KartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7



Relaterede dokumenter
Bejdsning af kartofler og cikadebekæmpelse 2019

Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING

Kartoffeldyrkning. Bayer Magasinet forår Nem og enkel bejdsning. Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp. En ren kartoffelmark

Overskæring af læggekartofler

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

PLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler

Foråret Kartoffeldyrkning. Bejdsning den bedste forsikring. Succes med lægge- og spirekartofler. Nytænkning er nødvendig. bayercropscience.

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12

Innovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger.

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Forvarmning Hypning Spildkartofler/gengroninger Spireprøve Vanding Plantetal Ukrudt

Forsøgsresultater 2013

Innovativ Bejdsning. Innovativ Bejdsning

Stivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Modtagelse af læggekartofler Hypning Spildkartofler/gengroninger Forspiring - forvarmning Vanding

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

De vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu.

Udvikling i skimmelstrategier

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Anvendelsesorienteret Planteværn 2011

Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016

Danske forskere tester sædskifter

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler

Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Optimering af kartoffelavlen. V. Benny Jensen. BJ-Agro ApS, Hovborg

Kartoffelforsøg v. Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Produktionsøkonomi i kartofler. Martin Andersen LandboNord 9. november 2009

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af chips og melkartofler

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011

Best practise så n gør vi!

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Kartoffelafgiftsfonden

Fremtid for DK kartofler

Lav stivelse tidlig afgroning. Af planterådgiver Jesper Kjelde

Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er finansieret af:

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

Betydningen af forbehandling for læggekartofler i økologisk kartoffelavl. Konsulent Rolf Thostrup Poulsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning

Succes eller katastrofe. Dansk Landbrugsrådgivning

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Oversigt over Landsforsøgene 2014

ÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING

Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd. DuPont. Lexus

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt

Kartoffelafgiftsfonden

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Landmandstræf Vind over ukrudtet HVER GANG!

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Kartoffel nyt 51. Bekæmpelse af fritlevende nematoder og rodfiltsvamp Af Henrik Pedersen, AKV Langholt AmbA.

det stærkeste svampemiddel til byg

HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Der har endnu ikke været den helt store indflyvning af rapsjordlopper til vinterrapsmarkerne. I registreringsnettet

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Rettelsesblad til Oversigt over Landsforsøgene 2008

Fritlevende nematoder Dyrkningsstrategi for at reducere skader. Rapport 2016

Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Afrapportering af KAF-projekt 2015

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 40

Økologisk vinterraps

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Aktuelt om ukrudt. ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen. Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

3. marts Afrapportering Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Svampemiddel Må kun anvendes til bejdsning af læggekartofler. Læs altid etiket og brugsanvisning grundigt før anvendelse. L DENM/2P PPE

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33

Ghita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede.

Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening

Sortsforsøg rapport 2010

Formler til brug i marken

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Transkript:

