Fordybelsesmoduler 2015. Læreruddannelsen University College Lillebælt



Relaterede dokumenter
Specialiseringsmoduler Læreruddannelsen University College Lillebælt

Fælles specialiserings-/valgmoduler Efterår 2019

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Håndværk og design KiU modul 2

Læreruddannelsen i Skive

Dansk, klassetrin

Professionsbachelorprojektet

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Uddannelsesplan praktikniveau III

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Uddannelsesplan praktikniveau II

Læreruddannelsen i Skive

Billedkunst. Kompetenceområder

Specialiseringsmoduler Læreruddannelsen University College Lillebælt

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

Læreruddannelsen i Skive

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Uddannelsesplan praktikniveau I for Skole

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Studieplan Specialiseringsdel v 10 (16/1-15)

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Praksissamarbejdet 2.0. Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

UDDANNELSESPLAN. Skolen som uddannelsessted:

Ved det indledende møde kobles de studerende på en lærer eller et lærerteam, og sammen tilrettelægges skemaet.

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen Praktiske oplysninger

PRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik.

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Baltorpskolens uddannelsesplan

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling

Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev

Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Partnerskabsaftale praktik mellem xxx Kommune og Læreruddannelsen i UCL

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Nyboder Skole som uddannelsessted

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

Læreplan Identitet og medborgerskab

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

-Linjer i udskolingen, - Internationalt samarbejde Undervisning, - Værdigrundlag

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK.

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet

Praksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde

Mosedeskolen. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, tlf

Opdateret maj Læseplan for valgfaget drama

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Formål med uddannelsen:

Praktikskolens uddannelsesplan, 2014/2015

Rønneskolens uddannelsesplan

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen

Uddannelsesplan for Ladegårdsskolen

Tagensbo skoles uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

Koblingen mellem teori og praksis

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Modulbeskrivelser for fordybelsesmoduler. Læreruddannelsen i Jelling

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Retningslinjer for praktikniveau 1,

Læseplan for valgfaget drama

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen

Skolen som uddannelsessted

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

Skabelon for læreplan

Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil.

Praktikskolens uddannelsesplan, 2014/2015

Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev

LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole

Pædagoguddannelsen UCC/KP Studieplan Specialiseringsdelen

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende)

Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt

Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13

PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU /

Transkript:

Fordybelsesmoduler 2015 Læreruddannelsen University College Lillebælt 1

2

Indholdsfortegnelse Social inklusion at arbejde med udvikling af elevers sociale trivsel og kompetencer i folkeskolen... 4 Musical som læringsrum... 7 Understøttende undervisning... 10 3

Social inklusion at arbejde med udvikling af elevers sociale trivsel og kompetencer i folkeskolen Fordybelsesmodul, 10 ETCS-point Kort beskrivelse af modulet Modulet sigter mod at de studerende i et aktivt læringsfællesskab tilegner sig indsigt og kompetencer i at arbejde målrettet med at understøtte social inklusion og social trivsel i forhold til klasser, elevgrupper og enkeltelever. Der vil især være fokus på klasselærerens, AKT-lærerens og ressoucecenterlærerens pædagogiske arbejde med social inklusion. Modulet lægger vægt på undersøgelse af og refleksion over praksis med henblik på at kunne handle og udvikle pædagogisk praksis. Kompetenceområder og kompetencemål, der indgår i modulet Socialt inkluderende fællesskaber Den studerende tilegner sig indsigt, hvordan læreren didaktisk kan støtte og stimulere udviklingen af socialt inkluderende fællesskaber, der reducerer sociale marginaliseringsprocesser i forhold til udsatte elever. Støtte og guidning i forhold til socialt udsatte elever Den studerende stilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere støttende undervisning i forhold til elever, der har behov for støtte og guidning på det sociale område for bedre at kunne indgå i skolens fællesskaber. Dette under hensyntagen til elevernes motivation, forudsætninger og potentialer. Opbygning af den gode og understøttende relation Den studerende tilegner sig indsigt i og færdigheder i, hvad læreren kan gøre for at opbygge en god, stærk og støttende relation til elever, der har særlige behov på det sociale område Undervisningsmateriale og øvelser i social inklusion, trivselsfremme og udvikling af gode sociale relationer. Den studerende udvikler færdigheder i at analysere, anvende og udvikle undervisningsmaterialer, undervisningsforløb og øvelser, der sigter mod at fremme social inklusion og fremme trivsel og gode sociale relationer i skolens sociale fællesskaber. Fordybelsesmodulet knytter sig til alle undervisningsfag og ligger i forlængelse af LG3 og LG4 modulerne. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget for modulet bygger dels på national og international forskning og teoridannelse, dels på specialpædagogers praksisbaserede erfaring og viden. Vidensgrundlaget omfatter teori, viden og praksiserfaringer angående: Socialt inkluderende fællesskaber 4

