UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Geografi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Globale mønstre Naturgrundlaget og dets udnyttelse Kultur og levevilkår Arbejdsmåder og tankegange Formål At eleverne forstår at levevilkårene i et område er bestemt af samspillet mellem naturgrundlaget og menneskeskabte forhold At eleverne tilegner sig et meningsfyldt kendskab til vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik At eleverne forholder sig til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og dets ressourcer og udvikler ansvarlighed i forbindelse hermed At eleverne anvender geografiske begreber og metoder til at beskrive og perspektivere naturfænomener, kulturgeografiske mønstre, miljøproblemer og regionale problemstillinger.
Materiale Egne r Uddrag geografisystemet GLOBUS Wikipedia og andre hjemmesider for geografi Forsøg og opgaver fra kopimapper til ovennævnte system. Bøger, hjemmesider etc., som indsamles gennem året af lærer eller elever. IT anvendes i form af informationssøgning, skematisk opstilling af resultater, og til præsentationer. Aktuelle begivenheder fra aviser og TV tages op. I samarbejde med andre fag og klasselærere tilrettelægges ekskursioner, hvor eleverne kan indsamle egne r og foretage egne iagttagelser. Metode I de temaer, vi har valgt at arbejde med for at opnå de centrale kundskaber og færdigheder, arbejdes med Lærerens foredrag Tekstforståelse Informationssøgning Brug af og aflæsning af atlas, temakort og statistik Opgaveark til elever Ekskursion hvor det er passende Inddragelse af gæstelærere når muligheden opstår
Afslutningsvis anvendes de opnåede færdigheder og kundskaber, til at beskrive et land/eksempel/situation, der ikke har været del af det pågældende tema. Forløb 8. klasse Periode Udvalgte trinmål aktiviteter/ læseplan 34 læse og forstå informationer i faglige tekster kende til principper for korttegning og fremstilling af enkle kort på grundlag af egne undersøgelser kende til de vigtigste signaturforklaringer og begreber til forståelse af fysiske og tematiske kort til brug ved formidling GEODISC: Solsystemet Stof og r/ læseplan Eget Evaluering 35 GEODISC: Kontinenter Eget 36 GEODISC: Pladetektonik Eget 37 GEODISC: Længde og breddegrader Eget 38 GEODISC: Kortlære Eget 39 placere de væsentligste Vejr og uvejr Globus B er elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen af fænomener der knytter sig til vejr og klima, herunder vands tilstandsformer, temperatur, tryk, luftfugtighed, gnidnings - elektricitet og vindhastighed (fælles med fysik/kemi) beskrive og forklare Jordens inddeling i klimazoner og plantebælter og give eksempler på arters tilpasning til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser (fælles med biologi) 40 Vejr og uvejr Globus B er
41 Vejr og uvejr Globus B er 43 Egen målsætning: Kendskab til et land i forhold til geografisk, kulturel og samfundsmæssig placering (fælles med samfund) Egen målsætning: Erfaringer fra landet i forhold til håndtering af epidemier (fælles med biologi) Sådan ligger landet: Italien Brobygning i uge 44: Brobygning 45 Sådan ligger landet: Italien 46 Sådan ligger landet: Italien 47 gøre rede for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling (fælles med biologi og fysik/kemi) beskrive fordeling af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv på Jorden give eksempler på årsager til og sammenhænge mellem pladetektonik, bjergkædedannelse, vulkanisme og jordskælv Vulkaner og jordskælv 48 Vulkaner og jordskælv 49 Vulkaner og jordskælv 50 Vulkaner og jordskælv 51 Vulkaner og jordskælv
2 kende til betydningen af udvalgte landes interkulturelle og mellemmenneskelige relationer samt betydningen af et lands eller en regions udvikling som turistmål Sådan ligger landet: vurdere internationale sammenslutningers betydning for Verdenssamfundet forstå, hvordan grænsedragning, befolkningsminoriteter, adgang til vand og andre ressourcer kan være årsag til konflikter Egen målsætning: Landets placering i forhold til demografi, geografistrategier, resurser, kultur, politisk betydning i forhold til tidsperioden. 4 Sådan ligger landet: 5 Sådan ligger landet: 6 Sådan ligger landet: 8 forstå sammenhængen mellem urbanisering og befolkningsudvikling og deres konsekvenser i både i- og ulande beskrive forskellige befolkningsudviklinger ved overgang fra en samfundsform til en anden, herunder årsager til og konsekvenser af en vigende, stagnerende og voksende befolkning anvende viden om erhverv og økonomi til forståelse af levevilkår forskellige steder i verden samt kende begreberne primære, sekun- Verden er skæv
dære og tertiære erhverv, begreberne bruttonationalprodukt (BNP) og Human Development Index (HDI) kende til muligheder for beskæftigelse i vækstområder og udkantsområder forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlag forholde sig til globalisering og konsekvenser heraf 9 Verden er skæv 10 Verden er skæv 11 Verden er skæv 12 Verden er skæv 13 Verden er skæv 15 Verden er skæv 17 kende til naturlige klimasvingninger og menneskets påvirkning af Jordens klima - herunder hvorledes CO2 udledes og indgår i naturen sammenligne geografiske forhold som geologi, nedbør, klima, trafik og levevis lokalt, regionalt og globalt anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forståelse af de forskellige måder, men- Der skal arbejdes Globus B