KartoffelNyt Den 15. marts 2011 Nr. 7 Behandling af læggekartofler Plantetæthed Bejdsning af læggekartofler Sædskiftets betydning for angreb af rodfiltsvamp Mustang forte kan give misvækst i kartofler Lærken synger, gæssene er på træk, og vi længes alle efter forår. Det ser dog ud til, at vinteren hænger ved, og der går mindst et par uger, før de tidligt modnede kartofler kan lægges. Behandling af læggekartofler Tidligt modne læggekartofler på grund af milde vintre og tidligere forår, har vi i flere år kunnet lægge de første tidligt modne kartofler midt i marts. Hvis læggekartoflerne er kommet for langt frem i spiringen, bør man allerede nu bremse udviklingen. Man kan dels sætte temperaturen ned til 7-8 C, dels tilføre mere lys, så spirerne vil holde sig små og faste. Når temperaturen sænkes, stiger luftfugtigheden hurtigt, og der kommer let kondens på knoldene. Luftfugtigheden skal være høj, det fremmer spirernes roddannelse, men undgå kondens på knoldene, da det vil medføre rodfiltsvamp, råd og sølvskurv. Der skal forholdsvis lidt luftcirkulation til for at undgå kondensen. Læggekartofler Når foråret endelig kommer, skal læggekartoflerne lægges først. Som følge deraf er det også dem, der skal være først klar. Læggekartoflerne skal ligge på en tidlig jord med god bonitet og uden våde pletter. I Danmark bliver kun en ganske lille del af læggekartoflerne forspiret. Forspiring giver mulighed for at nedvisne nogle dage tidligere med samme udbytte og er derved med til at reducere risikoen for virussmitte. Forvarmning uden lystilsætning sikrer 1-3 mm lange spirer. Det giver knapt samme forspring, som en forspiring, men den giver dog nogle dages forspring i forhold til ubehandlede og med en meget mindre indsats. Læggekartofler som er lagret i kasser, kan forholdsvis let deles op i typer, der enten skal holdes køligt frem til udlagring, som skal have varme for at komme i gang. Kartofler i kule løslager må i højere grad behandles ens. Mange vælger at læsse læggekartoflerne i tørrevogne, hvilket giver god mulighed for at tilsætte varme gennem kanalen og derved opnå en differentiering i behandling mellem sorter og partier. Varmestød Spiretræge sorter som Sava og Kuras kan vækkes med et varmestød på 20 C i 1-2 døgn omkring 14 dage før planlagt lægning. De skal derefter holdes ved 8 C. Bliver lægningen udsat pga. vejr og føre, kan man sænke temperaturen til 4-7 C nogle dage, men det er vigtigt, at kartoflerne igen kommer op på 8-10 C før lægningen. Varmestødet får gang i flere spireøjne på samme tid, og man får derfor flere ensartede knolde i salgsstørrelsen. Brugsavl Forvarmning af læggekartofler til brugsavl er en fordel, men kun hvis den bliver udført korrekt. Kartoflerne skal kun have 1-3 mm spirer, ingen kondens og der skal stadig være mulighed for nedkøling, hvis lægningen må udskydes. Velforberedte læggekartofler lagt i bekvemt såbed vil bedre kunne modstå angreb af rodfiltsvamp. Alt for ofte er situationen den, at kartoflerne skal afspires lægges med for lange spirer. Læggekartofler af spirevillige sorter skal holdes nede på 3-4 C, lige indtil temperaturen hæves op til de 8-10 C i den sidste uge før lægning. Forspirede læggekartofler.

