REDEGØRELSE Skudepisoden i Irak den 16. august 2003

Forsvarsministeriet REDEGØRELSE Skudepisoden i Irak den 16. august 2003 Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn den 4. september 2003 Lad mig indledningsvis slå fast, at jeg selvsagt på ingen måde har søgt at skjule eller lægge slør over de faktiske begivenheder omkring den tragiske begivenhed i Irak den 16. august. Dette ville i øvrigt og heldigvis være en umulighed fordi sagen er genstand for en undersøgelse ved auditøren. Jeg vil endnu en gang give tilsagn om, at der bliver gjort, hvad der er muligt, for at bringe alle oplysninger frem og de vil blive offentliggjort, når auditøren har afsluttet sin undersøgelse. Jeg er glad for her i Nævnet at få lejlighed til at redegøre for min og mit ministeriums håndtering af hændelsesforløbet. Lørdag den 16. august 2003 om aftenen modtog Forsvarsministeriet en telefonisk meddelelse fra Forsvarskommandoen om, at der havde været en skudepisode i Irak, hvorunder en dansk soldat var blevet hårdt såret af et skud i hovedet. Det var på baggrund af meddelelsen uklart, hvor mange irakere der var døde eller såret. Jeg blev underrettet telefonisk om de sparsomme oplysninger af en af mine embedsmænd. I de efterfølgende timer fandt der supplerende telefonsamtaler sted. Disse telefonsamtaler var kendetegnet ved, at det eneste, der var klart, var, at skudepisoden havde fundet sted i forbindelse med de danske styrkers opgaveløsning i Irak, men det var uklart, hvad der præcist var sket. Under samtalerne blev det bekræftet, at en dansk soldat var død, og at man var i færd med at opsøge og underrette de pårørende. Holmens Kanal 42 CVR-nr. 25-77-56-35 E-post: fmn@fmn.dk 1060 København K Tlf.: 3392 3320 - Fax: 3332 0655 Internet: www.fmn.dk

Natten mellem lørdag og søndag modtog jeg kl. ca. 0345 en notits fra en mine embedsmænd, hvori der fremgik en række oplysninger om den dræbte danske soldats pårørende og underretning af disse, at forsvaret ville sende psykologer til Irak for at støtte det danske personel, der havde været involveret, samt at der ville afgå en auditør til området, som skulle undersøge omstændighederne vedrørende hændelsen. Notitsen var vedlagt et udkast til pressemeddelelse, som Hærens Operative Kommando forberedte at udsende. Heraf fremgik også, at en auditør ville blive sendt til området for at undersøge omstændighederne omkring hændelsen. Efterfølgende fandt der yderligere et antal telefonsamtaler sted mellem forsvaret og Forsvarsministeriet samt mellem mig og chefen for 1. kontor i ministeriet. Under disse samtaler var det fortsat uklart, hvad der præcist var sket, men det kom på et tidspunkt frem, at der på dette tidspunkt tilsyneladende ikke var fundet våben ved irakerne, og at der kunne være tale om, at den danske soldat var dræbt af skud fra danske soldater. Oplysningen om, at der tilsyneladende ikke var fundet våben ved irakerne, tilgik endvidere chefen for 1. kontor kl. ca. 0445 via en e- mail fra vagthavende officer i Forsvarskommandoen. Det fremgik heraf, at det efter den første debriefing ved DANCON tyder på, at der har været tale om, at den danske soldat er blevet skudt af vore egne. Tilsyneladende var de pågældende irakere uden våben. Søndag den 17. august 2003 modtog jeg om formiddagen kl. ca. 0945 pr. fax endnu en notits, der indeholdt supplerende oplysninger om den omkomne soldat i Irak. Notitsen var bilagt en kopi af en supplerende melding fra det danske styrkebidrag i Irak til Hærens Operative Kommando samt en kopi af endnu en pressemeddelelse, der kort efter blev udsendt af Hærens Operative Kommando. Dette materiale har jeg sendt i kopi til nævnet den 27. august 2003. I notitsen var det blandt andet anført, at debriefing af det danske, involverede personel tydede på, at der var tale om, at den danske Side 2/10

