Kort fortalt. Type 1-diabetes

Relaterede dokumenter
Kort fortalt. Type 1-diabetes

Kort fortalt. Type 2-diabetes

Kort fortalt. Type 1-diabetes.

Kort fortalt. Type 2-diabetes

Kort fortalt. Type 1½-diabetes.

Kort fortalt. Type 2-diabetes.

Kort fortalt. Type 2-diabetes.

Børn med type 1-diabetes

Børn med type 1-diabetes

Fact om type 1 diabetes

Kort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes

Kort fortalt. Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Type 1 diabetes patientinformation

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 1-diabetes hos børn og unge

Facts om type 2 diabetes

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg klasse Behandlermodellen

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

Type 1-diabetes hos børn og unge

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Følgesygdomme til diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Følgesygdomme til diabetes

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

Vejledning for daginstitutioner og skoler med børn med diabetes

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1-diabetes hos børn og unge

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Type 2 diabetes patientinformation

Kort fortalt. Mad og diabetes.

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Følgesygdomme til diabetes

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center

GRAVIDITET OG DIABETES

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Information til pårørende. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes

Kort fortalt. Mad og diabetes.

Blodsukker = Blodglukose

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre

Type 1 diabetes hos børn

Vejledning - Høj og lav blodglucose

Patientvejledning. Diabetes. Type 2 diabetes sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Gabriels Mor har diabetes

I skal efterspørge en ordination (fra egen læge eller diabetes amb) på insulin givning ifm ustabil blodsukker.

Patientinformation. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) En pjece om lavt blodsukker til dig, der har type 1- eller type 2-diabetes.

Blodsukkeranbefalinger. Blodsukkeranbefalinger. Huskeregel: Hovedvægt af encifrede tal (over 4 mmol) når du kigger på en blodsukkerprofil

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

Behandling med insulinpumpe

Insulinpumpe. Børne- og Ungeambulatoriet

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi

Diabetesforeningens Motivationsgrupper. For personer med type 2-diabetes

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

Hvad er diabetes? Diabetes er en sygdom, hvor bugspytkirtlen laver for lidt insulin

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Gruppe A Diabetesmidler

Etniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016

Et godt liv- med diabetes

Diabetes Målebog. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. måling blodsukker døgnprofiler urin. måling blodsukker døgnprofiler urin

Elinor Holm. Sidse. Victor. Behandling af type 1 Diabetes. Om Elinor. Det ideelle blodsukker (BS)

PATIENTVEJLEDNING TYPE 1-DIABETES. Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Individuel samarbejdsaftale for skolebarnet med diabetes

Hvis du bliver syg Type 1 diabetes og syreforgiftning

Pædiatrisk Afdeling. Alkohol og diabetes.

Diabetes Målebog. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. måling blodsukker døgnprofiler urin. måling blodsukker døgnprofiler urin

Fysisk aktivitet ved diabetes

Indhold. Diabetes mellitus type Behandlingsprincipper Lavt blodsukker hypoglycæmi Højt blodsukker hyperglycæmi...

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Mad, motion og blodsukker

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? tlf: Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Transkript:

Kort fortalt Type 1-diabetes

Hvad er type 1-diabetes? Type 1-diabetes er en sygdom, hvor dit immunforsvar ødelægger raske celler i bugspytkirtlen, så din krop ikke længere kan producere det livsvigtige hormon insulin. Du er derfor nødt til at give din krop insulin flere gange dagligt ved hjælp af indsprøjtninger. Mad er kroppens foretrukne brændstof, som kan optages i cellerne ved hjælp af insulin. Mavesæk Maden nedbrydes i mavesækken for at danne sukker (glukose). Bugspytkirtlen Bugspytkirtlen producerer insulin. Insulinen er det stof, der via blodbanerne lukker glukose ind i cellerne. Når du har type 1-diabetes stopper bugspytkirtlen med at danne insulin, og sukkerstofferne forbliver i blodbanerne. 2 Kort fortalt

Symptomer Symptomer på type 1-diabetes kommer typisk i løbet af få dage og kan være: Vægttab Udtalt tørst Hyppig vandladning Kløe Infektion i hud og slimhinder Hovedpine Kvalme Opkast Mavesmerter Bevidstløshed Træthed Influenza-lignende symptomer Forringelse af den almene helbredstilstand Kort fortalt 3

Diagnose Lægen stiller diagnosen type 1-diabetes på baggrund af en blodprøve, som fastslår dit blodsukkerniveau. Hvad er insulin og hvorfor er det så vigtigt? Insulin er vigtigt for at kunne omdanne den mad, du spiser, til energi. Insulinet hjælper med at få sukkerstofferne fra blodbanen og ind i cellerne, hvor det fungerer som brændstof. Hvis ikke din krop producerer insulin, forbliver sukkerstofferne i blodbanen og giver forhøjet blodsukker i stedet for at blive omdannet til energi. Kroppen kompenserer for det manglende brændstof ved i stedet udelukkende at forbrænde fedt fra kroppens depoter. Denne proces frigør nogle syrestoffer (ketoner), som forgifter kroppen. Derfor er det vigtigt at tilføre kroppen insulin til hvert måltid. Førstehjælp ved insulinchok For lavt blodsukker kan føre til insulinchok, hvor diabetikeren kan blive bevidstløs og få kortvarige krampetilfælde. Ved insulinchok skal du altid: ringe 112 sprøjte glukagon ind i en muskel (kun hvis du er instrueret i at give denne injektion) Ved lavt blodsukker* Er diabetikeren vågen/halvvågen og kan synke, skal du give en ¼ l frugtjuice eller sukkersødet saft eller give 20-25 g druesukker, honning eller hvidt sukker. Efter 10-15 minutter skal du kontrollere blodsukkeret. Hvis blodsukkeret ikke er steget, skal du gentage det ovenstående. Har diabetikeren det bedre efter 10-15 minutter, kan du give en skive rugbrød. * Lavt blodsukker er, når blodsukkeret er mellem 3,5 og 4 mmol/mol 4 Kort fortalt

