ØKONOMISKE PRINCIPPER A

Relaterede dokumenter
ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I. 1. årsprøve, 1. semester. Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen.

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi.

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Velkommen til ØkIntro!

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

FORBRUGERNES FORDELE OG ULEMPER VED DYNAMISK PRISSÆTNING OG GEBYRER

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester

MAKRO årsprøve. Forelæsning 1, forår Mankiw kapitel 1, 2 samt starten af kapitel 3. Peter Birch Sørensen

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6

De samfundsøkonomiske mål

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production

Adgang til bogens hjemmeside via:

MAKROØKONOMI AS-AD ANALYSEN. Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 11.

Kapitel 16 Generel ligevægt og økonomisk efficiens

MAKRO 1 AS-AD-MODELLEN, CH. 13. IS-LM modellen for lukket økonomi gav os en ADkurve (IS) Y = C(Y T )+I(r)+G M. 1. årsprøve (LM) Forelæsning 12

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?

Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen.

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

Rette vejledning til Eksamensopgave i Prioritering & Styring 2009I

MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 4. Pensum: Mankiw kapitel 4. Peter Birch Sørensen.

Opgave 1: Mikro (20 point)

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Relevansen og konsekvenserne af forskellige typer af udbudsreformer

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

Skatte- og Velfærdskommissionen

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Yderligere strukturreformer, som øger arbejdsudbuddet, vil også for fremtiden kunne bidrage til den økonomiske vækst.

Kapitel 3 Forbrugeradfærd

Transkript:

ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Bjørn Jørgensen

Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele økonomien Marked

Mikroøkonomi Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers adfærd II. Samspil mellem de enkelte individer/beslutninger III. Hele økonomien Makroøkonomi

Princip 1: Handlinger involverer tradeoffs No free lunch (Næsten) intet er gratis!

Princip 1: Handlinger involverer tradeoffs Fritid versus arbejde (forbrug) vs. studier Sejlads på Øresund vs. opvask vs. sove Kortere ventelister til knæoperationer vs. en Storebæltsbro Ny robot vs. mere arbejdskraft Aktier vs. obligationer Lejebolig vs. ejerbolig Højere hastighed på landevejen vs. flere ulykker Pris vs. afsætning Miljø vs. produktion Sprøjtemidler vs. ukrudtsafbrænding

Princip 1: Handlinger involverer tradeoffs En beslutning kræver at en målsætning opgives til fordel for en anden målsætning Det er nødvendigt at kende de relevante tradeoffs for at tage den bedste beslutning Men eksistensen af et trade-off siger intet om, hvilken beslutning der er den rette

Trade-off mellem efficiens og lighed Et vigtigt tradeoff er mellem efficiens og lighed: Efficiens At samfundet for mest muligt ud af de begrænsede ressourcer (størst mulig kage) Lighed/fordeling En fair fordeling af velstanden i samfundet (fordeling af kagen) I praksis eksisterer der et tradeoff fordi... Mere omfordeling kræver højere skatter, som reducerer (forvrider) arbejdsudbuddet, hvilket giver mindre efficiens

Der er ingen overbevisende moralske argumenter for, at staten skal øge den økonomiske lighed mellem alle borgerne i samfundet Martin Ågerup, CEPOS

Princip 2: Omkostningen ved en handling er det man må opgive for at gennemføre handlingen Beslutningstagen kræver at man sammenligner fordele/gevinster og ulemper/omkostninger ved forskellige alternativer: Fritid forbrug studier Golf opvask sove Miljø produktion Alternativomkostning = værdien af det bedste alternativ, som man må afgive for at gennemføre en handling

Eksempel Omkostninger (i traditionel forstand) ved at studere? Alternativomkostninger ved at studere?

Eksempel I fjernsynet er der et indslag med en læge, som konkluderer, at rygerelaterede sygdomme koster samfundet 10 milliarder kroner i hospitalsudgifter. Nyhedsoplæseren konkluderer, at ikke-rygerne via skatterne betaler 10 milliarder til rygerne. Hvad tænker du?