soldat var ramt af ild fra egne styrker, og at der ikke var fundet våben på den irakiske lastbil eller blandt de irakiske personer. Det fremgik endvidere, at de nærmere omstændigheder først kunne forventes klarlagt i forbindelse med auditørens undersøgelser. Det blev i notitsen foreslået, at der ved henvendelser fra pressen om de nærmere omstændigheder blev henvist til, at disse undersøges af auditørkorpset. I den forannævnte supplerende melding beskrives hændelsesforløbet, som det forelå ved den danske styrke i Irak fra den 16. august, klokken ca. 2100 til den 17. august klokken 0138. Det fremgår blandt andet jeg citerer: Tyvene var ved at køre elkabler væk med deres lastbil fra et sted, hvor der tidligere var blevet væltet flere hundrede el-master. Da soldaterne skred til anholdelse, blev der åbnet ild, hvorved overkonstabel Preben Petersen fra Jyske Dragonregiment blev ramt af et projektil i hovedet. I forbindelse med anholdelsen skød og dræbte patruljen to af tyvene mens en blev såret. Derudover anholdt patruljen seks irakere. Citat slut. I pressemeddelelsen som Hærens Operative Kommando udsendte kl. 1030 fremgik blandt andet navnet på den dræbte danske soldat, at de foreliggende oplysninger indikerede, at det muligvis var et dansk vådeskud, der dræbte den danske soldat, at repræsentanter fra Forsvarets Auditørkorps ville ankomme til Irak med henblik på at foretage de fornødne undersøgelser, samt at talsmanden ved Forsvarets Auditørkorps var generalauditøren. Til radioavisen kl. 0900 udtaler jeg på baggrund af foran beskrevne viden følgende: En dansk patrulje overrasker nogle tyve, der var ved at stjæle - tror jeg nogle elkabler, og det fører til en kamp. Detaljerne i denne kamp kender jeg ikke. Denne udtalelse blev senere samme dag citeret i andre nyhedsudsendelser. Side 3/10

Mellem den 17. august og 25. august til efter mødet her i Det Udenrigspolitiske Nævn udtalte jeg mig ikke om sagen, idet vi afventede auditørens undersøgelse. Mandag den 18. august 2003 modtog Forsvarsministeriet supplerende materiale fra Forsvarskommandoen, herunder en kopi af nævnte melding fra det danske styrkebidrag til Hærens Operative Kommando, en kopi af Hærens Operative Kommandos operationsdagbog fra perioden den 16. august kl. 1940 til den 17. august, kl. 1115 samt de to pressemeddelelser, som jeg har nævnt. I henhold til kopien af operationsdagbogen, som er et internt arbejdsdokument i staben ved Hærens Operative Kommando, var der frem til klokken 0904 den 17. august fortsat ikke fundet irakiske våben på stedet, hvor hændelsen fandt sted. Onsdag den 20. august 2003 informerede Auditøren chefen for den danske styrke i Irak om, at det kunne fastslås, at de irakere, som var indblandet i skudepisoden den 16. august 2003, havde været ubevæbnet. Forsvarsministeriet blev ikke orienteret om denne oplysning - hverken af auditøren eller forsvaret i øvrigt. Søndag den 24. august 2003 bragte tv-programmet Dags Dato et indslag, hvoraf det blandt andet fremgik, at irakerne var ubevæbnede fiskere, at irakerne blev hårdhændet behandlet af de danske soldater, samt at de danske styrker i Irak havde opsøgt de pårørende til de fiskere, som blev dræbt i forbindelse med episoden den 16. august, og sagt undskyld samt tilbudt dem erstatning for tabene. Mandag den 25. august 2003 umiddelbart forud for mødet i Det Udenrigspolitiske Nævn orienterede min pressechef mig om, at auditøren netop havde oplyst, at irakerne var ubevæbnede. Jeg anmodede min pressechef om, at måtte modtage denne oplysning skriftligt med henblik på at kunne orientere Nævnet samme dag på et sikkert grundlag. Samme dag orienterede jeg Nævnet om situationen i Irak. I den forbindelse blev jeg spurgt om søndagens tv-udsendelse. Jeg modtog under mødet en e-mail, hvoraf det fremgik, at auditøren ville offent- Side 4/10