Metoden med varmestød som den er beskrevet for læggekartofler, anbefales til brugsavlen af spisekartofler hvor mange små kartofler er målet. Plantetæthed Der er stor efterspørgsel efter læggekartofler i år, og det kan blive vanskeligt at skaffe de nødvendige mængder læggemateriale. Det gælder især til stivelsesproduktion, hvor firmaerne har lukket for ordrer på læggekartofler til dette forår. Men læggematerialet kan måske strækkes længere end du tror. Fem forsøg med plantetæthed fra 2006-2007 i sorten Kuras, viste at læggeafstanden kan øges helt op til 43 cm 31.000 planter/ha ved sen høst i en lang vækst-sæson (Se bilag 1). Skal du derimod med i den tidlige levering, som fabrikkerne præmierer i 2011, ja så skal der du ikke gå på kompromis med plantetallet. Ved tidlig optagning er det optimalt at lægge kartoflerne på 28 cm 48.000 planter/ha. Vedlagt finder du 3 tab, som kan hjælpe dig med at finde sammenhængene mellem plantetal, læggeafstand og udsædsmængde. Grundlaget for beregning af udædsmængden er altid en knoldtælling, Hvis knoldvægten f.eks. er 60 gram, så giver de to ovennævnte plantetal et forbrug på henholdsvis 18,6 hkg/ha og 28,8 hkg/ha. Bejdsning af læggekartofler Bejdsning af læggekartofler har både udbytte- og kvalitetsmæssige fordele. Som et gennemsnit kan der forventes et merudbytte på 3-4 pct. for bejdsning mod rodfiltsvamp. Tabel 1. Angrebsindex for rodfiltsvamp (Kilde: AKV-Langholt). Sædskiftets betydning for angreb af rodfiltsvamp Middel og dosering Stivelsesprocenten, andelen af deforme knolde og størrelsesvariationen er kvalitetsegenskaber som påvirkes i negativ retning af rodfiltsvampen. Prestige FS 370 er det eneste middel, som også har effekt over for skadedyr. Bejdsning med Prestige FS 370 mod cikader vil i de fleste tilfælde være lønsomt, når der er tale om produktion af stivelses-, pulver- og chipskartofler. I praksis anvendes oftest med god effekt en reduceret dosering af Prestige FS 370 på 0,8-1,0 l/ha suppleret med ekstra svampemiddel. I 2010 blev der for første gang udført forsøg med reduceret dosis af Prestige FS 370. Der var i alle tre forsøg kraftige angreb af cikader, og resultatet viste merudbytte for fuld dosis (altså 1,2 l) Prestige FS 370. Forsøgene med reduceret dosis Prestige gentages i 2011, så vi bliver bedre til at finde den rigtige dosering. Hvis doseringen af Prestige FS 370 i stivelseskartofler reduceres, er det vigtigt, at der suppleres med ekstra svampemiddel (Monceren Rizolex). Doseringen af aktivt stof af svampemiddel ved brug af 1,2 l/ha Prestige FS370 er i forvejen 75 g lavere, end ved en normaldosering af flydende Monceren FS 250 (se tabel 2). Rizolex er det billigste af bejdsemidlerne og vil som regel være den foretrukne blandingspartner, når det gælder produktion af stivelseskartofler. Mospilan er kun godkendt til bladlus og coloradobiller i kartofler. Firmaet forventer også at få godkendt midlet mod cikader. Det er et systemisk middel, der udsprøjtes 2-3 uger efter indflyvning af cikader. Forsøgene fra 2010 viser lidt lavere effekt af 2 x 0,15-0,25 Mospilan, sammenlignet med 2 x 0,8-1,2 Prestige. Mospilan er kommet længere ned i pris, og vi venter også her spændt på at få gentaget forsøgene i 2010 og se om eksempelvis én behandling med Mospilan er tilstrækkeligt. Nordisk Alkali kom til sæson 2010 med en lugtreduceret udgave af Rizolex. Den er fortsat endnu ikke helt lugtfri, men noget nemmere at arbejde med. I smagstestene fra 2010, har der ikke været nogen afsmag fra Rizolex, h ikke under plastdækkede og tidlige kartofler. Som meddelt i KartoffelNyt nr. 5 i februar 2011 har Miljøstyrelsen reduceret behandlingsfristen på Rizolex 10D og Rizolex 5W til 80 dage, mod tidligere 120 dage. Maxim 100 FS er et relativt nyt middel på det danske marked og markedsføres bl.a. med effekt overfor rodfiltsvamp og sølvskurv, der er et stigende problem i spisekartofler. Effekten på sølvskurv er dog endnu ikke dokumenteret i danske forsøg. Prismæssigt kan Maxim imidlertid være et interessant alternativ til Monceren. Doseringerne der er angivet i tabel 3 tager højde for, hvilken bejdseteknik der anvendes for de flydende bejdsemidler. I Danmark er Hardi-teknikken den dominerende me-

