Bibliotekspolitik 2014-2017



Relaterede dokumenter
BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE

Politik for Borgerservice og Biblioteker Kort version

Rudersdal Bibliotekerne Kassationspraksis

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april // Randi Lehmann Møller

Fællesskab for alle Politik for Borgerservice og Biblioteker Kultur og Borgerservice Aarhus Kommune 2015

Ny politik for perioden

Ny politik for perioden

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Dialogbaseret aftale mellem. Viborg Bibliotekerne og KSE

Kulturudvalget KUU alm. del Bilag 24 Offentligt

Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune. Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015

Bibliotekspolitik for Randers Kommune

Hørsholm Bibliotek i Kulturhus Trommen

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Notat vedr. en ny fremtidssikret biblioteksmodel

Politik for Borgerservice og Biblioteker

Resultatberetning 2014

Handlingsplan for

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi

Strategi for Aalborg Bibliotekernes medietilbud i 2015

Resultataftale 2016 og resultatberetning 2015

Københavns Bibliotekers kerneopgave er at skabe ivrige læsere, kritiske kulturforbrugere og engagerede borgere.

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

På den baggrund foreligger her tre forslag til fortsat biblioteksbetjening af landdistrikterne.

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Segmenter og landdistrikter

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser

Brug, kvalitetsudvikling og tilfredshed med bibliotekerne

Fremtidens betjening i borgernes hus

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

Brugerundersøgelse Undersøgelse af brugen og tilfredsheden med Aarhus Kommunes Biblioteker

Fremtidens biblioteksrum er fleksibelt og mobilt

BIBLIOTEKSUDVIKLING I RANDERS

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Årsberetning Randers Bibliotek, Stemannsgade 2, 8900 Randers C

Strategiske indsatsområder

Aabenraa Kommunes. Bibliotekspolitik. Biblioteket i videnssamfundet

Politik for Nærdemokrati

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene. 6.

Indhold. Politik for Borgerservice og Biblioteker Vision for Borgerservice og Biblioteker...6

Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250

Bibliotekspolitik. for Nyborg Kommune

BIBLIOTEKS- POLITIK FOR VEJLE BIBLIOTEKERNE

Opsamlingsnotat vedr. Kultur- og Fritidsudvalgets Bibliotekspolitiske debat møde 1 og 2

Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek

Københavns Biblioteker Scenarier for den fremtidige kerneopgave

Reduktion i antallet af afstemningssteder.

Udvalget for kultur Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne

Brugerundersøgelse, Sabro Bibliotek, nov 2003 Respondenter: 86

Bibliotekernes krise. -situationen for Rudersdal bibliotek. Ole Münster

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014

UDKAST TIL. Politik for Borgerservice og Biblioteker Århus Kommune

Bibliotekspolitik for Vejle Bibliotekerne. Ni udsagn

Møde- og temaplan for Kultur- og Fritidsudvalgets arbejde med en ny biblioteksstruktur og -strategi.

Strategiske fokusområder

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne:

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Indhold Indledning Lovgivning Interessenter Demografi og afstand Brugerbeskrivelser... 2

- det er så myndigt af følges ad

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne <

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Randers Bibliotek AFTALE NOVEMBER 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Aalborg Bibliotekerne i en forandringstid

Nemt på Nettet - strategi og partnerskab

Medborgercenteret: En ny fortælling om biblioteket i netværkssamfundet. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

1.1 Modne fra lavere middelklasse

Bibliotek. Politik for Herning Kommune

Handlingsplan for

Projektbeskrivelse Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre 2018 De nedenfor angivne antal max tegn er inkl. mellemrum.

Bilag 2: STYRK BYDELENE gennem mere målrettet betjening, kultur og service

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April Biblioteket Domus Vista Nordens Plads Frederiksberg

Kultur & Fritid. Holbæk Bibliotek Udviklingsplan 2016 Særlige opgaver og forslag til konkrete mål KULTUR & FRITID

Ny biblioteksstrategi rammen, indsatsområder og særlige udfordringer

Resultataftale 2013 og resultatberetning 2012

Om folkebiblioteker og læringscentre på skolerne: Forskelle, ligheder og samarbejde Styreforms- og strukturudvalget. Kopi til.

Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011

Strategi, bibliotekspakke og erfaringer i Københavns Biblioteker

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

LANGELAND BIBLIOTEKS VIRKSOMHEDSPLAN

Sagsoversigt. 1. Godkendelse af dagsorden. Beslutning Økonomiudvalget den Møde med KORA om administrationsanalyse.

Rammeaftale for DDB-samarbejdet

Vejen Kommunes Biblioteker

Horsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum

1.1 De unge børneforældre

Biblioteksstrategi Køge Kommune 2015

Dialogmøde mellem Kultur- og Lokalsamfundsudvalget og Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne

FLERE BORGERE. Samlet set vil de fælles indsatser gøre vores kommune mere attraktiv, så flere ønsker at leve og arbejde her.

Danmarks Biblioteksforening. UDKAST Strategi

Mål for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker

Balanceret digital udvikling

FÆLLES OM ALBERTSLUND

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE

Transkript:

Bibliotekspolitik 2014-2017

Forord Den 17. juni 2013 vedtog byrådet den nye bibliotekspolitik for årene 2014-2017. Politikken er som noget nyt blevet formuleret i samarbejde med borgerne i Esbjerg Kommune, og den beskriver den overordnede ramme for bibliotekernes drift og udvikling i årene fremover. Det går godt for bibliotekerne. Brugerundersøgelser viser, at borgerne er tilfredse, og netop den nære relation til borgeren er betydningsfuld. Biblioteket måler ikke sin succes på store arrangementer, men derimod på den enkelte borgers daglige kulturforbrug. Medieudviklingen er gået stærkt de seneste år, og især den omfattende digitalisering medfører nye måder at anvende biblioteket på, fx når vi låner bøger, film og musik eller skal søge viden. Det fysiske bibliotek er også blevet mere digitalt og åbent, og det er en stor succes, at borgerne kan benytte det udenfor den bemandede åbningstid. Udviklingen af bibliotekerne giver den enkelte bruger flere muligheder, men vi skal fortsat sørge for, at biblioteket er et sted, hvor mennesker kan mødes. Borgerne vil gerne bruge deres tid på bibliotekerne, og sådan skal det også være fremover. Biblioteket har altid haft almen dannelse som en hjørnesten og løfter mange opgaver i lokalsamfundet. Med denne politik følger biblioteket med tiden, og i de kommende år satser Esbjerg Kommunes Biblioteker endnu mere på det de kan og i forvejen er gode til. God læselyst Jakob Lose, formand for Esbjerg Kommunes biblioteksbestyrelse & Knud Jager Andersen, formand for Kultur & Fritidsudvalget

Sådan blev denne politik til Denne bibliotekspolitik er blevet til gennem dialog med borgerne i Esbjerg Kommune. Gennem vinteren 2012-2013 gav borgerne deres mening om de kommende års biblioteksudvikling til kende. 2200 borgere over 15 år svarede på brugerundersøgelsen. Ca. 40 borgere deltog i 5 borgermøder rundt omkring i hele kommunen. Ca. 15. borgere deltog i fokusgruppeinterviews på Hovedbiblioteket. Bibliotekernes ca. 90 medarbejdere satte sig for at se bibliotekerne gennem borgernes øjne og formulerede deres bud. Bibliotekernes bestyrelse har i flere omgange drøftet indhold og formuleringer. Alle disse input har givet inspiration til bibliotekspolitikken.

Bibliotekspolitik for Esbjerg Kommune 2014-2017 Ifølge bibliotekslovens formålsparagraf skal bibliotekerne fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Det betyder i Esbjerg Kommune blandt andet at bibliotekerne drives med disse visioner for øje: Bibliotekerne skal understøtte læring og uddannelse. Bibliotekerne skal danne ramme om møder mellem mennesker. Bibliotekerne skal være borgerens bro til fremtiden. Bibliotekerne skal formidle det digitale samfund til borgeren. Såvel det fysiske som det digitale bibliotek skal være åbent, levende og nærværende. For at kunne opfylde visionerne, skal bibliotekerne i de kommende år: Satse på det som bibliotekerne kan og er gode til. Fokusere på lokal koordinering og forankring. Arbejde én til én og i øjenhøjde med den enkelte borger.

