Kapitel 3 Forbrugeradfærd
|
|
- Karl Poulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Emner Kapitel 3 orbrugeradfærd Præferencer udgetbegrænsning orbrugsvalg hapter 3: onsumer ehavior Slide Introduktion Virksomheder har brug for at kende forbrugeradfærd, når de prisfastsætter et produkt. Regeringen har brug for at kende forbrugeradfærd, for at kunne forudsige konsekvenserne af indgreb. Introduktion Tretrinsraket. ). or at beskrive, hvordan og hvorfor folk foretrækker en vare fremfor en anden. hapter 3: onsumer ehavior Slide 3 hapter 3: onsumer ehavior Slide 4 Introduktion Tretrinsraket. ) udgetbegrænsning. olk har begrænset indkomst. Introduktion Tretrinsraket. 3) Endelig kombinerer vi forbrugerens præferencer med budgetbegrænsningen for at bestemme forbrugerens valg. Hvilken kombination af varer vil forbrugere købe for at maksimere deres tilfredshed? Trade-off mellem præferencer og priser. hapter 3: onsumer ehavior Slide 5 hapter 3: onsumer ehavior Slide 6
2 Varebundt Et varebundt/varekurv er en samling af en eller flere varer. Et varebundt kan vælges eller foretrækkes over et andet varebundt. Hos P&R består varebundter af tøj og mad, hvilket anses som udtømmende lternativt kunne man bruge en vare af speciel interesse (f.eks. fisk) versus alle andre varer. Varebundt Tre basale antagelser ) Præferencer er komplette. ) Præferencer er transitive. 3) Mere er bedre (umættelighed). => rationalitet, rimelighed, konsistens. hapter 3: onsumer ehavior Slide 7 hapter 3: onsumer ehavior Slide 8 Varebundt Enheder mad Enheder tøj 3 5 E 3 G H Indifferenskurve En indifferenskurve repræsenterer alle kombinationer af varebundter, som giver samme grad af tilfredshed hos en person. hapter 3: onsumer ehavior Slide 9 hapter 3: onsumer ehavior Slide 5 H E orbrugeren foretrækker fremfor alle kombinatione i den blå boks, mens kombinationer i den pink boks foretrækkes fremfor 5 H E Kombination,, & giver samme tilfredshed E foretrækkes for U U foretrækkes for H & G 3 3 G G U 3 hapter 3: onsumer ehavior Slide 3 hapter 3: onsumer ehavior Slide
3 Pga mere er bedre /umættelighed Indifferenskurver har en negativ hældning. Enhver varekurv over/til højre for en indifferenskurve foretrækkes fremfor en varekurv på indifferenskurven Sæt af af indifferenskurver Et sæt af indifferenskurver er en mængde af indifferenskurver, som beskriver en persons præferencer for alle kombinationer af to varer. orbrugeren er indifferent mellem alle varekurve på samme indifferenskurve. hapter 3: onsumer ehavior Slide 3 hapter 3: onsumer ehavior Slide 4 Varekurv foretrækkes fremfor. Varekurv foretrækkes fremfor. Pga transitivitet Indifferenskurver kan ikke krydse hinanden. U 3 U U hapter 3: onsumer ehavior Slide 5 hapter 3: onsumer ehavior Slide 6 U U hapter 3: onsumer ehavior Slide 7 Indifferenskurver kan ikke krydse hinanden orbrugeren burde være indifferent mellem, and. Men, indeholder mere af begge varer end. (enheder Pr. uge) Observation: Mængden af tøj som personen er villig til at opgive for en enhed mad falder fra 6 til hapter 3: onsumer ehavior Slide 8 E G Spørgsmål: Gælder denne sammenhæng også for hvormeget mad personen vil opgive for at få tøj?
