Kort fortalt Type 2-diabetes
Hvad er type 2-diabetes? Normalt nedbryder kroppen den mad, du spiser til blandt andet sukkerstoffer, som optages i blodet. Her hjælper det vigtige hormon insulin med at få sukkerstofferne fra blodbanen og ind i cellerne, hvor det fungerer som brændstof. Men når du har type 2-diabetes, kan din krop ikke udnytte insulinet optimalt, eller den producerer ikke nok insulin. Det betyder, at sukkerstofferne forbliver i blodbanen og giver forhøjet blodsukker i stedet for at blive omdannet til energi. Der findes endnu ikke en kur mod type 2-diabetes. Men med en tidlig diagnose kan du hurtigere komme i relevant behandling og udskyde eller undgå følgesygdomme. Er det muligt at forebygge type 2-diabetes? Du har blandt andet forhøjet risiko for at udvikle sygdommen, hvis du er overvægtig, eller hvis en eller begge af dine forældre har type 2-diabetes. Har du endnu ikke udviklet type 2-diabetes, kan du til en vis grad forebygge sygdommen ved at motionere, spise sundt og undgå overvægt. 2 Kort fortalt
Symptomer Symptomerne på type 2-diabetes udvikler sig gradvist over tid. De misforstås ofte som generelle skavanker. Symptomerne kan være: Udtalt tørst Hyppig vandladning Kløe Infektion i hud og slimhinder Kvalme Træthed Føleforstyrrelser Synsforstyrrelser Vanskelig heling af sår Forringelse af den almene helbredstilstand Kort fortalt 3
Diagnose Lægen stiller diagnosen type 2-diabetes på baggrund af en blodprøve. Til tider laver lægen også en såkaldt sukkerbelastningstest, hvor du drikker en sukkeropløsning og får målt blodsukkeret før og efter. Behandling I behandlingen af type 2-diabetes gælder det om, at både blodsukker-, blodtryks- og kolesterolværdierne når de aftalte mål, som du aftaler sammen med din behandler. Sammen med eventuel medicin vil lægen typisk foreslå livsstilsændringer som en del af din behandling. Og lægen kan henvise dig til et tilbud i sundhedscentret i din kommune eller Diabetesforeningens motivationsgruppekurser. Se mere på diabetes.dk En livsstilsændring kan indebære: Kostomlægning Motion Vægttab Rygestop Medicin til behandling af diabetes er forskellige former for blodsukkerstabiliserende medicin. For mange kan behandling med insulin blive relevant. 4 Kort fortalt
Medicin og blodsukkermåling For nogle med type 2-diabetes er det tilstrækkeligt at ændre livsstil. Andre har brug for forskellige former for medicin, som for eksempel Metformin. Nogle får også brug for insulin på et tidspunkt. Hvis du hører til dem, der får insulin, skal du måle dit blodsukker for at være sikker på, at du tager den rigtige dosis. Dit behov for insulin varierer nemlig, alt efter, hvilken mad du spiser, og hvor fysisk aktiv du er. Hvis du er i behandling med andre former for blodsukkerstabiliserende medicin end insulin, er der ikke nødvendigvis det samme behov for at måle blodsukker. Kontrol hos din behandler Hver tredje til sjette måned skal du have målt dit langtidsblodsukker (HbA1c) i en blodprøve. Langtidsprøven er et udtryk for dit gennemsnitlige blodsukkerniveau over de sidste tre måneder. Har du type 2-diabetes, bør din langtidsprøve ikke være højere end 48 mmol/mol (58 mmol/ mol, hvis du har hjerte-kar-sygdom). Prøven er vigtig, så du kan få den optimale behandling. Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesterol. For høje værdier har afgørende indflydelse på, om du risikerer at udvikle følgesygdomme. Kort fortalt 5
Egenomsorg Din læge kan være en god støtte for dig. Men det meste af tiden er du derhjemme uden en læge ved hånden. Derfor er det vigtigt, at du lærer selv at kontrollere din diabetes. Du skal have styr på, hvad du spiser, hvor meget du bevæger dig, tage din medicin og kunne måle blodsukker, hvis du er i behandling med insulin. I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de fleste. Forebyg følgesygdomme Når du har type 2-diabetes, kan du risikere at udvikle alvorlige følgesygdomme, der har med blandt andet hjertet, nyrerne, øjnene og fødderne at gøre. Heldigvis er der rigtig meget, du kan gøre for at forebygge følgesygdommene. Det handler blandt andet om at sikre et stabilt blodsukker og leve sundt. Øjnene Hjertet Nyrene Fødderne 6 Kort fortalt
Vil du vide mere? Du kan finde meget mere information på vores hjemmeside diabetes.dk. Her kan du desuden læse om, hvordan mad og drikke har indflydelse på din diabetes og finde inspiration til en sund livsstil. Du kan også blive klogere på, hvordan du kan udveksle erfaringer og få støtte fra andre med type 2-diabetes. På bagsiden af denne pjece kan du se de fordele, du har som medlem af Diabetesforeningen. Behov for rådgivning? Ring til Diabetesrådgiverne på 63 12 14 16 I rådgiverpanelet sidder blandt andet socialrådgivere, diætister, sygeplejerske og frivillige, der selv har erfaring med livet med diabetes. Sådan bliver du medlem af Diabetesforeningen: Et medlemskab i Diabetesforeningen giver dig en række fordele, som du kan læse mere om på bagsiden af denne folder. Du kan blive medlem af Diabetesforeningen ved at: Tilmelde dig på diabetes.dk/blivmedlem Ringe til Diabetesforeningen på tlf. 66 12 90 06 Vi passer på dine personoplysninger. Læs mere på diabetes.dk/privatlivspolitik Kort fortalt 7
Diabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og vi taler din sag over for landets politikere. Som medlem af Diabetesforeningen får du adgang til: Faglige foredrag, kurser, motivationsgrupper og frivilligt foreningsarbejde Medlemsbladet Diabetes fire gange om året Medlemstilbud på kogebøger, motionsredskaber og mange andre rabatter på netbutik.diabetes.dk Diabetesrådgiverne et panel af socialrådgivere, diætister, sygeplejerske og frivillige, der selv har erfaring med livet med diabetes, og som kan hjælpe dig med at få svar på dine spørgsmål Rabatter på forsikringer, bl.a. pumpeforsikring og udvidet dækning på ulykkesforsikringen Læs mere på diabetes.dk/medlemsfordele Diabetesforeningen Stationsparken 24, st.tv. 2600 Glostrup Telefon 66 12 90 06 info@diabetes.dk www.diabetes.dk 1. oplag Marts 2019 15.000 stk. Johnsen Graphic Solutions A/S Protektor H.K.H. Prins Joachim