Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Relaterede dokumenter
Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Lægemiddelkonsulentuddannelsen. Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår Modul 2: Sygdomslære. Lif Uddannelse

ved inflammatorisk tarmsygdom

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Tjek på beboerens medicin

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 2: Sygdomslære MED svar

Information til patienten. Højt stofskifte. Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme

Danish Pharmaceutical Academy 14. juni 2016 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar

Behandling med Pembrolizumab

Studieplan Sygdomsdomslære

GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Gruppe A Diabetesmidler

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar

Patientvejledning. For højt stofskifte

Åreknuder i spiserøret

Sygdomslære Hånden på hjertet

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Medicin ved hofte- og knæoperation

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

Halsbrand og sur mave

Refluks 1. Patientvejledning

Autoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem

Type 1 diabetes patientinformation

VEJRTRÆKNINGSBESVÆR BEHANDLINGSINSTRUKS

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: kl

Iliaca-Femoral Bypass

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

Biologien bag epidemien

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010


DU VED, DU ER I GOD BEHANDLING, NÅR DU KAN LEVE ET LIV SOM ALLE ANDRE

Til patienter og pårørende. Lymfødem. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Ergo- og Fysioterapien

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

EKSAMENSOPGAVE I SYGDOMSLÆRE DEL I.

Halsbrand og sur mave

HVAD BESTÅR BLODET AF?

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER

SMITTET HEPATITIS OG HIV

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientvejledning. Morbus Crohn. Kronisk tarmbetændelse

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

Indlægsseddel: Information til brugeren

1. udgave. 1. oplag Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé

TEA / Tromendarterectomi

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011

Danish Pharmaceutical Academy 11. november 2014 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar

Fødevareallergi og intolerance side 2-10

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Patientvejledning. Cøliaki. Glutenintolerans

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

Leucocyt-forstyrrelser

Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

Patientvejledning. Low FODMAP

Forstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose

Henoch-Schönlein s Purpura

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Megace 160 mg tabletter. Megestrolacetat

Blodet transporteres derefter tilbage til højre hjertekammer, der pumper blodet ud i lungerne, hvor det iltes.

Operationsmetoder - Gastric Bypass eller Gastric Sleeve

Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL

Kort fortalt. Type 1½-diabetes

Patientvejledning. Colitis Ulcerosa

Kort fortalt. Type 1½-diabetes.

Hidrosadenitis suppurativa

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Immunologi. AMU kursus

INDLEDENDE SPØRGSMÅL. Hvad er din vægt i dag? Føler du dig klar til at få behandling?

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S10V Dato: kl

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Insitu Bypass operation

Transkript:

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 9. juni 2015 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige hjælpemidler, noter eller computer. Opgavesættet består af 4 essayopgaver (nr. 1-4) og 20 alternativopgaver (nr. 1-20). Besvarelserne af essayopgaverne gives på selve opgavearkene, og alternativopgaverne besvares ved at afkrydse felterne ud for rigtigt eller forkert. Essayopgaverne besvares så kort og koncist som muligt. Der er afsat tilstrækkelig plads til besvarelse efter hvert spørgsmål. Om fornødent kan arkets bagside anvendes, hvilket tydeliggøres med en pil. Ønsker man at benytte kladdepapiret til at svare på, skal man under spørgsmålet skrive: Se svar på kladde. Svar kun på det, der spørges om. Pointfordeling: Essayopgaver 20 points, alternativopgaver 20 points. Prøvens varighed: 1½ time. Efter endt besvarelse lægges opgavesættet i kuverten, som af hensyn til anonymiteten ved bedømmelsen, ligeledes kun er mærket med eksamensnummer. HUSK, når du forlader lokalet, at medbringe det lille kontrolkort med dit eksamensnummer, som du har fået udleveret ved eksamens start. Lif Uddannelse 9. juni 2015 Side 1 af 10

Essayopgaver 1. Immunsystemet og immunrelaterede sygdomme a) Angiv 2 af de celletyper og 1 af de proteiner, der indgår i det uspecifikke forsvar. Celler: Neutrofile granulocytter Makrofager Mastceller Eosinofile granulocytter Dræberceller Proteiner: Interferoner Cytokiner Fasereaktanter Komplementsystemet Side 43 1 point b) Det specifikke immunforsvar. Redegør for de antigenpræsenterende cellers funktion og det respons, som de kan udløse. Beskriv begrebet immunitet. Når antigenpræsenterende celler møder et protein, som de ikke kender, nedbryder de det til korte proteinkæder (antigener), som de udstiller på overfladen af deres cellemembran. Herefter vandrer de til en lymfeknude, hvor de præsenterer T-hjælper-lymfocytterne for det nye antigen. Denne præsentation aktiverer T-lymfocytten, der udskiller signalstoffer, som aktiverer T-hjælperceller og B-lymfocytter. De B- lymfocytter, der kan danne netop det antistof, som kan bekæmpe antigenet, begynder nu at dele sig og herefter at producere antistoffer. Når immunsystemet én gang er blevet stimuleret eller aktiveret af et bestemt antigen, vil der efterfølgende være mange flere lymfocytter, der husker dette antigen. Møder man senere dette antigen, vil immunsystemet derfor reagere så hurtigt på antigenet, at man ikke når at blive syg, hvilket kaldes immunitet. s. 44-46 2 point Lif Uddannelse 9. juni 2015 Side 2 af 10