4 en marginale substitutionsrate en marginale substitutionsrate (MRS) angiver det bytteforhold, der gør forbrugeren indifferent. MRS kvantificerer den mængde af en vare, som en forbruger er villig til at opgive for at få mere af en anden vare. MRS måles som hældningen på indifferenskurven. hapter 3: onsumer ehavior Slide 9 (enheder pr. uge) MRS = 6 - MRS = E G MRS = hapter 3: onsumer ehavior Slide en marginale substitutionsrate Vi vil tilføje en fjerde antagelse om forbrugerens præferencer: Langs en indifferenskurve er der faldende marginal substitutionsrate. MRS for var 6, mens den for E var. en marginale substitutionsrate Spørgsmål Hvad var de tre første antagelser? hapter 3: onsumer ehavior Slide hapter 3: onsumer ehavior Slide en marginale substitutionsrate Indifferenskurver er konvekse fordi: jo mere man har af en vare, desto mere er man villig til at opgive for at få en enhed af en anden vare. orbrugere foretrækker kombinationer fremfor ekstremer hapter 3: onsumer ehavior Slide 3 en marginale substitutionsrate Perfekte substitutter og perfekte komplementer To varer er perfekte substitutter, når den marginale substitutionsrate af en vare for den anden er konstant. To varer er perfekte komplementer, når indifferenskurverne for varerne er L- formede. hapter 3: onsumer ehavior Slide 4
5 Kyllingekød (kg) enzin (ltr) 4 3 Perfekte Substitutter 4 3 Perfekte Komplementer 3 4 Kalkunkød (kg) 3 4 Motorolie (?) hapter 3: onsumer ehavior Slide 5 hapter 3: onsumer ehavior Slide 6 S Mindre foretrækkes fremfor mere Eksempler orurening igaretrøg Redefiner som goods Nytte Nyttefunktion: Vedhæfter et tal (nytte) til enhver varekombination, der repræsenterer tilfredsheden med denne varekombination. Nytten af en varekurv er større end for varekurven, hvis er foretrukket fremfor. Nyttefunktionen indeholder samme information som et indifferenskurvediagram (dvs. rangordner). hapter 3: onsumer ehavior Slide 7 hapter 3: onsumer ehavior Slide 8 Nyttefunktion: ntag nyttefunktionenfor mad () og tøj () U(,) = + Spørgsmål: Hvad kalder man disse varer? Varekurv: units units U(,) = (3) = (4) = (4) = orbrugeren er indifferent imellem & orbrugeren foretrækker & fremfor (enheder pr. uge) Nyttefunktioner & Indifferenskurver ntag: U = Varekurv U = 5 =.5() 5 = 5(5) 5 = (.5) 5 U 3 = (foretrukket over U ) U = 5 (foretrukket over U ) U = 5 hapter 3: onsumer ehavior Slide 9 hapter 3: onsumer ehavior Slide 3
6 Ordinal versus kardinal nytte Ordinal nyttefunktion: rangordner fra mest foretrukket til mindst foretrukket, men angiver ikke hvor meget en varekurv er foretrukket fremfor en anden. Kardinal nyttefunktion: rangordner og beskriver, hvor meget en varekurv er foretrukket fremfor en anden. Ordinale versus kardinale rangordner Måleenheden er ikke vigtig. En ordinal rangordning er oftest tilstrækkeligt til at beskrive hvordan de fleste beslutninger tages. hapter 3: onsumer ehavior Slide 3 hapter 3: onsumer ehavior Slide 3 udgetbegrænsning Præferencer beskriver ikke adfærd, men kun ønsker. udgetbegrænsningen begrænser et individs mulighed for at forbruge i lyset af priserne, som de må betale for varer og serviceydelser. udgetbegrænsning udgetlinien udgetlinien indikerer alle kombinationer af to varer, som kan købes for en given indkomst. Lad være enheder mad, og enheder tøj. Pris for mad = P f og pris for tøj = P c P + P = I hapter 3: onsumer ehavior Slide 33 hapter 3: onsumer ehavior Slide 34 udgetbegrænsning udgetbegrænsning Varekurv () () Total udgift P f = ($) P c = ($) P f + P c = I $8 3 $8 $8 E 6 $8 G 8 $8 (I/P ) = 3 P c = $ P f = $ I = $8 udgetlinie + = $8 Slope = / = - = - P/P E G 6 8 = (I/P ) hapter 3: onsumer ehavior Slide 35 hapter 3: onsumer ehavior Slide 36