Yes Prime Minister http://www.youtube.com/watch?v=eio6lrdgsoy

Princip 3: Rationelle individer tænker i marginale ændringer Marginal ændring = en lille ændring i en given beslutningsplan: Virksomheden producerer én ekstra enhed Du sover én time ekstra Regeringen nedbringer en venteliste med én person

Princip 3: Rationelle individer tænker i marginale ændringer Den rette beslutning tages ofte ved at se på marginale ændringer En lille ændring i en handling giver en lille ændring i gevinsterne og omkostningerne De marginale gevinster sammenlignes med de marginale omkostninger

Princip 3: Rationelle individer tænker i marginale ændringer Værdi pr. enhed Marginale omkostninger (MC) Optimum? Marginal gevinst/benefit (MB) Enheder

Eksempel Du er ude at spise på en fin restaurant med et stort, lækkert tag selv bord. Du har spist dig godt mæt, men pønser på at tage én frikadelle. Overvej om du er mere tilbøjelig til at nappe frikadellen, hvis a) du har betalt 1.000 kroner for buffeten, b) buffeten var gratis. Svar Marginalomkostningen for frikadellen er 0 uanset hvad. Du bør derfor nappe frikadellen, hvis din marginale gevinst ved at spise den er større end nul. Det er irrelevant, hvad du i sin tid betalte for buffeten (sunk cost)!

Princip 4: Mennesker reagerer på incitamenter Ændringer i marginale omkostninger og marginale gevinster får typisk beslutningstagere til at ændre adfærd Prisstigning på appelsiner Indførelse af miljøafgift på benzin Skattelettelser Ændring i virksomhedernes afskrivningsregler på maskiner Nationalbanken øger renten Afskaffelse af eksamen i ØP men økonomiske incitamenter er naturligvis ikke det eneste, som har indflydelse på menneskers adfærd.

Princip 4: Mennesker reagerer på incitamenter Værdi pr. enhed MC MC MB Enheder

Eksempel: Højere benzinpriser Stigende benzinpriser får amerikanerne til at købe færre benzinslugende SUV'er http://www.nytimes.com/2008/06/04/bus iness/04motors.html

Princip 5: Handel kan stille alle bedre Handel er normalt ikke en konkurrence med en vinder og en taber Mennesker vinder ved at handle med hinanden. Ellers ville de jo ikke indgå i handelen! Handel muliggøre specialisering Hvor mange varer/serviceydelser forbruger hver person? Hvor mange varer/serviceydelser producerer hver person?

Princip 6: Markedet er ofte en god måde at organisere økonomisk aktivitet på I et frit marked for en vare bestemmes produktion, salg og køb af varen ved decentrale beslutninger foretaget af sælgere og købere, som mødes i markedet. En markedsøkonomi er en økonomi, som allokerer ressourcerne via husholdningernes og virksomhedernes decentrale beslutninger Husholdningerne bestemmer, hvad de vil købe, og hvem de vil arbejde for Virksomhederne bestemmer hvem de vil hyre, og hvad de vil producere

Princip 6: Markedet er ofte en god måde at organisere økonomisk aktivitet på Markedsprisen koordinerer beslutningerne og er et vigtigt signal for både købere (forbrugere) og sælgere (producenter). Markedsprisen reflekterer både værdien for forbrugerne og omkostningerne ved at producere varen. Beslutningerne om at producere, sælge og købe komme dermed til at afspejle de gevinster og omkostninger samfundet har ved den pågældende vare. Markedet sørger derfor typisk for, at samfundets ressourcer udnyttes efficient.

Princip 6: Markedet er ofte en god måde at organisere økonomisk aktivitet på Bemærkelsesværdigt! En masse mennesker, motiveret udelukkende af egennytte, træffer en række beslutninger, som påvirker hinanden. Alligevel bliver det endelige resultat efficient. EN USYNLIG HÅND styrer beslutningerne mod noget samfundsmæssigt optimalt Adam Smith, Wealth of Nations, 1776

Princip 7: Offentlig styring/indgriben kan tit være hensigtsmæssig En vigtig forudsætning for en velfungerende markedsøkonomi er beskyttelse af ejendomsrettigheder Der er overordnet set to gode grunde for offentlig indgriben i markedsøkonomien: Efficiens Forskellige former for markedsfejl kan gøre, at markedet ikke skaber en efficient allokering Fordeling Markedet aflønner folk ud fra deres evne til at lave noget, andre mennesker ønsker at købe skaber ikke nødvendigvis en ønskelig fordeling

