struktureq rende for vores infografer, vil modtagerne formentligt strukturere deres læsning af infograferne såledesatdeførstlederefterenafsenderogdetpolitiskemotivbagdenne.tilforskelvileksempelq viseninfografomhandlende,hvordanmanplanterenpotteplante,ikkeindlejreenpolitiskideologi, ogafsenderenerderforikkeligesåessentiel. 2.2.3 Metonymier MetonymierfungererligesommetaforervedattilvejebringeenforståelseafetbegrebellerengenQ stand.menhvormetaforerladeretbegrebværedelvistligetandetforatgivedetnyellermerenuq anceretbetydningogstruktur,ladermetonymieretbegrebståfornogetandet.engrundlæggende metonymi,dersesienlangrækkesammenhængeerdel+for+helhed.eteksempelpåensådanmetoq nymiienkontekstomkringdagpengekunneværefølgendeudtalelse: Fattigkarinahardetvistfint Side 16 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? TEORI meddenmængdepengehunhar.dennemetonymikræverdogmankendertildagpengedebatten mellemözlemcekicogjoachimbolsen,menmanladerherendelafdebattenfattigkarinaståfor helhedendagpenge.intentionenmedsætningenernæppe,atfattigkarinasomenkeltindividhar nokpenge,somdeter. Grundlæggendeerdetenmetonymi,nårmanladerentingståforenanden.Etandeteksempelpå enmetonymierproducent+for+produktderf.eks.manifesterersigisætningen;jeg+vil+gerne+have+en+ Budweiser. (Lakoff & Johnson 2002: 50). Et mere komplekst eksempel er: Nixon+ bombede Hanoi (ibid.).herladervinixonståforbombardementetafhanoiundervietnamkrigen,ogheledetpolitiq skespilomkringdennehandling.herkanmanargumentererforatmetonymier,ernogetvibruger til at forstå en begivenhed, situation eller genstand, som er for kompleks til enten at forstå eller formulerehensigtsmæssigt.detkanværesværtathuske og dermed forstå hvilken kontekst, der udløste bombardementet herunder f.eks. militæradministrationen og generel stemning omkring Vietnamkrigen.Mantagerderfordenøverstansvarlige;Nixon,ogsætterhamsomdel+for+helheden. Detkanværerelevantatidentificeremetonymierivoreskvalitativeinterview,oganalyserehvad detteeretudtrykfor;mangelpåforståelseafhelhedenellermåskeerhelhedenskompleksitetfor besværligatformulereeksplicitetc. 2.2.4 Hverdagens metaforer Viharhidtilsetatmetaforerhardenfunktion,atdegivermeningtilogskaberrelationerivores begrebssystem, og metaforerne skaber således struktur i vores tanke og handling; I og med at kommunikationerbaseretpådetsammebegrebssystemsomtankeoghandling,ersprogetenvigq tig kilde til oplysning om hvordan dette begrebssystem ser ud + (ibid.: 13). Ser vi f.eks. Lakoff og Johnsonsegeteksempelombegrebetdiskussion,erdetstruktureretudframetaforendiskussion+er+ krig,hvilketkommertiludtryksprogligt,idenmådevitaleromdennepraksis: Dine påstande kan ikke forsvares Han angreb hvert eneste svage punkt i min argumentation Hans kritik ramte plet Jeg har aldrig vundet en diskussion med ham. Er du uenig? Okay fyr løs Hvis du bruger den strategi, udsletter han dig totalt Han skød alle mine argumenter i sænk (ibid.: 14) Side 17 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? TEORI Herkanviiførsteomgangse,hvordandiskussionerbliveritalesatudfrabegrebetkrig.MenmetaQ forenpåvirkerogsådenmåde,viopfatterogtænkerpådetatdiskuterer.vikansåledesvinde,tabe ogovergiveostilandresargumentermm.viforstårogopleveraltsåendiskussionpåsammemåde, somviforstårkrig.gennemvoreshistorieogkulturharvitilegnetosenklaropfattelseaf,hvadkrig indebærer.dissestrukturerbenyttessåledestilatstrukturererenbestemttypesamtale,hvorvi harenintentionomatfåret(vinde),hvilketogsåerdetgenerellemålmedkrig,hvorforvimedforq delkanadoptereandreelementertilatudvidevoresforståelsebegrebetsamtale. Vistrukturererikkebegreberudfraenkeltemetaforer,detersnareretkomplekstnetafinteraktiQ onellemetaforerogforståelser,derofteerdannetpågrundlagafvoresnaturligerumligerfaringer. LakoffogJohnsonforklarerdetteforholdvedatintroducereorienteringsmetaforer,somf.eks.atop+ er+mereogned+er+mindre(2002:26).itemaetdagpengekommerdettetiludtryksprogligtifølgende eksempler: Dagpengesatsenerhøj+idag Falder+dagpengesatsenlængerened+kanjegikkelængereforsørgemigselv+ Synesdudagpengesatsenskalstigeeftervalget Metaforenomkringatop+er+mereogned+er+mindreernaturlige.Deeropståetdirekteudafvores rumligeerfaringermedverdengennemvoresegenkrop.hældermanf.eks.merevæskeienbeholq der,hævesniveauet,ogderskabesenrelationmellemopogmere.orienteringsmetaforererinterq aktionelle,davoreserfaringmedmetaforenop+er+mere,kanbidragetilforståelseiandresammenq hænge,somdagpengesatseniovenståendeeksempel. 2.2.5 Erfaringsgestalter Foratforståatnoglebegreberkangivemeningtilandre,benytterLakoffogJohnsonbegrebeterfa8 ringsgestalter.hertagerviigenfatieksempletdiskussion,dererentypeafbegrebetsamtale.beq greberharflerestrukturdimensioner,hvorsamtalehar;deltagere,delelementer,faser,rækkefølge, følgevirkningogformål(lakoff&johnson2002:93).krigharf.eks.delelementersom;angreb,forq svarogovergivelsesamtdeltagere,dertypiskertoellerfleremodstridendepartermedformåletat overtale(vindeover)denanden(ibid.:92q98).pådenmådeervialtsåistandtilatidentificerer, hvornårensamtaleerblevettilendiskussionnårdensstrukturdimensioner,tagerkarakterafeleq menterfrabegrebetkrig: Side 18 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? TEORI At kunne forstå en samtale er en diskussion, kræver at man er i stand til at lægge den flerdimensionale struktur af begrebet KRIG ned over den tilsvarende struktur SAMTALE. Sådanne flerdimensionale strukturer kendetegner erfaringsgestalter som er måder hvorpå man ordner erfaringer i strukturerede helheder. I metaforen DISKUSSION ER KRIG er gestalten for SAMTALE struktureret yderligere ved hjælp af overensstemmelser med udvalgte elementer fra gestalten for KRIG. Således forstås én aktivitet, samtale, ved hjælp af en anden, fysisk kamp. (Lakoff & Johnson 2002: 96-97) Vi strukturerer vores erfaringer gennem gestalter, der er flerdimensionale, og dermed skaber sammenhængmellemerfaringer(sefigur7). Figur 7: Figuren illustrerer hvordan erfaringsgestalter er forbundet i et ubestemmelig stort net af relationer til andre erfaringsgestalter, men man kan dog tage udgangspunkt i en, og identificere de mest centrale erfaringsgestalter som den er forbundet med. Såledesopleverviensamtalesomdiskussion,nårdehandlingerogperceptionenafdissesvarertil dem,viforbindermedgestaltenkrig;angreb,forsvar,manøvrering,modangrebetc.forståelsenaf sammenhængenmellemdisseflerdimensionellegestalter,ermådenviskabersammenhængierfaq ringer(ibid.:97).begrebetsamtaleerstruktureretafbegreber,dereropståetdirekteafvoreserfaq ringermedverden;følgevirkning,deltagere,delelementer,faser,rækkefølgeogformål.hvorforforq ståelsenafhvadensamtaleer,vilværedybereforankretoggenereltaccepteretpåtværsafkulturer iforholdtilf.eks.etbegrebsomkærlighed.kærlighederetmetaforisk+struktureret+begreb,+somnæq stenerudelukkendestruktureretudframetaforer,(f.eks.+ kærlighed+er+en+rejse,+kærlighed+er+gal8 skab,+kærlighed+er+krig,+kærlighed+er+en+fysisk+kraft+mm.)(lakoff&johnson2002:95q101).detat begreberprimærtforståsudframetaforertilandrebegreber,snarereendikombinationmeddiq rekteerfaring; [...]ertypiskforfølelsesmæssigebegreberderikkepånogendirektemådeerklart Side 19 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? TEORI afgrænsedeivoreserfaringogderforprimærtmåforståsindirekte,viametaforer. (Lakoff&JohnQ son2002:101).følelsesmæssigebegrebererderfornetopogsåmeresubjektive. 2.3 Hvordan påvirker metaforer budskabet i vores infograf? Følgende eksempel forklarer, hvordan metafor har en direkte påvirkning på vores forståelse: Hvis du siger Alle odds er imod os eller Vi må tage chancen, vil folk ikke mene at du taler metaforisk, men blot at du gør brug af det normale dagligdags sprog der nu engang passer bedst til situationen. Ikke desto mindre vil din måde at om, opfatte og sågar opleve din situation på være struktureret metaforisk (ibid.: 65) Påsammemådebliveritalesættelsenafdagpengestruktureretafmetaforer.Afsenderensbrugaf metaforertilatbeskrivedagpengekanpotentielthaveenenormeffektpådenmådemodtagerne forstår budskaberne omkring dagpenge. Modtageren vil altid prøve at afkode kommunikationen gennem metaforer, det er således når metaforen er gennemskuelig for modtageren at budskabet bliverstærkt.somdetyderligereillustreresaflakoffogjohnson,erhverdagsbegrebergennemsyq retafmetaforer,somvibrugerudenatværeopmærksommepådet. Når vi lever efter metaforerne ARBEJDE ER RESURSE og TID ER EN RESURSE, som vi gør i vores kultur, er vi tilbøjelige til slet ikke at se dem som metaforer. Men som ovennævnte redegørelse for deres grundlag i vores erfaring viser, er de begge strukturelle metaforer der er af grundlæggende betydning for de vestlige industrisamfund. [...] Disse to SUBSTANS-metaforer tillader arbejde og tid at blive kvantificeret - det vil sige at blive målt, opfattet som trinvist brugt op og tilskrevet pengemæssige værdier; de gør det muligt for os at se tid og arbejde som ting der kan bruges til forskellige formål (ibid.: 81) Dukansagtenbrugeenmetaforoglaveenineffektivkommunikation.VorespointemedbrugafmeQ taforerer,atnårduharforståetdeinteraktionellemetaforer,sommodtagernebrugertilattaleom eksempelvisdagpenge,kandebrugesstrategiskoggørekommunikationenoverbevisende.typisk vil der indenfor et emne kunne identificeres nogle metaforer, som er forankret hos modtagerne, dissereferererlakoffogjohnsontilsomkonventionellemetaforer.deerkonventionelle,dadegiq ver mening for os, idet vores begrebsapparat og kultur ofte er struktureret af dem, og dermed kommertilatfremståsom naturlige regelmæssighederivoressprogligeform(ibid.:157).dertil kommer; Metaforer der befinder sig uden for vores konventionelle begrebssystem, metaforer der er billeddannende og nyskabende. Sådanne metaforer er i stand til at give os en ny forståelse af vores erfaring. Det vil sige de kan give vores fortid, vores daglige aktiviteter og hvad vi ved og tror ny betydning. (Lakoff & Johnson 2002: 159) Herkunnemaneksempelvisforestillesigenmetaforomdagpengesomensygdom.+Dagpengeer ikkenødvendigvisnogetviforbindermedsygdom,mendetkanmuligvisforstås,atlevestandarden Side 20 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? TEORI faldernårmanerpådagpenge,ogfolkderforblivermerepsykiskogfysisksyge.mankanforestille sigenmetaforiretningaf;dagpenge+er+sygdom.deterikkesikkertatallevilbrugedennemetafor omdagpenge,menfordidentrækkerpåerfaringsgestaltenlevestandard,bliverkoblingenmuligat laveformodtageren.afsenderenharmulighedforatfremhævervisseaspektervedbenyttemetafoq rer,dersætterfokuspådisse,ognaturligtvilskjuleandreaspekter.afsenderenkanpådenmåde kontrollerebudskabetinogengradaleneudfrademetaforer,derknyttestiletemne.mankunne f.eks.skabeenmetaforiretningafdagpenge+er+et+incitament+til+sygdom,ogpådenmådehenvises dertil,atderersamfundsgruppe,dersnydermeddissemidler.metaforenkaneksempelvisblive fremførtienvalgkampsometargument,dergennemmetaforergivernybetydningtil,hvordanfolk opleveremnetdagpenge.dennemetaforfremhæveraltsåetaspekt;demdersnyder.hvorenanden metaforkunnesættefokuspåatdagpengerentfaktiskholderlevestandardenoppe,hvormedden forhindresygdom. Detfindesidenforbindelsevigtigtatpointerer,atdissesygdomsmetaforerikkevilværemeningsQ fuldeforalle,menkunhosde,hvordereserfaringsgestalteromkringdetteemneogomkringliggenq deerkompatiblemedsådanenmetafor.enborgerietandetlandudenetlignendesocialtsikkerq hedsnet,vilderforsletikkefattemetaforen. 2.3.1 Metaforers delvise natur Vikankonstatere,atvidelvistkanstyredemetaforer,somvoresinfograferrepræsenterer.Nårvi viserenperson,derbliversygereogsygere,brugervimetaforenlav+indkomst+er+sygdom.+dettegiq vermeningfordimetaforiskestrukturererdelvise: Den metaforiske strukturering af begreber må nødvendigvis være delvis og afspejle sprogets ordforråd [...] Hvad præcis fx fundament betyder i det metaforiske definerede domæne (TEORIER), afhænger af detaljerne ved hvordan det metaforiske begreb TEORIER ER BYGNINGER bruges til at strukturere begrebet TEORI (ibid.: 66) Påsammemådeerbegrebetlav+indkomstidettetilfældekundelviststruktureretafsygdom,ogens økonomikansåledesværeibedring,hvismanharhaftenlavindkomst.detervigtigatforstå,at detteskerietkomplekstnetafstrukturerendemetaforer,hvormannødvendigvismåforståmetaq foren+indkomst+er+økonomi.foratforståhvorfordetgivermening,atsigeénsøkonomieribedring kræveraltså,atmanbådetrækkerpåmetaforen;+indkomst+er+økonomi+og+lav+indkomst+er+sygdom. Side 21 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? TEORI 2.4 Opsamling Detprimæreomdrejningspunktforteoriener,hvordanfolkforstårdereserfaringerogdebegreber, derstrukturererdem. Vi har set at metaforer præger vores almindelige begrebssystem på en gennemgribende måde. Fordi så mange af de begreber der er vigtige for os, enten er abstrakte eller ikke klart afgrænsede i vores erfaring (følelser, ideer, tid osv.), må vi forsøge at begribe dem ved hjælp af andre begreber som vi forstår bedre (rumlige orienteringer, genstande osv.) Dette fører til metaforiske definitioner i vores begrebssystem. Vi har med eksempler forsøgt at vise hvor omfattende en rolle metaforer spiller for måden vi fungerer på, måden vi begrebsliggør vores erfaringer på og måden vi taler på. (Lakoff & Johnson 2008; 133) Erfaringsgestalterbliveridetteprojektanskuet,somdetmodtagerenbrugertilatfortolkemeninQ genidebrugtemetaforeriinfograferne.viharpåvistatmetaforerkanbrugesstrategiskikommuq nikativesammenhængeogidenforbindelseharvinetopforsøgtatfremhæveforskelligebudskaber idetoinfografer,vedatadresseredeerfaringsgestalteromdagpenge,viser,deforskelligepolitiske retningerbenytter. Påbaggrundafteorienommetaforer,harviinddeltbegrebetitretyper,somerstærktinspireretaf LakoffogJohnson.Dissevilvibenytteunderanalysenogharsåledestilformålatstrukturereog giveenmerekonsistentanalyse. 1. Konventionelle*metaforerermetaforer,dererrodfæstetifolksforståelseafetbegreb,og erdermedforindividetetudtrykforensandhed.disseerofteopståetgennemmødemed kultur og sociale interaktioner, og forståelsen af dem tager mange gange afsæt i orienteq ringsmetaforer. 2. Orienteringsmetaforer*harviendirekteerfaringmed,gennemmødemeddenfysiskeverQ denogvoresoplevelseafdengennemvoreskrop.disserelaterersigprimærttilvoresforq ståelseafrummelighed. 3. Nye*metaforer*ermetaforer,deropstårimødetmedensituation,genstandellerbegreb, hvormanikkeiforvejenhardannetkonventionellemetaforer.derfortrækkespåeksisteq rendeerfaringsgestalter,tilatlaveenmetafor,derkangivedennesituation,genstandeller begrebmening. Side 22 af 83