7 udgetbegrænsning udgetbegrænsning udgetlinen Hældningen angiver markedets bytteforhold. Skæring med y-akse (I/P ), angiver den maksimale mængde af, som kan købes med indkomst I. Skæring med x-akse (I/P ), angiver den maksimale mængde af, som kan købes med indkomst I. udgetlinie versus budgetmængde 8 6 L 3 (I = $) En indkomststigning forskyder budgetlinien udad L L (I = $8) (I = $6) 8 6 Et indkomstfald forskyder budgetlinien indad hapter 3: onsumer ehavior Slide 37 hapter 3: onsumer ehavior Slide 38 udgetbegrænsning udgetbegrænsning En stigning i prisen på mad til $. ændrer hældningen af budgetlinien og roterer den indad. Ændring af priser på begge varer Prisratio er vigtig egge skæringspunkter på akserne flyttes Et fald i prisen på mad til $.5 ændrer hældningen på budgetlinien og roterer den udad. L 3 L L (P = ) (P = ) (P = /) 8 6 hapter 3: onsumer ehavior Slide 39 hapter 3: onsumer ehavior Slide orbrugerens valg orbrugerens valg orbrugere vælger en kombination af varer, som maksimerer den tilfredshed, de kan opnå givet det begrænsede budget. et optimale varebundt opfylder to krav: ) et er en mulig varekurv (dvs. på budgetlinien). ) et er den bedste mulige varekurv (dvs. på højest mulige indifferenskurve). hapter 3: onsumer ehavior Slide 4 hapter 3: onsumer ehavior Slide 4
8 orbrugerens valg orbrugerens valg 3 Pc = $ P f = $ I = $8 8 or varekurven tangerer indifferenskurven budgetlinien og intet højere niveau af nytte kan nås. I punktet : MRS =P f /P c =.5 U udgetlinie Tilfredshed/nytte er maksimeret, når: MRS = P P Hældningen på indifferenskurven er lig med hældningen på budgetlinien. orbrugerens bytteforhold er lig med markedets bytteforhold af for. hapter 3: onsumer ehavior Slide 43 hapter 3: onsumer ehavior Slide 44 orbrugerens valg EKSEMPEL: orbrugerens valg - 3 Pc = $ P f = $ I = $8 I punktet er nytten ikke maksimeret fordi MRS (-(-/) = er større end prisratio (/). udgetlinie orbrugervalg og afgifter Sammenlign en fjernelse af fødevaremomsen med en nedsættelse af indkomstskatten. + U 8 hapter 3: onsumer ehavior Slide 45 hapter 3: onsumer ehavior Slide 46 EKSEMPEL: orbrugerens valg EKSEMPEL: orbrugerens valg jernelse af af fødevaremoms jernelse af af fødevaremoms T P W R U ØR udgetlinie: PQ : edst mulige varekurv ETER : edste mulige varekurv Optimale forbrug: OW: OX: T P U W U 3 jernelse af fødevaremoms Punkt OU: OZ: Tilbageførsel af indkomst Punkt OW: OX: U U O S X Q R O Z X Q R hapter 3: onsumer ehavior Slide 47 hapter 3: onsumer ehavior Slide 48
9 EKSEMPEL: orbrugerens valg EKSEMPEL: orbrugerens valg Hvis skatte/afgiftsændringen kunne målrettes til hver enkelt forbruger ville alle foretrække at få pengene tilbageført som indkomst, og derefter selv disponere over dem. et er dog umuligt! I praksis baserer man politikken på et antal repræsentative husholdninger attig/rig, med/uden børn, etc. Effekten af politikken vil altid variere meget fra husholdning til husholdning. Eks. Ændringer af rentefradrag efter sidste skattereform. hapter 3: onsumer ehavior Slide 49 hapter 3: onsumer ehavior Slide 5 orbrugsvalg Hjørneløsning En hjørneløsning eksisterer, hvis en forbruger foretrækker en ekstrem varekurv og bruger al sin indkomst på den ene vare. orbrugsvalg En hjørneløsning kan f.eks. forekomme ved lodrette indifferenskurver. Hvornår er indifferenskurver lodrette? Hvilken effekt har en prisstigning? MRS er ikke lig med P /P hapter 3: onsumer ehavior Slide 5 hapter 3: onsumer ehavior Slide 5 Marginalnytte Marginalnytte måler den øgede nytte ved at forbruge en ekstra enhed af en vare. Marginalnytte Eksempel, U=U(,) U(5,5)= U(6,5)=5 (MU =3) U(7,5)=7 (MU =) U(8,5)=8 (MU =) Loven om faldende marginalnytte: Jo mere man har af en vare, desto mindre øges nytten ved at forbruge flere enheder af varen. hapter 3: onsumer ehavior Slide 53 hapter 3: onsumer ehavior Slide 54
10 Marginalnytte og indifferenskurven Når vi bevæger os nedad en indifferenskurve, vil den øgede nytte ved en stigning i forbruget af en vare () lige nøjagtig opveje faldet i nytte fra det mindskede forbrug af den anden vare (). ormelt skrevet op: = MU ( ) + MU ( ) Omskrivning = MU ( ) + MU ( ) ( / ) = MU / MU MRS = MU /MU hapter 3: onsumer ehavior Slide 55 hapter 3: onsumer ehavior Slide 56 Nyttemaksimering giver: MRS = P /P MU / P = MU / P Eftersom MRS også er lig med forholdet mellem marginalnytterne ved forbrug af og, følger det: Og: MU = /MU P/P MU / P = MU / P Nytten er maksimeret, når budgettet er allokeret således at marginalnytten af en krone brugt på mad er lig med marginalnytten af en krone brugt på tøj. hapter 3: onsumer ehavior Slide 57 hapter 3: onsumer ehavior Slide 58 Opsummering Hvis M U / P > MU / P så ville nytten stige ved at øge forbruget af mad. Hvis M U / P < MU / P olk antages at opføre sig rationelt i forsøget på at maksimere tilfredshed/nytte fra en kombination af varer og serviceydelser. orbrugsvalg har to elementer: præferencer og budget. så ville nytten stige ved at øge forbruget af tøj. hapter 3: onsumer ehavior Slide 59 hapter 3: onsumer ehavior Slide 6