Støtte og guidning i forhold til socialt udsatte elever Opbygning af den gode og understøttende relation Undervisningsmaterialer, didaktik og øvelser i social inklusion, trivselsfremme og udvikling af gode sociale relationer. Modulets videns- og færdighedsmål Vidensmål: Den studerende har viden om Forskning, teori og praksisviden om sociale eksklusions- og inklusionsprocesser i skolens fællesskaber Teori om det sociale livs gammatik Forskning. teori og praksisviden om det sociale liv i skolen set ud fra elevens perspektiv Færdighedsmål: Den studerende kan Analysere sociale fællesskaber med henblik på at forstå inklusions- og eksklusionsprocesser og tilrettelægge og gennemføre tiltag, der styrker den sociale inklusion Planlægge, gennemføre og evaluere støttende tiltag i forhold til elever, der har behov for støtte og guidning i forhold til at kunne indgå socialt i skolens fællesskaber. Dette under hensyntagen til elevernes motivation, forudsætninger og potentialer på det sociale område. Forskning, teori og praksisviden om hvad en støttende relation er, og hvordan en støttende relation til udsatte elever kan bygges op og styrkes. Viden og indsigt i didaktik og undervisningsmaterialer til brug ved undervisning eller støtteforløb, der fremmer social inklusion og trivsel. Analysere og vurdere elevers behov og forudsætninger for en støttende relation og på grundlag heraf opbygge og varetage relationer, der kan fremme elevers sociale inklusion Analysere og vurdere de didaktiske muligheder i undervisningsmaterialer til fremme af social inklusion og trivsel og derefter anvende disse materialer i undervisning eller støtteforløb. Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del finder du en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan 5

Evaluering af modulet Den studerendes deltagelse i modulet og arbejde med at tilegne sig modulets videns- og kompetencemål evalueres ved, at den studerende opretter en portfolio, som evalueres i samarbejde med underviseren. Den studerende skal både arbejde med en arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio. Den konkrete tilrettelæggelse af portfolioarbejdet fremgår af underviserens modulplan og vil løbende blive justeret i henhold de studerendes behov. Kriterier for godkendelse af modulet Ligeledes skal den studerende deltage i et projektarbejde, hvor de studerende i studiegrupper undersøger og analyserer didaktik, undervisningsmaterialer, undervisnings- og støtteforløb, der bruges af lærere, der arbejder med social kompetenceudvikling og social inklusion i folkeskolen. Projektarbejdet skal munde ud i forslag til eksemplariske undervisningsforløb og arbejdsmåder på dette område. Den studerende skal deltage i både fremlæggelse og responsgivning som en del af projektarbejdet. Modulets relation til praksis Modulets overordnede mål er at understøtte den studerendes fordybelse i, hvordan læreren i praksis kan arbejde med undervisning i social inklusion og trivsel og kompetenceudvikling i folkeskolen. Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem forskellige typer af inddragelse af praksis, eksempelvis: Arbejde med cases Fokus på studiegruppe-arbejde f.eks. gennem besøg i eller fra praksis. Observation og analyser af en konkret skolekontekst eller videooptagelser af disse Øvelsessituationer i fællesskab med medstuderende og underviser Modulet afsluttes med at studiegrupperne fremlægger en analyse og undersøgelse af metoder, undervisningsmaterialer og undervisningsforløb angående social inklusion, trivsel og kompetenceudvikling. 6

