Bibliotekspolitik 2014-2017



Relaterede dokumenter
BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april // Randi Lehmann Møller

Ny politik for perioden

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune. Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015

Hørsholm Bibliotek i Kulturhus Trommen

Resultatberetning 2014

Handlingsplan for

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi

Københavns Bibliotekers kerneopgave er at skabe ivrige læsere, kritiske kulturforbrugere og engagerede borgere.

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Segmenter og landdistrikter

Fremtidens betjening i borgernes hus

Aabenraa Kommunes. Bibliotekspolitik. Biblioteket i videnssamfundet

Politik for Nærdemokrati

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250

BIBLIOTEKS- POLITIK FOR VEJLE BIBLIOTEKERNE

Københavns Biblioteker Scenarier for den fremtidige kerneopgave

Bibliotekernes krise. -situationen for Rudersdal bibliotek. Ole Münster

Bibliotekspolitik for Vejle Bibliotekerne. Ni udsagn

Strategiske fokusområder

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne:

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

- det er så myndigt af følges ad

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Randers Bibliotek AFTALE NOVEMBER 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Aalborg Bibliotekerne i en forandringstid

1.1 Modne fra lavere middelklasse

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April Biblioteket Domus Vista Nordens Plads Frederiksberg

Kultur & Fritid. Holbæk Bibliotek Udviklingsplan 2016 Særlige opgaver og forslag til konkrete mål KULTUR & FRITID

Strategi, bibliotekspakke og erfaringer i Københavns Biblioteker

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

Horsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum

1.1 De unge børneforældre

Mål for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker

Balanceret digital udvikling

FÆLLES OM ALBERTSLUND

Transkript:

Bibliotekspolitik 2014-2017

Forord Den 17. juni 2013 vedtog byrådet den nye bibliotekspolitik for årene 2014-2017. Politikken er som noget nyt blevet formuleret i samarbejde med borgerne i Esbjerg Kommune, og den beskriver den overordnede ramme for bibliotekernes drift og udvikling i årene fremover. Det går godt for bibliotekerne. Brugerundersøgelser viser, at borgerne er tilfredse, og netop den nære relation til borgeren er betydningsfuld. Biblioteket måler ikke sin succes på store arrangementer, men derimod på den enkelte borgers daglige kulturforbrug. Medieudviklingen er gået stærkt de seneste år, og især den omfattende digitalisering medfører nye måder at anvende biblioteket på, fx når vi låner bøger, film og musik eller skal søge viden. Det fysiske bibliotek er også blevet mere digitalt og åbent, og det er en stor succes, at borgerne kan benytte det udenfor den bemandede åbningstid. Udviklingen af bibliotekerne giver den enkelte bruger flere muligheder, men vi skal fortsat sørge for, at biblioteket er et sted, hvor mennesker kan mødes. Borgerne vil gerne bruge deres tid på bibliotekerne, og sådan skal det også være fremover. Biblioteket har altid haft almen dannelse som en hjørnesten og løfter mange opgaver i lokalsamfundet. Med denne politik følger biblioteket med tiden, og i de kommende år satser Esbjerg Kommunes Biblioteker endnu mere på det de kan og i forvejen er gode til. God læselyst Jakob Lose, formand for Esbjerg Kommunes biblioteksbestyrelse & Knud Jager Andersen, formand for Kultur & Fritidsudvalget

Sådan blev denne politik til Denne bibliotekspolitik er blevet til gennem dialog med borgerne i Esbjerg Kommune. Gennem vinteren 2012-2013 gav borgerne deres mening om de kommende års biblioteksudvikling til kende. 2200 borgere over 15 år svarede på brugerundersøgelsen. Ca. 40 borgere deltog i 5 borgermøder rundt omkring i hele kommunen. Ca. 15. borgere deltog i fokusgruppeinterviews på Hovedbiblioteket. Bibliotekernes ca. 90 medarbejdere satte sig for at se bibliotekerne gennem borgernes øjne og formulerede deres bud. Bibliotekernes bestyrelse har i flere omgange drøftet indhold og formuleringer. Alle disse input har givet inspiration til bibliotekspolitikken.