11 Opsummering orbrugsvalg foregår ved at sammenligne varebundter. Indifferenskurver har en negativ hældning og kan ikke skæres. Præferencer kan beskrives fuldstændigt af et indifferenskurvediagram eller en nyttefunktion. Opsummering en marginale substitutionsrate af for er den maksimale mængde af som en person er villig til at opgive for at få en enhed. udgetlinier repræsenter alle kombinationer af varer som forbrugeren kan købe, hvis hele indkomsten skal bruges. hapter 3: onsumer ehavior Slide 6 hapter 3: onsumer ehavior Slide 6 Opsummering orbrugere maksimerer tilfredshed givet budgettet. I optimum er markedets bytteforhold (prisforholdet) lig med forbrugerens bytteforhold (MRS) hapter 3: onsumer ehavior Slide 63
Forbrugerteori: Optimale valg og efterspørgsel
Forbrugerteori: Optimale valg og efterspørgsel Jesper Breinbjerg Department of Business and Economics University of Southern Denmark Akademiet for Talentfulde Unge, 20. marts 2014 Jesper Breinbjerg Optimale
Læs mereKapitel 3: Præferencer. Hvordan skal vi modellere
Kapitel 3: Præferencer Hvordan skal vi modellere præferencer? 1. Paradigme (husk fra forrige kapitel): Forbrugeren vælger det bedste varebundt som han/hun har råd til. 2. Vi har set på hvordan man kan
Læs mereKapitel 4: Nyttefunktioner. Hvad er nytte? - det gamle syn:
Kapitel 4: Nyttefunktioner Hvad er nytte? - det gamle syn: 1. Nytte er en indikator for et individs overordnede velfærd. 2. Nytten måles for eksempel på en skala fra 0 til 100. 3. Skalaen er kardinal:
Læs mereKapitel 4: Nyttefunktioner
Kapitel 4: Nyttefunktioner Hvad er nytte? - det gamle syn: 1. Nytte betragtet som en indikator for et individs overordnede velfærd. 2. Nytten er kardinal: Størrelsen på nyttedifferencer har betydning.
Læs mereKapitel 3: Præferencer. Hvordan skal vi modellere præferencer?
Kapitel 3: Præferencer Hvordan skal vi modellere præferencer? 1. Paradigme (husk fra forrige kapitel): Forbrugeren vælger det bedste varebundt som han/hun har råd til. 2. Vi har set på hvordan man kan
Læs mereForbrugeren som agent
Kapitel 2: Budgetbegrænsninger Forbrugeren som agent 1. Paradigme: Forbrugeren vælger det bedste varebundt som han/hun har råd til. 2. Lyder banalt og noget abstrakt - men... 3....viser sig at give en
Læs mere1 Kapitel 5: Forbrugervalg
1 Kapitel 5: Forbrugervalg Vi har set på: 1. Budgetbegrænsninger. 2. Præferencer og nyttefunktioner. Nu stykker vi det hele sammen og studerer forbrugerens valg. 1 2 Optimalt forbrug - gra sk fremstilling
Læs mereKap Introduktion 4. februar :19
Kap 1+2 - Introduktion 4. februar 2013 14:19 Definitioner og introduktion Økonomi er baseret på makro og mikro. Mikro økonomi er det enkelte marked Makro er aggregering over alle markeder inden for et
Læs mereVejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi
Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given
Læs mereInstitut for virksomhedsledelse og økonomi, Syddansk Universitet. Workshop. Opgave 1. = = 3x 2
Institut for virksomhedsledelse og økonomi, Syddansk Universitet Workshop Opgave 1 Antag at en forbrugers nyttefunktion er givet ved u(, x ) x 3 1 x. Forbrugeren har derudover følgende budgetbetingelse:
Læs mereKonjunkturteori I: Den statiske model. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet
Konjunkturteori I: Den statiske model Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet 1 Agenda Lidt rammeantagelser Husholdningerne (den repræsentative husholdning) Nyttemax. valg af fritid
Læs mereKapitel 2: Budgetbegrænsninger
Kapitel 2: Budgetbegrænsninger 1. Vi ser på forbrugeren. 2. Paradigme: Forbrugeren vælger det bedste varebundt som han/hun har råd til. 3. Lyder banalt og lidt uhåndgribeligt - men... 4....viser sig at
Læs mereMikroøkonomi opgavebesvarelse - Efterår 2009
Mikroøkonomi opgavebesvarelse - Efterår 2009 Jonas Sveistrup Hansen - stud.merc.it 18. november 2009 1 Indhold 1 Opgavesæt 1 3 1.1 1.................................. 3 1.2 2..................................