liggøre oplysninger om, at der blandt irakerne ikke var fundet fiskegrej eller våben. Jeg oplyste derfor Nævnet om blandt andet, at der ikke var fundet irakiske våben i forbindelse med episoden den 16. august, idet jeg læste e-mailen op her i lokalet. Jeg oplyste endvidere, at jeg ikke var bekendt med, at det danske styrkebidrag skulle have opsøgt de irakiske pårørende til de dræbte og sagt undskyld eller tilbudt dem erstatning. Jeg meddelte derfor, at sagen ville blive undersøgt. Der blev endvidere spurgt til, hvordan chefen for de danske styrker i Irak til Jyllands Posten den 18. august kunne oplyse, at der havde været tale om ildkamp. Jeg kunne på daværende tidspunkt af indlysende grunde ikke svare for, hvad den danske chef i Irak måtte have oplyst til pressen. Tirsdag den 26. august 2003 udsendte Forsvarsministeriet en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, at jeg ikke havde korrigeret oplysningerne i pressen, fordi det ville kræve, at jeg havde kendt det præcise hændelsesforløb, og at jeg, selvom der den 17. august forelå oplysninger om, at der tilsyneladende ikke var fundet våben hos irakerne, heller ikke havde udtalt mig om, at irakerne sandsynligvis ikke var bevæbnede, idet dette kunne opfattes som en anklage mod de implicerede danske soldater, ligesom det ville kunne opfattes som indblanding i auditørens undersøgelse. Det blev endvidere anført, at hverken jeg eller nogen anden i forsvaret på nogen måde ønsker at skjule eller lægge slør over de faktiske begivenheder. Jeg gav endvidere tilsagn om, at der vil blive gjort, hvad der er muligt for at bringe alle oplysninger frem, men at disse ville blive offentliggjort, når auditørens undersøgelse er afsluttet. Et tilsagn som jeg netop har gentaget. Om eftermiddagen den 26. august afholdt min departementschef og andre embedsmænd et møde med forsvarschefen, hvor forsvarschefen redegjorde for oplysningerne om, at det danske styrkebidrag skulle have tilbudt erstatning til de pårørende til de dræbte irakiske soldater. Redegørelsen blev endvidere afleveret skriftligt, og det Side 5/10

