Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Modtagelse af læggekartofler Hypning Spildkartofler/gengroninger Forspiring - forvarmning Vanding

Transkript

1 1 af :47 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Find mere faglig information på Udskrevet 2. april 28 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder > Kartofler > Læggekartofler - Dyrkningsvejledning Bemærk: Dokumentet er historisk, udløbet 15. maj 27 Dyrkningsvejledning Ajourført den 15. maj 26 Læggekartofler Produktionsmål Spireprøve Ukrudt Afstandsregler mm. Plantetal Skadedyr Autorisation Jordbehandling Lugning Rengøring og desinfektion Lægning Kartoffelskimmel Sædskifte Bejdsning mod rodfiltsvamp Nedvisning Kartoffelnematoder (kartoffelål) Gødskning Optagning Sortsvalg Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Modtagelse af læggekartofler Hypning Spildkartofler/gengroninger Forspiring - forvarmning Vanding Produktionsmål til top Produktion af læggekartofler har til formål at forsyne danske og udenlandske avlere af kartofler med sunde og ydedygtige læggekartofler. Fremavlen sker efter regler fastlagt i Plantedirektoratets bekendtgørelse nr. 124 af 1. marts Ved overholdelse af fornuftige nedvisningsterminer kan påregnes et bruttoudbytte på 25-3 hkg og en frasortering på ca. 1 pct. Afstandsregler mm. til top Forud for avl af læggekartofler i klasse S kræves mindst 4 kartoffelfrie år og en afstand på mindst 5 m til nærmeste anden kartoffelmark, der ikke er klasse S 1, S 2, S 3, S 4 eller S 5. Ved avl af læggekartofler klasse E 1, E 2, E 3 og A kræves mindst 3 kartoffelfrie år. Afstandskravet er her 25 m for kl. E 1, E 2 og E 3 samt 15 m for kl. A. Endvidere kræves mindst 1 m mellem rækkerne af forskellige sorter, klasser og linier samt 6 m for enden af rækkerne. For at mindske risikoen for virussmitte bør der generelt holdes størst mulig afstand til kartoffelmarker med virusangrebne planter (helst mindst 1 m). Endvidere kan sentliggendebederoekuler med ferskenbladlus være en farlig smittekilde. Autorisation til top Avl af læggekartofler til salg kræver en autorisation hos Plantedirektoratet. Ansøgning skal være indsendt senest 1. april det år avlen påbegyndes. Rengøring og desinfektion til top I henhold til bekendtgørelse nr. 154 af 3. dec. 24, skal autoriserede sortervirksomheder fjerne kartofler fra foregående års avl inden den 15. juni. Autoriserede læggekartoffelavlere, sortercentraler og lignende skal rengøring og desinfektion være afsluttet senest den 3. juni. Sædskifte til top Bedste forfrugt er en kornafgrøde, hvor halmen er fjernet. Roer, græs og raps som forfrugt samt ompløjet græs og nedpløjet halm øger risikoen for angreb af rodfiltsvamp. Fjern altid halmen, hvis forfrugten er behandlet med clopyralid eller fluroxypyr, idet kartofler er følsomme

2 2 af :47 overfor disse midler. Så ikke roer, ærter eller majs efter kartofler, fordi de yder ringe konkurrence mod spildkartofler. Kartoffelnematoder (kartoffelål) til top Kartoffelnematoder er farlige skadevoldere, der spredes med læggekartofler, maskiner, affaldsjord og med vinden. Få nematoder findes i de fleste marker, hvor der jævnligt dyrkes kartofler. Opformering til et skadeligt niveau sker hurtigt, hvis der dyrkes kartofler oftere end hvert 4. år, eller hvis der dyrkes modtagelige sorter hver gang. Nematodcysterne kan ligge i jorden i op til 2 år. Forekommer der kartoffelnematoder i marken, skal det anmeldes til Plantedirektoratet, der vil kræve, at der kun dyrkes nematodresistente sorter på bedriften, og at gengroede kartofler bekæmpes. Sortsvalg til top Vælg sort i samråd med den forretningsforbindelse, der aftager kartoflerne. Til alle