Læs mereKapitel 18: Virksomheders teknologi
December 9, 2008 Vi ønsker at beskrive de teknologiske begrænsninger som en virksomhed har. Vi har set på forbrugerteorien: Valg Præferencer/Nyttefunktioner: Valgkriterium Budgetmængden: Valgmuligheder
Læs mereKapitel 2: Budgetbegrænsninger
Kapitel 2: Budgetbegrænsninger 1. Vi ser på forbrugeren. 2. Paradigme: Forbrugeren vælger det bedste varebundt som han/hun har råd til. 3. Lyder banalt og lidt uhåndgribeligt - men... 4....viser sig at
Læs mere1 Virksomheders teknologi (kapitel 18)
1 Virksomheders teknologi (kapitel 18) 1. "Produktionsteori" har til formål at beskrive de teknologiske begrænsninger en virksomhed er underlagt. 2. Dette gøres ved "produktionsfunktioner". 3. Visse ligheder
Læs mere1 Virksomheders teknologi (kapitel 18)
1 Virksomheders teknologi (kapitel 18) 1. Vi ønsker at beskrive de teknologiske begrænsninger som en virksomhed har. 2. Vi har set på nyttefunktioner indenfor forbrugerteorien. 3. Nu ser vi på "produktionsfunktioner".
Læs mere1 Virksomheders teknologi (kapitel 18)
1 Virksomheders teknologi (kapitel 18) 1. Vi ønsker at beskrive de teknologiske begrænsninger som en virksomhed har. 2. Vi har set på nyttefunktioner indenfor forbrugerteorien. 3. Nu ser vi på "produktionsfunktioner".
Læs mereKapitel 15: Markedsefterspørgsel
November 29, 2008 Indledning individuel efterspørgsel: maximering af nytte under budgetbegrænsning Ligevægt: udbud er lig efterspørgsel afgørende: den samlede efterspørgsel Centralt: hvordan afhænger efterspørgslen
Læs merematematik-økonomi-studerende
matematik-økonomi-studerende Første studieår Introduktion til matematiske metoder i økonomi Skriftlig prøveeksamen december 2012 med korte svar Dato: selvvalgt Tidspunkt: varighed 4 timer Tilladte hjælpemidler:
Læs mere1 Kapitel 5: Forbrugervalg
1 Kapitel 5: Forbrugervalg Vi har set på: 1. budgetbegrænsninger 2. præferencer og nyttefunktioner. Nu stykker vi det hele sammen og studerer forbrugerens optimale valg. 2 Optimalt forbrug - grafisk fremstilling
Læs mereDet danske boligmarked
HA-almen, 6. Semester Bacheloropgave Nationaløkonomisk institut Forfatter: Anders Krog Vejleder: Anna Piil Damm Det danske boligmarked Handelshøjskolen i Århus Maj 2011 Executive summery The title of this
Læs mereSubstitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer
Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer Erik Bennike 14. november 2009 Denne note giver en beskrivelse af de relevante begreber omkring substitutions- og indkomsteffekter i mikroøkonomi. 1 Introduktion
Læs mereKapitel 7 Produktionsomkostninger. omkostninger. Introduktion. Emner. Omkostningsbegreber. Måling af produktionsomkostninger. Omkostningsbegreber
Introduktion Kapitel 7 Produktionsomkostninger Produktionsteknologi (kap.6) angiver, hvordan inputs kan omdannes til output Produktionsomkostninger (kap.7) kombinerer viden om produktionsteknologi og inputpriser.
Læs mere1 Bytteøkonomier (kapitel 31)
1 Bytteøkonomier (kapitel 31) 1. Setup: Vi har en række forbrugere med hver deres initialbeholdning af en række goder. (a) Ren bytteøkonomi - ingen virksomheder - ingen produktion! (b) Vi har en "generel
Læs mere1 Markedsefterspørgsel (kapitel 15)
1 Markedsefterspørgsel (kapitel 15) 1. Markedsefterspørgselskurven: Viser sammenhængen mellem markedspris og samlet efterspørgsel på et marked. 1 2 Fra forbrugerefterspørgsel til markedsefterspørgsel 1.