Princip 7: Offentlig styring/indgriben kan tit være hensigtsmæssig Markedsfejl/markedsimperfektioner kan skyldes: Eksternalitet Opstår hvis en persons (eller virksomheds) handlinger har en direkte effekt på en anden persons velfærd (eller en anden virksomheds profit) Eksempel: Forurening Offentlige goder Opstår hvis et produkt kan bruges af mange på én gang og/eller hvis det er svært at kontrollere brugen af produktet Eksempel: Offentlig strand, TV via antennemaster

Princip 7: Offentlig styring/indgriben kan tit være hensigtsmæssig Markedsfejl/markedsimperfektioner kan skyldes (fortsat): Markedsstyrke Opstår hvis én person/virksomhed eller en gruppe af personer/virksomheder har mulighed for at påvirke markedsprisen Eksempel: Aftalte priser mellem virksomheder (karteller). Monopoler

Princip 8: Et lands levestandard afhænger af dets evne til at producere varer/serviceydelser Højere materiel levestandard kræver større evne til at producere varer og tjenesteydelser Der er enorm forskel i levestandard på tværs af lande BNP pr. indbygger i Danmark er mere end 40 gange så høj som i Etiopien Ændringen i levestandard over tid er også stor BNP pr. indbygger er vokset med omkring 2% p.a. i Danmark over de sidste 100 år I 1971 kostede et 25 TV 175 arbejdstimer for en gns. arbejdet; idag koster det 10 timer

1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 Faste 2000-priser Princip 8: Et lands levestandard afhænger af dets evne til at producere varer/serviceydelser 300,000 250,000 200,000 150,000 100,000 Men husk at velfærd ikke kun handler om BNP! 50,000 0 BNP pr. cap. Forbrug (privat og offentligt) pr. cap.

Princip 8: Et lands levestandard afhænger af dets evne til at producere varer/serviceydelser Forskelle i levestandard skyldes primært forskelle i produktivitet, og den stigende levestandard skal primært tilskrives stigende produktivitet Definition: Produktivitet er mængden af goder og serviceydelser produceret pr. arbejdstime Ved tilrettelæggelsen af økonomisk politik er det vigtigt at tænke på indvirkningen på produktiviteten

Princip 9: Priserne stiger, hvis staten trykker for mange penge Hvis staten øger mængden af penge kraftigt, falder værdien af penge, svarende til at priserne stiger Definition: Inflation = stigning i det generelle prisniveau På langt sigt er inflationsraten primært drevet af vækst i pengemængden

Princip 9: Priserne stiger, hvis staten trykker for mange penge Inflation rate (percent) Denmark 1910s 10 1970s 8 6 4 1930s 1990s 1950s 1940s 1960s 1980s 2-0 1890s 1900s -2 1880s -4-6 1920s -4-2 0 2 4 6 8 10 12 14 Growth rate in money supply (percent)

Princip 10: Samfundet står på kort sigt overfor et tradeoff mellem inflation og arbejdsløshed Definition: Phillipskurven angiver et kortsigts tradeoff mellem inflation og arbejdsløshed Vigtigt for at forstå konjunktursvingninger samt mulighederne for at føre stabiliseringspolitik Tradeoff eksisterer kun på kort sigt

Opsummering: De 10 fundamentale principper 1. Handlinger involverer tradeoffs 2. Omkostningen ved en handling er det, man må opgive, for at gennemføre handlingen 3. Rationelle individer tænker i marginale ændringer 4. Mennesker reagerer på incitamenter 5. Handel kan stille alle bedre 6. Markedet er ofte en god måde at organisere økonomisk aktivitet på 7. Offentlig styring/indgriben kan tit være hensigtsmæssig 8. Et lands levestandard afhænger af dets evne til at producere varer og serviceydelser 9. Priserne stiger, hvis regeringen trykker for mange penge 10. Samfundet står overfor et kortsigts tradeoff mellem inflation og arbejdsløshed