3 Metode 3.1 Indledning Voresprojektbærerprægafeneksperimenteltilgang,hvorviigennemprojektetharhaftflereiteQ rationerpåbådemetodiskevalg,menogsåpåudviklingafvoresinteraktiveinfografer.viindleder detteafsnitmedetvidenskabsteoretiskogteoretiskoverblik,hvorvitagerudgangspunktidenfiloq sofiskehermeneutiksomrammeforvoresforståelseafprojektet,hvorvihereftergennemgårratiq onaletbagvoresvalgafteorier.efterfølgendegennemgåsrationaletbagudviklingafvoresinfograq fermedudgangspunktikress&vanleuweensteoriomkringmultimodalitet.viinddragerligeledes enpræanalyseafdeinfograferviserionlinemedier.viargumentererefterfølgendeforvoresunq dersøgelsesdesign,sombestårafenkvantitativogkvalitativdel,hvorvidiskutererderesværdii forholdtilhinanden.tilslutiafsnittetgennemgåsdenanalysestrategisomviharfulgtogsomogså strukturererrapportensanalytiskeafsnit. 3.2 Videnskabsteori Voresvidenskabsteoretiskeståstederhermeneutiskfunderet,idetvimeneratreceptionenafinfoQ grafermåværebaseretpåforforståelserafverden.infograferkanværekomplekseogbestårtypisk afenkombinationafsemiotiskevirkemidler,somf.eks.symboler,visuellevirkemidlersomfarver, interaktionogsmåintellektuelleforklaringer.sammenhængeniinfografensopbygning,læsesudog indafforskelligekonteksterogtider(roseetal.2009:31).vieriforlængelseherafafdenopfattelq se, at det er nødvendigt at inddrage modtagerens forforståelser i analysen, for at forstå hvordan infograferpåvirkermodtagerensfortolkningafdagpengeimødetmedvoresinfografer. Vi bygger vores videnskabsteoretiske ståsted på HansQGeorg Gadamers filosofiske hermeneutik, somsigeratvi"kunkanerkendedensocialeoghistoriskeverdengennemforståelseogfortolkning [...]"(Kvale&Brinkmann2009:101).Voresinteraktionmedverdenfungerersåledesisamspilmed voresfordommeogforforståelser,hvilkeerindividuelle,hvorforviserverdenforskelligtfrahinanq den.dennebetragtningervigtigforos,fordivoresrespondenternetopvilseinfografernevæsentq ligtforskelligtfraosselvoghinanden,daderesforståelseshorisontumiddelbartikkeerens.forq