Læs mereKapitel 12: Valg under usikkerhed
1 November 25, 2008 2 Usikkerhed Usikre faktorer: Fremtidige priser Fremtidig (real)indkomst Vejret Andre agenters handlinger (strategisk interaktion).... Håndtering af usikkerhed: Forsikring (sundhed,
Læs mereOpgave 1: Mikro (20 point)
Københavns Universitet Det Naturvidenskablige Fakultet Økonomi 1, Matematik-Økonomi Studiet 4 timers prøve med hjælpemidler, 29. januar 2003. Alle opgaver skal besvares. Ved bedømmelsen vægtes alle spørgsmål
Læs mere1 Bytteøkonomier (kapitel 30)
1 Bytteøkonomier (kapitel 30) 1. Setup: Vi har en række forbrugere med hver deres initialbeholdning af en række goder. (a) Ren bytteøkonomi - ingen virksomheder - ingen produktion! 2. Typiske spørgsmål:
Læs mere1 Markedsefterspørgsel (kapitel 15) 1. Markedseftersspørgselskurven: Sammenhængen mellem markedspris og samlet efterspørgsel på et marked.
1 Markedsefterspørgsel (kapitel 15) 1. Markedseftersspørgselskurven: Sammenhængen mellem markedspris og samlet efterspørgsel på et marked. 2 Fra forbrugerefterspørgsel til markedsefterspørgsel 1. For enhver
Læs mereKONJUNKTURTEORI II: FORBRUG. Carl-Johan Dalgaard. Økonomisk Institut, Københavns Universitet
KONJUNKTURTEORI II: FORBRUG Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut, Københavns Universitet OVERBLIK OVER GENNEMGANGEN A. Den repræsentative forbrugers intertemporale maximeringsproblem Effekten af permanente
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereRettevejledning til eksamen i Introduktion til økonomi
Rettevejledning til eksamen i Introduktion til økonomi 3 timers prøve med hjælpemidler, d. 1. Januar 009 Samtlige spørgsmål ønskes besvaret. Opgavens vægt i karaktergivningen er angivet ved hver opgave.
Læs merePlanen idag. Fin1 (mandag 16/2 2009) 1
Planen idag Porteføljeteori; kapitel 9 Noterne Moralen: Diversificer! Algebra: Portefølje- og lineær. Nogenlunde konsistens med forventet nyttemaksimering Middelværdi/varians-analyse Fin1 (mandag 16/2
Læs mereKapitel 16 Generel ligevægt og økonomisk efficiens
Emner Kapitel 16 Generel ligevægt og økonomisk efficiens! Generel vs. partiel ligevægt!!!!! Efficiens af en generel ligevægt! Markedsfejl Chapter 16 Slide 2 Generel vs. partiel ligevægt! Analyse af partiel
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers
Læs mereFinansøkonom 2009/11 Globaløkonomi Mikroteori
Finansøkonom 2009/11 Globaløkonomi Mikroteori Opgaver til kapitel 1 og 2 Opgave 1 I lærebogen på side 15 nævnes begrebet cost benefit analyse. Giv et forslag til, hvilke elementer der skal inddrages i
Læs mereKapitel 8: Slutsky ligningen
November 25, 2008 Forbrugerens valg: Vælg dets bedste mulige varebundt Efterspørgselsfunktion: x 1 (p 1, p 2, m) og x 2 (p 1, p 2, m) Kapitel 6: hvordan ændres efterspørgselsfunktionen med p 1, p 2 og
Læs mereEmneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:
Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering
Læs mereMich Tvede 29. januar 2003. Økonomisk Institut Københavns Universitet
Mich Tvede 29. januar 2003. Økonomisk Institut Københavns Universitet Lars Peter Østerdal 2. November 2004. 1 Forbrugere Opgave 1.1 1. Illustrer følgende budgetrestriktioner grafisk: a) p 1 =1,p 2 =1ogm
Læs mere1 Monopoler (kapitel 24)
Monopoler (kapitel 24). Vi har indtil nu fokusret på markeder med fuldkommen konkurrence: Virksomheder tager prisen for given. 2. Vi ser nu på et marked med én virksomhed. (a) Virksomheden sætter prisen
Læs mereKapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb.
Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi Helena Skyt Nielsen Viden (skelne, genkende, gengive) Forståelse (demonstrere, forklare med egne ord, fortolke) Anvendelse (afprøve, bruge) Analyse (se system/struktur,
Læs mereEksternaliteter i Koopmansdiagrammet
Eksternaliteter i Koopmansdiagrammet Peter Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet 22. august 2000 1 Introduktion Velfærdsteoremerne tages gerne som garanter for, at en fri markedsøkonomi fungerer
Læs mereAnalyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor
Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model, Lektor jhr@ctt.dtu.dk AUC 2006 11-09-2006 Indhold vorfor er analyser af denne art interessant? vad
Læs mere1 Monopoler (kapitel 24)
Monopoler (kapitel 24). Vi ser nu på et marked med én virksomhed. (a) Virksomheden sætter prisen p. Forbrugere tager derefter pris for givet og output bestemmes ved efterspørgselsfunktion D(p). (b) - eller
Læs mereEfterspørgsel og udbud
J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 2, side 1 Kapitel 2 Efterspørgsel og udbud 1. Efterspørgsel og hvad der ligger bag Prisdannelsen og markedsmekanismens funktion er et af
Læs mere6 Matematisk udledning af prisafsætningsfunktionen
6 Matematisk udledning af prisafsætningsfunktionen 6. Udledning af prisfunktionen ud fra forskellige oplysninger I sidste kapitel gennemgik vi, hvad du forståelsesmæssigt skal vide om omsætningsfunktioner.
