7 fokus Alinea ELEVBOG særtryk Finn Sandby Mogens Riis Arne Bjerrum
INDHOLD FOKUS INTRO 3 KREDSLØB OG ÅNDEDRÆT, ET KAPITEL FRA ELEVBOGEN 4 FÆLLESFAGLIGE FOKUSOMRÅDER 18 FYSIK-KEMIFOKUS 20 GEOGRAFIFOKUS 22 BIOLOGIFOKUS 24 NATURFAGSREDAKTIONEN 26 NATURFAG, NÅR DET ER BEDST BiologiFokus til 7. klasse, som er klar til skolestart 2015, er den første udgivelse i vores nye serie af grundbøger til naturfag i overbygningen, og den er klar til skolestart 2015. Bøgerne indeholder tekster fra biologifokus.dk, geografifokus.dk og fysikkemifokus.dk. Teksterne er tilpasset det trykte medie, og er rigt illustreret med relevante fotos, grafer, skemaer og tegninger. Fællesfaglighed er et centralt omdrejningspunkt, og fokusbøgerne indeholder i alt otte fællesfaglige forløb, som lægger op til projektarbejde og belyser mange områder fra forskellige vinkler inden for emnet. Alt i alt en unik mulighed for differentieret og varieret undervisning. NYTÆNKNING PÅ NATURFAGS PRÆMISSER Fokus udfolder fagenes praksis og teori på nye måder, uden at gå på kompromis med fagenes traditioner og didaktik. Der er lagt stor vægt på faglig dybde og præcision, og ligeledes er der en tydelig faglig progression gennem bøgerne, som alle opfylder forenklede Fælles Mål. Fokusbøgerne indeholder mange eksempler på helt nye gennembrud indenfor forskningsområder i alle fag, og har integreret viden fra de store kendte historiske forskere samt resultater, opfindelser og initiativer fra nye unge idérige og innovative forskningstalenter. Herigennem bevidstgøres og inspireres eleverne til at deltage aktivt i naturfagenes problematikker, så både globale og lokale udfordringer får relevans, og eleverne øves i at reflektere, perspektivere og tænke løsningsorienteret. Fokusbøgerne gør det muligt for eleven at afgrænse og formulere en overordnet problemstilling og arbejdsspørgsmål, som de kan arbejde ud fra i det fællesfaglige samarbejde mellem fagene. BOG OG IT SUPPLERER HINANDEN Med de nye Fokus bøger får hjemmesiderne en analog pendant, som er med til at skabe helhed i undervisningen. Det giver optimale muligheder for at skabe en differentieret naturfagsundervisning, der motiverer og engagerer eleverne. På de næste sider ses et fuldt kapitel fra BiologiFokus til 7. klasse. Alineas naturfagsportaler Fokus bliver udvidet med grundbøger 3
kredsløb og ånde Dræt 37 millioner liter blod! Så meget blod har dit hjerte pumpet rundt i din krop, når du er 13 år. Og du har trukket vejret mindst 60 millioner gange. Sammen med lungerne sørger dit hjerte for, at cellerne i din krop får oxygen til respiration, så du får energi til dine livsprocesser. Dit blod transporterer næringsstoffer fra maden og oxygen rundt til kroppens celler og tager kuldioxid med tilbage. Dine lunger og dit hjerte er vigtige organer. De har rigtig godt af at blive brugt. Men det er også klogt at passe på dem, for de skal klare nogle ret vigtige opgaver for dig. Hvis hjerte og lunger har det godt, har du det også godt. Du skal lære at I dette forløb kan du lære om, hvordan dit hjerte og dine lunger fungerer. Om, hvordan dit hjerte, blodkredsløb og lunger arbejder sammen, samt blive klogere på, hvorfor det er en god ide at holde dit hjerte i god form, så det kan holde blodkredsløbet i gang. Faglige begreber Alveoler Arterie Blodceller Blodprop Bronkier Bronkioler Hæmoglobin Kapillærer Knoglemarv Kranspulsåre Lymfe Mellemgulv Milt Respiration Ribben Stemmebånd Stofskifte Strubehoved Strubelåg Vene Veneklapper 4 5