Bibliotekspolitik for Esbjerg Kommune 2014-2017 Ifølge bibliotekslovens formålsparagraf skal bibliotekerne fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Det betyder i Esbjerg Kommune blandt andet at bibliotekerne drives med disse visioner for øje: Bibliotekerne skal understøtte læring og uddannelse. Bibliotekerne skal danne ramme om møder mellem mennesker. Bibliotekerne skal være borgerens bro til fremtiden. Bibliotekerne skal formidle det digitale samfund til borgeren. Såvel det fysiske som det digitale bibliotek skal være åbent, levende og nærværende. For at kunne opfylde visionerne, skal bibliotekerne i de kommende år: Satse på det som bibliotekerne kan og er gode til. Fokusere på lokal koordinering og forankring. Arbejde én til én og i øjenhøjde med den enkelte borger.

Hvordan sikrer vi alle borgere i Esbjerg Kommune ET GODT BIBLIOTEKSTILBUD? Det gøres ved at gennemføre den tidligere besluttede biblioteksstruktur, som bygger på seks veludbyggede, lokale biblioteks- og medborgercentre samt to bogbusser. Bibliotekerne i Ribe, Bramming, Tjæreborg, Esbjerg Vest (Sædding) og Esbjerg midt (Hovedbiblioteket) er velbeliggende og velindrettede. Lokalbiblioteket i Esbjerg Øst (Kvaglund) skal videreudvikles og flyttes til velegnede lokaler med en beliggenhed tættere på flere beboelseskvarterer i den østlige del af Esbjerg by. Hvor og hvordan skal analyseres nærmere før den endelige beslutning. Alle lokale biblioteker tilbyder en kombination af bemandet og ubemandet åbningstid. Herved opnås et meget højt serviceniveau, hvor borgerne kan få faglig vejledning og lang åbningstid, alt efter behov. Den store bogbus kører i fast køreplan til de større landsbyer og enkelte bykvarterer i Esbjerg (Hjerting, Sønderris, Gjesing og Jerne) - Den enmandsbetjente bogbil kører på bestilling til børneinstitutioner, ældrecentre m.v. Lokalbibliotekerne er udgangspunkt for videreudvikling af samarbejder med alle interessenter, institutioner, virksomheder, frivillige m.fl. Herved opnås gensidig synergi, inspiration, idégenerering og vækst. Bibliotekerne videreudvikler samarbejdet med andre kommunale serviceenheder f.eks. ved at tilbyde hjælp til digital selvbetjening og borgerserviceydelser, der kræver personligt fremmøde.

Hvordan gennemfører vi skiftet fra analogt til digitalt bibliotek på en måde, der sikrer alle målgrupper FRI OG LIGE ADGANG? Der anvendes en stigende mængde ressourcer på anskaffelse af digitale indholdsressourcer i form af databaser, e-bøger, downloadede eller streamede filer. Over tid udfases anskaffelse af elektroniske fastformsmedier f.eks. CD er og DVD er Der anvendes færre ressourcer på anskaffelse af bøger. Der tages i det balancerede indkøb hensyn til kvalitet, alsidighed og aktualitet samt efterspørgsel. Der tages desuden hensyn til alternative muligheder, så som digital fremskaffelse og samarbejde med andre biblioteker. Der anvendes de nødvendige ressourcer på etablering og drift af det tværkommunale Danskernes Digitale Bibliotek.

Hvordan imødekommer vi vores alders- og målgruppers MEGET FORSKELLIGE ØNSKER OG BEHOV? Det sker gennem løbende dialog med de forskellige målgrupper om deres ønsker og behov, så vi både tilgodeser de digitalt svage og de digitalt indfødte. Alle grupper skal kunne se sig selv som brugere af bibliotekerne. De forskellige behov imødekommes igennem bibliotekernes fysiske indretning, et differentieret valg af IT, inventar, traditionelle og digitale biblioteksmaterialer, aktiviteter, digitale kanaler, hjemmesider og sociale medier. De forskellige behov afspejles desuden i et differentieret tilbud om vejledning og undervisning i anvendelsen af digitale informationsværktøjer og selvbetjeningsløsninger. Udvikling af bibliotekstilbuddet til børn og unge sker i tæt samarbejde med andre institutioner f.eks. folkeskoler, skoletjeneste, daginstitutioner, uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet, museer og foreninger (f.eks. Science-/videnstrategi og alternative læringsmiljøer)

www.esbjergbibliotek.dk Tlf. 7616 2000 December 2013