c) Anfør de typiske tegn på akut inflammation. Varme, rødme, hævelse, smerte, nedsat funktion s. 47 1 point d) Type 1-reaktion/allergi. Angiv et eksempel på en sygdom med denne mekanisme, og anfør hvilken type immunglobulin, der er involveret. Astma, anafylaksi, høfeber, nældefeber. Immunglobulin type E. S 55 1 point Lif Uddannelse 9. juni 2015 Side 3 af 10

2. Fordøjelsessystemet a) Inflammatoriske tarmsygdomme, Morbus Crohn og colitis ulcerosa. Beskriv årsag, sygdomsmekanisme, hvilke dele af fordøjelseskanalen, som rammes, symptomer, komplikationer, behandling (præparatnavne skal ikke angives) samt forløb og prognose. Årsagen er ukendt, men der er en familiær disposition. Med hensyn til sygdomsmekanisme er der tale om autoimmune inflammatoriske sygdomme, hvor kroppens immunsystem reagerer mod kroppens eget væv, i dette tilfælde mod antigener i tarmen. Ved Morbus Crohn kan der opstå læsioner lige fra mundhulen til anus, hyppigst i ileum (tyndtarmen). Colitis ulcerosa er karakteriseret ved kun at ramme colon og rectum. Symptomerne er hyppige, tynde afføringer, der kan indeholde blod og slim, mavesmerter, vægttab, træthed og hos børn/teenagere eventuelt væksthæmning. De to sygdomme kan være vanskelige at adskille fra hinanden. Ved Morbus Crohn kan ses fistler, det vil sige rørforbindelser mellem tarmsegmenter eller til andre organer. Der kan opstå perforation af tarmen, hvor tarmindhold kommer ud i bughulen. Der findes ingen kurativ/helbredende behandling, men sygdommene kan lindres ved inflammationshæmmende medicin og eventuelt kirurgiske indgreb, hvor fistler samt dele af tarmen fjernes. Sygdommene er kroniske med intermitterende forløb, hvilket vil sige, at der er kortere eller længere perioder med lav sygdomsaktivitet afløst af forværringer. Overlevelsen er nogenlunde som svarende til baggrundsbefolkningen. Side 284-287 3 point Lif Uddannelse 9. juni 2015 Side 4 af 10

b) Cøliaki. Redegør for patofysiologi og behandling. Hos personer med cøliaki medfører indtag af gluten, som findes i visse kornsorter, inflammation i tyndtarmsslimhinden. Når gluten optages i tarmen, vil det genkendes af T-celler, som aktiveres og starter et inflammatorisk respons i tarmen. Dette immunrespons medfører atrofi af villi i tyndtarmens slimhinde, hvilket reducerer det areal, hvorover næringsstoffer kan absorberes. Derfor kan næringsstoffer ikke absorberes i tilstrækkelig omfang, og patienten udvikler diarré, træthed og vægttab. Behandlingen er livslang glutenfri diæt. Side 288 2 point Lif Uddannelse 9. juni 2015 Side 5 af 10

3. Kredsløbet a) Dyb venetrombose. Hvilke vener rammes primært? Angiv disponerende faktorer og symptomer. Beskriv hvorledes diagnosen stilles og anfør komplikationer samt behandling (præparatnavne skal ikke angives). Dybe venetromboser (DVT) dannes primært i benets og bækkenets vener. Disponerende faktorer: Immobilisering/fysisk inaktivitet, operative indgreb, fedme, graviditet, koagulationsforstyrrelser som Leiden faktormutation, p-piller og kræft. Symptomer: Lægsmerter, ødem, rødme, varme, ømhed, nedsat funktion i benet samt feber. Diagnose: Stilles på baggrund af symptomer, en blodprøve, forhøjet D-dimer samt ultralydsskanning af den ramte vene. Komplikationer: Lungeemboli eventuelt død samt på sigt posttrombotisk syndrom. Behandlingen: Blodfortyndende medicin. s. 197-199 2 point Lif Uddannelse 9. juni 2015 Side 6 af 10

b) Beskriv de typiske symptomer ved akut myokardieinfarkt. Snørende, klemmende smerter bag brystbenet eventuelt med udstråling til skulder, kæbe, ryg, indersiden af armene. Det kan også føles som et bælte, der strammes omkring brystkassen. Smerterne er stærke, svinder ikke i hvile eller ved indtag af nitroglycerin. Patienten kan virke forpint, ængstelig og medtaget af smerterne og være kold og klamtsvedende. Der kan også være kvalme og opkastninger. Der kan være åndenød. s. 172-174 svar: 1,5 point c) Hos en patient, hvor ovenstående symptomer på akut myokardieinfarkt pludselig opstår, viser EKG massive ST-elevationer i mange afledninger. Anfør den foreløbige diagnose og beskriv kort behandlingen (præparatnavne skal ikke angives). Diagnose: STEMI (ST-Elevations-Myokardie-Infarkt) Behandling: Ilttilskud, smertestillende, blodfortyndende (trombocythæmmende medicin) og akut transport til hjertecenter, der kan foretage akut åbning og ballonudvidelse af tillukket og forsnævret hjerte-kransåre (primær PCI). Hvis dette ikke er muligt, skal der iværksættes trombolysebehandling, hvor der indgives medicin, der opløser blodproppen, der akut tillukker hjerte-kransåren. s. 177 1,5 point Lif Uddannelse 9. juni 2015 Side 7 af 10

