Placering af nyt akuthospital Anvendelse af GeoMedia i analysearbejdet Baggrund Regionsrådet i Region Midtjylland besluttede d. 24. september 2007 i ny akutplan for Region Midtjylland: At opføre et fagligt ambitiøst og attraktivt hospital i Vestjylland. At udarbejde et beslutningsgrundlag som beskriver én samlet enhed til erstatning af hospitalerne i Herning og Holstebro. At beslutningsgrundlaget skal beskrive mulige placeringer mellem Herning og Holstebro. Efterfølgende er mellem blevet understreget. Beslutningsgrundlaget præsenteres for Regionsrådet juni 2008. Sundhedsstyrelsens udmelding befolkningsunderlag på 200.000 400.000 pr. akut-hospital. 1
Opgaven Kommunerne fik perioden indtil medio januar til at pege på mulige placeringer For Herning Kommune medførte udmeldingen 4 opgaver: 1. En planlægnings- og analyseopgave. 2. En opgave omkring håndteringen af sagen i forhold til de politiske systemer. 3. En mediemæssig og kommunikationsmæssig håndtering af sagen såvel politisk som administrativt. 4. Etableringen af et system, der tæt følger udmeldingerne fra regionen og de øvrige kommuner i Midt- og Vestjylland ikke mindst Holstebro. Kriterier for placering - planlægning Skal kriterier, der skal beskrives for placeringen: 1. Areal tilstrækkeligt plads også til udvidelsesmuligheder 150.000 m 2 og 30-40 ha. 2. Udgifter til erhvervelse af arealet ekspropriation m.m. 3. Miljø- og fredningsforhold jordbund, stråling, grundvand, farlig industri, støj. 4. Forsyningssituationen, omfang og energiformer gas, varme, el, vand, telefoni, IT, spildevand, affald bæredygtighed. 5. Infrastruktur kørselsadgang til vejnet/motorvejsnet ift. Udrykningskøretøjer m.m., trafik og miljøbelastninger (ca. 8.000 10.000 daglige transporter) 6. Kollektiv trafik bus- og togforbindelser m.m. 7. Bosætningsmuligheder attraktive boliger i cykelafstand fra hospitalet. 2
Kriterier for placering - sundhedsfaglig Skal kriterier, der skal beskrives for placeringen: 1. Befolkningstyngdepunkt 2. Transporttider 3. Præhospital indsats 4. Rekrutteringsmuligheder Ikke mindst her gjorde GIS sin berettigelse Organisation Projektorganisation: Politisk styregruppe (ren politik, styret af borgmesteren) Administrativ styregruppe (direktører) Projektstyregrupper (chefer og ledere) Underprojektgrupper (det udførende folk) Kort, GIS & IT-afdelingen deltog i projektstyregruppen og i 2 underprojektgrupper Reelt foregik arbejdet dog mere uformelt 3
Presseomtale Presseomtale 4
Presseomtale Mulighederne for GIS-anvendelse Analyse af befolkningsgrundlag - beregning af befolkningstyngdepunktet Fremtidigt befolkningsgrundlag 10-15 år frem Kortlægning af akutzone - mindst muligt overlap af andre hospitalers akutzoner Kortlægning af specialedækning Kortlægning af transporttider isokronkort Analyse af gennemsnitlige transporttider og afstande Screening af mulige lokaliteter ud fra miljøforhold, infrastruktur osv. 5
Datagrundlag Kortgrundlag: Kort10 KMS Vejnet: DAV Jernbanenet: Kort10 Befolkningsdata frigivet på Danmarks Kvadratnet: Danmarks Statistik og InformiGIS. Klyngedannelsen er sket uafhængigt af kommunegrænser og optimeret ud fra nærhed og hensyn til vej- og jernbanenet. Ca. 25 forslag til lokaliteter Persondata på klynger 6
Persondata på klynger Klyngedannelsen overholder krav ved min. 150 husstande pr. klynge og kan dermed frigive følgende statistiske variable: Antal personer Køn Alder Uddannelse Indkomstniveau Intentioner om at inddrage befolkningsfremskrivning, antal sengedage pr. (gl.) kommune, diagnosetyper. Vejnet Der er i analysen forudsat følgende tilføjelser til et fremtidigt vejnet (10-15 år frem): Motorvej til Vejle Motorvej til Århus (via kombi-linien i Silkeborg) Omfartsvej vest om Snejbjerg til Tjørring (kommunal) Omfartsvej øst om Holstebro (kommunal) Omfartsvej vest om Sunds Omfartsvej ved Ringkøbing Motorvej til Holstebro (projektet blev ikke inkluderet i strukturoplæg) Diverse tilkørsler 7
Vejnet DAV vejmidtetema indeholder vejklasser, kryds og retningsbegrænsninger Forudsætninger for isokron-analysen: Al trafik afvikles uden kødannelse. Tildeling af tilladte hastigheder ud fra vejklassifikation. Realistisk fastsat hastighed for udrykningskørsel (på baggrund af tilbagemeldinger fra Falck endte den på +20%). DAV vejnettet tillægges en transporttid pr. vejsegment - udregnet på baggrund af segmentets længde og den angivne optimale hastighed. Tildeling af transporttid Først tildeles hastighed ud fra vejklasse og zone-status (land/by): IF(Input.Vejklasse=1;130; IF(Input.Vejklasse=2;90; IF(Input.Vejklasse=3 AND Input.Zone=0;80; IF(Input.Vejklasse=3 AND Input.Zone=1;60; IF(Input.Vejklasse=4 AND Input.Zone=0;80; IF(Input.Vejklasse=4 AND Input.Zone=1;50; IF(Input.Vejklasse=5 AND Input.Zone=0;80; IF(Input.Vejklasse=5 AND Input.Zone=1;50; IF(Input.Vejklasse=6;40;0))))))))) Herefter udregnes transporttiden (i sekunder) pr. vejsegment: ROUND(LENGTH(input.geometry;projectedmeasure;kilometer)/input.hastighed*3600;2) 8