Insulinbehandling Alle mennesker med type 1-diabetes skal tilføre kroppen insulin flere gange hver dag. Behovet for insulin varierer alt efter, hvilken mad du spiser, og hvor fysisk aktiv du er. Det er derfor vigtigt at måle dit blodsukker flere gange dagligt for at være sikker på, at du tager den rigtige dosis insulin. Du kan tilføre kroppen insulin på flere måder: Insulinpen hvor du sprøjter hormonet ind i underhuden på f.eks. maven, lænden eller låret via injektion. Insuflon eller i-port et lille plastikkateter, der lægges i under huden på f.eks. mave eller baller, og som kan sidde i ca. tre dage. Du injicerer insulin igennem insuflon og skal dermed kun stikkes hver tredje dag. Insulinpumpe et apparat på størrelse med en mobiltelefon, du kan have i lommen eller siddende i bæltet og tilslutte den med et lille kateter i lænden eller i maven. Pumpen frigiver insulin i små doser hele tiden tilpasset dit behov. I forbindelse med måltider kan du selv trykke på pumpen efter behov. Du skal opfylde forskellige krav for at blive indstillet til at få insulinpumpe. Tal med din læge om dine muligheder. Blodsukkermåling Målet for behandlingen er, at du opnår et stabilt blodsukker så tæt på normalen som muligt, dvs. 4-7 mmol/l inden et måltid og lavere end 10 mmol/l efter et måltid. For højt blodsukker over længere tid kan på sigt føre til følgesygdomme. Kort fortalt 5

Kontrol hos din behandler Hver tredje til sjette måned skal du have målt dit langtidsblodsukker (HbA1c) i en blodprøve. Langtidsprøven er et udtryk for dit gennemsnitlige blodsukkerniveau over de sidste tre måneder og bør generelt ikke være højere end 53 mmol/ mol. Prøven er vigtig, så du kan få den optimale behandling. Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal, da disse faktorer alle har afgørende indflydelse på, om du risikerer at udvikle følgesygdomme. Egenomsorg Det meste af tiden er du derhjemme uden en læge ved hånden. Derfor er det vigtigt, du lærer selv at kontrollere din sygdom. Du skal kunne måle blodsukker, tage insulin, have styr på, hvad du spiser, og hvor meget du bevæger dig. Behandlerne på diabetesambulatoriet hjælper dig løbende med at få styr på de mange ting, du skal lære. I starten er det svært at huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de fleste. Forebyg følgesygdomme Når du har type 1-diabetes, kan du risikere at udvikle følgesygdomme, der har med blandt andet hjertet, nyrerne, øjnene og fødderne at gøre. Heldigvis er der rigtig meget, du kan gøre for at forebygge følgesygdommene. Det handler blandt andet om at sikre et stabilt blodsukker, tage den rette mængde insulin og leve sundt. 6 Kort fortalt

Andre typer diabetes Type 1 og type 2 er de mest kendte former for diabetes. Men der findes også andre mindre kendte typer, blandt andet: Type 1½-diabetes, MODY og graviditetsdiabetes. Læs mere om typerne på diabetes.dk Vil du vide mere? Du kan finde meget mere information på vores hjemmeside diabetes.dk. Her kan du desuden læse om, hvordan mad og drikke har indflydelse på din diabetes og finde inspiration til en sund livsstil. På bagsiden af denne pjece kan du se de fordele, du har som medlem af Diabetesforeningen. Behov for rådgivning? Ring til Diabetesrådgiverne på 63 12 14 16 I rådgiverpanelet sidder blandt andet socialrådgivere, diætister, sygeplejerske og frivillige, der selv har erfaring med livet med diabetes. Sådan bliver du medlem af Diabetesforeningen: Et medlemskab i Diabetesforeningen giver dig en række fordele, som du kan læse mere om på bagsiden af denne folder. Du kan blive medlem af Diabetesforeningen ved at: Tilmelde dig på diabetes.dk/blivmedlem Ringe til Diabetesforeningen på tlf. 66 12 90 06 Vi passer på dine personoplysninger. Læs mere på diabetes.dk/privatlivspolitik Kort fortalt 7

Diabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og vi taler din sag over for landets politikere. Som medlem af Diabetesforeningen får du adgang til: Faglige foredrag, kurser, motivationsgrupper og frivilligt foreningsarbejde Medlemsbladet Diabetes fire gange om året Medlemstilbud på kogebøger, motionsredskaber og mange andre rabatter på netbutik.diabetes.dk Diabetesrådgiverne et panel af socialrådgivere, diætister, sygeplejerske og frivillige, der selv har erfaring med livet med diabetes, og som kan hjælpe dig med at få svar på dine spørgsmål Rabatter på forsikringer, bl.a. pumpeforsikring og udvidet dækning på ulykkesforsikringen Læs mere på diabetes.dk/medlemsfordele Diabetesforeningen Stationsparken 24, st.tv. 2600 Glostrup Telefon 66 12 90 06 info@diabetes.dk www.diabetes.dk 1. oplag Marts 2019 5.000 stk. Johnsen Graphic Solutions A/S Protektor H.K.H. Prins Joachim