Musical som læringsrum Fordybelsesmodul, 10 ETCS-point Kort beskrivelse af modulet Modulet indeholder mulighed for at specialisere sig indenfor de forskellige opgaver i musicalproduktion (orkesterdeltagelse, orkesterledelse, vokaldeltagelse, vokal-ledelse og arr., lyssætning, teknik instruktion, skuespil manuskriptarbejde, scenografi, kostumer og produktionsledelse, ) I modulet arbejdes der med hvordan man didaktisk og praktisk kan arbejde med musical, musik, sang, teater og drama i skolen, efterskolen mv. Modulet afsluttes med en fælles produktion og opførelse af en forestilling i foråret 2016 Der arbejdes med forskellige metoder indenfor musicalproduktion og teaterproduktion Ekskursioner til institutioner, der arbejder med musical indgår (efterskoler, Fredericia musical-akademi, mv.) En række redskabskurser indgår (lyssætning, lydproduktion, manuskriptarbejde, sminke, skuespilteknik, instruktion, kortfilm-produktion, koreografi ) Mål Målet er at udvikle lærerstuderendes egne kompetencer indenfor musik, sang og scenisk fremstilling, samt give dem viden om og værktøjer til at anvende dette sammen med elever i en læringsmæssig kontekst som supplerende element i tværgående faglige undervisning samt læringsunderstøttende element. Modulets vidensgrundlag Der arbejdes ud fra forskning, der undersøger og tolker elevers læring gennem og med kunstneriske og æstetiske processer samt metodisk teori, der understøtter det konkrete arbejde med musik, sang og den sceniske fremførelse. Modulets videns- og færdighedsmål I dele af modulet kan den studerende udvælge og specialisere sig indenfor modulet videns- og færdighedsmål. Vidensmål: Den studerende har viden om Planlæggelse, gennemførelse og evaluering af en musicalproduktion i en pædagogisk praksis. Forskellige arbejdsmetoder indenfor musicalproduktion i en pædagogisk og kunstnerisk sammenhæng De forskellige arbejdsfunktioner- og opgaver, der indgår i en musik/teaterproduktion Færdighedsmål: Den studerende kan Planlægge, gennemføre og evaluere en musicalproduktion i en pædagogisk praksis. Anvende og reflektere over forskellige metoder indenfor musicalproduktion i en pædagogisk og kunstnerisk sammenhæng Anvende forskellige former for instruktion indenfor teater og musik Arbejde med lyssætning, lyd, scenografi, sminke, som medfortæller i en forestilling 7

Arbejde med udtryksformer indenfor teater, musik, koreografi og scenebilleder Anvende andre medier som integreret del af en forestilling Arbejde med og uden udgangspunkt i et fast manuskript Reflektere didaktisk og pædagogisk over valg af kunstneriske udtryksformer Lede og arrangere for instrumentale ensembler Lede og arrangere for vokale ensembler Instruere i og udføre vokal solosang Lede og arrangere sceniske, fysiske optrin og tableau er Lede, instruere og udføre dialog, monolog mv. At anvende musik og teater i skolens øvrige fag samt i skolens understøttende undervisning Dramapædagogik og musikpædagogik Kan reflektere over anvendelsen af musik og teater i skolens øvrige fag samt i skolens understøttende undervisning Reflektere over praksis på et teoretisk pædagogisk-didaktisk samt kunstnerisk grundlag Arbejdsformer i modulet Underviseroplæg Workshops indenfor forskellige af modulets Værktøjer Ekskursioner arrangeret af underviser eller af studerende selv Mulighed for selv at arrangere en form for praktik, hvor den studerende deltager med hjælpelærer i en skoleforestilling, som den studerende selv opsøger. Fælles teamarbejde i den afsluttende forestilling Evaluering af modulet Den studerende skal kunne dokumentere aktiv deltagelse i hele modulet og den afsluttende forestilling. Der aftales mødepligt til dele af modulet. 8