Analysearbejdet Gennemførte analyser: Personaleafstandsopgørelse (rekruttering) (specialedækning) Optageområder og akutområder Transportoplande Miljøforhold screening af lokaliteter Befolkningsanalyse Optageområde Akutområde Transportopland Gennemsnitlig transporttid og afstand Befolkningstyngdepunkt Personaleafstandsopgørelse Liste med personale leveret fra Region Midtjylland opdelt i 3 kategorier: Læger, plejerpersonale og øvrigt personale Listen indeholdt ingen adresser kun bopælskommune Som udgangspunkt for afstandsberegning valgtes bopælskommunens hovedby, nærmere bestemt rådhuset. Transporttid til 3 udvalgte lokaliteter (Aulum, Tjørring Nord, Tvis) KRAK (kun eksisterende vejnet) Illustration af personaleafstand for personalegrupper - anvendelse af GM PieChart applikation. (udviklet til 5.0, men virker stadig på 6.0 med enkelte mangler) 9
Presseomtale 10
Specialedækning Synergieffekt med øvrige hospitaler graden af selvbetjening ift. Universitetshospitalet i Århus. Digitalisering af specialeområder på baggrund af kørselstider fra hhv. Tvis og Tjørring Nord og Århus. Grænsen defineres der hvor kørselstiden over (eller omkring) 30 minutter mødes fra hvert hospital. (Specialeområdet ligger kun indenfor regionens grænser) Aggregering af befolkningsgrundlag på baggrund af klyngedata. Isokronkort 11
Isokronkort Specialedækning (Tjørring Nord og Tvis) 12
Optageområder, akutområder og transportopland - definitioner Et optageområde er defineret som det område, der er opland til det nye hospital. Optageområdets afgrænsning mod øst og syd afhænger af hvor transporttiderne for udrykningskørsel fra nabohospitale mødes. Optageområder kan overlappe regionsgrænserne. Et akutområde er defineret som det område, der kan nås indenfor 30 minutters akutkørsel til det nye hospital. Et transportopland er defineret som det område, der kan nås indenfor 30 minutters normal kørsel til det nye hospital. Optageområder/akutområde (Tjørring Nord og Tvis) 13
Presseomtale Transportopland fra Tjørring Nord 14
GeoMedia Transportation Manager Den udregnede transporttid pr. vejsegment anvendes i Transportation Manager som COST-parameter under funktionen NETWORK COVERAGE. Isokron alm. kørsel 15
Isokron med udrykning Gennemsnitlige transporttider og afstande Den gennemsnitlige transporttid og afstand for befolkningen indenfor optageområdet til den pågældende hospitalplacering. Tjørring Gødstrup Aulum Sinding Birk Tvis Holstebro Gennemsnitlig tid 24,22 min 24,89 min 23,58 min 24,24 min 24,18 min 23,35 min 23,40 min Gennemsnitlig afstand 35,34 km 34,50 km 33,73 km 33,99 km 36,77 km 32,47 km 32,70 km 16
Presseomtale Hurtigste og nærmeste 17
Miljøforhold, HGH-screeninger Alle forslag til lokaliteter er blevet screenet for mulige restriktioner. Der er anvendt HGH (desktop) - 53 temaer Lokaliteterne 4+1 18
Presseomtale Presseomtale 19
Befolkningsanalyser hvordan håndteres klyngedata Ved aggregering af klyngedata på områdepolygoner kan man ikke skære klyngedata rent. Vælges touch fås alle klynger, der rører områdepolygonens grænse. Vælges contain fås kun de klynger, der ligger helt indenfor områdepolygonens grænse. Vælger man at lave en spatial intersection på data, får man samme resultat som med touch -operatoren. Data kan ikke splittes op på celle-niveau. Metoden er at lave både en touch og en contain og resultatet er så middelværdien. Usikkerhederne taget i betragtning, er metoden godkendt til formålet. Befolkningstyngdepunkter Mange overvejelser om hvordan et befolkningstyngdepunkt kan udregnes. Alt ved hånden værende litteratur blev gennemsøgt Newton blev genfundet 1. Beregning af centerpunkt for alle klyngepolygoner vha. functional attributes (Centerpoint-funktionen) 2. Tildeling af X og Y-koordinater til centerpunktet vha. functional attributes (X og Y funktionen) 3. Til beregning af befolkningstyndepunktet anvendes Newtons tyngdelov 4. Hvor X i og Y i er koordinaterne for alle centerpunkterne, W i er vægten (antallet af personer pr. klynge). X og Y er koordinaterne for tyngdepunktet 20
Befolkningstyngdepunkt Geokodning af den fremkomne X og Y koordinat i et punkt befolkningstyngdepunktet. Presseomtale 21
Erfaringer GeoMedia kan. Vi kan. Klyngedannelsen meget afhængig af opgavens type Husk vær knivskarp i specifikationen! Spændende og udfordrende projekt men det har kostet mange ressourcer. Mange, mange analyser Hvad sker der nu? Aflevering af rapport medio januar Regionsrådet valgte konsulent til at udarbejde beslutningsgrundlag Konsulentens rapport offentliggjort d. 5. maj kl 16.00 Høringsrunde indtil 29. maj Beslutning d. 18. juni 22
Afslutning Link til rapporten på Herning Kommunes hjemmeside: http://www.herning.dk/om%20kommunen/planer%20og%20p olitikker/ovrige%20planer/regionshospitalet.aspx Spørgsmål? Tak for opmærksomheden 23