nesker bor på rundt i verden vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med biologi og fysik/kemi) give eksempler og forklaringer på, hvordan energiproduktion kan ske på bæredygtig måde i forskellige dele af verden (fælles med fysik/kemi) kende til verdens energibalance og forskellen mellem energiproduktion og energiforbrug 17 Der skal arbejdes Globus B 18 Der skal arbejdes Globus B 20 Der skal arbejdes Globus B 21 Der skal arbejdes Globus B 21 beskrive det globale vandkredsløb beskrive hovedtræk af vands og kulstofs kredsløb i naturen (fælles med fysik/kemi og biologi) kende til grundvandsdannelse i Danmark og forhold, der har indflydelse på vores muligheder for at indvinde rent drikkevand (fælles med biologi og fysik/kemi) kende til dannelse af overfladevand og dets betydning for rent drikkevand i andre dele af verden Jordens klima Eget Kontrolopgaver 22 Jordens klima Eget Kontrolopgaver 23 Jordens klima Eget Kontrolopgaver
24 forklare landskabsdannelser i Danmark og andre steder i verden Istidslandskaber Eget Kontrolopgaver 25 Istidslandskaber Eget Kontrolopgaver 26 Istidslandskaber Eget Kontrolopgaver Forløb 9. klasse Periode Udvalgte trinmål aktiviteter/ læseplan 34 læse og forstå informationer i faglige tekster kende til principper for korttegning og fremstilling af enkle kort på grundlag af egne undersøgelser kende til de vigtigste signaturforklaringer og begreber til forståelse af fysiske og tematiske kort til brug ved formidling Genopfriskning af tidligere emner 35 Genopfriskning af tidligere emner 36 forklare landskabsdannelser i Danmark og andre steder i verden Stof og r/ læseplan Evaluering er er Istidslandskaber Eget Kontrolopgaver 37 Istidslandskaber Eget Kontrolopgaver 38 Istidslandskaber Eget Kontrolopgaver 39 placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen af fænomener der knytter sig til vejr og klima, herunder vands tilstandsformer, tempera- Vejr og uvejr Globus B er
tur, tryk, luftfugtighed, gnidnings - elektricitet og vindhastighed (fælles med fysik/kemi) beskrive og forklare Jordens inddeling i klimazoner og plantebælter og give eksempler på arters tilpasning til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser (fælles med biologi) 40 Vejr og uvejr Globus B er 41 Vejr og uvejr Globus B er 43 Egen målsætning: Kendskab til et land i forhold til geografisk, kulturel og samfunds-mæssig placering (fælles med samfund) Egen målsætning: Erfaringer fra landet i forhold til håntering af epidemier (fælles med biologi) Sådan ligger landet: Italien Brobygning i uge 44 45 Sådan ligger landet: Italien 46 Sådan ligger landet: Italien 47 gøre rede for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling (fælles med biologi og fysik/kemi) beskrive fordeling af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv på Jorden give eksempler på årsager til og sammenhænge mellem pladetektonik, bjergkædedannelse, vulkanisme og jordskælv Vulkaner og jordskævl 48 Vulkaner og jordskævl 49 Vulkaner og
jordskævl 50 Vulkaner og jordskævl 51 Vulkaner og jordskævl 2 kende til betydningen af udvalgte landes interkulturelle og mellemmenneskelige relationer samt betydningen af et lands eller en regions udvikling som turistmål vurdere internationale sammenslutningers betydning for Verdenssamfundet Sådan ligger landet: forstå, hvordan grænsedragning, befolkningsminoriteter, adgang til vand og andre ressourcer kan være årsag til konflikter Egen målsætning: Landets placering i forhold til demografi, geografistrategier, resurser, kultur, politisk betydning i forhold til tidsperioden. 4 Sådan ligger landet: 5 Sådan ligger landet: 6 Sådan ligger landet: 8 forstå sammenhængen mellem urbanisering og befolkningsudvikling og deres konsekvenser i både i- og ulande beskrive forskellige befolkningsudviklinger ved overgang fra en samfundsform til en anden, herunder årsager til og konsekvenser af en vi- Verden er skæv
gende, stagnerende og voksende befolkning anvende viden om erhverv og økonomi til forståelse af levevilkår forskellige steder i verden samt kende begreberne primære, sekundære og tertiære erhverv, begreberne bruttonationalprodukt (BNP) og Human Development Index (HDI) kende til muligheder for beskæftigelse i vækstområder og udkantsområder forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlag forholde sig til globalisering og konsekvenser heraf 9 Verden er skæv 10 Verden er skæv 11 Verden er skæv 12 Verden er skæv 13 Verden er skæv 15 Verden er skæv 17 kende til naturlige klimasvingninger og menneskets påvirkning af Jordens klima - herunder hvorledes CO2 udle- Der skal arbejdes Globus B
des og indgår i naturen sammenligne geografiske forhold som geologi, nedbør, klima, trafik og levevis lokalt, regionalt og globalt anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forståelse af de forskellige måder, mennesker bor på rundt i verden vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med biologi og fysik/kemi) give eksempler og forklaringer på, hvordan energiproduktion kan ske på bæredygtig måde i forskellige dele af verden (fælles med fysik/kemi) kende til verdens energibalance og forskellen mellem energiproduktion og energiforbrug 17 Der skal arbejdes Globus B 18 Der skal arbejdes Globus B 20 Der skal arbejdes Globus B 21 Der skal arbejdes Globus B 21 beskrive det globale vandkredsløb beskrive hovedtræk af vands og kulstofs kredsløb i naturen (fælles med fysik/kemi og biologi) kende til grundvandsdannelse i Danmark og forhold, der har indflydelse på vores muligheder for at indvinde rent drikkevand (fælles med biologi og fysik/kemi) kende til dannelse af overfladevand og dets Jordens klima Eget Kontrolopgaver
betydning for rent drikkevand i andre dele af verden 22 Jordens klima Eget Kontrolopgaver 23 Jordens klima Eget Kontrolopgaver 24 Genopfriskning 25 Genopfriskning 26 Genopfriskning