Hvordan sikrer vi alle borgere i Esbjerg Kommune ET GODT BIBLIOTEKSTILBUD? Det gøres ved at gennemføre den tidligere besluttede biblioteksstruktur, som bygger på seks veludbyggede, lokale biblioteks- og medborgercentre samt to bogbusser. Bibliotekerne i Ribe, Bramming, Tjæreborg, Esbjerg Vest (Sædding) og Esbjerg midt (Hovedbiblioteket) er velbeliggende og velindrettede. Lokalbiblioteket i Esbjerg Øst (Kvaglund) skal videreudvikles og flyttes til velegnede lokaler med en beliggenhed tættere på flere beboelseskvarterer i den østlige del af Esbjerg by. Hvor og hvordan skal analyseres nærmere før den endelige beslutning. Alle lokale biblioteker tilbyder en kombination af bemandet og ubemandet åbningstid. Herved opnås et meget højt serviceniveau, hvor borgerne kan få faglig vejledning og lang åbningstid, alt efter behov. Den store bogbus kører i fast køreplan til de større landsbyer og enkelte bykvarterer i Esbjerg (Hjerting, Sønderris, Gjesing og Jerne) - Den enmandsbetjente bogbil kører på bestilling til børneinstitutioner, ældrecentre m.v. Lokalbibliotekerne er udgangspunkt for videreudvikling af samarbejder med alle interessenter, institutioner, virksomheder, frivillige m.fl. Herved opnås gensidig synergi, inspiration, idégenerering og vækst. Bibliotekerne videreudvikler samarbejdet med andre kommunale serviceenheder f.eks. ved at tilbyde hjælp til digital selvbetjening og borgerserviceydelser, der kræver personligt fremmøde.

Hvordan gennemfører vi skiftet fra analogt til digitalt bibliotek på en måde, der sikrer alle målgrupper FRI OG LIGE ADGANG? Der anvendes en stigende mængde ressourcer på anskaffelse af digitale indholdsressourcer i form af databaser, e-bøger, downloadede eller streamede filer. Over tid udfases anskaffelse af elektroniske fastformsmedier f.eks. CD er og DVD er Der anvendes færre ressourcer på anskaffelse af bøger. Der tages i det balancerede indkøb hensyn til kvalitet, alsidighed og aktualitet samt efterspørgsel. Der tages desuden hensyn til alternative muligheder, så som digital fremskaffelse og samarbejde med andre biblioteker. Der anvendes de nødvendige ressourcer på etablering og drift af det tværkommunale Danskernes Digitale Bibliotek.

Hvordan imødekommer vi vores alders- og målgruppers MEGET FORSKELLIGE ØNSKER OG BEHOV? Det sker gennem løbende dialog med de forskellige målgrupper om deres ønsker og behov, så vi både tilgodeser de digitalt svage og de digitalt indfødte. Alle grupper skal kunne se sig selv som brugere af bibliotekerne. De forskellige behov imødekommes igennem bibliotekernes fysiske indretning, et differentieret valg af IT, inventar, traditionelle og digitale biblioteksmaterialer, aktiviteter, digitale kanaler, hjemmesider og sociale medier. De forskellige behov afspejles desuden i et differentieret tilbud om vejledning og undervisning i anvendelsen af digitale informationsværktøjer og selvbetjeningsløsninger. Udvikling af bibliotekstilbuddet til børn og unge sker i tæt samarbejde med andre institutioner f.eks. folkeskoler, skoletjeneste, daginstitutioner, uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet, museer og foreninger (f.eks. Science-/videnstrategi og alternative læringsmiljøer)

www.esbjergbibliotek.dk Tlf. 7616 2000 December 2013