tode til flydende bejdsning af kartofler. Her skal der anvendes en fast hektardosering, svarende til 25 hkg læggekartofler, da alle kartofler vil få den samme dækning uafhængig af størrelse og afstanden mellem læggekartoflerne. Ved rullebordsteknikken ved pulverbejdsning i lægger, hvor hele mængden afsættes på knoldene, skal man anvende en dosering svarende til mængden af læggekartofler, hvad enten man bruger flydende- pulverbejdse. Se tabel 3. Teknik Ved Hardi-teknikken afsættes der kun 10-20 pct. af bejdsemidlet på knoldene. Hvis der suppleres med ekstra svampemiddel ved bejdsning med Prestige FS 370, anbefales det at tilføre bejdsemidlerne direkte på knoldene i den udstrækning, det er teknisk muligt. Billede 1. Ved Hardi-teknikken afsættes kun 10-20 pct. af midlet på knoldene. Der har i 2010 været udført forsøg med effekt af forskellige bejdseteknikker. Med Maxim 100 FS og Rizolex 50 FW er der opnået ganske betydelige forbedringer af effekten på angreb af rodfiltsvamp målt ved fremspiring, ved at bejdse på rullebord frem for Hardi-anlægget. Monceren var ikke med i disse forsøg. Da det kun er et års forsøg skal vi ikke fare ud og smide alle Hardi-anlæg i skrotdyngen. Men i praksis er det meget afgørende at få dyserne på Hardi-anlægget justeret, så dels trykket er korrekt, og dels dyserne er korrekt indstillet. Vi har brug for flere års forsøg som grundlag for rådgivning om bejdseteknik. jmt@hflc.dk Mustang forte kan give misvækst i kartofler Mustang forte er godkendt til ukrudtsbekæmpelse i korn. Mustang forte nedbrydes mikrobielt i jorden gennem hele vækstsæsonen. Efter en behandling om foråret kan der det efterfølgende forår (12 mdr. efter) kun sås vårsæd, vårsæd m. udlæg af græs, vårraps og majs. På grund af Mustang forte's indhold af aminopyralid skal der gå mindst 14 mdr. fra en behandling med Mustang forte til etablering af eksempelvis kartofler, løg, gulerod, sukkerroer og andre skærmplanter og 24 mdr. til etablering af ært, hestebønne, lupin og andre bælgplanter og kurveblomstrede. Ved omsåning efter en Mustang forte behandling kan der kun sås korn, græs majs. Plantemateriale som eksempelvis halm må kun bortføres fra ejendommen i forbindelse med industriel brug til afbrænding. Behandlet halm kan skade en efterfølgende afgrøde. Det vil sige, at man ikke må anvende Mustang forte, hvis man planlægger kartofler i sædskiftet indenfor de næste to år! Ved brug af lejede arealer bør det undersøges om der indenfor de sidste to år er anvendt Mustang forte til ukrudtsbekæmpelse. Midlet er først godkendt i efteråret 2010, så problemstillingen er først aktuelt fra og med 2011. Der arbejdes i udlandet med forsøg med brug af 1,0 l/ha Mustang forte til bekæmpelse af spildplanter af kartofler. Der er endnu ikke erfaringer med midlet i Danmark. Læs mere i Middeldatabasen under Mustang forte. Billede 2. Ved bejdsning på rullebord afsættes 90-95 pct. af midlet på knoldene. lab@vfl.dk