6kreDsløb og åndedræt træk lige vejret åndedrætssystemet næsehulen: I næsehulen bliver luften varmet op og bliver mere fugtig. Der sidder små hår i næsen, som kan rense indåndingsluften for snavs. Lungerne er vigtige organer. De er bløde og svampeagtige, og de er godt beskyttet i din brystkasse. I lungerne optager du oxygen fra luften og udskiller kuldioxid. I hvile strømmer der ca. 6 l luft gennem lungerne hvert minut. Hvis du bliver forpustet, kan det være helt op til 100 l i minuttet. Munden: Du kan godt trække vejret gennem munden. Men luften bliver ikke opvarmet og renset for det snavs, der så vil lande i lungerne. Kold luft får bronkierne til at trække sig sammen, så det bliver sværere at trække vejret. luftrøret: Luftrøret er udspilet af bruskringe, så det ikke klapper sammen, når du trækker vejret. På indersiden er der fimrehår, som børster snavs op mod svælget, hvor du synker det sammen med dit spyt. 6 Mellemgulvet: Muskel i bunden af brysthulen ribben: Danner beskyttende kasse for hjerte og lunger bronkie: Forgrening af luftrøret træk vejret For at få energi skal du have oxygen ud til alle de levende celler i din krop. I cellerne frigøres energien ved respirationen, som kræver oxygen. Du kan klare dig uden mad i flere uger og uden vand et par dage. Men du kan kun undvære oxygen i ganske få minutter. Affaldsstoffet fra respirationen er kuldioxid. Når der er ophobet tilstrækkeligt med kuldioxid i dit blod, kan du simpelthen ikke lade være med at trække vejret. undertryk Når du sænker mellemgulvet og hæver ribbenene, bliver rumfanget i brystkassen større, og der opstår undertryk. Så strømmer luften udefra gennem luftrøret og bronkierne ned i lungerne. Når mellemgulvet og musklerne på ribbenene slappes, bliver rumfanget igen mindre, og luften i lungerne presses ud. Når du trækker vejret ind gennem næsen, bliver støv og andre urenheder opsamlet af en masse små hår og slim inde i næsen. Luften opvarmes og bliver fugtig. 6 liter luft Lungerne er omgivet af en lungehinde, der består af to lag. Det inderste lag sidder fast på lungerne, og det yderste sidder på brystkassens væg. De to lag kan glide mod hinanden, samtidig med, at de sørger for, at lungerne følger med brystkassens bevægelser, når du trækker vejret. I hvile strømmer der ca. 6 liter luft ind og ud af lungerne i minuttet. Ved hårdt arbejde, hvor du bliver meget forpustet, kan det stige til op mod 100 liter pr. minut. strubehoved: Struben er beskyttet af et skjold af brusk, skjoldbrusken. Mænds strubehoved kaldes også for adamsæblet, fordi mænd har større strubehoved og dermed længere stemme bånd og dybere stemme end kvinder. stemmebånd: Inde i luftrøret, i strubehovedet, sidder stemmebåndene. Når de strammes, og luften suser forbi, kommer de i svingninger. På den måde opstår der forskellige lyde alt efter, hvor meget stemmebåndene strammes. ribben: Du har 12 par ribben. På ryggen er de fæstnet til rygsøjlen og på forsiden til brystbenet. Ribbenene hjælper med vejrtrækningen, og de danner samtidig en kasse, der beskytter hjerte og lunger. Mellemgulvet: Bunden af brystkassen er en flad muskel, mellemgulvet. Når den trækkes nedad, bliver brysthulen større, og det hjælper dig med indåndingen. Ved udåndingen slappes mellemgulvet og buer lidt opad. Muskler: Muskler på ribbenene kan bevæge dem fremad og opad. Det gør rumfanget i brystkassen større, og luften udefra kan komme ned i lungerne. Når musklerne slappes igen, presses luften ud af lungerne. bronkier: Luftrøret deler sig først i to og derefter i flere grene ud til de to lunger. bronkioler: Bronkierne forgrener sig hele tiden og bliver mindre og mindre, inden de ender i en alveole. De helt fine forgreninger kaldes bronkioler. alveoler: Bronkiolerne ender i små klaser af bittesmå blærer med en meget tynd væg. De kaldes alveoler og er omgivet af arterier, så oxygen kan trænge over i blodet, og kuldioxid kan komme den modsatte vej. 7