læggekartoffelpartier hører et papir med kontrolresultater. Anvend så vidt muligt kun partier, der ved markkontrollen var uden angreb af virus- og bakteriesygdomme, og som ved vinterafprøvningen højest indeholdt 1 pct. virus. Anvendes partier med højere virusindhold, må der regnes med en meget stor lugeindsats. I østdanmark bør der som udgangspunkt kun anvendes virusfri læggekartofler. Modtagelse af læggekartofler til top Plantedirektoratets normer for udskiftning af læggekartofler følges. Kvaliteten af læggekartofler kontrolleres ved modtagelsen. For løsvarer skal der reklameres inden aflæsning og for sækkevarer er fristen 8-14 dage. Kartofler med tegn på varmeskade (indvendig mørkfarvning) eller på fugtig opbevaring eller sortering (fedtet overflade) afvises. Råd må ikke forekomme. Læg ikke nysorterede kartofler. Læggekartofler hjemtages mindst 2-3 uger før lægning. De opbevares tørt, køligt og i mindre dynger. Dæk med halm. Forspiring - forvarmning til top Forspirede kartofler opnår tidligere resistens mod virus. Er det ikke muligt at forspire, kan der opnås næsten de samme fordele ved en forvarmning af læggekartoflerne ved o C i ca. 1 dage lige før lægning. Forspirede eller forvarmede læggekartofler er nemmere at nedvisne. Læggekartofler bør nedvisnes sidst i juli eller først i august måned. Ved nedvisning på dette tidlige tidspunkt kan der forventes et merudbytte for forspiring på 5-6 hkg knolde. Spireprøve til top Hvis ikke læggekartoflerne forspires, bør spireevnen undersøges straks efter, at kartoflerne er modtaget. Læg f.eks. 2 kg knolde ind i et mørkt rum ved 2 o C. De fleste sorter skal da om foråret vise begyndende spiring i løbet af 7 8 dage. Plantetal til top Plantetallet fastlægges efter læggekartoflernes størrelse og sort. Ved en rækkeafstand på 75 cm og sorter som f.eks. Oleva, Sava, Bintje anvendes følgende udsædsmængder: Læggekartoffelstørrelse mm. Planter pr. ha Planteafstand cm Udsædsmængde hkg pr. ha 28/ /

3 3 af :47 4/ over over 38 For sorter der sætter mange knolde (f.eks. Hansa) reduceres plantetallet med yderligere 1-15 pct. Sorter der sætter få knolde (f.eks. Kennebec, Spunta og Desiree) forøges plantetallet med yderligere 1-15 pct. Kræv læggekartoflerne opsorteret i snæver sortering. Uden vanding kan plantetallet reduceres med 1-15 pct. Sælger bør oplyse antal knolde pr. hkg af det pågældende parti. Jordbehandling til top På lerjord, stenrig jord og på arealer med mange græstotter foretages stenstrenglægning. Stenstrenglægning medvirker til færre knoldbeskadigelser, mindre smuds, større optagerkapacitet, og der kan spares mandskab på optageren. Uden stenstrenglægning pløjes efterår eller forår, og jorden opharves i 1-15 cm dybde. Opharvning på tværs af læggeretningen letter lægning og hypning. Lægning til top Det bedste læggetidspunkt er de fleste år april. Der bør aldrig lægges kartofler i regnvejr. Læggedybden afpasses så oversiden af knoldene er 1 2 cm under plan jordoverflade. Hypning og rensning lettes, hvis der på kartoffellæggeren er monteret styreskær. Kørehastigheden bør max. være 5 km pr. time for læggere med dobbelt koprække på læggeorganet og 3,5 km pr. time for læggere med kun 1 række kopper på læggeorganet. Større hastighed giver flere spring og knoldbeskadigelser. Bejdsning mod rodfiltsvamp til top I forbindelse med sortering eller lægning bør læggekartoflerne bejdses mod rodfiltsvamp. Uden bejdsning vil der være større risiko for deforme knolde og kvalitetsforringelse. Pudder og flydende bejdsemidler virker ens, forudsat de fordeles jævnt på knoldene. Der kan forventes et merudbytte for bejdsningen på 3-4 pct.. En bejdsning bevirker, at der høstes flere, men