Læs mereKapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production
Overblik over emner Kapitel 6 Produktion Teknologien Isokvanter Produktion med et variabelt input Produktion med to variable Inputs Returns to Scale Chapter 1Chapter 6 Slide 2 Introduktion The Technology
Læs mere1 Monopoler (kapitel 24)
Monopoler (kapitel 24). Et monopol de neres som et marked hvor kun én virksomhed opererer. (a) Virksomheden bestemmer prisen p for godet. Herefter beslutter forbrugerne hvor meget de efterspørger og output
Læs mereKapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production
Overblik over emner Kapitel 6 Produktion Teknologien Isokvanter Produktion med et variabelt input Produktion med to variable Inputs Returns to Scale Chapter 6 Slide 2 Introduktion The Technology of Production
Læs mereHovedpointer fra undervisningen i ØP A
Hovedpointer fra undervisningen i ØP A Martin Nørgaard Petersen December 14, 2017 Det følgende er en liste over begreber introduceret i Economics (Mankiw og Taylor). Bemærk, at få begreber er udeladte,
Læs mereNyt økonomisk værktøj til regulering af transport
Nyt økonomisk værktøj til regulering af transport Ole Kveiborg Danmarks Transportforskning Ph.D. projektet støttet af Transportrådet og Forskerakademiet (Forskningsstyrelsen) Udført på Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele
Læs mereVejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I
Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En inferiør vare er defineret som en vare, man efterspørger
Læs mereKapitel 10 Market Power: Monopoly and Monopsony
Emner Kapitel 10 Market Power: y and Monopsony styrke Årsager til at virks. får monopolstyrke Velfærdseffekter af monopolstyrke Monopsoni Chapter 10 Slide 2 Fuldkommen Konkurrence Fuldkommen konkurrence
Læs mereEksamen HFC 4. juni 2012
Sponsoreret til af en dygtig elev Eksamen HFC 4. juni 2012 Opgave 1) Ligningen løses for K_0 vha. CAS-værktøjet WordMat. Der blev indsat 50.000 kroner på kontoen. b) Ligningen løses for r vha. CAS-værktøjet
Læs mereOpgave X4. Tobias Markeprand. January 13, Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger
Opgave X4 Tobias Markeprand January 13, 2009 Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger og ligevægtsligninger C = 60 + 0:8 (Y T ) I = 250 10i G = 150 N X = 400 0:1Y 500E T = 50 + 0:25Y M d = 0:25Y 10i
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mere2 Risikoaversion og nytteteori
2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden
Læs merePeter Harremoës Matematik A med hjælpemidler 17. august Stamfunktionen til t 1 /2. Grænserne er indsat i stamfunktionen. a 2 +9.
Opgave 6 Arealet under grafen udregnes. b) Arealet er givet ved M = 4 0 2x x 2 + 9 dx Arealet udregnes ved at integrere funktionen. M = 25 9 t dt Der er foretaget substitution t = x 2 + 9. [ ] 25 M = Stamfunktionen
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 4 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 4 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 3 påpegede mulige gevinster ved
Læs mereProjekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT.
Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projektet kan bl.a. anvendes til et forløb, hvor en af målsætningerne er at lære om samspillet mellem værktøjsprogrammernes geometriske
Læs mereUgeseddel - uge
Ugeseddel - uge 50 + 51 Tobias Markeprand 19. december 2008 Forelæsninger Vi har indtil videre analseret forbrugeren og hvordan denne træffer sit valg på markedet. Dette gav os efterspørgselskurven der
Læs merefundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet
Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet empiriske AGL 28. marts, 2007 empiriske empiriske Makroøkonometriske AGL kalibrering dynamiske AGL Den offentlige sektor AGL empiriske
Læs mereAkademiet for talentfulde unge
Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?
Læs mereSkattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste
4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER A
ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Bjørn Jørgensen Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele økonomien Marked Mikroøkonomi Genstandsfelt for
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og
Læs mereKompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard
Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...
Læs mereSinglerne vinder mest på skatteudspillet!