Tabel 1. Plantetal pr. ha planteafstand i cm i forhold til forskellig rækkeafstand Rækkeafstand, gns. rækkeafstand og løbende m pr. ha. Rækkeafstand, gns. rækkeafstand og løbende m pr. ha. Rækkeafstand 75-75 cm 80-80 75-85 cm 80-85 75-90 cm 90-90 cm Gns. rækkeafstand 75 80 82,5 90 Løbende m pr. ha 13333 12500 12121 11111 Rækkeafstand 75-75 cm 80-80 75-85 cm 80-85 75-90 cm 90-90 cm Gns. rækkeafstand 75 80 82,5 90 Løbende m pr. ha 13333 12500 12121 11111 Planter pr. ha Planteafstand, cm Plante afstand, cm Tusind planter pr. ha 38.000 35,1 32,9 31,9 29,2 14,5 91.954 86.207 83.595 76.628 39.000 34,2 32,1 31,1 28,5 15,0 88.889 83.333 80.808 74.074 40.000 33,3 31,3 30,3 27,8 15,5 86.022 80.645 78.201 71.685 41.000 32,5 30,5 29,6 27,1 16,0 83.333 78.125 75.758 69.444 42.000 31,7 29,8 28,9 26,5 16,5 80.808 75.758 73.462 67.340 43.000 31,0 29,1 28,2 25,8 17,0 78.431 73.529 71.301 65.359 44.000 30,3 28,4 27,5 25,3 17,5 76.190 71.429 69.264 63.492 45.000 29,6 27,8 26,9 24,7 18,0 74.074 69.444 67.340 61.728 46.000 29,0 27,2 26,4 24,2 18,5 72.072 67.568 65.520 60.060 47.000 28,4 26,6 25,8 23,6 19,0 70.175 65.789 63.796 58.480 48.000 27,8 26,0 25,3 23,1 19,5 68.376 64.103 62.160 56.980 49.000 27,2 25,5 24,7 22,7 20,0 66.667 62.500 60.606 55.556 50.000 26,7 25,0 24,2 22,2 20,5 65.041 60.976 59.128 54.201 51.000 26,1 24,5 23,8 21,8 21,0 63.492 59.524 57.720 52.910 52.000 25,6 24,0 23,3 21,4 21,5 62.016 58.140 56.378 51.680 53.000 25,2 23,6 22,9 21,0 22,0 60.606 56.818 55.096 50.505 54.000 24,7 23,1 22,4 20,6 22,5 59.259 55.556 53.872 49.383 55.000 24,2 22,7 22,0 20,2 23,0 57.971 54.348 52.701 48.309 56.000 23,8 22,3 21,6 19,8 23,5 56.738 53.191 51.580 47.281 57.000 23,4 21,9 21,3 19,5 24,0 55.556 52.083 50.505 46.296 58.000 23,0 21,6 20,9 19,2 24,5 54.422 51.020 49.474 45.351 59.000 22,6 21,2 20,5 18,8 25,0 53.333 50.000 48.485 44.444 60.000 22,2 20,8 20,2 18,5 25,5 52.288 49.020 47.534 43.573 61.000 21,9 20,5 19,9 18,2 26,0 51.282 48.077 46.620 42.735 62.000 21,5 20,2 19,6 17,9 26,5 50.314 47.170 45.740 41.929 63.000 21,2 19,8 19,2 17,6 27,0 49.383 46.296 44.893 41.152 64.000 20,8 19,5 18,9 17,4 27,5 48.485 45.455 44.077 40.404 65.000 20,5 19,2 18,6 17,1 28,0 47.619 44.643 43.290 39.683 66.000 20,2 18,9 18,4 16,8 28,5 46.784 43.860 42.531 38.986 67.000 19,9 18,7 18,1 16,6 29,0 45.977 43.103 41.797 38.314 68.000 19,6 18,4 17,8 16,3 29,5 45.198 42.373 41.089 37.665 69.000 19,3 18,1 17,6 16,1 30,0 44.444 41.667 40.404 37.037 70.000 19,0 17,9 17,3 15,9 30,5 43.716 40.984 39.742 36.430 71.000 18,8 17,6 17,1 15,6 31,0 43.011 40.323 39.101 35.842 72.000 18,5 17,4 16,8 15,4 31,5 42.328 39.683 38.480 35.273 73.000 18,3 17,1 16,6 15,2 32,0 41.667 39.063 37.879 34.722 74.000 18,0 16,9 16,4 15,0 32,5 41.026 38.462 37.296 34.188 75.000 17,8 16,7 16,2 14,8 33,0 40.404 37.879 36.731 33.670 33,5 39.801 37.313 36.183 33.167 34,0 39.216 36.765 35.651 32.680 34,5 38.647 36.232 35.134 32.206 35,0 38.095 35.714 34.632 31.746 35,5 37.559 35.211 34.144 31.299