mindre knolde. Bejdsemidlet Rizolex bør på grund af risiko for afsmag ikke anvendes til sorter, der eventuelt kan blive anvendt som spisekartofler. Gødskning til top Kartoffelmarkens behov for tilførsel af næringsstofferne P, K og Mg kan med kendskab til jordbundsanalysetal aflæses i tabellen. Analysetallene må ikke være mere end 1 år gamle. Kt/Mgt Pt 1,4 2,8 3 1,2 4 1,6 5 2, 6 2,4 7 2,8 8 3,2 9 3,6 1 4, 11 4,4 12 og højere P kg/ha K kg/ha Mg kg/ha Såfremt en sort dyrket som læggekartoffel kan risikere at blive anvendt som spisekartoffel, bør K-mængden øges med ca. 5 kg pr. ha. Anvend max. 25 t husdyrgødning pr. ha. Plantedirektoratets N-normer dækker fra 97 til 118 kg N/ha de fleste sorters behov for kvælstof. Bemærk at der er meget stor sortsforskel m.h.t. N-behov. Hvis gødningen placeres, kan kvælstofmængden reduceres med 1-15 pct. i forhold til Optium ved bredsået gødning. Tilførsel af kvælstof skal dog altid ske under hensyntagen til at ejendommens kvælstofkvote ikke overskrides. Eftergødskning nedbørsregnskab til top Fra kvælstofgødningens udbringning lige før lægning og frem til ca. 14 dage efter kartoflernes fremspiring måles nedbør. Hvis nedbørssummen i denne periode er 8 9 mm, er der på let sandjord et

4 4 af :47 eftergødskningsbehov på ca. 2 kg N pr. ha og ved 1 12 mm ca. 3 kg N pr. ha. N-gødningen udbringes senest 25. juni. Gødningen (kalkammonsalpeter) udstrøs på tørre planter. Anvendes urea, skal det udsprøjtes i max. 1 pct. opløsning, max. 15 kg N pr. ha pr. gang og ikke i solskin. Hvor gødningen er placeret, eller hvor der er anvendt flydende ammoniak, er der sjældent behov for eftergødskning. Hvis eftergødskningen vil medføre, at ejendommens kvælstofkvote overskrides, så skal man, før eftergødskningen foretages, have godkendt en konsulenterklæring herom af Plantedirektoratet. Konsulenterklæringen udarbejdes af en planteavlskonsulent og betingelsen for godkendelse er, at der indenfor 1 måned er faldet dobbelt så meget nedbør som normalt. Hypning til top Kartoffelkammen hyppes op i en størrelse, så den kan rumme knoldene, uden at de grønfarves. Ved mekanisk renholdelse afsluttes hypningen, inden planterne er 25 3 cm høje. Ved kemisk ukrudtsbekæmpelse bør hypningen afsluttes umiddelbart efter lægning, så der kan blive en fast kam at sprøjte på. Vanding til top Set over en årrække kan der forventes et merudbytte på 6-8 hkg knolde pr. ha for vanding. Herudover forbedres kvaliteten. Vandingen skal styres ved hjælp af et vandingsregnskab. Ukrudt til top Forekomst af ukrudt i større mængde reducerer udbyttet, vanskeliggør optagningen, øger markspildet og giver flere beskadigede knolde og en højere smudsprocent. Rodukrudt (f.eks. kvik, gråbynke og svinemælk) bekæmpes bedst og billigst i kornafgrøder forud for kartofler. Fusilade X-Tra kan bruges i vækstperioden mod kvik, når kvikken har 3 4 blade, og kartoffelplanterne endnu ikke dækker over kvikken. Frøukrudt bekæmpes på kimbladstadiet. Ved mekanisk bekæmpelse nedharves kammene hver gang, der er ukrudtsplanter på kimbladstadiet. Hypning foretages nogle timer senere, men kun til halv kamhøjde. Nedharvning/hypning til halv kamhøjde gentages efter behov indtil kartoffelplanterne er 5-6 cm høje. Herefter er der plads til at lægge jord på kamsiderne med en hyppeplov mindst 2 gange inden ukrudtsbekæmpelsen afsluttes ca. 15. juni. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan med fordel også gennemføres med en stjernerullerenser. Kemisk bekæmpelse med Fenix eller Boxer bør generelt ske på fugtig og fast jord ved ukrudtets kimbladsstadie og være afsluttet inden kartoflernes fremspiring. Behandling med Command skal ske senest 5 dage før kartoflernes fremspiring. Titus bør ikke anvendes i læggekartofler efter fremspiring pga. risiko for misfarvning af toppen som kan medføre at Plantedirektoratet ikke kan godkende arealet ved marksyn. Skadedyr til top Tæger og cikader gør visse år betydelig skade på kartoffeltoppen. Angrebene er værst langs hegn, grøfter og skel, men kan også forekomme inde i marken. Ved begyndende angreb behandles med et pyrethroid i mindst bladlusdosis. Stærke angreb kan medføre, at Plantedirektoratet ikke kan godkende arealet ved marksyn. Lugning til top Uanset klasse findes der i de fleste læggekartoffelmarker nogle få virusinficerede planter. For at hindre smittespredning er det nødvendigt at de fjernes, inden der kommer bladlus. Derfor skal læggekartoffelmarker luges tidligt og gentagne gange i løbet af sæsonen. Kartoffelskimmel til top Angreb af kartoffelskimmel forkorter vækstperioden, giver lavere knoldudbytte og stivelsesprocent, højere smuds-procent og flere rådangreb. Angreb af kartoffelskimmel er vejrbestemt. Følgende temperatur og fugtighedsforhold har afgørende betydning for kartoffelskimmelens udvikling: 1. Sporedannelsen sker om natten og kræver over 1 timer med høj luftfugtighed. Den optimale temperatur er ca. 21 o C (min. 11 o C). 2. Sporespredningen sker morgen og formiddag. Spredningen fremmes af blæst og bygevejr. 3. Sporespiring (infektion) sker sidst på dagen og om aftenen. Optimal temperatur er 12 o C. Kræver mindst 4 timer med frit vand på bladene.

5 5 af :47 Vigtigst er sporedannelsen. Pas derfor på lummervarme nætter med høj luftfugtighed og dugdannelse "skimmelvejr". Forudsat det er "skimmelvejr", bør første beskyttelsessprøjtning mod kartoffelskimmel ske umiddelbart inden rækkerne lukker, og senest 1. juli. Danmarks JordbrugsForskning udsender som regel første varsel mod kartoffelskimmel i første uge af juli måned. Sprøjtningerne gentages hver dag vækstperioden igennem efter vejrforholdene. I "skimmelvejr gøres sprøjteintervallerne kortere. I perioder med sol og høj temperatur, lav nattemperatur eller lav luftfugtighed kan sprøjteintervallerne forlænges. Med traditionelle sprøjter anvendes efter toppens størrelse l vand pr. ha. Med luftassisterede sprøjter anvendes 1-15 l pr. ha. Dysetype Km/t Tryk/bar Vand l/ha Lille top Stor top ,3 5,1 3, Lille top Stor top Stor top F3 (blå) F4 (rød) F5 (brun) 5,3 5,8 5, Midler mod kartoffelskimmel Kg/l pr. ha Behandlingsfrist Kontaktmidler: Tridex DG 2, 2 uger Dithane NT 2, 2 uger Ranman + Additiv til Ranman,2 +,15 1 uge Shirlan,4 1 uge Systemiske midler: Tattoo 4, 2 uger Midler der trænger gennem bladet: Acrobat WG 2, 2 uger Nedvisning til top Læggekartofler nedvisnes, når knoldene har den rette størrelse, eller der er fare for virusspredning. Knoldstørrelsen kontrolleres 2-3 gange pr. uge ved at grave 4-5 toppe op. Væksten standses, når 5 pct. af knoldene har overskredet den ønskede størrelse. Vækststandsning kan med fordel foretages med Green CropLifting. Her aftoppes, frilægges og tildækkes to rækker kartofler i samme arbejdsgang. Metoden kræver, at det er forholdsvis tørt umiddelbart før og efter vækststandsning. Desuden opnås større kapacitet ved optagning. Nedvisning kan foretages med Reglone (max. 2 x l/ha). Alt efter toppens størrelse anvendes 15-3 l vand pr. ha. I forbindelse med nedvisningen er der en vis risiko for, at der opstår nedvisningsskader i form af mørke indsunkne navleender på knoldene. Risikoen for skader er mindst, hvis der nedvisnes om formiddagen på dage med solskin, og størst, hvis der nedvisnes: a. b. c. Sidst på dagen I overskyet vejr under tørre jordbundsforhold På planter, der er langt fra naturlig modning (små knolde).