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? METODE tolkning er således individuel, og Det er i horisontsammensmeltningen, at forståelse og mening opstår (Højbjerg 2009: 303). Horisontsammensmeltningen foregår derfor mellem eksempelvis tekst,medier,kulturerogpersoner,hvorforhermeneutikkensvekselvirkningmellemdeloghelhed betegner bevægelsen i horisontsammensmeltningen (ibid.: 303). Hermeneutikken efterlader i denne forbindelse heller ikke en slavisk metode for, hvorved vi kan finde en universel sandhed (ibid.:314).detteerogsåbevæggrundenforatviharenpragmatisktilganggennemopgavenogi voresmetodiskevalg.vimeneratdetstyrkerbelysningenaffeltet,somviikkeserstorforskning indenfor, at kunne påvise tendenser ved at se genstandsfeltet fra flere sider. Vores kombinerede metoder,gårderforpåtværsafhinanden,ogvisøgeratopnåenmetodetrianguleringafvoresreq sultatergennembrugafhenholdsvisdekvalitativeogkvantitativedatakombineretmedteorien. Det er gennem de kvalitative interviews, vi søger at undersøge respondenternes forståelseshoriq sont.forståelseshorisontenersomudgangspunktsubjektiv,menogsåkollektiv,iogmedatvialle er aktører i sociale kredse, og påvirker hinanden, så der skabes en fælles forståelsesramme omq kringnogleemnerisamfundet(ibid.:302f).f.eks.erderforskelligeholdningertildagpenge,idagq pengedebatten,mendermåogsåværeenkollektivforståelseaf,hvadfeltetomhandler,førvikan diskutere det. I forhold til vores undersøgelsesdesign, og måden hvorpå vi interviewer vores req spondenter,erviopmærksommepå,atvifortolkervoresrespondentersforståelseaf,deinfografer de bliver præsenteret for. Vi interviewer vores respondenter med vores egne forforståelser omq kring infografer. F.eks. har vi en forestilling omkring at infograferne vil have indvirkning på req spondenternesholdningertildagpenge.medandreorderviopmærksommepåvoresegenforståq elseshorisontspåvirkningnårvianalyserer,ogatdeterumuligtatlæggedenfraos.detinteressanq teivoresrespondentersmødemedvoresinfograferer,omderirealitetenskerenhorisontsamq mensmeltningiforståelsenafvoresindlejredebudskaber,ogomdennetendensgårigenidekvanq titativeanalyser. Iforholdtilvoresundersøgelsesdesignarbejderviikkeudelukkendehermeneutisk.Ivoresbrugaf denindsamlededatafradenkvantitativetestafvorestoinfografer,bliverviperiodiskpositivistiq ske.viindsamlerdataogledereftertendensergennemdataanalyser,somviapplicererpåsamfunq detsøkonomiskesystemer.dataeneersyntetiskogvilkunkunneanvendestilatsigenogetomen tendensviseriinteraktionenmedinfografen(fuglesangetal.2009:58ff). Side 24 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? METODE 3.3 Teoriargumentation VoresteoretiskeudgangspunkttagersitafsætiGeorgeLakoff&MarkJohnsons(2002)redegørelse for vores forståelse og strukturering af praksisser, de grundlæggende mener er metaforiske. Det centraleideresfortolkninger,atviopleververdengennemmetaforer,dererrodfæstetienkropsq ligerkendelseogitalesættelsegennemsproget.pådenmådetalerviomverdengennemetsocialt reproduceretmønster,hvilketvimenerogsåkantolkesudfrainfografersformidling.vianvender Lakoff&Johnsontilatbeskrive,hvordanvoresrespondenterforstårogbrugermetaforertilatafQ læsevoresinfografer.deter,somførargumenteret,voresopfattelseatlæsningenafinfograferer intertekstuel,hvorformetaforerkanhjælpeosmedatekspliciteredemellemregningerderopståri meningsdannelsenimødetmedinfografernesemne.lakoffogjohnsonerpåmangemåderhermeq neutiskeideresfortolkningafverden,dadeblandtandetmener,atvifortolkerverden;delforhelq hed.ideresanvendelseaferfaringsgestalter,hvorafnogleopstårnaturligtudfraerfaringermed denfysiskeverdenogvoreskroppe,tillæggerdedogogsåerkendelsenenformforstruktur. 3.4 Produktion af infograferne Dette afsnit har til formål at argumentere for tilblivelsen af vores undersøgelsesdesigns omdrejq ningspunkt,nemligvorestoinfografer.viindledermedenteoretiskredegørelseforproduktionen afmultimodalekommunikationsprodukter.detteskalanvendestilatkvalificeredesignetafvores infografer.efterfølgendebeskrivervidenpræanalyse,somviharanvendttilatindsamleinspiratiq ontil,hvordanvidesignervoresinfograferindenforinfograferskonventionelledesignramme.slutq teligt gennemgås designrationalet for infograferne, hvor valg og fravalg gennemgås i forhold til KressogvanLeeuwensfirefaserikommunikationsprocessen. 3.4.1 Infografers multimodalitet Kommunikationsprodukterskompleksitetogudformningidag,eranderledesendtidligere,efterQ somendigitaliseringharfundetstedimediebranchen oggenereltivoressamfund(kress&van Leeuwen 2001: 4). Der anvendes et væld af forskellige formidlingsteknologier til at transmittere budskaber.infograferfindesf.eks.bådeidenklassisketrykteform,menogsådigitalt,påhjemmesiq derogsominteraktiverepræsentationerafverden.traditioneltsetharderværetenforestillingaf, at individet i mødet med en kommunikation, fortolkede medieproduktet én enkelt gang. Ifølge Kress&vanLeewuenskerdennefortolkningidagafflereomgange,daflereforskelligekommuniQ Side 25 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? METODE kationsressourcerinddragesiudarbejdelsenafkommunikationsprodukter(kress&vanleeuwen 2001:4). Where traditional linguistics had defined language as a system that worked through double articulation, where a message was an articulation as a form and as a meaning, we see multimodal texts as making meaning in multiple articulations (ibid.: 4). Elementerdernormaltseshverforsigharénmening,mentagermandesammeelementerogsætQ terdemsammengiverdetenandenmening.(ibid.:2). Infograferneidetteprojektbenyttersigogsåafflereressourceriformafblandtandetbilleder,layQ out,tekstm.fl.disseressourcerbeskrivesafkress&vanleeuwen(2010)sommodaliteter.enmoq dalitetdefineressomensocialtogkultureltskabtsemiotiskressource,deranvendestilatskabe mening(ibid.).fordivigrundlæggendemener,atmeningopstårihorisontsammensmeltningen,er detvigtigtatdetmedieviproducerertagerhøjde,foratrammetankegangehosdedominerende diskurserisamfundet.engodforståelseforegneogmodtagerenserfaringsgestaltereraltsånødq vendig,foratkunnebenyttemodalitetereffektivttilatformidleetbudskabtilmodtageren.deter derforvigtigt,nårviudformervoresinfografer,atvianvenderetvelkendtemne,ogiproduktionen erbevidstomkringatdebillederogdettekstvianvender,skalgivemeninghosmodtageren.rose etal.anskueliggørdettegennemtermen privatsprog,dereretparameterfor,hvilketpotentiale enteksthartilatgivemeningforlæserne.omfangetafprivatsprogfraafsenderen,harindflydelse pågradenafrelevansformodtagerenogmulighedenforatforståbudskabet.dermedvilenprivat tekstikkekunnegivemeningforandreudenforforfatterenssprogligeogbilledligenetværk,ogvi måsørgeforatrammesåbredtetsprogsommuligt(roseetal.2009:37f).isammeforbindelseer detsåledesrelevantatsepåkressogvanleeuwensfirefaserikommunikationsprocessen,dernetq opbelyserafsenderensmulighederforatpåvirkemeningsdannelsenimultimodalemedier. 3.4.2 Kress & van Leeuwens fire faser i kommunikationsprocessen 3.4.2.1 Diskurs Ifølge Kress & Leeuwen er diskurser socialt konstrueret viden omkring et aspekt af verdenen, vi befinderosi.vedsocialkonstrueretforståsder,atenmeningerblevetskabtienspecifiksocial kontekst,blandtdeinkluderedesocialeaktører.(kress&vanleeuwen2001:4).idetatmeningsq dannelseskerafflereomgange,nårmanpercipererdetmultimodalemedie,såkanmanogsåindlejq rebudskaberiforskelligemodaliteter,sålæsningenpåvirkesmodenvisdiskurs. Side 26 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? METODE 3.4.2.2 Design IfølgeKress&vanLeeuwenskaberdesignetkonceptetbag,hvordanensmediekommertiludtryk. DetskaldogikkemisforståssomfasenhvormedietproduceresQblotsomfasenhvorkonceptetbag medietskabes,altsåvisionen.(kress&vanleeuwen2001:6).etdesignsøger,vedhjælpafsemioq tiskeressourcer,atrealiserediskurserienbestemtkommunikativkontekst.(ibid.:6).eksempelvis kunnemanforestillesig,hvordanenforsidepåetblad,derindeholderenbestemtfarve,meden bestemttekstmm.giverudtrykforogomfavnerenbestemtdiskurs.dennediskursersåledesen delafdesignetogproducentenkanhermed,idesignet,indlejretilenbestemtmeningsdannelsesq proces. 3.4.2.3 Produktion Produktionenrefererertilorganisationen,derharproduceretmedietogdesemiotiskeværktøjer deranvendesitilblivelsenafdetmultimodalemedie(ibid.:6,66).ifølgekress&leeuwenkanproq duktionenafetmediehaveensemiotiskrolleidetlæsernekantillæggeenmening,somproducenq tenikkehartillagtdesignetafmediet(ibid.:66).nårenmultimodalkommunikationfindersted, igennempersoner,tekst,billeder,mm.vilkommunikationensåledesaltidpåvirkemodtageren. 3.4.2.4 Distribution Distribution er den fase, hvormed produktet distribueres til ens modtager gennem forskellige kommunikationskanaler.herermåletateksponereproduktetsågodtsommuligt,udenatforandre produktetsgrundlæggendefunktioner(ibid.:7).distributionenudsætternemligproduktetforforq skelligeaktørersfortolkninger,somkanforandredetintenderedebudskab(kress&vanleeuwen 2001:7).Vigtighedeniatfindedenrigtigeformfordistributionafetkommunikationsprodukt,kan eksemplificeresiforbindelsemeddagpengedebatten:etparti,derønskeratdistribuereeninfograf medderesholdningtildagpengesatsen,skalf.eks.sørgefor,atdepolitiskeprofiler,derdistribuere mediet,ogsåselverindehaverafdenholdning,sominfografenudtaler.pådenmådebliverafsendeq renmeretroværdigogdetintenderedebudskabviltolkessåtætpådenintenderedeforståelsesom muligt. 3.5 Præanalyse af mediernes infografer Detharværetvanskeligtatfindenoglekonkretekarakteristikafor,hvadeninfografegentligbestår af,oghvorformananvenderdem.derermasserafteori,somforklarerdelelementerne,farver,daq ta,skrifttyperosv.menkombinationenafalledeleneieninfograf,hardetværetvanskeligatfinde Side 27 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? METODE informationom.idenforbindelseindledtevivoresarbejdepåprojektetmedenanalyseafdevirq kemidler,genreogdistributionskanalersomdeinfograferviopleveropererermed. Idennepræanalyseharvikategoriseretenrækkeinfografer,foratundersøge,hvordanviproduceQ rervoresegneinfografer,sådeopfattestilsvarendedengængseforståelseafinfograferidendomiq nerendediskurs.dettegørvivedattildeletagstilhverinfograf,derrelaterersigtildentypeinfoq graf,deraflæses.såledeskortlæggervidevirkemidler,somerpopulære,samthvilkevirkemidler ogindhold,derermestudbredtiinfografer.detsocialemediepinterestharvistsigatværehjemq stedformangeinfografer.pinterestereneffektivmådeatindsamleinfograferpå,ogdensemantiq skesøgealgoritmehjalpostilatindsamleetrepertoireafforskelligartedeinfografer.undervejsblev viopmærksommepå,atvikunfandtenbestemttypeinfograferpåpinterest,somtypiskhandlede omfølelserellervejledningindenforetspecifiktområde.visavnedemereredaktionelleinfografer ogsøgtederforgennemnyhedsmedier,facebookoggoogleqsøgninger,somisærudmøntedesigi professionellebestpracticeeksempler. Figur 8: Diagrammet viser, hvilke infografer vi så flest af i præanalysen, baseret på tags. Således er der flest infografer der indeholder Viden, dernæst er der de Personlige og til sidst er der dem der indeholder Humor. Side 28 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? METODE Ialtindsamledevi50forskelligeinfografer,sombestårafinteraktive,statiskeogmobilQvenligeinQ fografer.alleafgrænserdesigvedatværetiltænkttilinternettet.tilatkategorisereinfograferne benyttedevipodio.com,etproject+managementsystem,hvorvikunnetildeleinfograferneindividuq elletags.efterfølgendelavedevietdataudtræk,ogfleretydeligetendenservarpludseligåbenlyse. Vianalyseredepåhvilketyperafinfografer,dererbedstrepræsenteretogsåledes,hvilkeelemenQ terdisseindeholder.figur7erenvisualiseringafvoreskategoriseringafinfografer,påbaggrundaf detagsvihargivetdem. 3.5.1 Resultat af præanalysen Vorespræanalyseindeholdermangeemner,hvorafdefiredominerendeivilkårligrækkefølgeer viden,+personlig,+key+8+to+solution,+og+oplysning.grundlæggendebliverdettydeligtatvoresinfograq ferskalpræsenterevideniletforståeligform,foratopnågenkendelighedhosmodtagerne.infograq ferneskaltaletilmodtagernedirekte,oghjælpedemmedatløsederesproblemer.eventueltudq formetsomenguide,dertilbyderoplysningersomhjælpermodtagerentilatbliveklogerepåderes holdninger og fremtidige beslutninger. Det er vigtigt for os at infograferne rammer en personlig tangent,såledesatlæserenbliverengageretogrelaterersigiensådangrad,atinfografenbliverdelt imodtagerenssocialenetværk.key+8+to+solutiondimensionen,vilviadresserevedattageudgangsq punktiatinfografenskalbesvareetspørgsmålomkringetvanskeligtemne.infograferneskalsåleq deskunnehjælpemodtagernetilsvarepådettespørgsmålogtagestillingtilemnet.endvidereser viipræanalysenentendenstilatdatahyppigtanvendessomvirkemiddeltilatunderbyggepointer, hvilketviinddrageridesignetafvoresinfografer.typiskbliverdatakombineretmedelegantdeq signogsemiotiskevirkemidler,derrepræsenteresiforskelligeemnerogforstærkerdataenesbudq skab. Præanalysens resultater ser vi som en kortlægning af den forståelseshorisont vi indledningsvist havdetilinfografer.præundersøgelsenharværetnødvendigttilatgøreinfografermerehåndgribeq ligeforos,ogvibrugerderforresultaternesominspirationivoresegenproduktion. Side 29 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? METODE 3.6 Designrationale 3.6.1 Diskurs Tilvoresundersøgelsesdesignproducerervitoinfografer,derhenholdsvisbehandlerdendanske dagpengesats,udfratodifferentieredepolitiskediskurser.infograf1talertildehøjreorienterede politiskediskurser,oginfograf2talertildevenstreorienterede.infograf1skalderforledelæserne tilatsættedagpengesatsenned,hvorimodinfograf2skalledetilatdagpengesatsensættesop.hvis manf.eks.sætterinfograf1pådenmaksimaleværdi,såseralletingnegativeudforsamfundet,men sættermaninfograf2pådenmaksimaleværdi,seralletingpositiveudisamfundet.bagbeggeinq fografererdengrundlæggendediskurs,athvismanøgerdagpengesatsen,skalstatenbrugeflere penge,oghvismansænkerden,kanstatensparepenge. 3.6.2 Design og Produktion Voresarkitekturbaginfograferneerteknologiskavanceret,ogvibenytterosafflereprogrammeQ ringssprog (html, css, php, javascript og sql), integrationer til en databaser og integrationer til GooglesQogWolframAlphasAPI er.detteharværetnødvendigtforatproducereinfografer,derer interaktiveogsamtidigkanmålesigdesignmæssigtmeddeinfograferviseripræanalysen,ogderq medigennemvisueloverbevisningtagersigtroværdigeudimængden.viharbenyttetosafenagil udviklingsmetode,hvorvikombinererrapidprototyping 1 ogpairprogramming 2.Dissemetoderi sammenhæng effektive metoder til hurtigt at udvikle en brugbar visuel brugergrænseflade med minimalefunktionsfejl.vivælgeridetteprojektderforatkombineredetofaser;designogprodukq tion,ivoresudvikling.dettemenervi,vilgivedetbedstegrundlagforattestevoresvisuellerepræq sentationerogmetaforeridetviinddragermodtagerneundervejs.iudviklingentestedeviinfograq fernepåbekendteogvilkårligepersonerpålæsesale.vivistedempåencomputer,ogbadtestperq sonernefortælle,hvaddesåoghvordandefortolkededetdeså.denneproceshjalpostilatforq stærkeogpræciseredebudskaber,derskulleunderstregedepolitiskediskurserbaginfograferne. Resultatetafdenneudviklingsprocesudmøntedesigietfastrammeværkindeholdendeetinputfelt medenvarianspå250,etfastbudskabogfireindividuellesemiotiskebilledliggørelserafmetaforer foremnet.defirebilledliggørelsererder,derdifferentiererivorestoinfografer. 1 Rapid prototyping er en række af teknikker, hvormed man hurtigt kan udvikle fungerende prototyper af produkter i løbende iterationer med brugerne. (Web 6). 2 Pair programming er en teknik inden for programmering, hvor to programmører arbejder sammen på én computer. Den ene programmerer og den anden følger med og undervejs tænker helheden ind i produktionen. (Web 7). Side 30 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? METODE Figur 9: Infografens grundramme. Budskaberne taler til de rationaler, der udspringer fra vores egen oplevelse af de dominerende politiske diskurser fra hhv. højre- og venstreorienterede ideologier i dansk politik, og er derudover tilpasset i forhold til de løbende test med modtagerne. 3.6.2.1 Infografernes elementer Detfølgendeerengennemgangafdeelementerogrationaler,somvorestoinfografererstruktureQ retomkringogdesignetefter. Beggeinfograferindeholder: BerørteiprocentQPåvirkningpa samfundetstigerellerfalderprocentvisligeligt,afhængig afomdusænkerellerhæverdagpengesatsen.dederberøreshhv.negativtogpositivtveksq lerdog,såledesathvisdenhæves,bliverdagpengemodtagernepositivberørteogarbejderq neblivernegativtberørte. Infograf1indeholder Tæthedafsygehuse Dererrådtilfleresygehuse,hvisdusænkerdagpengesatsenogfærre hvisduhæverden. Grønejerafgift Afgiftenstigernårderskalbetalesfleredagpenge,fordidetkostersamfunQ detflerepenge. Side 31 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? METODE SkattetrykQSkattetrykketstigernårderskaludbetalesfleredagpenge,fordidetkostersamQ fundetflerepengeatgiveflerepengevæk. Arbejdsløshedsprocent ProcentenstigernårderudbetalesfleredagpengegrundetatinciQ tamentettilatarbejdefalder. Figur 10: Infograf 1 som den ser ud, når læserne møder den første gang. Infograf 2 indeholder Ligestilling ForholdetmellemrigogfattigbliverudlignetnårderudbetalesfleredagpenQ ge,daderskerenstørreomfordelingafmidlerisamfundet. Madvaner Degennemsnitligemadvanerisamfundetblivermereusunde,fordiflereperQ sonerikkeharrådtilsundmad. Forurening Nårdagpengesatsenøgesbliverdermindreforureningisamfundet,fordiat dagpengemodtagerneharmulighedforatkøbeennyeremiljøvenligbil. SygdommeQFlerebliversygenårdagpengesatsensænkes,fordidereslivskvalitetsænkes. Side 32 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? METODE Figur 11: Som den ser ud, når læserne møder den første gang. 3.6.2.2 Brug af modaliteter Iproduktionenharvigjortbrugafenlangrækkemodaliter,somindbefatter;gestaltlove,interaktiQ on,farver,mængdeforhold,størrelsesforhold,piktogrammer,billeder,beskrivendetekstogtal.alle dissemodaliteterbrugervitilatoperationaliseremetaforerforbudskaberneovenfor. Gestaltlovene Gestaltloveneergennemgåendeihelevoresdesignogernoglegenerelledesignregler,somhjælper læserentilatsehvilkeelementerderhængersammenogeradskilte.foreksempelharvilavetafq standmellemkassernemedbudskaberoggivetdemskygger,somhjælpermedatadskillebudskaq bernefrahinandenogbaggrunden.viharligeledesskabtstørreafstandmellemdenhøjrestilletsliq derogkasserne,såledesatdebetragtessomtoforskelligedele. Interaktion Modtagerensdirekteinteraktionenmedinfografen,styresafensliderihøjreside.Viharlavetet skjultintervalfra0q250,hvor125erudgangspunktetogdérhvordagpengeniveaueteruændret. Side 33 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? METODE Interaktionenbyggerpådengrundlæggendemetaforomkringatop=mereogned=mindre.SåleQ desbrugervieksempelvisop8ognedmetaforennårskattetrykkethævesogsænkes,samtisøjlediq agrammet omkring grøn ejerafgift. Vi har lavet et interval på 10.000 kr., hvor man kan øge eller sænkedennuværendesatsmed5.000kr.,dvs.atde5.000erfordeltoveretintervalpå125.dette intervaltagerudgangspunktivoresegnehverdagsøkonomiskeerfaringer,menerogsåetudtryk forenekstrem,daselvenstigningpå1.000kr.ivoresoptikudfordrerincitamentetforattageet arbejde. Herigennem søger vi at undersøge om testpersonerne kan lave en samfundsøkonomisk kobling,elleromdekundannermeningogvurdererdagpengesatsenudfradeneffektinfograferne præsenterer.