4. Hormonsystemet a) Anfør 2 symptomer ved hypertyroidisme, og beskriv behandlingen (præparatnavne skal ikke anføres). Varmefølelse Svedtendens Vægttab Rysten på hænderne (tremor) Hjertebanken Høj puls Desuden indre uro, nervøsitet og rastløshed, hævelse af øjenomgivelserne og fremadskubbede øjenæbler (exophthalmus). Den medicinsk behandling virker ved at hæmme dannelse af thyroideahormonerne i skjoldbruskkirtlen. Hvis den medicinske behandling ikke virker tilstrækkeligt, eller der er stor struma, kan man fjerne noget af kirtlen kirurgisk eller give radioaktivt jod. Det radioaktive jod koncentreres i skjoldbruskkirtlen, og den radioaktive stråling dræber derved kirtelcellerne S 428-429 1,5 point b) Anfør 2 symptomer og behandling ved hypotyroidisme. Patienterne fryser og er kuldskære Vægtstigning Træthed Initiativløshed Træthed Obstipation Huden er tør, bleg og kølig Langsom puls Behandlingen er indtagelse af syntetisk fremstillet thyroideahormon. s. 429 1 point Lif Uddannelse 9. juni 2015 Side 8 af 10

c) Beskriv patogenesen ved udvikling af type II diabetes mellitus. Der opstår dels insulinresistens og dels mangelfuld udskillelse af insulin.ved insulinresistens har insulin ikke samme virkning som normalt. Der er insulin i blodet, men cellerne reagerer ikke på insulinet, og derfor sænkes blodglukose ikke. Hos de fleste med insulinresistens vil betacellerne i bugspytkirtel/pancreas kompensere ved at øge udskillelsen af insulin. I takt med at insulinproduktionen falder, vil der indtræde hyperglykæmi/forhøjet blodsukker. 1,5 point d) Beskriv symptomerne ved type II diabetes mellitus. Symptomerne kan ofte være svage eller manglende. I nogle tilfælde er det sendiabetiske symptomer, som bringer patienten til læge. Symptomerne er primært relateret til forhøjet blodsukker/hyperglykæmi i form af store diureser, tørst, træthed og vægttab. 1 point Lif Uddannelse 9. juni 2015 Side 9 af 10

Alternativopgaver Modul 2 Sæt kryds i kolonnen "Rigtigt" eller "Forkert". Er du i tvivl, bør afkrydsning undlades. Der gives: 1 point for rigtigt svar 0 point for manglende svar Minus 1 point for forkert svar Rigtigt Forkert 1. Nerveceller er mindre følsomme for iskæmi end bindevævsceller X 2. Efter den første depression vil 95 % af en patientgruppe blive helt raske og aldrig mere få depressionssymptomer 3. Misbrug af alkohol og rusmidler er risikofaktorer for selvmord X X 4. Hallucinationer optræder hyppigt hos patienter med skizofreni X 5. Ophostning af blod (hæmoptyse) kan være symptom på lungekræft X 6. Kræft/cancer breder sig kun til andre organer ved direkte indvækst X 7. Årsagen til cerebral apopleksi er forstyrrelser i blodforsyningen i hjernen X 8. Hodgkins lymfom kan ikke helbredes X 9. Mangel på vitamin B12 (kobolamin) kan medføre megaloblastær anæmi X 10. Svær trombocytopeni kan medføre spontane blødninger X 11. Hypertension beskytter mod apoplexia cerebri X 12. ABO er det eneste kendte blodtypesystem hos mennesket X 13. Osteoartrose/slidgigt rammer især vægtbærende led som knæ og hofter X 14. Ved nyresvigt ophobes affaldsstoffer såsom kreatinin og karbamid i blodet X 15. Stafylokok-bakterier er af afgørende patofysiologisk betydning for udvikling af mavesår, ulcus ventriculi og duodeni 16. Alle tilfælde af lever-cirrose skyldes alkoholmisbrug X 17. Ved svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er FEV1 (forceret ekspiratorisk volumen i det første sekund) typisk øget 18. Typiske symptomer ved venstresidig hjerteinsufficiens er træthed og åndenød X 19. Ovariecyster er altid maligne (ondartede) X X X 20. Væksten af prostatacancer kan bremses ved at blokere testosteronproduktionen X Lif Uddannelse 9. juni 2015 Side 10 af 10