6 6 af :47 Optagning til top Planlæg at få kartoflerne taget op, så snart de er skindfaste og senest inden den 1. oktober dage efter at toppen er nedvisnet knolde skindfaste, bør knoldene tages op, da risikoen for udvikling af rodfiltsvamp og kvalitetsforringelse stiger jo længere tid knoldene ligger i jorden. Afpas optagerkapaciteten efter arealet. Indstil optageren til at køre med differens på jordkæden. Der skal være jord på kæden helt frem til topkæden. Tank, vogne og kasser forsynes med falddæmpere. Jordtemperaturen bør være over 8 o C. Optagning ved lav jordtemperatur resulterer altid i mange beskadigelser og stødpletter. Undgå at lagre kartofler fra våde og lave steder i marken - de har ringe holdbarhed og bør ikke anvendes som læggekartofler. Når kartoffeltoppen er nedvisnet, begynder rodfiltsvampen at danne hvilelegemer (sclerotier) på knoldene. For at undgå dette, bør kartoflerne tages op snarest efter, at toppen er nedvisnet. Totrinsoptagning kan være en fordel, hvis ikke vejret er alt for ustabilt. Med en 2-rækket frilægger tages kartoflerne op af jorden og lægges på jordoverfladen i én streng. Ca. 3-4 timer efter tages de op med en 2-rækket optager. Totrinsoptagning forøger kapaciteten, giver færre beskadigelser, hurtigere tørring og bedre lagerkvalitet. Lagring til top For at undgå rådangreb skal kartoflerne tørres senest et døgn efter optagning. Efter tørring skal de ligge og sårhele ved o C i ca. 2 uger. Herefter sænkes temperaturen til 3 4 o C. Kartoflerne skal i hele lagerperioden ligge tørt og køligt. Til kontrol heraf bør der i lagerbeholdning eller kule indlægges termometre og fugtighedsmålere. Hvis kartoflerne opbevares i kuler, skal de straks efter optagning dækkes med et tykt lag løst halm. Herover lægges plastic, der dog ikke trækkes ned i siderne, før der er udsigt til frost. I toppen af kulen under plasten men oven på halmen lægges en udluftningskanal for at kunne ventilere fugt ud af kulen. Læggekartofler kan i forbindelse med indlagring eller sortering behandles med Fungazil. Husk at Fungazil-behandlede læggekartofler skal opbevares adskilt fra andre kartofler og tydeligt mærkes med teksten: "De bejdsede læggekartofler er farlige og må ikke anvendes til menneskeføde eller foder. Spildkartofler/gengroninger til top I læggekartoffelavlen er spildkartofler årsag til falsk sædskifte og øger risikoen for fremmed sort næste gang der sættes læggekartofler i det pågældende areal. Bekæmpelse er lettest om efteråret og vinteren umiddelbart efter dyrkning af kartofler. Efterlad så få spildkartofler på arealet som muligt efter høst af kartofler. Undlad efterårspløjning efter kartofler. Gentagen opharvning og bortfrysning af spildkartofler Undgå afgrøder efter kartofler, der konkurrerer dårligt med spildkartofler. I rækkesåede afgrøder kan radrensning effektivt afhjælpe problemerne med spildkartofler mellem rækkerne. I afgrøder, hvor spildkartofler spirer frem før afgrøden, kan Roundup afhjælpe problemet. Før eller efter høst af korn kan Roundup udbragt på spildkartoffelplanter ødelægge døtreknoldene og dermed begrænse opformeringen af spildkartofler. Starane kan anvendes i de afgrøder, hvor spildkartoflerne når at sætte døtreknolde, inden sprøjtefristen forhindrer anvendelse af Starane. Udgivet dato: :25: Revideret dato: (Ikke oplyst) Bekræftet dato: :26: 1996,22 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Udkærsvej 15, DK-82 Århus N. Tlf landbrugsinfo@landscentret.dk