ændringerisatsenindstillespåslideren,dergårfrauændret,hvilketerdennuvæq rendedagpengesats(højestesatserca.17.700),ogtilhhv.85.000+kr.+md.og+5.000+kr.+md.(12.700 kr.md.q19.700kr.md.).viharundladtatskrive,hvaddennuværendedagpengesatserpå,daviønq skeratmodtagerenvurdererdagpengesatsenudfravoresinfografer,ogikkeiforholdtildetkonq kretebeløb.vikanselvfølgeligikkeforhindreatnogenundersøgersatsen,ellerkenderdeniforveq jen.vibederbrugerenomatindstilledendagpengesats,somdeønskeroggraferneændresigiforq holdtildenværdisomdesætterdagpengesatsentil.nårdeertilfredsemedderesresultatkande indsendedettilos,hvilketregistreresivoresdatabase,såvikananvendederesresultaterianalyq sen.idetvibederbrugerneindberettederesresultat,fårinfografenenkarakterafatværeentest, hvilketadskillerdenensmulefradeinfografervimøderipræanalysen,mendeteretnødvendigt onde,forindsamlingenafdata. Farver Farverneergennemheledesignetafstemtiforholdtilhinanden.Vibrugerfarvernetilatfremhæve devigtigstetingogskabeensammenhængskraftmellemelementerne.pådenmådekanvibruge skrappefarverdesteder,hvorvivilfremhæveenmetafor.iantalberørteønskerviatviseatrød= slukketoggrøn=tændt,ellerrød=ikkeberørtoggrøn=berørt.flereafbudskabernebrugerogså metaforenomkringrød=negativtoggrøn=positivt,hvilketguidermodtagerentilatsevirkningen somenpositivqellernegativkonsekvens.dettesesblandtandetvedbudskabetomkringskatteq tryk,hvorenforøgelseidagpengesatsenogdermedskatten,gørtalletrødt,davimeneratdetskal opfattesnegativt.ligeledesanvendesgulsomenmellemtingmellemrødoggrøn,somvikenderdet fralyskryds,hvilketvibrugerispeedometeretderviserarbejdsløsheden.farvengrønbruges,når dethandlerompenge,somerenmetaforfordollarsedlensfarve.intenderetharvibrugtfleremetaq foreromkringfarvernerødoggrøn,foratundersøgeommodtagernekangennemskueforskelleni Side 34 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? METODE forholdtilbudskaberne.medandreordforsøgerviatundgå,atderbliveruhensigtsmæssigtmange faktorerattagehøjdeforianalysen. Mængdeforhold Mængdeforholdbliverbrugttilatvisualiserebudskaberneomkringarbejdsløshed,tæthedafsygeQ huseoggrønejerafgift.tæthedenafsygehusefalderitaktmedatderudbetalesfleredagpenge.vi visersygehusemedcirklerpåetkortoverdanmark.konkretharvitagetenlisteoverdesygehuse, someksistereridag.visueltarrangerervidemefterstørrelse,hvorfunktionbag,sørgerforatnår dagpengesatsen falder, kommer der flere cirkler på kortet. Her bruger vi denne metafor; færre dagpengeerligfleresygehuse.budskabetomarbejdsløshedvisualiseresmedetspeedometer,hvilq ketformidleratderbliverfærrearbejdsløsenårsatsensænkes,fordiincitamentettilatarbejdestiq ger.viharlavetenligning,deromregnerprocentsatserneigennemflereafinfografer,mensomogq såkanindstillessåledesatprocentsatsenikkestarterpånul.pådennemådeundgåviatarbejdsq løshedenpludselighavnerpånulprocent,hvilketvilkunnetolkessomenutopi. Størrelsesforhold IflereafbudskabernevisualisererviændringerneidagpengesatsenvedsamtidigatændrepåstørQ relsesforholdenemellemdeforskelligeelementerindenforkasserne.ibudskabetomkringtætheq denafsygehuse,blivercirklernederrepræsenteresygehusestørre,hvilketskalformidlekapacitet. Ibudskabetomkringligestilling,brugervienmetaforenvægt,hvordererenfastmængde,derforQ delessåledesatderentenerligeqelleruligevægtmellemrigogfattig.konkretvisualiserervidette vedatvarierestørrelsesforholdetmellempengeposenhosrigogfattig,hvilketegentligeretparaq doksalt,darigeikkekanhaveflerepengeenddefattige.menpengeposenskalhenvisetilfordelinq genafoffentligemidler.iudgangspunkteterdenrigesposestørst,hvilketerintenderetvirkemidq deltilatpåvirkemodtagerentilatseenuretfærdighed.modalitetenomkringstørrelsebliverogså brugtibudskabetomkringgrønejerafgift.herharvisatenrødsøjleihøjreside,dersymboliserer denmaksimaleværdiderkanopnås.meddenneønskerviatvisualiserestørrelsesforholdetmellem enforøgelsepå+5.000kr.ogenformindskelsepåq5.000kr.afdagpengesatsen.størrelsesforhold brugerviogsåtilatvise,hvordanatforureningenøges,nårbilerergamle.co2qskyenvekslermelq lematblivemindreogstørresamtidigmedatdenskifterfragrøntilrød.derkombineresaltsåvirq kemidlerbådefrastørrelsesforhold,farveogmængdeidennevisualisering. Side 35 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? METODE Piktogrammer Vibrugerbillederogpiktogrammertilatrepræsentereforskelligeelementeriverden,idensimpleQ stemuligeform.ifotografernegårisærenmandsometpiktogramigen,ogviharogsåbrugtenbil m.fl.bilenrepræsentererheledanmarksbilparkogmandenskalrepræsentereenborgerellerborq gereialalmindelighed.ibudskabetomkringligestillinggivervihamslipspå,foratsymbolisereat deterenrigborger.derudoverbrugervidollartegntilatunderstregeatdegrønneposerindeholq derpenge. Billederogfigurer I budskabet omkring madvaner og sygdom, bruger vi mere avancerede billeder til visualisere en metafor omkring sundhed. Madvaner bliver visualiseret med en tallerken med madvarer på, der opdeltsomenpieqchart.nårdagpengesatsenændresskiftermadvarerneietgradueringfrausund mad(fastfood)tildyroggodmad(restaurantmad).samtidigbliverbilledernemererealistiskeog eksklusivenårsatsenstiger.patientenibudskabetomsygdommebliverisammestilmeresygatse på,jofærredagpengehuntildeles.omvendtbliverhunsundereatsepå,jofleredagpengehuntilq deles.viharmedviljevalgtetbilledeafetmenneskeogikkeetpiktogramforatmodtagerenskal kunneidentificeresigmedpatienten.derudoverharvibrugtetpiktogramafettermometer,der henvisertilmetaforenomkring,atnårmanharfeber,såermansyg.disseskaltilsammenhenvise tilenmetaforomkringatsundhederdetsammesomfraværetafsygdomogdårligmad. Beskrivendetekstogtal Tekstbliverbrugtifleresammenhængeforatforstærkebudskabet.Overskriftererisærmedtilat rammesættebudskaberneideenkeltefelter,menellersharviforsøgtatminimerebeskrivelser,så fortolkningenbliveroverladttilmodtageren.dererdognoglestederhvorordvalgetsandsynligvis påvirkermodtagerensforståelse,menhvorvorestestharvist,atdetvarnødvendigtatguidelæseq ren.eksempelvisordetrestaurant,ogforstærkendetillægsordsåsomlækker,+rig,+fattig.fleresteder harvibrugttaltilatkvantificereogpræciserebudskabet,hvilketviogsåharsethyppigtbrugtiinq fograferfravorespræanalyse.vioplevedeattalvarhurtigeataflæse,ogatkonceptersompengeog procenternemmeformodtagerenafforholdesigtil,fordidetkanoversættestilderesegenhverq dag.viopleverattalhardenulempe,atdebliveropfattetsomeksakteværdier,hvilketvoresinfoq graferikkeheltkanleveoptil,dadetvilkræveadgangtilnøgletalogomfattendesamfundsøkonoq miskforståelse. Side 36 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? METODE 3.6.3 Distribution Infografernes afsender, har vi forsøgt at sløre, fordi vi ikke har en form for politisk organisation medderigtigeprofilerbagos,derkanstøtteopominfografernessyntetiskedata,somkress&van Leeuwenforeskriver.Menafsenderenersåvigtigt,atviikkekanudeladeden,fordidenskaberrygQ dækning for kildekritik hos læserne af infograferne. Vi skrev derfor i bunden af infograferne: ForskningsprojektpåInstitutforKommunikation,VirksomhedogInformationsteknologier,RUC, menbrugteengråmegetlilleskriftfornetopatskabevishedomkring,atdererenafsender,men samtidigundgåatmodtagerenlæserhvemdenneer. Tilatdistribuereinfografernebrugtevitostrategier.VoresprimærestrategivaratdistribuerelinQ kettilinfograferneviafacebook,davihavdeenforestillingom,atdetvillespredesigfordideteret politiskhøjspændtemne.videltelinketfrabådevoresegneprofilerogkommtogethers(fredagsbaq renpåkommunikation)side.opslageneblevlavetoverfleredage,ogviprøvedeogvidifferentiereq debudskabetløbende,iforholdtilafsenderen.vivilleskabeenillusionaf,atdetvaren sjov test,vi havdefundetpåinternettet,somvikunnedelemedvoresnetværk,såledesatviikkeblevsetsom afsendere. Figur 12: Her vises de fire forskellige opslag vi lavede på facebook, hvoraf de tre er private og en er delt på en facebookside. Side 37 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? METODE Samletnåedeviomkring35Q40personergennemvoresfacebookstrategi,sådetvarikkeheltden succesvihavderegnetmed.derforfikvistudiesekretærentilatsendelinketudtilvoresmedstudeq rendeviaruc spostlistetilkommunikationsstuderende.herefterfordobledevica.voresantalaf respondenter.detvartydeligtatseatengagementetsteghosrespondenterfrapostlistenogdervar fleresominkluderedefeedbacktilundersøgelsenher. 3.7 Undersøgelsesdesign Idetteafsnitvilvipræsenterevoresundersøgelsesdesign,derbestårafhenholdsvisenkvantitativ ogkvalitativundersøgelseafgenstandsfeltet.afslutningsvisreflekterervioverdefejlkilder,viser vedundersøgelsesdesignet. 3.7.1 Kvantitativ undersøgelse Denkvantitativeundersøgelsetagerudgangspunktideninteraktion,sommodtagerneharhaftmed infograferneiperiodenmellemden21/4/2015q7/5/2015.allerespondenterharkunmødténaf vorestoinfograferonline.enalgoritmeharsørgetforatversionenblevvilkårligtbestemt. Tilatindsamledatatildenkvantitativeundersøgelse,harvibrugtenmetode,derkaldesenklikQ analyse 3,hvorviregistrererdegangemodtagerenklikkerpåentenberegnellertilfreds.Metodener typiskanvendeligtilatundersøge,hvadbrugernefindersærligtinteressantelleruforklarligtideq signet.deterværdatbemærke,atviikkefårendirekteindikationpåophavetogrationaletbaget klik,mendetendenserviseriklikqanalysenvilvikunnetolkepå,hvilketvikankvalificereogudq byggeivoreskvalitativedelafundersøgelsen.veddennetestkanviogsåindsamlekommentarer påinfograferne,såvikanbliveklogerepåbrugernesholdninger,ogbrugedennevideniudformq ningenafdenkvalitativeundersøgelse.resultaternefradenkvantitativeundersøgelse,samtvores bearbejdningafdataervedlagtsombilag3qkvantitativdatabehandling,ogvivilhenvisehertili analysen. 3 Når brugeren klikker rundt på skærmen logges alle klik på serveren, så man ved, helt præcist, hvordan brugeren har interageret med softwaren, hele vejen igennem testen, inklusive alle klik (web 11) Side 38 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? METODE 3.7.2 Kvalitativ undersøgelse Ifølge den filosofiske hermeneutik opstår erkendelse i mødet med genstandsfeltet. Derfor er det vigtigtforos,atvoresrespondenter,idenkvalitativeundersøgelse,ikkeblottaleromkringinfograq fer,menfaktiskeridirekteberøringmeddemunderinterviewet(højbjerg2009:314).detkvalitaq tiveundersøgelsesdesignertredeltogbestårafetindledendesemistruktureretinterview,ettænq keqhøjtforsøgognogleopsummerendespørgsmåltilsidst.hvertinterviewundersøgerkunénaf vorestoinfografer,foratsikre,atrespondenterneikkekombinererforståelserafdeto.hermeneuq tikkenforeskriveratvi,somforskere,måfortolkeosfremtilrespondenternessubjektiveopfattelse afgenstandsfeltet i+form+af+tanker,+intentioner,+motiver+og+følelser (Højbjerg2009:311).BådeinQ terviewerogrespondenterbliversatidirektekontaktmedgenstandsfeltetogbliversåledesaktøq rerheri.medtænkeqhøjttestensøgerviatfangerespondenternesumiddelbarereaktionerimødet medgenstandsfeltet,ogdermedbegrænsevoresindflydelsepårespondenterneslæsningafinfograq ferne. 3.7.2.1 Interviewdel 1 Indledningsvisønskerviatspørgeindtilrespondenternesforståelseshorisontomkringdagpenge, både for at kortlægge deres metaforiske begreber omkring genstandsfeltet, men samtidig for at brydeisenmelleminterviewerogrespondent,førdettænkeqhøjttestengårigang.interviewetskal hjælpeostilatundersøgehvilkeforståelserogbegrebersomrespondenternegiverudtrykfor,før deservoresinfograf.efterfølgendekanvisammenlignedetmeddenmådesomdetaleomdagpenq genårdeharsetvoresinfograf. 3.7.2.2 Tænke-højt test InterviewetgårdirekteoveriettænkeQhøjttest,somerenmetodedesignettilatproducereudQ præget kvalitativ og værdibaseret feedback fra interviewpersonen, der ekspliciterer de tankeq strømmeogrationalerderskerireceptionenmedmediet.metodenblivertypiskbrugtindenforitq design,tilatidentificereproblemeridesignet,ogpræciserehvordandisseløsesnårmodtageren interagerer problemorienteret med teknologien. Den kognitive proces bag problemløsning er tyq pisksværatdokumentere,damodtagernesjældentselveropmærksompå,hvordandeanvender teknologien til at løse udfordringerne. At problemløse kan i denne sammenhæng sammenlignes medatbesvareetspørgsmål,hvormanikkeumiddelbartharetsvartilrådighed.svaretskalkonq strueresudfraoplysninger,derertilrådighedihukommelsen,ellerudfradesvarsomkanfindesi testmiljøets omgivelser (van Someren 1994:8). Metoden forstærker interviewpersonens rolle og Side 39 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? METODE giverdemredskabertilateksplicitere,hvordandetoplevesatafkodeinfograferne.metodengåri sinenkelthedudpåatbedeen interviewperson om at løse, en prædefineret arbejdsopgave eller handlingsseksvens.interviewpersonenbliverbedtommundtligtatbeskrive,hvilketankerdegør sig,mensdeløseropgaven.detervigtigtatinterviewpersonenselvfinderfremtilsvaret,dadeter heratevt.frustrationerogfejlkilderkommertiludtryk.interviewerensenesteopgaveeratobserq vere,hvordaninterviewpersonendannermeningomkringgenstandsfeltetogsikreatinterviewperq sonenhuskeratfortællehvaddennetænkerundervejs.herigennemindsamlesvidenom,hvordan interviewpersonenisammenspilmedmedietløserdenstilledeopgave,ogdermedihvilkengrad infograferne reeltpåvirkermodtagerensproblemløsningogdermedhvordandennemeningdanq nes.interviewpersonenmåløseopgavenpræcissomdenneharlyst,sådeterogsåtilladtatafvige fraopgaven,sålængemåleteratløseopgaven.enafvigelsekunnef.eks.opleves,hvisinterviewperq sonerønskeratundersøgeautencitetenafinfografernesdataundervejs. 3.7.2.3 Afrunding Som en afsluttende del af undersøgelsen, laver vi endnu et semistruktureret interview, hvor vi spørgerindtilderesoplevelseafinfograferne.detteinterviewsøgeratafdækkeeventuelleefterraq tionaliseringer,somrespondenternelaveromkringderesopfattelseafdagpenge,oghvilkefølelser dehar,omkringdeinfograferdeharset. Voresførstetankevaratfilmerespondenterneundertesten,såvikunnese,hvaddegør,samtidig medathøre,hvaddetalerom.affrygtforatdevilfølesigintimideret,harvivalgtblotatoptage skærmen på computeren og lyden fra interviewet. Alle interviews er blevet transskriberet, og er vedlagtsombilagtilsidstirapporten.ianalysenrefererervitiltransskriberingsåledes(interview mednavn+på+respondent:s.sidetal,l.linjestykke) 3.7.2.4 Udførsel af kvalitativt interview Herundersesdespørgsmålsomviharanvendtunderdekvalitativeinterviews: Indledende+spørgsmål:+ 1. Hvadbetyderdagpengefordig? a. Hvadtænkerdudagpengeer? 2. Hvaderkontanthjælp? a. Hvadtænkerdukontanthjælper? Side 40 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? METODE 3. Hvadharduaferfaringermeddagpenge a. Kenderdunogen/Harduselvværetpådet? b. Hvadhardetafbetydningfordenpersondererpådagpenge? 4. Hvadsynesduomdenaktuelledagpengesats? a. Erdetditindtrykdenskalværehøjereellerlavere? 5. Hvilkenfunktionhardagpengesatsenforsamfundet? a. Hvorvillemankunnesedestørstekonsekvenser,hvismanændredepådagpengeQ satsen? Tænke+højt+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++ + Opgave:*Åbn+hjemmesiden+http://infographics.creactiveit.dk/.+Tag+testen+og+indsend+dine+resultater Afsluttendespørgsmål 1. Hvordanvilleduselvhavelaveteninfografomkringdagpengesats? 2. Hvaderdetmestiøjnefaldendevedinfografen?Hvilkevirkemidlererstærkest? 3. Hvadsyntesduombrugenaffarver? 4. Hvordansyntesduatdetharværetatdeltageiundersøgelsen? 3.7.3 Udvælgelse af respondenter Nårmanafslutningsvisklikkertilfredsivoresonlineinfografer,såblivermanspurgtommanvil giveresponspåtesten.dettegørvifor,atvipotentieltkankontaktenogleafdissetestpersoner,for atlaveetdybdegåendeinterviewmeddem. Side 41 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? METODE Figur 13: Afsluttende billede af infograferne, hvor der appelleres til, at man skriver en kommentar og personlige informationer. Vifandtdoghurtigtudaf,atvoresonlineinfograferprovokeredetestpersonerneietomfang,dervil gøredetsværtatabstraherefraunderinterviewsne.derforharviskullefinderespondenter,der ikkeharmødtvoresinfograferfør,hvilketharresultereti,atrespondenternestammerfravores egnesocialenetværk.viharialtfirerespondenter: Christoffer, 24 år og har aldrig været på dagpenge. Svarer på infograf 1. Eric, 22 år og har aldrig været på dagpenge. Svarer på infograf 1. Kari, 51 år gammel og er på dagpenge. Svarer på infograf 2. Sara, 24 år og har aldrig været på dagpenge. Svarer på infograf 2. Det er en random-funktion i infograferne, der har bestemt, hvilken infograf de forskellige respondenter har mødt i interviewene. Side 42 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? METODE 3.8 Fejlkilder Mankankritiserevalgetomkring,atvoresrespondenterervalgtfravoressocialenetværk.Viser detsomenfordel,atvialleredeindentestenertættereindepårespondenterneslivsverden,hvilket kanskabetryghed,ogbrydenoglebarriereromkringatskullepræsterevedatløseopgaven.det kanogsåsessomenfejlkilde,hvisvoresvennerforsøgerathjælpeos,vedatfortælleosdetdetror vigernevilhøre,ogikkedet,deivirkelighedenoplever.detteproblemforsøgerviatimødegåved atbrugetænkeqhøjttestensomudgangspunktforinterviewene.herlæggerviikkevægtpåresponq denternesmeningomkringdagpengesatsen,førdemøderinfograferne.vierkuninteresseretiat undersøgemeningsdannelsenimødetmedinfograferne,eftersomdeterher,brugerneekspliciterer deresumiddelbarfortolkning,derikkeerpyntetpåogefterrationaliseret. Enandenfejlkildesesi,atviikketestereninfografmedplausibledataogmedenautentiskorganiQ satoriskafsenderbagsomf.eks.danmarksstatistik,dr,politikenetc..istedetproducererviensynq tetiskefterligning,hvilketviførharværetindepå,kansvækkeinfografernestroværdighed.detteer enkonkretfejlkilde,somvimåhaveinmente,mensomsamtidigerennødvendighedforatkunne indsamledataonlineogtestealsidigevirkemidlerihenholdtilpræanalysen. Side 43 af 83