Tabel 2. Hkg læggekartofler pr. ha ved forskellig plantetal og gennemsnitsvægt Ønsket Gennemsnitsvægt pr. knold i gram plantetal 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100 pr. ha Læggekartoffel behov i hkg pr. ha 38.000 9,5 11,4 13,3 15,2 17,1 19,0 20,9 22,8 24,7 26,6 28,5 30,4 32,3 34,2 36,1 38,0 39.000 9,8 11,7 13,7 15,6 17,6 19,5 21,5 23,4 25,4 27,3 29,3 31,2 33,2 35,1 37,1 39,0 40.000 10,0 12,0 14,0 16,0 18,0 20,0 22,0 24,0 26,0 28,0 30,0 32,0 34,0 36,0 38,0 40,0 41.000 10,3 12,3 14,4 16,4 18,5 20,5 22,6 24,6 26,7 28,7 30,8 32,8 34,9 36,9 39,0 41,0 42.000 10,5 12,6 14,7 16,8 18,9 21,0 23,1 25,2 27,3 29,4 31,5 33,6 35,7 37,8 39,9 42,0 43.000 10,8 12,9 15,1 17,2 19,4 21,5 23,7 25,8 28,0 30,1 32,3 34,4 36,6 38,7 40,9 43,0 44.000 11,0 13,2 15,4 17,6 19,8 22,0 24,2 26,4 28,6 30,8 33,0 35,2 37,4 39,6 41,8 44,0 45.000 11,3 13,5 15,8 18,0 20,3 22,5 24,8 27,0 29,3 31,5 33,8 36,0 38,3 40,5 42,8 45,0 46.000 11,5 13,8 16,1 18,4 20,7 23,0 25,3 27,6 29,9 32,2 34,5 36,8 39,1 41,4 43,7 46,0 47.000 11,8 14,1 16,5 18,8 21,2 23,5 25,9 28,2 30,6 32,9 35,3 37,6 40,0 42,3 44,7 47,0 48.000 12,0 14,4 16,8 19,2 21,6 24,0 26,4 28,8 31,2 33,6 36,0 38,4 40,8 43,2 45,6 48,0 49.000 12,3 14,7 17,2 19,6 22,1 24,5 27,0 29,4 31,9 34,3 36,8 39,2 41,7 44,1 46,6 49,0 50.000 12,5 15,0 17,5 20,0 22,5 25,0 27,5 30,0 32,5 35,0 37,5 40,0 42,5 45,0 47,5 50,0 51.000 12,8 15,3 17,9 20,4 23,0 25,5 28,1 30,6 33,2 35,7 38,3 40,8 43,4 45,9 48,5 51,0 52.000 13,0 15,6 18,2 20,8 23,4 26,0 28,6 31,2 33,8 36,4 39,0 41,6 44,2 46,8 49,4 52,0 53.000 13,3 15,9 18,6 21,2 23,9 26,5 29,2 31,8 34,5 37,1 39,8 42,4 45,1 47,7 50,4 53,0 54.000 13,5 16,2 18,9 21,6 24,3 27,0 29,7 32,4 35,1 37,8 40,5 43,2 45,9 48,6 51,3 54,0 55.000 13,8 16,5 19,3 22,0 24,8 27,5 30,3 33,0 35,8 38,5 41,3 44,0 46,8 49,5 52,3 55,0 56.000 14,0 16,8 19,6 22,4 25,2 28,0 30,8 33,6 36,4 39,2 42,0 44,8 47,6 50,4 53,2 56,0 57.000 14,3 17,1 20,0 22,8 25,7 28,5 31,4 34,2 37,1 39,9 42,8 45,6 48,5 51,3 54,2 57,0 58.000 14,5 17,4 20,3 23,2 26,1 29,0 31,9 34,8 37,7 40,6 43,5 46,4 49,3 52,2 55,1 58,0 59.000 14,8 17,7 20,7 23,6 26,6 29,5 32,5 35,4 38,4 41,3 44,3 47,2 50,2 53,1 56,1 59,0 60.000 15,0 18,0 21,0 24,0 27,0 30,0 33,0 36,0 39,0 42,0 45,0 48,0 51,0 54,0 57,0 60,0 61.000 15,3 18,3 21,4 24,4 27,5 30,5 33,6 36,6 39,7 42,7 45,8 48,8 51,9 54,9 58,0 61,0 62.000 15,5 18,6 21,7 24,8 27,9 31,0 34,1 37,2 40,3 43,4 46,5 49,6 52,7 55,8 58,9 62,0 63.000 15,8 18,9 22,1 25,2 28,4 31,5 34,7 37,8 41,0 44,1 47,3 50,4 53,6 56,7 59,9 63,0 64.000 16,0 19,2 22,4 25,6 28,8 32,0 35,2 38,4 41,6 44,8 48,0 51,2 54,4 57,6 60,8 64,0 65.000 16,3 19,5 22,8 26,0 29,3 32,5 35,8 39,0 42,3 45,5 48,8 52,0 55,3 58,5 61,8 65,0 66.000 16,5 19,8 23,1 26,4 29,7 33,0 36,3 39,6 42,9 46,2 49,5 52,8 56,1 59,4 62,7 66,0 67.000 16,8 20,1 23,5 26,8 30,2 33,5 36,9 40,2 43,6 46,9 50,3 53,6 57,0 60,3 63,7 67,0 68.000 17,0 20,4 23,8 27,2 30,6 34,0 37,4 40,8 44,2 47,6 51,0 54,4 57,8 61,2 64,6 68,0 69.000 17,3 20,7 24,2 27,6 31,1 34,5 38,0 41,4 44,9 48,3 51,8 55,2 58,7 62,1 65,6 69,0 70.000 17,5 21,0 24,5 28,0 31,5 35,0 38,5 42,0 45,5 49,0 52,5 56,0 59,5 63,0 66,5 70,0 71.000 17,8 21,3 24,9 28,4 32,0 35,5 39,1 42,6 46,2 49,7 53,3 56,8 60,4 63,9 67,5 71,0 72.000 18,0 21,6 25,2 28,8 32,4 36,0 39,6 43,2 46,8 50,4 54,0 57,6 61,2 64,8 68,4 72,0 73.000 18,3 21,9 25,6 29,2 32,9 36,5 40,2 43,8 47,5 51,1 54,8 58,4 62,1 65,7 69,4 73,0 74.000 18,5 22,2 25,9 29,6 33,3 37,0 40,7 44,4 48,1 51,8 55,5 59,2 62,9 66,6 70,3 74,0 75.000 18,8 22,5 26,3 30,0 33,8 37,5 41,3 45,0 48,8 52,5 56,3 60,0 63,8 67,5 71,3 75,0