8kreDsløb og åndedræt 8 Et fint netværk af kapillærer ligger rundt om alveolerne i lungerne. Både alveoler og kapillærer har tynde vægge, som oxygen og kuldioxid kan komme igennem. Lunge med KOL en kæmpestor overflade For at du kan få oxygen nok, er det nødvendigt, at der er en stor overflade indvendig i lungerne. Derfor består lungernes indre af en masse små blærer, alveoler. Der er ca. 300 mio. i hver lunge. Det gør, at lungernes indre overflade faktisk er lige så stor som en halv tennisbane (ca. 100 m2). En alveole er omgivet af et net af kapillærer. Oxygen siver fra alveolerne over i blodet i kapillærerne, og kuldioxid siver den modsatte vej og pustes ud med udåndingsluften. Både oxygen og det meste kuldioxid transporteres af de røde blodceller. Oxygenet er bundet til et jernholdigt stof, hæmoglobin, der også giver blodcellerne deres røde farve. Kuldioxiden findes enten opløst i blodet eller bundet til proteiner i blodcellerne. pas på Dine lunger Småpartikler i den luft, du indånder, kan sætte sig i luftvejene. Særligt slemt er det, hvis du ryger. I tobaksrøg er der en masse små tjærepartikler, som sætter sig i luftvejene. Der er også andre stoffer, som irriterer slimhinderne. Når fimrehårene ikke kan rense det ud, må man i stedet hoste slimen op. Efterhånden kan overfladen i alveolerne blive ødelagt. Det betyder, at der optages mindre oxygen, vejrtrækningen bliver hurtigere, og man bliver hurtigere forpustet. Hoste, kortåndethed og tykt slim, der er svært at hoste op, er typiske symptomer på den sygdom, der kaldes KOL eller rygerlunger. Rygning er den hyppigste årsag til KOL. Udviklingen af KOL er lumsk. Man mærker ikke sygdommen, før det er for sent. Selv om man holder op med at ryge, kan sygdommen ikke helbredes. I Danmark er der over 400.000 mennesker, der har KOL. I cigaretrøg er der over 4.000 forskellige stoffer, og flere af dem er kræftfremkaldende. Tre af disse stoffer skal stå på pakken. Det er tjære, nikotin og kulmonoxid (kulilte). Tjæren sætter sig i alveolerne og blokerer for iltoptagelsen. Nikotinen er vanedannende, og kulilte tager oxygenets plads på de røde blodceller. Der er også stoffer, du møder andre steder: Arsen (rottegift), formaldehyd (konserveringsvæske til døde kroppe), ammoniak (toiletrens), acetone (neglelakfjerner), hydrogencyanid (brugt til at slå dødsdømte fanger ihjel med). Hvis du sidder stille, trækker du vejret ca. 10 gange i minuttet. Du kan slet ikke lade være med at trække vejret. Hvor mange gange har du gjort det, siden du blev født? alveole: Små blærer for enden af bronkier. kapillærer: Meget fine blodkar. Kaldes også hårkar. Hæmoglobin: Jernholdigt stof, der kan binde oxygen til sig. Vidste du, at Der er ca. 21 % oxygen i luften. Der er over 100.000 bronkier i lungerne. Der er over 600 mio. alveoler i lungerne. Væggene i alveolerne er 50 gange tyndere end papir. Alveolerne er mindre end 0,3 mm i diameter. Luftrøret er 10 12 cm langt og 2 2,5 cm i diameter. Dine lunger er først fuldt udviklede, når du er 20 år gammel. Luftstrømmen gennem luft røret får stemmebåndene til at vibrere, når du snakker. Strubelåget lukker for luft røret, når du synker, så du ikke får maden i den gale hals. 9