Side 44 af 83 HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? METODE

4 Analyse 4.1 Indledning Analysenafvoresresultatereropbyggetomkringtredelelementer.FørstlavesenanalyseafinterQ aktionenmedinfograferne,hvorderinddragesbådedenkvantitativeogkvalitativedatatilatbeq skrive, hvordanrespondenterneaflæserinfograferne.isammeafsnitkommenterervipåresultaq ternefradenkvantitativeundersøgelse,ogsætterdetietsamfundsperspektiv.efterfølgendelaver vienmetaforanalyse,hvorvigåridybdenmed,hvordanrespondenteridekvalitativeinterviews benytterogudviklerderesmetaforerigennemderesaflæsningafinfograf1oginfograf2.slutteligt lavervienopsamlingpåbeggeinfografer,hvorviogsåsøgeratanskueliggøreihvilkengradinfoq graferne påvirker vores respondenter, og om vi kan identificere nogle generelle metaforer, der knyttersigtilvoresinfografer. 4.2 Interaktionsanalyse Idetteafsnitundersøgervi,hvordanvoresmålgruppepercipererinfograferne,ogidenforbindelse fokuserervihovedsageligtpådevisuellevirkemidler.førstanalyserevilæsningafinfograferne,for derefteratgåidybdenmeddekvantitativedata.slutteligtsætterviinfograferneisamfundsperq spektivogdiskutere,hvilkeimplikationermålestokken,forvoresslideriinfografer,har. 4.2.1 Læsning af infograferne Ivoreskvalitativeundersøgelsebliverdettydeligtforos,atdenførstelæsningafinfograferneforeQ går,somnårmanlæserentekstfravenstremodhøjreogefterfølgendelæsesdet,derstårudenfor defirefelter.dvs.atvoresrespondenterlæserdenidenrækkefølge,somvisesifigur14,nedenfor:

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? ANALYSE Figur 14: Generelt læsemønster for vores to infografer. Heltkonkretkanvieksemplificeremed,hvordanChristofferaflæserinfograf1,dahanserdenførQ stegang: Tæthed Sygehuse er der så en der viser Og det er så hvor der er Og det er så sygehusekapacitet i områ.. Nåh, hvad er det, det er Hvad mængden, samt sygehusekapacitet vs. indbyggere i den ene, kan jeg se... Og så er der Grøn ejerafgift. Så vidt jeg husker så er det noget med, hvad det koster at have et hus. Og den er Jeg går så ud fra at den er på 341 nu.. Og så er der så skattetryk... Og arbejdsløshedsprocent. Og så kan man så river her... Skru op... beregn... Det ændrer ikke noget i arbejdsløshedsprocenten. Men det gør så, at det koster borgerne 41 kr. mere om måneden... Vil jeg gætte på. Og det gør så at tætheden.. det fjerner så rigtig mange sygehuse. Så der er måske, mere behovet for sygehuse Berørte, det er så 32 % - Det er så 32% af den danske befolkning, der bliver berørt. Det må så både være dem der skal betale mere i skat og dem der skal dem der får flere penge. Og hvis man skruer mere op Nej. Så er der så, så stiger arbejdsløsheden. Og skattetrykket stiger. Grøn ejerafgift. Nåh, det er dem alle sammen der stiger, når man nu forstår jeg den der. Og sygehusene, er så endnu flere. Noget med indbyggertal. Og sygehusene kan jeg ikke helt lure? (Interview med Christoffer: s. 3, l. 14-27 - vores markeringer) Christoffertillæggeriløbetafkorttidoverskrifternemening,menfokusereligeefterpåatgennemQ skue,hvadændringenisatsengør,veddeforskelligefelter.deterinteressantatbemærke,atchriq stoffer i aflæsningen efter at have klikket beregn første gang ændrer sit læsemønster, og nu går målrettetefterdeelementer,dergivermeningforham.kari,ericogsaraaflæserinfografernepå Side 46 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? ANALYSE sammemådesomchristofferuafhængigafdeændredebudskaber(interviewmederic:s.2,l.32) (InterviewmedKari:s.3,l.6Q9)(InterviewmedSara:s.3,l.24Q25).Viopleveratopbygningenaf infograferneharbetydningforrækkefølgenelementerindledendelæsesi,ogefterfølgendeerindq holdetvigtigereenddenvisuellefremtoning.detergennemgåendeatrespondenternehargennemq skuet,hvordandeinteragerermedinfograferneogindstillerdagpengesatsen. Infografernesbudskaberkanværekomplekse,ogførstegangrespondenterneserinfograferne,skal deligegennemskue,hvordanelementerhængersammen.sarahsigerslutteligtiinterviewet: Og nusagdejegsåatdenikkevarsåintuitiv,mennårmanharfundetudafhvadmanskal,såerden virkeligvirkelignem (InterviewmedSara:s.5,l.31).Nårrespondenterneharfangetintentionen baginfograferne,erselveinteraktionenmeddemaltsåsimpel.detteviserogså,atderopståretlæq ringsforløb,nårmanbegynderataflæseinfograferne.afsenderkanbrugedettestrategiskvedf.eks. atfremhæveelementernemereendandre,vedatpræsenteredetvigtigste,derhvormodtageren serførst. Enafdeting,visergåigenidekvalitativeinterviewser,atdetkanværesværtforrespondenterne ataflæsedemetaforiskebudskaber,hvisdeikkeharenforståelseshorisontomdeanvendtebegreq berogvirkemidler.dettegørsigisærgældendeved GrønEjerafgift,hvorbådeChristofferogEric harvanskelighedervedattolkebudskabet.ericvælgerheltatsebortfradengrønneejerafgifti hanslæsning: Dengrønneejerafgiftvedjegstadigikkehvaderogdenladerjegværmedatkigge på (InterviewmedEric:s.2,l.45),(InterviewmedChristoffer:s.4,l.19).DetteservisomenindiQ kationpå,atdeikkeharstiftetbekendtskabmedbegrebetfør.deterværdatbemærke,atnetop GrønEjerafgiftivoresinfograf,erdenenesteudoverArbejdsløshedsprocent,derervisualiseret medenkonventioneltgraf,idetteeksempeletsøjlediagram.havdederf.eks.væretetpiktogramaf enbilbaggrafen,forestillerviosatdenemmerevilassocieregrønejerafgifttilnogetderomhandq lerbiler. 4.2.2 Kvantitativ undersøgelse Idennedelafanalysen,servinærmerepåvoreskvantitativedata,somviharsamletigennemvores onlinetest.udregningerneogdenrådata,derbrugesidetteafsniterorganiseretfanebladeiexcelq arketibilag3qkvantitativdatabehandling.dekvantitativedatakanbidragemedatanskueliggøre eventuelletendenserfor,hvordanmodtagerneharinterageretmedhhv.infograf1og2.viunderq byggerdisseovervejelseridekvalitativeinterviews. Side 47 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? ANALYSE 4.2.2.1 Kommentarer Ialthar70personertesteténafdetoinfograferogklikkettilfreds.19udaf70harvalgtatudfylde kommentarfeltet.afdisseharsyvtestpersonerforholdtsigkritisktilinfografernesbudskaberdade finder dem manipulative, og fem testpersoner forholder sig kritisk til validiteten af dataene bag budskaberne(bilag3qkvantitativdatabehandling).viserderforentendenstilattestpersonernei nogengradforholdersigkritisktilonlinetesten.dettestårimodsætningtildekvalitativeinterq views,hvorviihøjgradoplevede,atdeinterviewedestoledepåinfografernesbudskaberogdata. Dettekanværeenkonsekvens,afdetKvalekalderetasymmetriskmagtforholdikvalitativeforskQ ningsinterview,hvorinterviewerensrollekanpåvirkedenmåderespondenternerationaliserepå. (Kvaleetal.2009:50f). Side 48 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? ANALYSE 4.2.2.2 Klik-analyse Figur15nedenfor,erensummeretdataanalyseogerkonklusionpåklikQanalysen.GrafenvisertenQ denserfordésteder,hvortestpersonerneidenkvantitativetestharklikketberegnellertilfreds.vi kanseattestpersonernetesteryderlighederne,forderefteratfindeetpassendeniveau.hersesder udslagomkringværdi80og165,hvilketerdér,hvorvoresinfograferskifteretniveauopf.eks.i Madvaner,Forurening,ArbejdsløshedsprocentogSkattetryk.F.eks.erdetpåniveau165atarbejdsQ løshedenskifterfraudgangspunktetpå5%til6%,ogtallerkenenmedmadskiftertilrestaurantq mad(jf.infograf2,levestandardoghelbred).viseraltsåatfolkharentendenstil,atdegernevil sættedagpengesatsenop,sålængeinfograferneikkeviserenstorforandringielementerne.selvom detfordeflestevilværeåbenlyst,atfordimansætterdenligeunderskelletforprocentsatsen,beq virkerdetaldrigenhelprocentsforskeliarbejdsløshedsprocenten. Figur 15: Summerede data på baggrund af interaktion med slider, hvor testperson har trykket "Beregn" eller "Tilfreds". X-aksen viser sliderintervallet, og y-aksen viser antal testpersoner, der har klikket beregn eller tilfreds. Side 49 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? ANALYSE Dataanalysenifigur16nedenfor,viserkundem,derharklikkettilfredsidenonlinetest.Vikanse, atdererenlilleovervægtaftestpersoner,dersætterdagpengesatsenopiforholdtilned,ogatder genereltklikkestilfredsvedenuændretdagpengesats. Figur 16: Visualisering af respondenter, der i den online test har trykket "Tilfreds" i infograferne. X-aksen viser sliderintervallet, og y-aksen viser det summerede antal testpersoner, der har klikket tilfreds. Side 50 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? ANALYSE 4.2.2.3 Samfund eller individ Resultaternefradenkvantitativeundersøgelseviser,attestpersoneriinfograf1hæverdagpengeQ satsenmed0,8%,ogiinfograf2hæverdenmed4,2%.omregneterdengennemsnitligestigningi dagpengesatsenhhv.140kr.forinfograf1og744kr.forinfograf2(bilag3qkvantitativdatabeq handling).omregnervidisseændringerisatsen,tilårligeomkostningerfordagpengesystemet,ser viattestpersonerneiinfograf1årligtforøgerudgifternemed211millionerkr.oginfograf2øger med1,12milliarderkr.figur17nedenforviser,forholdetmellemforøgelsen. Figur 17: Årlig udgift for ændringer i dagpengesatsen. X-aksen er hhv. infograf 1 og 2 og y-aksen er forøgelsen af dagpengesatsen. Side 51 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? ANALYSE Afvigelsemellemdetoinfografer,ernetopetargumentfor,atvoresrespondentermåafkodede visuellevirkemidlerihenholdsvisinfograf1og2forskelligt.somudgangspunkthardesammepose pengeatfordele,menvedinfograf2sættessatsen5,3gangehøjere.detertostoretal,derkanvære sværeatbegribe,iforholdtilnårvipåindividplantalerom+/q5.000kr.månedligtpr.person.der eringen,ivoreskvantitativedel,derkommentererpådetteinterval. Grafen herunder viser, hvordan ændringer i dagpengesatsen potentielt kan påvirke dagpengesyq stemetifølgevoresberegninger. Figur 18: Ændringer i dagpengesatsens indflydelse på dagpengesystemet. X-aksen er summeret antal kr. for dagpengesystemet pr. måned, så er y-aksen et direkte udtryk for vores sliders interval på +/- 5.000 i infograferne. Side 52 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? ANALYSE Grafen viser at intervallet, faktisk indbefatter et uoverskueligt stort interval for dagpengesystemet. Vi har til sammenligning et statsbudget på 1.092 milliarder kr. i hele 2015 ifølge Danmarks Statistik (Web 4). Det vil sige, at ved en forøgelse på 5.000 kr. pr. måned svarer det til 0,73% af det årlige statsbudget, svarende til 7.975.440.000 kr. pr. år, eller 2,1 supersygehuse, som det, der i region hovedstaden netop er bevilget 3.8 milliarder kr. til (Web 3). Som eksemplet ovenfor viser er der et utal af måder, hvorpå vi kan illustrerer hvad ændringerne i virkeligheden betyder. Konklusionen på dette er, at tal i disse størrelsesordner kan være meget svære at sammenligne, hvis man ikke har erfaringsgestalter omkring samfundsøkonomiske systemer. 4.3 Metaforanalyse Ifølgendeafsnitvilviforetageenmetaforanalyseudfravoreskvalitativeinterview.Denerdeltop såledesatviførstanalyserepåinfograf1medrespondenterneericogchristoffer.derefteranalyseq resinfograf2medrespondenternekariogsara.fortilsidstatopsummereogsammenholdebegge infografer. 4.3.1 Infograf 1 Detgrafiskeindtrykidenneinfograf,ermereprægetafklassiskedatavisualiseringerendinfograf2, nårderf.eks.benyttesetsøjlediagramogbarometer.derudoverindeholderinfografenetdensitetsq kort,ogeneksplicitvisualiseringafmetaforenskattetryk,hvorenpersontrykkesfladafenpose penge.herunderkandetseshvordaninfografenserudvedyderpunkterne. Side 53 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? ANALYSE Figur 19: Viser infograf 1 i henholdsvis maksimum og minimum position. Side 54 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? ANALYSE 4.3.1.1 Levestandard og helbred IinterviewetmedChristofferførselvetestenafinfografensigerhan Hvisduharenuddannelseog etjob,såskaldagpengesatsenpassetilenvisindkomst,oghvismansåligepludseligikkefikdagq penge,heller,såvillemanblivenødttilatflytte...virkeligskiftesinerammer (InterviewmedChriQ stoffer:s.1,l.50q52).hereksplicitererhanenmetafor;mangel+på+dagpenge+er+en+reduktion+af+leve8 standarden,hvorhansforestillingommangelpådagpengekoblestilhanserfaringsgestaltomkring levestandard.denneobservationunderstøttesyderligere,dahansenereargumenterer,atderfinq desensammenhængmellemhelbred,levestandardogøkonomiskrådighedvedatsige Jegkunne forestillemigatdervarmegetmeresygdomogmangeandreting,hvisfolkgikfraløn tilingen penge. +(InterviewmedChristoffer:+s.2,l.32Q33).Vedatskabemetaforen;dårlig+økonomi+er+lig+dår8 ligt+helbred,forbinderhansandsynlighedenforatfåsygdommesomf.eks.stressmedøkonomisk rådighed.christofferserfaringervedkonsekvenserafenlavereindkomst,beskrivesgennemnarraq tivefortællingerogerikkeegenerfaringmedgenstandsfeltet,hansiger; jegkunneforstillemig ( ) +(InterviewmedChristoffer+s.2,l.32).+Viserdettesomenindikationpå,atChristofferskaber metaforiskeforklaringerudfrainfografen,oghvadhanharhørtomkringemnet.hantrækkersåleq despådeerfaringsgestalter,derforhamgivermeningifortolkningenafdagpengesatseniinfograq fen.hanbrugerderforegneerfaringsgestaltertilatgivemeningtildeunderliggendemetaforeri infografensvisuelleelementer. 4.3.1.2 Tryghed / sikkerhed Ericitalesætterdetatværepådagpengesometsikkerhedsnet.Hansigerat Detskaberenfølelseaf tryghed..dethermed,atduikkebehøverattænkeover,atdurentfaktiskfårnogetatspise,hvis derskerdigting.det,ataltidhaveenformforbackup.(interviewmederic:s2,l.8q10).herskaq berhanmetaforen;dagpenge+er+tryghed.christofferitalesætterdagpengevedatsige Deterpenge, somblivergivettilfolksomikkeharetarbejde( )Minholdningeratmandaskalhaverettildet, hvismanfaktiskikkekanskaffesigetjob (InterviewmedChristoffer:s1.l.13&28Q29)Christoffer laver her metaforen; dagpenge+ er+ en+ ret. Vi kan se de bruger erfaringsgestalter om henholdsvis tryghedogrettilatforstådagpenge.dettevurdererviskyldes,atdeikkeharerfaretatværepå dagpenge,sådetkanfølestrygtatvideatdeharrettiletsikkerhedsnet,dergriberdem.beggeinq terviewsbærerprægaf,atdeikkeharendirekteerfaringmed,hvaddetvilsigeatværepådagpenq geipraksis.tekniskseterdagpengeikkeenret,ogkunnogetmanfår,hvismanermedlemafenaq kasse.viidentificereenmetafor;dagpenge+er+et+sikkerhedsnet+vi+har+ret+til,somgiverudtrykforen Side 55 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? ANALYSE offentligydelse,derhandleromviikkemåefterladenogenpåbundenafsamfundet,ogtrækker dermedpåoverordnedeerfaringsgestalter,derknyttersigtilvoresforestillingeromkring,hvilke værdiervibyggerdetdanskesamfundopomkring.metaforenskjuler,atdetikkeerenuniversel ydelse,mennogetmanaktivtskalbidragetilatfå.detteviserat,nårrespondenterneikkeharerfaq ringmedgenstandsfeltet,brugerdederesomkringliggendeerfaringsgestaltertilatlaveplausibel forklaring,derstemmeroverensmedderesforståelseshorisont. DaChristofferskaltolke Grønejerafgift iinfografenlæserhandetsomenafgift,derrelaterersig tildetathaveethus: OgsåerderGrønejerafgift.Såvidtjeghuskersåerdetnogetmed,hvaddet kosterathaveethus.ogdener Jeggårsåudfraatdenerpå341nu.. (InterviewmedChristoffer s.3,l.16q18).ivirkelighedenhandlergrønejerafgiftombilafgift,mendahanikkeumiddelbartkan forklarerdet,trækkerhanpådentidligeremetafor;dagpenge+er+et+sikkerhedsnet+vi+har+ret+til,og koblerdethertilenrisikofor,atmanskalskiftesinehjemligerammerud,hvismanmistersinindq tægt (Interview med Christoffer s. 2, l. 29). Det ses igen at subjektive metaforer omkring emnet, kommertilatstyrefortolkningenafinfografen. Ericitalesætterherhansopfattelseafatdagpengeernogetvigivertilhinandenisamfundet. Ja, det er jo den her sikkerhed som vi giver borgerne. Det er vel en stor del af vores velfærdssamfund tænker jeg [...] Det skaber en følelse af tryghed.. Det her med, at du ikke behøver at tænke over, at du rent faktisk får noget at spise, hvis der sker dig ting. Det, at altid have en form for backup (Interview med Eric s. 2, l. 16-17 & 8-10 ). IovenståendecitatgiverEricudtrykfornoglemetaforerne;dagpenge+er+socialt,+dagpenge+er+tryg8 hed,+dagpenge+er+en+backupog+dagpenge+er+for+alle.detteerikkedemetaforer,sominfograf1komq munikerer,hvilketvitolkersomårsagenfor,hvorforericisidsteendevælger,ikkeattagestilling til,hvordanhanvilsættedagpengesatseniinfografen. 4.3.1.3 Samfund eller individ DaChristoffer,indenmødetmedvoresinfograf,bliverspurgtindtil,hansholdningtildenaktuelle dagpengesats,tagerhanudgangspunktisigselv,somstuderende,menlaverogsåettænktscenarie forfolk,derharmistetderesjob.hansiger: Umiddelbart, så synes jeg at den lyder høj, når jeg kommer fra en SU. Så umiddelbart, så er den passende høj, når man kommer derfra. Det er nok noget andet, hvis man kommer fra et job med høj løn, og har børn og alt muligt. Men umiddelbart synes jeg at det lyder meget passende. (Interview med Christoffer s. 2, l 10-12) Side 56 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? ANALYSE ChristofferseraltsåindledningsvisdagpengepåetindividueltplanogskelnermellemerfaringsgeQ stalterforsuogløn.denneindividuellefortolkningbliverimødetmedinfografennedprioriteret, oghanovergårtilatanskuedagpengesatsenudfraetsamfundsperspektivalene.afslutningsvisi tænkeqhøjttestenvælgerchristofferderforatsættedagpengesatsenpåq5.000kr.,hvilketpåmange mådermodsigerhansindledendeholdningomkringdenaktuelledagpengesat. Hvis vi prøver at tage den ned. Beregn. Så falder arbejdsløsheden, og så skal man betale mindre i skat. Så man får flere penge. Og det bliver billigere at have et hus. Eller ejerafgiften bliver lavere. Og så er der lige mange flere Jo så må der være mange flere sygehuse. Må det være. Altså umiddelbart ser det ud til at det hele bliver meget bedre, når man sætter den ned. Lad os bare sætte den helt ned. Så bliver det hele endnu bedre endnu. Jeg kan umiddelbart ikke lige se, at det bliver dårligere af at man tager den ned. Så det må være tilfreds ved lavest (Interview med Christoffer s. 3, l. 31-37) Denneholdningsændringskerimødetmedvoresinfograf,ogvitolkerdettesom,atChristoffernegQ ligerehanstidligereholdningtildagpengesatsen.handannermeningomkringemnetudfrainfoq grafensmetaforer,derpræsenterenoglemereoverordnedesamfundsbetragtninger.viseratchriq stofferskaberenrækkenyemetaforertilatitalesættedagpengesatsen; såhvismansænkerdet,så giverdetincitamenttilatfåjobinetto,selvommaneruddannetsomadvokatellernoget.ogsåbeq gynderarbejdsløshedenatfalde,sådetgivermening (InterviewmedChristoffers.4,l.48Q51).Her kanvise,hvordanhan,udoverathaveskabtmetaforen;lav+dagpengesats+er+incitament+til+arbejde, udviklerhanserfaringsgestaltersigiforholdtildagpengesatsenigennemlæsningenafvoresinfoq graf. Hans nye rationale efter meningsdannelsen ud fra infografen, at færre udbetalte dagpenge skaberetbedresamfund,hvilketståriskarpkontrasttilhansindledendefokuspåindividet.altså skaberhanigennemtestenmetaforerforalledeforskelligevirkemidleriinfografenudfraetsamq fundsplan,ogglemmerfaktiskatdagpengemodtagernefår5.000kr.mindreatklaresigforommåq neden,hvilketernæstenen⅓mindreendidag. 4.3.2 Infograf 2 Infograf 2 varierer en fra infograf 1 ved i højere grad at benytte billedsprog. Vi forestiller os at billederne kan afkodes af en større målgruppe, da de refererer til hverdagssituationer, vi alle er bekendte med. Der er 1) afbilledet personer der holder en pose penge 2) en bil, der laver en røgsky med udstødning 3) en person, der får taget temperatur med et termometer og ser rask / syg ud 4) en madpyramide med madretter på. Side 57 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? ANALYSE Figur 20: Viser infograf 2 i henholdsvis maksimum og minimum position. Side 58 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? ANALYSE 4.3.2.1 Erfaring Sara udvikler indtil flere nye metaforer omkring emnet i læsningen af infografen, som hun ikke havdetænktpåfør. Altsåforeksempelco2Qudslip,somjegikkerigtigthavdetænktpåhavdenoget atgøremed,hvormangepengesomfolkfikudbetaltidagpenge (InterviewmedSaras.4,l.32Q34). DetvirkemiddeldererbedstiinfografenforSara,ermadvaner,fordiathunkanassocieresigmed det,atspisesundmadgiverhendeetbedreliv(interviewmedsaras.5,l.52q55).dogsyneshun,at detbliverformeget,hvismankangårpårestaurantpådagpenge,såbliverdetforluksuriøst. Og der vil jeg sige det måske en luksus som man må arbejde sig til, som ikke nødvendigvis er øh, i min optik, et bud på hvad, hvad man skal have, hvis man bare lige skal, skal have til dagen og vejen og selvfølgelig have et sundt liv (Interview med Sara s. 4,.l 12-15). HeranvenderSaraenmetafor;luksus+er+for+lønmodtagere.Luksuserdermednogetmanharpatent på,nårmanharetjob.hunmenerdermedatarbejdsløseikkebaremåfyrepengeaf,fordidetkan hunikkeisinnuværendesituation,somstuderende,oghunhardetfint,sådetmåværegodtnok. Altså jeg er studerende, jeg kan ikke gå ud og bare sådan fyre penge af som jeg har lyst, på lækre restaurantbesøg og jeg ved ikke hvad. Så kommer der en anden en som er varierede grøntsager lækker frugt og så er det den har med fastfood og kager og sådan noget, den syntes jeg faktisk, den som virkemiddel gjorde at jeg var meget sådan, okay den skal være i den her kategori (Interview med Sara s. 6, l. 1-6). Sarareferererhertil,atdetvarmadvanerne,dervarårsagtil,athunvalgteatsættedagpengesatQ sender,hvorhungjorde.iintervieweteftertænkeqhøjttestenkonfronterervihendemed,atvisuaq liseringen af madvanerne ikke ændrer sig fra en uændret dagpengesats i forhold til den stigning hunønskerisatsen.hunskifterherefterargumentationogbrugerderesterendevisualiseringertil atargumentereforsitvalg JamenaltsådetderstårerjobareatderikkeernogenderbliverberørQ teafatdenbareerpånul,ogatrigharmere,ogdererbare,derskerikkenoget,hvorforikkegøre detbedrehvismankan. (InterviewmedSaras.6,l.52Q54).DaSaraikkeharnogendirekteerfaring meddagpenge,byggerhunsineargumenterundervejs,pånogleoverordnedesamfundsstrukturer, ogderforerdetikkesværtforhendeatforkastesinindledendeforståelse,ogskabenye. DetmodsatteservihosKari.Karibesluttersigforatsættedagpengesatsenuændret,hvorSarasætQ terden1.500kr.op(interviewmedsaras.4,l.15).karisargumenterhunhardetgodtsomhun hardetnu,ogderforbørdenikkeændres(interviewmedkaris.4,l.32q36).såledestagerkarivalq getpåbaggrundafdirekteerfaringmeddagpenge.sarasargumenterimodsætningtilkarimotiveq retudfrainfografensindvirkningpåhende.eteksempelpåatkariikkeændrersineindledende Side 59 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? ANALYSE metaforersesivisualiseringenmedforurening.denneforkasterkari,dahunerheltoverbevistom, atdenikkegivermening.forsomhunsiger,efterviharforklaretvoreslogikomkring,athvisman får flere penge, kan man købe en nyere og mindre forurenende bil Hvis du tager arbejdsløse så villedunokikkegåudoginvestereienbilalligevel (InterviewmedKaris.5,l.15).HendesarguQ menter,atmanikkevillekøbeenbil,nårmanerienusikkerøkonomisksituation,somdagpengeq modtagerogdermedarbejdsløs. Sara og Kari enten har eller danner metaforen; dagpenge+ er+ tryghed. Sara siger om spørgsmålet, hvaddagpengebetyderfordemdererpådet: atmanikkeskalflyttehjemtilsineforældre,hvis manf.eks.harenlejlighed (InterviewmedSaras.1,l.31Q32).Karisiger: Detgiverentryghedhvis manbliverarbejdsløsogvedatmanfårnogetmankanklaresigfor (InterviewmedKaris.1,l.8). Saraserher,ikraftafhendeserfaringsgestaltomkringdet,atkunneforsørgesigselv,enkonseQ kvensdergårpåatmankanrisikereatskulleflyttehjemtilsineforældre.hvorkariharheltandre erfaringsgestalter,dergiversammemetaforenandenbetydning,dadetikkeerenmulighedatflytq tehjemtilsineforældreikaristilfælde. Deterinteressantatse,atKari,derselverpådagpenge,ikkelavernærsåmangenyemetaforerfor detatværepådagpenge,somsaragør,imødetmedinfografen.kariharalleredeindenhunserinq fografen,flerekonventionellemetaforerfordagpenge.viopleverher,atdirekteerfaringmedgenq standsfeltetersåstærkenfaktor,atnyemetaforeromkringetemneharmindreindflydelse. 4.3.2.2 Levestandart og helbred Sarasiger,atmanblivermindresyg,hvismanfårflerepenge,fordidemmedfåpengenokboriet dårligtisolerethus.rationaleter,atmedflerepengeommåneden,kanmanisoleresithusbedre,og såledessænkesygdomsprocenten. Og det kan vel være fordi at det kan være igen den lavere sociale del, så hvis de får nogle flere penge så har de måske råd til varmere tøj eller kunne isolere lidt i hjemmet eller et eller andet. (Interview med Sara s. 3, l. 49-51) ForSarahandlersygdomf.eks.omforkølelseogsygdommefremprovokeretafdetathaveetkoldt ogfugtigtindeklimaihjemmet.sarasrationaleomkring,atisolationafsithus,kanværeårsagentil atsygdommenfalder,hvismanfårfleredagpenge.detservi,sometudtrykpåmanglendedirekte erfaringmeddetøkonomiskeomfangafatbyggeom.enmurervilformentligtsige,atdeterfor dyrtatisolerehjemmetforkunfåtusindkronermereommåneden.istedetvillemurermesteren måskerationalisere,atsygdommensænkes,fordimanharrådtilbedremadellerbehandling. Dette Side 60 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? ANALYSE eksempelbeskriver,hvordanvoresforskelligeerfaringsgestaltertilverden,ogsåermedtilatskabe demetaforerviforklarerverdengennem. NogetdergårigeniKarisinterviewerstress.Hunanvenderstresssommetaforforsygdom.IsamQ metrådsomsararationalisereroveretgodtisolerethus,sommetaforforhøjlevestandart,såmeq nerkari,atdethørermedtilenhøjlevestandartatværestressfri.ieksempletnedenforrationaliseq rerkariudfraheleinfografen,ogbliverenigmedsigselvom,atdethelekommerudpåét,netopat manbliverstresset,hvismanikkeharpengetilatskabetryghedogsikkerhedilivet: Forurening falder hvis der er flere der kommer i arbejde.. jeg ved ikke jeg tænker at jo flere der er i arbejde jo mere forurener vi med, med buser og selvom der er flere der cykler er der nok mange der nød til at køre længere på arbejde. Men jeg kan godt se den der med, at jo flere penge du har. Du stresser ikke på arbejdet osv. Så sygdommene falder, og penge nok til god mad (Interview med Kari s. 4, l. 5-9) Men jeg synes den med ligestilling er fin, og det med sygdom, at der bliver færre syge når de ikke er ude og stresse i et stressende job. Som mange jo stresser mere og mere for at beholde det. Og ja. (Interview med Kari s 5, l.. 29-31). DeterinteressantatKarisammenkoblerdetobilledliggørelseivoresinfograf;ligestillingogsygQ domsprocent,idetathunargumenterer,atjoflerepengemanharidenlavesterangeredeklasse,jo mindrestresserman.deterijobbetmanstresser,menerhun.pådenmådesigerhun,atlevestanq dardenvilhævesgenerelt,hvisdefattigstefårflerepenge.såledesvilderværeflere,derkanfået arbejde,derikkestresserdem,ogsamtidigskabebedrekårforde,derfravælgerarbejde. Jeg kender da mange i min omgangskreds der er gået ned med stress og har været sygemeldt meget længe, altså hvor det er svært at komme over, og det jo fordi der er lagt større og større pres på dem, ja fordi der bliver fyret flere og du skal klare mere selv (Interview med Kari s. 6, l. 29-31). IdetatKariselvmodtagerdagpengefrahendesAQkasseoggårtilmøderikommunen,hvorigennem hunopkvalificerestilarbejdsmarkedet,såmøderhunogsåandre,dererisammesituation.ovenq ståendekanderforværeetudtrykfor,atstresserdensygdomkarioplever,atfolkhariforbindelse meditalesættelseafdagpenge. Etsted,hvorKariogSaraerenigeomlevestandartenervedvisualiseringenafmadvaner.Hersiger Karif.eks.athvisdagpengesatsenblevsatned,såvildet; [...]væretrist(red.forhendeoghendes familie).såerderikkesåmeget.ja,godmadmereogferier (InterviewmedKaris.1,l.23).Med godmadmenerkari: [...] jo mindre penge du har, er det jo mange gange noget meget mere usundt mad, du har ikke råd til at købe alle. Ja. Frugter og grønsager og fisk og så videre. (Interview med Kari s. 6, l. 33-34) Side 61 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? ANALYSE Og madvanerne synes jeg også er fin. Når man ikke har mange penge er det mere junkfood. Så ja (Interview med Kari s. 5, l. 33-34). AltsåergodmadforKari;frugter,grøntsagerogfisk,hvorjunkfoodsåledesbliverbrugtsomen konventionelmetaforfordårligmad.mankanargumenterefor,atsaramenerdetsamme,nårhun igennemhendesrationalekommerfremtil,atdetkansessomenondspiralathavefåpenge,hvilq ketledertilenusundlevestandard.heltkonkretsigerhunat,nårmanervanttilatværearbejdsløs, såerdetikkesåletatfåetjobogbrydeudafvanermedjunkfoodognemmad. Så jeg syntes alt i alt, for vi dækket nogle gode aspekter, som man bliver nød til at se øh, se sammen før man kan tage en beslutning om, og som alle faktisk burde overveje før de begyndte at udtale sig i sådan en debat, fordi alle kan sidde i deres job og sige når ok men folk der ikke har, de får for meget, de kan bare gå ind og få et arbejde, men det er muligvis ikke så nemt og, når det er det billige madvarer der er de nemmeste (Interview med Sara s. 4, l. 38-43). DermedbrugerSaranemmadsomenmetaforfordetsammesomKaribetegnerjunkfood.Begge referererdetilstadiet,hvorvisualiseringenafmadvanerivoresinfografserudsompåbilledettil højre.udfradet,menerviatkunnesige,atsundhederenbetydeligparameterfordeto,ogmåske denparameter,derkommertilatbetydemestfor,hvaddetorespondentersvareritesten.dette tolkervisom,detdebeggekanidentificereideresegethverdagsliv,ogdermedharflestkonventioq nellemetaforeromkring.derforkanvislutte,atiproduktionenafinfografererdetvigtigtatbenytq tevirkemidler,derindgårmålgruppenshverdagsliv.saraogkariharf.eks.toforskelligeholdninger til hvad sygdomsprocenten betyder, og meningen opstår derved ud fra deres erfaringsgestalter, hvorpådesåetablerermetaforerforatbeskriveinfografensbudskab. 4.3.2.3 Samfund eller Individ Kariaflæserinfografensåledes,atændringeridagpengesatsenharindflydelsepåhelesamfundet, menssaraserdetmerefraindividetsperspektiv. Omkringvisualiseringenafligestilling,tolkerKaridensådan,atnårposenidenfattigemandshånd bliverstørre,såerdetetudtrykfor,atsamfundetskalbetaleflerepengetildefattige. [...]ogde fattigefårflerepengeskaljegforstådetsådanogderigemindre?...jafordidenerstørrepengepoq sen.ja.sådeterklart,dererflereafdelavtlønnede (InterviewmedKaris.3,l.26Q29).Således brugerkaripengeposensstørrelsesomenmetaforfor,hvormangepengesamfundetskalbetale lavtlønnedefolk,ogikkehvormangepengedenenkeltefårtilrådighed,somsaratolkerdet: Så hvis vi prøver at også at lave den ekstreme i den anden ende og satte den op til de her 3500-4000+ om måneden. Og beregne det, så er det igen meget, meget stor pengepose til den fattige og ikke så stor til den rige, i forhold til ligestilling der er det klar vægt til den fattige (Interview med Sara s. 4, l. 7-10) Side 62 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? ANALYSE Det er jo noget der er for hele, altså når du kan sætte færre syge, flere syg, slash, hvorfor i alverden ikke hive det en lille smule op, så kan man sige at ligestillingen, det er jo ikke ligestilling heller at rig har mere end fattig (Interview med Sara s. 7, l. 1-3). NårSararationalisereromkring,hvorforhunharanbragtslideren,derhvorhunhar,brugerhun posenmedpengetilatproblematisere,atdetikkeerligestillingforindividetnårrigefårmereend fattige.pådenmådebrugerhunvisualiseringenafligestillingiinfografensommetaforforrådigq hedsbeløbfordenenkelte.eksempletbeskriver,hvordanmødetmedinfografenkanfortolkesvidt forskelligtaltefter,hvilketperspektivmanhar;samfundellerindivid. Afslutningsvisidetteafsniterdetinteressant,atSarabrugermetaforen barometer for slideren udetilhøjreiinfografen.hunskaberselvdennenyemetafor,selvomvieksplicitiinfografenstekst betegnerdenslider. Ogsåudetilhøjreerderetbarometer,hvorjegkangåfrauændrettil+5000 ogq5000ommåneden (InterviewmedSaras.3,l.23Q25).Dennemetaforkanogsåforståssomen metonymi, hvilket giver en ganske anden betydning. Som metonymi henviser barometer til den samme forståelse, som vi tillægger slideren, og brugen af barometer skal således ikke tillægges yderligere betydning. Metaforisk set kan barometeret være en betegnelse for et måleinstrument, dermåleratmosfærisktrykogderudfraforudsigeromvejretbliversolrigtellerregnfuldtqgodtelq lerskidt.faktiskerdennemetaforiskeitalesættelseafsliderenretgod,netopfordiatinfografen forsøgeratforudsigeenvirkelighedforårsagetafændringerne.vedskabelsenafdennemetafortolq kervi,atsaramener,atheleinfografenharenbarometerfunktion,somviikkeselvharovervejet. Faktiskgiverdennemetaforiskebeskrivelserigtiggodmening,ogvitror,atdenermedtilatgive sliderenenmereintegreretpositioniinfografen,ogdermedskabekohærensmelleminfografernes andreelementer. 4.4 Opsummering - Infograf 1 og 2 Det er interessant at begge infografer har en gennemsnitlig stigning. Infograf 1 har dermed ikke fungeretefterhensigten.viforestillerosatårsagentildettekanvære,atdetersværereatforholde sigtilstørresamfundskonsekvenser,hvilketinfograf1illustrerer.determuligvislettereatforholq desigtilkonsekvenserforindividet,sominfograf2visualiserer. Vi har i arbejdet med vores empiri fundet frem til at en generel metafor, som alle respondenter trækkerpå,er;dagpenge+er+tryghed.detteforstårvisometudtrykforat,mangeforbinderbegrebet dagpengemederfaringsgestalter,derrelaterersigtilvelfærdssamfundet.hererfokus,atalleønq Side 63 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? ANALYSE skerderesgrundlæggendebehovopfyldt,såsommad,huslym.fl.tagervifatimaslowsbehovspyq ramide,liggertryghedogsikkerhedpåandennederstetrin.viargumentereraltsåfor,atmetaforen; dagpenge+er+tryghed,findessåhyppigt,daviikraftafvoresvelfærdssamfundharfokuspå,atalle skalhavegrundlæggendebehovopfyldt,hvilketdagpengeeretredskabtil. Viharyderligerefundetfremtil,atvoresrespondenterdannermetaforerimødetmedinfograferne, somendelafderesmeningsdannelse.dissemetaforerdefinerervisomnyemetaforer,dadefor individetgiverenmening,deikkeførtillagdeemnet,fordidetolkesudfraindividuelleforståelser aferfaringsgestalterne.metaforernefremstårderforindledningsvissomindividuelle,menharkaq rakterafkonventionellemetaforer,dadegrundlæggendekanrelaterestilpolitiskeideologier.iunq dersøgelsenmedkarioplevervi,athunermerebevidstomkringhendeskonventionellemetaforer frastart,hvorforhunikkedannernyemetaforerisammeomfangsomrestenafrespondenterne. Eksempelvisermetaforenomkring;dagpenge+er+tryghed,dybtindlejretivoresvelfærdssamfund,og dermedgrundlæggendekonventionel.denmetaforiskeafkodningkanderforgodtoplevessomny, menopstårtypiskudfraenkonventionelsamfundsmetafor. Tilsidstvilvifremhæveengrundlæggendeerkendelse,vihargjortosunderempiriindsamlingenog analysen.debegreber,vigennemvoreserfaringsgestalter,hargjortosmangemetaforeromkring, erlettereatforstå.fordimetaforereretudtrykfor,atmantagerforståelseogstrukturfraetbeq grebogtillæggerdetetandet,bliverforståelsenmerenuanceret.iforlængelseafdenneerkendelse, harviset,atpersonerderforskabermetaforer,somendelafderesmeningsdannelse,dadederved lettereforstårinfograferne.dissemeningererdogikkerodfæstet,ogdetbliverdervedenmereunq dersøgendeindledendemening.mankansigeatrespondenterneprøversigfrem,foratdannemeq ningafinfografernesbudskaber.denneprocesreproduceresheletiden,hvorvoresinfografermed detilhørendeinformationerogindlejredemetaforer,begrænserogfokusererhvilkemetaforerder dannes. Side 64 af 83