fremgik blandt andet, at det danske styrkebidrag i forbindelse med møder med lokale sheiker i Irak den 18. august og 21. august havde aftalt et kulancemæssigt vederlag ifølge lokal skik. Dette blev jeg telefonisk underrettet om umiddelbart efter mødet kl. ca. 1800. Under det nævnte mødet blev det endvidere aftalt, at Forsvarskommandoen skulle undersøge, hvad chefen for de danske styrker i Irak måtte have udtalt til pressen og som førte til, at han i Jyllands Posten den 18. august blandt andet blev citeret for, at der havde været tale om ildkamp, ligesom han overfor Jyllands Posten skulle have fastslået, at det var irakerne, der indledte skydningen. Onsdag den 27. august 2003 bragte Berlingske Tidende oplysninger om, at auditøren onsdag den 20. august skulle have informeret chefen for de danske styrker om, at auditøren havde konstateret, at irakerne havde været ubevæbnede i forbindelse med episoden den 16. august. Samme dag modtog Forsvarsministeriet fra Forsvarskommandoen en redegørelse fra chefen for de danske styrker i Irak, om det grundlag han havde anvendt i forbindelse med sine udtalelser til pressen den 17. august gengivet i Jyllands Posten den 18. august. Af denne redegørelse fremgår blandt andet, at chefen for de danske styrker ikke havde udtalt, at irakerne var bevæbnede, og ej heller at der var tale om ildkamp. Samme dag orienterede jeg skriftligt Nævnet og Folketingets Forsvarsudvalg om de foreliggende kendsgerninger i sagen. Mit brev indeholdt et notat, der redegjorde for det danske styrkebidrags kontakt til irakerne om en kulancemæssig godtgørelse, en kopi af Hærens Operative Kommandos supplerende melding fra den 17. august, den af chefen for 1. kontor udarbejdede notits den 17. august samt en kopi af den redegørelse, som chefen for det danske styrkebidrag i Irak havde udarbejdet vedrørende baggrunden for sine udtalelser til Jyllandsposten den 17. august. Jeg deltog samme aften i tv-programmet Profilen. I udsendelsen redegjorde jeg for, hvorfor jeg ikke havde udtalt mig til pressen om, Side 6/10

at irakerne ikke var bevæbnede mv. jf. pressemeddelelsen af 26. august 2003. Journalisten i programmet spurgte til, hvorfor jeg den 17. august brugte ordet kamp i forbindelse med en udtalelse til pressen, når irakerne var ubevæbnede. Som jeg husker det, forklarede jeg, at jeg havde brugt ordet kamp, fordi det på det tidspunkt var min opfattelse, at der måtte have været tale om en eller anden form for kamp eller håndgemæng i forbindelse med anholdelsen af irakerne. Torsdag den 28. august modtog Forsvarsministeriet fra Forsvarskommandoen en redegørelse for de oplysninger Berlingske Tidende havde bragt den 27. august om, at auditøren havde oplyst til chefen for det danske styrkebidrag, at hans foreløbige undersøgelser havde vist, at de involverede irakere under skudepisoden var ubevæbnede. Det fremgik af redegørelsen, at jeg ikke var orienteret om disse oplysninger fra auditøren, fordi der var tale om en oplysning, som auditøren i fortrolighed havde givet chefen for det danske styrkebidrag i sin egenskab af rettergangschef for den danske styrke. Samme dag orienterede jeg igen skriftligt Nævnet og Folketingets Forsvarsudvalg om de oplysninger, der nu forelå i sagen. Således sendte jeg et brev bilagt et notat om en ny skudepisode i Irak den 21. august samt en kopi af en redegørelse, ministeriet havde modtaget vedrørende auditørens underrettelse af chefen for det danske styrkebidrag om, at irakerne havde været ubevæbnede. På et møde om eftermiddagen samme dag oplyste chefen for Forsvarsstaben, at Forsvarskommandoen ville udsende en pressemeddelelse, hvoraf det ville fremgå, at jeg ikke var informeret om forhandlingerne om de kulancemæssige beløb til irakerne og heller ikke om auditørens oplysninger den 20. august 2003 til chefen for de danske styrker i Irak om, at de foreløbige undersøgelser viser, at irakerne ikke var bevæbnet under skudepisoden den 16. august 2003. Denne pressemeddelelse blev udsendt af Forsvarskommandoen senere samme dag. Side 7/10