Kriterier for godkendelse af modulet For at have gennemført modulet er, skal man leve op til deltagelses- og mødepligten i modulet Modulets relation til praksis Ekskursioner til skoler mv., der arbejder med musik og teaterforestillinger Mulighed for kortere praksisophold 9

Understøttende undervisning Fordybelsesmodul, 10 ETCS-point Kort beskrivelse af modulet Alle kommende lærere samt pædagoger indenfor specialiseringsretningen skole fritid står med udfordringen at skulle lave en kvalificeret understøttelse af undervisning efter reformen. Dette modul skal kvalificere de studerendes personlige og faglige kompetencer gennem indsigt i og viden om forhold, der i inkluderende processer fremmer elevers trivsel, læringsparathed og motivation, samt udfolder varieret og differentieret undervisning, i grundskolens understøttende undervisning. Kompetenceområder- og mål Målet er at udvikle den lærer- og pædagogstuderendes personlige og faglige kompetencer gennem viden om forhold, metoder og aktiviteter der fremmer elevers trivsel og udfolder varieret læring, således at de studerende kan rammesætte og kvalificere forløb og aktiviteter, der understøtter elevers læring i grundskolen. Modulets vidensgrundlag Der introduceres et varieret teorigrundlag, som kobles til praksis med henblik på at udvikle, afprøve og kvalificere tværprofessionelle strategier for det understøttende arbejde. Der bliver arbejdet med udgangspunkt i alsidig evidensbaseret teori indenfor de formelle rammer for området i Undervisningsministeriets udspil. Modulets videns- og færdighedsmål Vidensmål: Den studerende har viden om understøttende undervisning og begrundede, læringsunderstøttende tiltag i skolen innovation og tværprofessionelt samspil inklusion, trivsel og motivationsfremmede processer, der understøtter elevers faglige læring bevægelse som læringsunderstøttende faktor i henhold til skolereformen dramaturgiske fiktioner (rollespil mv.) som læringsunderstøttende faktor i henhold til skolereformen kreativitet og entrepreneurship som grundlag for Færdighedsmål: Den studerende kan analysere, udvikle og beskrive læringsunderstøttende didaktik udvikle, lede og vurdere innovationsfremmende og læringsunderstøttende processer, som styrker elevers læring og alsidige udvikling, samt anvende tværprofessionelle samarbejdsmodeller beskrive, analysere, udvikle og anvende metoder og forhold der understøtter børn og unges læring, motivation og sociale kompetencer med afsæt i bevægelse at udvikle, planlægge og anvende understøttende undervisningsforløb, hvor elevernes trivsel, sociale kompetencer og læringsstrategier styrkes med afsæt i dramaturgiske fiktioner at udvikle, planlægge og anvende understøttende undervisningsforløb, hvor elevernes trivsel, sociale kompetencer og læringsstrategier styrkes initiere, tilrettelægge, styre og evaluere varierende 10

varieret undervisning og læring og eksperimenterende læringsformer, der understøtter elevernes kreativitet, opfindsomhed og lyst til læring Arbejdsformer i modulet Vi skal arbejde med perspektiver og dilemmaer i understøttende undervisning gennem varierende og eksperimenterende læringsformer. Undervisningen vil være en kombination af oplæg, praktisk arbejde og vejledning. Der arbejdes med udgangspunkt i projektarbejdsformen. Evaluering af modulet Modulet evalueres ved afslutning. Evaluering tager afsæt i de konkrete undervisningsforløb, i understøttende undervisning samt projektforløbets læringsudbytte Kriterier for godkendelse af modulet De studerende dokumenterer deres deltagelse gennem fremlæggelse af konkrete bud på undervisningsforløb til understøttende undervisning, samt resultater af afprøvning. Dette understøttes af de studerendes skriftlige arbejde, der udformes som en faglig artikel. Modulets relation til praksis Projektarbejdet vil tage udgangspunkt i et praksissamarbejde, hvor de studerende udvikler konkrete ideer til understøttende undervisningsforløb. Disse afprøves i praksis. 11