5 Diskussion Iforlængelseafanalysen,vilvidiskutere,hvorvidtdemetaforerrespondenterneudtrykkerimødet med infograferne kan identificeres som nye, eller om det er eksisterende metaforer som vi blot fremprovokerer. Detharværettydeligt,atvoresrespondenterharhaftforskelligebaggrunde,indendedeltogiunQ dersøgelsen. Vi havde tre jævnaldrende unge studerende, og en kvinde på 51 år, der selv var på dagpenge.visåatkarigrundetsinestedfastekonventionellemetaforeromemnet,ilavgradænq drersinemetaforeromkringdagpenge,idethunpræsenteresforinfografen.dettetolkervi,somet udtrykforathunisineerfaringsgestalter,omkringbegrebetdagpenge,harnoglestærkekonventiq onellemetaforer,hvorvedhungiveremnetmeningogstruktur.samtidigopleverviatkaribruger noglemetaforer,dervarierervæsentligtfradeandrerespondenter,ogudviklerikkepåsammemåq denyemetaforer.dettekommertiludtrykved,atkariharnoglemerepersonligeogsnævrebeq tragtninger.detvilsandsynligvisværevanskeligtforos,atoverbevisekariomatstressikkehar nogetmeddagpengeatgøre,dahunharpersonligeerfaringermeddet.dettebevirkerathunhar stærkemetaforeromkringgenstandsfeltet.omvendtopleverviatdeandrerespondenterihøjere gradlavernoglemetaforer,somermereoverfladiske,ogbyggerpåetløsererationale. Christoffermøderiførsteomgangillustrationenomtæthedafsygehusemedskepsis.Hankanikke relateretil,atplus/minus5.000kr.pr.md.,fordethankalderenforholdsvislillegruppe,kanændre sådrastiskpåmængdenafsygehuse.dergårdogikkelænge,førhanudfrasinegneerfaringsgeq stalteromkringsundhedssektoren,fårvisualiseringentilatgivemening.christofferkoblerudvikq lingenafdemangehospitalerpålandkortettilatdefelter,derrepræsenterersygehuse,derforogså måomfattedagplejenogmuligvisandrebilligereplejetilbud.christoffergiverudtrykforenambiq valensomkringtroværdighedenforinfograferne,somhanselvefterfølgendeeliminererved,attolq ketæthedenafsygehusetiltæthedenafplejetilbud.vikansåledestaleomathandannerennymeq taforisamarbejdemedinfografenoghanserfaringsgestalter.