21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk
Læs mereFinansøkonom 2010/12 Globaløkonomi
Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi Opgaver om handelsteorier og handelsrestriktioner Opgave 1 I nedenstående tabel er vist arbejdsproduktiviteten for to varer i to lande. Produktion per mand per dag Sko
Læs mereLINEÆR PROGRAMMERING I EXCEL
LINEÆR PROGRAMMERING I EXCEL K A P P E N D I X I lærebogens kapitel 29 afsnit 3 er det med 2 eksempler blevet vist, hvordan kapacitetsstyringen kan optimeres, når der er 2 produktionsmuligheder og flere
Læs mereudviklingen af almen praksis?
Hvad prioriterer læger og patienter i udviklingen af almen praksis? Cand.oecon., ph.d. studerende, hd d d Line Bjørnskov Pd Pedersen Institut for Sundhedstjenesteforskning Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning
Læs mereMich Tvede 29. december 2007 Økonomisk Institut Københavns Universitet. En virksomhed har følgende produktionsmulighedsområde:
Mich Tvede 29. december 2007 Økonomisk Institut Københavns Universitet 1 Produktion Opgave 1.1 En virksomhed har følgende produktionsmulighedsområde: Y = {(x, y) x, y 0ogy ax}, hvor x er input/produktionsfaktoren,
Læs mereDanskernes boligpris i bedre match med indkomsten
30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 7 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 7 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede hvordan markedsmekanismen
Læs mereMikro II, Øvelser 3. ) er mindre eller lig i begge koordinater, da er (u, 1 u 2
Mikro II 208I Øvelser 3, side Mikro II, Øvelser 3. To individer har i fællesskab opnået ret til 00 enheder af en vare, under den betingelse at de kan blive enige om en fordeling, ellers mistes denne ret.
Læs mereOversigt. funktioner og koordinatsystemer
Et koordinatsystem er et diagramsystem, der har to akser, en vandret akse og en lodret akse - den vandrette kaldes x-aksen, og den lodrette kaldes y-aksen. (2,4) (5,6) (8,6) Et punkt skrives altid som
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 7 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 7 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede hvordan markedsmekanismen
Læs mereØvelse 17 - Åbne økonomier
Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)
Læs mereAflevering 4: Mindste kvadraters metode
Aflevering 4: Mindste kvadraters metode Daniel Østergaard Andreasen December 2, 2011 Abstract Da meget få havde løst afleveringsopgave 4, giver jeg har en mulig (men meget udførlig) løsning af opgaven.
Læs mereØvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi
Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Tobias Markeprand 18. november 2008 X3 Opgave 1 C = 275 + 0, 75(Y T ) (Privat forbrug) I = 75 6, 25i (Investeringer) G = 350 (Offentligt forbrug) T = 387,
Læs mereRentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale
5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.
Læs mereOpgaver til Kapitel 6 MatB
Opgave 1 En funktion i to variable er givet ved f (, ) = + 5 + 0 Indtegn niveauliner svarende til N(0), N(200) og N(400) og illustrér ved hjælp af en pil på niveaulinjerne den retning, hvori niveauet bliver
Læs mereHjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse
Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Teacher 16. december 2008 Opgave 1 Antag, at Phillipskurven for en økonomi er givet ved (B t er inflationen til tid t, B er den forventede inflation til tid t, : er mark-up
Læs mereBesvarelse af opgaver - Øvelse 7
Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereKapitel 10 Market Power: Monopoly and Monopsony
Emner Kapitel 10 Market Power: y and Monopsony styrke Årsager til at virks. får monopolstyrke Velfærdseffekter af monopolstyrke Monopsoni Chapter 10 Slide 2 Fuldkommen Konkurrence Fuldkommen konkurrence
Læs mereDe rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010
De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.
Læs mereLektion 7 Funktioner og koordinatsystemer
Lektion 7 Funktioner koordinatsystemer Brug af grafer koordinatsystemer Lineære funktioner Andre funktioner ligninger med ubekendte Lavet af Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus. Redigeret af Hans Pihl, KVUC
Læs mereFor at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning
Graftegning på regneark. Ved hjælp af Excel regneark kan man nemt tegne grafer. Man åbner for regnearket ligger under Microsoft Office. Så indtaster man tallene fra tabellen i regnearkets celler i en vandret
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 18 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 18: Markederne for produktionsfaktorer
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereComputerundervisning
Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3
Læs mereLøsningsforslag MatB December 2013
Løsningsforslag MatB December 2013 Opgave 1 (5 %) a) En linje l går gennem punkterne: P( 2,3) og Q(2,1) a) Bestem en ligning for linjen l. Vi ved at linjen for en linje kan udtrykkes ved: y = αx + q hvor
Læs mereØvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008
Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive
Læs mere