Jeg udtrykte ved den lejlighed overfor chefen for Forsvarsstaben, at det ikke er tilfredsstillende, at jeg ikke var blevet informeret om disse forhold. Endvidere understregede jeg behovet for, at information i sager af denne karakter, som har stor offentlig og politisk interesse, var mere detaljeret end der havde været tale om i denne sag. Jeg bad chefen for Forsvarsstaben om en samlet redegørelse for sagens håndtering internt i forsvaret med henblik på at kunne udlede og nyttiggøre relevante erfaringer for at undgå gentagelser. Den 2. september modtog jeg Forsvarets Auditørkorps skriftlige oplysninger om, at deres efterforskning forventes afsluttet først i næste uge, mens den endelige strafferetlige afgørelse forventes truffet sidst i næste uge eller først i den efterfølgende uge. Jeg kan endvidere oplyse, at der igen har været auditørfuldmægtige i Irak for at forsøge at få de implicerede fiskere til at forklare nærmere om en trækwire, som lastbilen var forsynet med og en boltsaks, der lå på ladet, samt om deres påstand til TV2 om, at der lå fisk på lastbilens lad, og at de skulle være blevet tildelt slag og spark under tilbageholdelsen. Det er lykkedes, at få afhørt flere af irakerne, men detaljerne kendes endnu ikke, idet auditørfuldmægtigene er på vej hjem med rapporterne. Det implicerede militære personel har afvist, at de tilbageholdte skulle være blevet slået og sparket. Endelig er det fra auditøren oplyst, at de foreløbige undersøgelser ikke har givet grundlag for at rejse sigtelser mod det militære personel. Sammenfatning: Dette er hændelsesforløbet som det foreligger for mig. Lad mig slå følgende fast: Jeg har selvsagt ikke givet Folketinget urigtige oplysninger i denne sag. Side 8/10

Jeg og mit ministerium har således i forløbet ikke været bekendt med forhandlingerne mellem de danske styrker i Irak og irakerne om et kulancemæssigt beløb. Dette blev jeg først bekendt med den 26. august under en telefonsamtale med min departementschef, og dagen efter blev Nævnet underrettet. Det skal tilføjes, at det i det omfang det findes operativt nødvendigt, ikke kan udelukkes, at det også i fremtiden kan komme på tale at overveje at betale kontant godtgørelse i overensstemmelse med irakisk sædvane. Således har en irakisk sheik i det danske operationsområde henvendt sig til den danske styrke om muligheden for at få udbetalt godtgørelse for den irakere, der blev dræbt den 29. august 2003. Sagen er for nærværende under overvejelse. Jeg og mit ministerium var heller ikke bekendt med auditørens oplysning til chefen for de danske styrker om, at irakerne ikke var bevæbnet, før Berlingske Tidende bragte oplysningerne den 27. august 2003. Jeg har ikke udtalt mig om sagen i perioden fra den 17. august og frem til den 25. august, umiddelbart efter nævnsmødet af hensyn til den i gangværende auditørundersøgelse, de impliceredes retsstilling samt hensyn til de danske soldater og deres pårørende, herunder den afdøde danske soldats pårørende. Jeg medgiver, at min anvendelse af ordet kamp i mine udtalelser den 17. august efterfølgende kan siges at være uheldige, hvis det viser sig, at der ikke har været tale om nogen form for kamp - hverken ildkamp, håndgemæng eller lignende. Imidlertid skal det erindres, at disse udtalelser faldt den 17. august, hvor det præcise hændelsesforløb langt fra var klarlagt. Mit indtryk af sagen på daværende tidspunkt var - på baggrund af de meldinger jeg havde modtaget, herunder, navnlig den meldingen fra styrken i Irak, som jeg modtog den 17. august kl. ca. 0945 - at der måtte have været tale om en eller anden form for kamp. Hertil kommer, at min fokus var på den tragiske kendsgerning, at en dansk soldat og to irakere var omkommet under episoden. Side 9/10

Afslutningsvis skal jeg oplyse, at jeg hvis Nævnet ikke har indvendinger herimod har til hensigt at oversende min taleseddel om denne redegørelse samt det i redegørelsen nævnte skriftlige materiale til Folketingets Forsvarsudvalg, ligesom jeg agter at gøre talesedlen og materialet offentligt tilgængeligt. Forsvarets redegørelse for hændelsesforløbet, som Forsvarsministeriet modtog i går aftes, vil ligeledes indgå i dette materiale. * * * Side 10/10