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? DISKUSSION Tilspørgsmåletomderdannesnymeningellertrækkespåeksisterende,vilviargumentereforat derdannesmeningimødet.dettegørvipåbaggrundaf,atdetvardénskepsis,somillustrationen førstgavham,dertvanghamtilatfindeetbegrebudfranogleandreerfaringsgestalter.mådendetq te foregår på, er at Christoffer trækker på eksisterende viden omkring begrebet dagpleje. Det er derforvigtigtatunderstrege,atdennenyemening,kunernyidengivnekontekst.ressourcerne hvorpåhandannerden,udspringerafeksisterendemetaforerogerfaringsgestalter,derbliveranq vendtisituationenomnetopdenneillustration.grundentilathanvælgerattrækkepåbegrebet dagplejeellerplejetilbud,ernetopfordihanharenerfaringomkringprisenfordetteiforholdtilet sygehus.derersåledesikketaleomenændringafmeningenmeddeetableredebegreber,sominq fografen præsenterer, og som han selv trækker på; sygehus, geografi pris mm. I stedet anvender hanrelationermellemdissetilatlavenyemetaforerforatforståinfografen.derforkandetogså væresværtatskelnemellem,hvornårenmeningerdannetellerblotfundetfrem.idengivnesituaq tion,menervidog,derertaleomendannetmening,somiførsteomgangopstårforathåndtereet spørgsmålomtroværdighed,oghvadderformidlesmedvisualiseringen.dettebevirkerså,athan finderinfografernesinformationersandsynlige,oghanhardermedknyttetdeninformationviforq midlertilemnetdagpenge,påenmådedergivermeningforham.ogdachristofferikkehavdenoq genholdningtildagpengeiforvejen,menervi,atdethanforstårinformationenssammenhængmed dagpengegennemsineegneerfaringsgestalter,erudtrykforennymening. Detkandiskuteres,omKariinogenomfangogsådannermeningpåligefodmedChristoffer,dahun brugereneksisterendemeningogomstrukturererdeniforholdtilvoresinfograf.diskussionenligq geriordetomstruktureringogomdettekangradbøjesqhvornårerenmeningny?detviharopleq veter,atdetervæsentligtnemmereatpåvirkerpersoner,somilaveregradhardirekteerfaringer medgenstandsfeltet.detergrundlæggendeatdeflestevilprøveatdannemeningafdeninfograf, depræsenteresfor,oggennemmetaforerskaberelationtilemnet.såledeskandetolkninger,som kommer til udtryk, variere kraftigt fra hinanden, men stadig trække på nogle overordnede samq fundsmæssigemetaforer.eksempelviskommermetaforen;+dagpenge+er+tryghed,tiludtrykiallevoq resinterviews,dogiforskelligeekspliciteringer,menmedsammegrundsubstans.devisualiserinq ger,somrelaterersigtilnoglegængsemetaforeromkringsamfundetharværetnemmereforvores respondenteratafkode. ViopleveratdeterparadoksaltattalelementerneiinfografenersværerefortestpersonerneatafQ kode end visualiseringerne med billeder og symboler. Respondenterne kender ikke beregningen Side 66 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? DISKUSSION bag,ogkanderforikkegennemskue,hvadresultaterne,somvisesieksempelvissøjlediagrammet, byggerpå.infografermedklassiskedatavisualiseringerskalderforværegennemskuelige,ellerforq klaresmedtekst,darespondenterellersharsværtvedatdannemetaforerhertil.omvendterde visualiseringer,hvorderikkeertalinvolverettilvoresoverraskelsestærkestogmåskeistørreomq fangmanipulerende.viopleveratmodtagernekandannemeningudfravisualiseringernemenikke gennemskueophavettiltallene. Figur 21: Samme datavisualiseringer på forskellige måder. Ser vi på figuren ovenfor, illustrerer vi, hvordan den samme data kan visualiseres på forskellige måder.talleneudetilhøjreernemmeataflæse,ogskalviseatdereren150/100(inputfraslideq ren)fordeling.imidtenerdensammeværdivisualiseretmedatarealetaftofigurer.tilslutkomq mervoresvisualiseringfrainfograf1,sombidragermedetnytfortolkningspotentiale.posenmed dollartegnillustrererpenge,ogmandenerlidtfladpågrundafvægten.beregningenikildekodentil infografenserfaktisklogisksetud,somdentilvenstre.viharbareskiftettalleneudmednoglefiq gurer,hvisstørrelsesforholdbliverstyretafdissetal,derændrersigiforholdtilsliderensposition. Beregningerneogtallenebag,erpræcisdesamme,mennårvipludseligsubstituererdemmedet billede, bliver dataen tillagt en metaforisk værdi, hvorved vi påvirker hvilke metaforer, som er åbenlyseatlaveforrespondenterne. Side 67 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? DISKUSSION Side 68 af 83

6 Konklusion Problemformuleringtilbesvarelse: Hvordan fortolkes de interaktive infografer vi har produceret, og på hvilken måde kan de påvirke meningsdannelsen for begrebet dagpenge hos modtagerne? Vikanudfravoresanalysekonkludere,atreceptionenafvoresinfografer,tilvejebringerforskellige metaforerhosrespondenterne.dogtagerdissemetaforerudgangspunktimangeensartedeerfaq ringsgestalter, hvorfor personer med overvejende ens forforståelse omkring infografernes emne, ogsåproducererensklingendemetaforer.vimeneratdevisuellevirkemidlerskaberenforståelsesq ramme,derlederfortolkningenindpådisseensklingendemetaforer.derforkanvikonkludere,at visuellevirkemidlerindeholdermetaforiskereferencertilerfaringsgestalter,derpåvirkerreceptioq nenafinfografernetilenbestemttolkning.viseratdenforståelseshorisont,somdenenkeltehar, bestemmerhvilkeerfaringsgestalter,deranvendestilatdannemeningudfra.foreksempelidentiq ficerervivæsentforskelligemeningsdannelserudfravoresinfograferfrahenholdsvisrespondenter meddirekteerfaringmeddagpengetilrespondentermedsekundærerfaring. Viharyderligerefundetfremtil,atvoresrespondenterdannermetaforerimødetmedinfografen, somendelafderesmeningsdannelseomkringemnet.dissemetaforerdefinerervisomnyemetafoq rer,dadeforindividetgiverenmening,deikkeførtillagdeemnet,idetdetolkesudfraindividuelle forforståelser af erfaringsgestalterne. Metaforerne fremstår, i receptionen, derfor indledningsvis somindividuelle,menharkarakterafkonventionellemetaforer,dadegrundlæggendekanrelateq restilpolitiskeideologier.eksempelvisermetaforenomkring;dagpenge+er+tryghed,dybtindlejreti voresvelfærdssamfund,ogdermedgrundlæggendekonventionel.denmetaforiskeafkodning,kan såledesgodtoplevessomny,menopstårtypiskudfraenkonventionelsamfundsmetafor.derfor kanvikonkludere,atnogleforståelserersåindlejretisamfundet,atdesessomkonventionellemeq taforer,hvilkemanifesterersigovervejendefastifortolkningen. Afslutningsvisservientendenstilatdebegreberrespondenterne,gennemdereserfaringsgestalter hargjortsigmangemetaforeromkringgenerelt,erlettereatforstå,endbegreberderrelaterersig periferttilderesforståelse.derforservi,atderkanopståenhorisontsammensmeltningietablerinq genafmetaforer,imødetmedvoresinfografer,idetatrespondenternetagerforståelseogstruktur

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? KONKLUSION fraétbegreb,ogtillæggerdetmeningmedetandet.pådenmådeskabesderenudvidetforståelse, og mening reproduceres. I forlængelse af denne erkendelse har vi set, at respondenterne derfor skabermetaforer,somendelafderesmeningsdannelse,dadedervedhurtigeredannerforståelse afgenstandsfeltetimødetmedinfografen.dissemeningererdogikkerodfæstet,ogdetbliverderq vedenmereundersøgendeindledendemening.viseridissesituationer,atrespondenterneprøver sigfrem,nårdedannermeningafinfografensbudskaber.denneprocesreproduceresheletiden, hvorvoresinfografer,meddenstilhørendeinformationogindlejredemetaforer,begrænserogfoq kuserer,hvilkemetaforerderdannes.derforkanviafslutningsviskonkludere,atinfografernesviq suelle virkemidler kan påvirke fortolkningen af vores infografers visualiseringer på flere måder, menatdetteermålgruppebestemt,hvorforfolkmeddirekteerfaringmedgenstandsfeltetersværq reatpåvirkeendfolkmedsekundærerfaring. Side 70 af 83

7 Perspektivering Indledningsvisidetteprojektvarvoresmotivation,atBigDatahargivetdenklassiskeinfografen nysamfundsrelevantfunktion,dergørosistandtilatbegribeuoverskueligedatamængderivisuel form.infografervilkunnefåendemokratiskkarakter,vedatløftedengenerelleforståelsesramme forstoredatamængder,isamfundet.voresargumentersåledesatderopstårtoudfordringeridenq ne neoqdemokratiske proces: 1) at informationssamfundets progressive udvikling nedproriterer kvalitativevidensog2)atdenselvsammeproces,skabermulighedforatvistereotypificererviden. Lankowetal.(2012)mener,atfremtidsudsigterneforinfograferberorpåcomputermæssigkunstig intelligens,såledesatvirksomhederkankonventererederesdatatilinfograferhurtigereogsmarteq re,foratværedeførstemedletforståeligefremtidsprognoser(lankow2012:236).voresanalyse viser, at designet bør kunne afspejle modtagernes erfaringsgestalter, hvilket vanskeliggøres ved øgetbrugafkunstigintelligensifabrikationenafinfografer.derforkanmanargumenterefor,atdet blivervanskeligtatskabeinfografer,dervilbliveforståetefterhensigten.istedetrisikererman,at deaflæsesforkert,daudviklingenikkeinddragerkvalitativeaspekter,menberorpåetretrospekq tivtfundament.såledesvilencomputerhavesværerevedatsættedataidenrigtigekontekst,hvilq ketefterladerinfograferstereotypeidetdefokusererpåtendenserogikkepånyerkendelse. Nårmandesignereninfograf,måmangøreenmassevalg.Ogflestfravalg.Eninfograf,derrepræQ sentererfireforskelligebudpåendagepengesats,viludentvivlikkekunnetilgodesealleimplicereq deaktører,ogderforbliverdenetframetbilledepå,denproblemstillingdenrepræsenterer.nårvi serpådeninfografvihardesignet,kanmanletkommetilattænkepåatdetbliverenmetode,tilat overbeviselæserenomdenletteløsningpåetkompliceretspørgsmål.vireducererbl.a.dagpengeq satsentilsygdom,måltmedettermometerudengradtalpå.virepræsentererblotetbillede,dergår fralidttilmegetsygdom.dettefænomenmenervilæggersigtætopafstuarthallsteoretiskefunq deringomstereotypificeringer. Stereotypingreducespeopletoafew,simple,essentialcharacteriQ stics,whicharerepresentedasfixedbynature (Hall2013:257).Grundtankener,atforatkunne forståkomplekseting,såreducerervigennemsproget,detviikkeforståratsætteordpå,tilkateq goriervoressocialenetværkaccepterer.detsammeskerisproget,nårvikalderetbordforetbord, ogikkebareenplademedstolperunder.detteprojekthargivetosnogleredskabertilatarbejde

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? PERSPEKTIVERING medinfografer,ogietviderearbejdevilvikunnegåidybdenmedominfograferermedtilatskabe stereotyper.idenneforbindelsekunneviogsåundersøgeom,hvorvidtinfograferharendemokraq tiserendeeffektpåsamfundetidetflereforadgangtilviden. Side 72 af 83

8 Kildehenvisning 8.1 Litteratur Fuglesang,*L.*&*Olsen,*P.*2009:Introduktion,iFuglesang,L.&Olsen,P.(red.),Videnskabsteorieri samfundsvidenskaberne:påtværsaffagkulturerogparadigmer,roskildeuniversitetsforlag,freq deriksberg,2.udgave,4oplag.,pp11q55+55q77 Hall,*Stuart*2013:Representation:CulturalRepresentationsandSignifyingPractices London:SAGEPublications,pp.225Q239,224Q279 Højberg,*H.*2009:*Hermeneutik forståelseogfortolkningisamfundsvidenskaberne,ifuglesang, L.ogOlsen,P.red.,Videnskabsteorierisamfundsvidenskaberne:påtværsaffagkulturerogparaQ digmer,roskildeuniversitetsforlag,frederiksberg,2.udgave,4oplag.pp289 325 Kress,*Gunther*&*van*Leeuwen*Theo.*2001:*MultimodalDiscourse:ThemodesandmediaofconQ temporarycommunication Kvale,*S.*&*Brinkmann,*S.*2009:Interview enintroduktiontilethåndværk,hansreitzelsforlag, København.2.udgave. Lakoff,*Georg*&*Mark*Johnson*2002:HverdagensMetaforer,HansReitzelsForlagA/S,KøbenQ havn Lankow,*Jason*&*Crooks,*Ross*&*Ritchie,*Josh*2012:Infographics:ThePowerofVisualStorytelQ ling,johnwiley&sons,2012,hobokennewjersey,usa Manovich,*Lev*2011:Trending:ThePromisesandtheChallengesofBigSocialData,iMatthewK. Goldred.:DebatesintheDigitalHumanities,UniversityOfMinnesotaPress,pp.460Q475

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? KILDEHENVISNING Van*Someren,*Maarten*W.*&*Barnard,*Yvonne*F.**&*Sandberg*Jacobijn*A.C*1994:Thethink aloudmethodqapracticalguidetomodellingcognitiveprocesses,academicpress,london 8.1.1 Sekundær litteratur Hall,*Stuart*1997:Representation:CulturalRepresentationsandSignifyingPracticesLondon: SAGEPublications,pp.1Q36 Kress,*Gunther*R.*2010,Multimodality:ASocialSemioticApproachtoContemporaryCommunicaQ tion.london:routledgepp.79. Tinati,*R.,*S.*Halford,*L.*Carr,*&*C.*Pope,*2014:BigData:MethodologicalChallengesandApproaQ chesforsociologicalanalysis,sociology48.4,pp.663q681. 8.2 Websider: Web*1QCSC.com,BIGDATAUNIVERSEBEGINNINGTOEXPLODE, http://www.csc.com/insights/flxwd/78931qbig_data_universe_beginning_to_explode(setd.22. februar2015). Web*2QIBMWatson,http://www.ibm.com/smarterplanet/us/en/ibmwatson/(setden27.maj 2015). Web*3QRegionHovedstaden2015.NytHospitalNordsjællandvinderarkitekturprisiCannes. https://www.regionh.dk/presseqogqnyt/pressemeddelelserqogqnyheder/sider/nytqhospitalq NordsjællandQvinderQarkitekturprisQiQCannes.aspx(setd.10.maj2015). Web*4QDanmarksStatestik,2015.Offentligeudgifterbudgetterettil1.092mia.i2015., http://www.dst.dk/da/statistik/nythtml.aspx?cid=18973(setd.10.maj2015). Web*5QKommunikationsforum.dk2007QUgensHarddiskerdetnyeolieisamfundetQ http://www.kommunikationsforum.dk/henrikqfoehns/blog/ugensqharddiskqdataqerqdetqnyeqolieq iqsamfundet(setd.15.maj2015). Side 74 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? KILDEHENVISNING Web*6QRapidPrototyping,Wikipedia,2015. http://en.wikipedia.org/wiki/rapid_prototyping(setd.30.maj2015). Web*7QPairprogramming,Wikipedia,2015. http://en.wikipedia.org/wiki/pair_programming(setd.30.maj2015). Web*8QAndersen,IverHoumark.Avisen.dk,2013;Antalpersonerpådagpenge; http://www.avisen.dk/antalletqafqdagpengemodtagereqstyrtdykker_245053.aspx(setd.28.marts 2015). Web*9QHKFagforening,Dagpengesats2015 http://www.hk.dk/akasse/emner/dagpengesatser(setd.10.maj2015). Web*10QWille,NielsErik,MedieQogKommunikationsleksikon,2013. http://medieogkommunikationsleksikon.dk/modalitetq3qsemiotik/(setd.16.marts2015). Web*11QClickstream,Wikipedia,http://en.wikipedia.org/wiki/Clickstream(setd.30maj2015). Side 75 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? KILDEHENVISNING Side 76 af 83

9 Bilag Bilag 1 Infograf 1 Link: http://infographics.creactiveit.dk/?help=1

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? BILAG Bilag 2 Infograf 2 Link: http://infographics.creactiveit.dk/?help=2 Side 78 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? BILAG Bilag 3 - Kvantitativ databehandling.xlsx Vedlagt i bilagsmappen infografer_bilag.zip Side 79 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? BILAG Bilag 4 Transskriberet interview Christoffer (Infograf 1) Vedlagt i bilagsmappen infograf_bilag.zip Side 80 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? BILAG Bilag 5 Transskriberet interview Eric (Infograf 1) Vedlagt i bilagsmappen infografer_bilag.zip Side 81 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? BILAG Bilag 6 Transskriberet interview Sara (Infograf 2) Vedlagt i bilagsmappen infografer_bilag.zip Side 82 af 83

HVORDAN PÅVIRKER INFOGRAFER DIG? BILAG Bilag 7 Transskriberet interview Kari (Infograf 2) Vedlagt i bilagsmappen infografer_bilag.zip Side 83 af 83

Hvordan påvirker infografer dig? En kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af en interaktiv infograf. Copyright 2015 Tobias Hans Peter Mollerup, Matias Moltrup, Evans Ochere Boakye-Yiadom, Emil Kildeby Nielsen