Tabel 3. Oversigt over bejdsemiddel, dosering og pris Bejdsemiddel Aktivt stof Dosering l-kg/hkg Rullebord/ vogn/lægger Formulering Koncentration Dosering l-kg/ha Harditeknik/ sprøjte Aktivt stof, g pr. ha Pris/l-kg Priser *) Pris/ha *) Rizolex 50 FW 500 g/l 0,020 l 0,750 l 250-375 g 480 360 Rizolex 10 D Pulver 100 g/kg 0,100 kg - 250 g 115 290 Monceren FS 250 Monceren DS 125 Pencycuron 250 g/l 0,060 l 1,500 l 375 g Pulver Pencycuron 125 g/kg 0,200 kg - 625 g 340 510 118 590 Maxim 100 FS Fludixonil 100 g/l 0,025 l 0,625 l 62,5 g 900 563 Prestige FS370 Pencycuron Imidacloprid 250 g/l 120 g/l 0,060 l 1,2 l 300 g 144 g 805 966 Prestige FS370 + Monceren FS 250 Pencycuronmidacloprid 120 g/l 96 g 250 g/l 200 g - 0,8 Pencycuron 250 g/l - 0,7 175 g 805 822 340 Prestige FS 370 + Rizolex 50 FW Pencycuronmidacloprid 250 g/l 0,8l 200 g - 120 g/l 96 g 500 g/l - 0,35 175 g 805 812 480 Mospilan + Rizolex 10 D Granulat Acetamiprid 200g/kg 2 x 25 g 10 g Pulver 100 g/kg 0,100 kg - 250 g 1160 870 115 *) Prisen på midlerne er et skøn baseret på information fra Middeldatabasen og indberetninger fra avlere. DANSK KARTOFFELRÅDGIVNING: Lars Bødker Videncentret for Landbrug Tlf.: 8740 5452 Mob.: 2018 3694 lab@vfl.dk Rasmus Trads Møller Nielsen LandboMidtØst Tlf.: 8728 1835 Mob.: 2962 9380 rtn@lmo.dk Bjarne Risvig Jysk Landbrugsrådgivning Tlf.: 7660 2393 Mob.: 3092 1766 bri@jlbr.dk Charlotte Frihauge Olesen LandboNord Tlf.: 9624 2591 Mob.: 2138 5621 cfr@landbonord.dk Jens Marius Thomsen Heden og Fjorden Tlf.: 9629 6633 Mob.: 2024 9993 jmt@hflc.dk Erik Mikkelsen Sønderjysk Landboforening Tlf.: 7320 2671 Mob.: 2321 4196 em@slf.dk