kredsløb og åndedræt Hjerte og blodkar Når du er 13 år, har dit hjerte pumpet over 37 millioner liter blod rundt i din krop. Hjertet er en stærk, hul muskel på størrelse med din knyttede hånd. Hos en voksen, som er i ro, pumper hjertet ca. 5,5 liter blod rundt i kroppen hvert minut. Det svarer til mængden af blod hos en voksen. Hjertet er en Muskel Hjertet er en stærk muskel, der er bygget af nogle helt specielle muskelceller. Det pumper hele tiden blodet rundt i kroppen. Hjertet er delt op i en venstre side og en højre side. Den højre side pumper blodet rundt i et kredsløb gennem lungerne. Den venstre side pumper blodet rundt i et kredsløb i hele kroppen. Hjertet Blodet kommer tilbage til forkamrene fra lungerne og kroppen. Derfra løber det ned i hjertekamrene. Når de trækker sig sammen, pumpes blodet af sted. Når de slappes igen, fyldes de med blod fra forkamrene igen. aorta: Arterie som er en del af det store kredsløb. Fører blodet fra det venstre hjertekammer ud til kroppen. venstre forkammer: Her ankommer det iltede blod fra lungerne. Venstre forkammer er en del af det store kredsløb, som forsyner kroppen med iltet blod. arterie: Blodkar, der fører fra hjertet vene: Blodkar der fører fra kroppen mod hjertet. stofskifte: De nedbrydende og de opbyggende processer i kroppen. veneklapper: Klapper i vener, der hindrer at blodet løber baglæns. knoglemarv: Fedtholdig masse i knoglernes hulrum. Milten: Organ i venstre side af bughulen. lymfe: Farveløs væske i vævene. Hjertet er delt i 4 kamre. Det venstre hjertekammer har tykke muskelvægge. Fra venstre hjertekammer pumpes blodet ud i kroppen gennem den store arterie, der kaldes aorta. Fra højre hjertekammer pumper hjertet blod ud til lungerne. Det er et lille kredsløb og derfor behøver hjertets højre side ikke at være lige så kraftig som den venstre side. Mellem forkamrene og hjertekamrene er der nogle hjerteklapper, som sørger for, at blodet kun kan løbe én vej. Du kan mærke hjertekamrenes sammentrækning. Højre forkammer: Her ankommer det af iltede blod fra kroppen. Højre forkammer er en del af det lille kredsløb. venstre hjertekammer: Herfra pumpes iltet blod ud til kroppen. Venstre side af hjertet er størst og stærkest, da blodet fra venstre side forsyner kroppen med iltet blod. blodkar Hvis man lagde alle dine blodkar på én lang række, ville de kunne nå 2 gange rundt om Jorden ved ækvator. Din krop er fuld af blodkar. På bare en cm2 af din hud findes der 2,5 m blodkar. Overalt i din krop, omkring alle dine organer er der blodkar. De fleste er ganske små. Der er tre typer: Arterier, kapillærer og vener. Højre hjertekammer: Herfra pumpes det af iltede blod videre til lungerne, hvor blodet afgiver carbondioxid (CO 2 ) og forsynes med ilt (O 2 ). Højre hjertekammer er en del af det lille kredsløb. 10 11
kredsløb og åndedræt arterier De blodkar, der fører bort fra hjertet, kaldes arterier. De har muskler i væggene og er elastiske, så de kan klemme sammen om blodet. På den måde hjælper de med til, at blodet kommer helt ud i alle hjørner af kroppen. Populært kaldes de også pulsårer, fordi man kan mærke pulsen i dem. Den største arterie er aorta. Den fører det iltede blod ud i kroppen, hvor den forgrener sig mere og mere. kapillærer Til sidst kommer blodet ud i de helt små blodkar, som kaldes kapillærer. Kapillærnettet danner fine grene helt ind i muskler og andre dele af kroppen, der skal bruge oxygen. Kapillærernes vægge er meget tynde. De er kun et enkelt cellelag tykke. Derfor kan oxygen let sive fra blodet ud til cellerne og deres stofskifteproces, mens kuldioxid kan sive den modsatte vej. vener De blodkar, der fører fra kroppens organer og kapillærerne tilbage til hjertet, kaldes vener. Venerne har ikke så tykke vægge og kan ikke pumpe blodet fremad. Men når du bruger dine muskler, klemmer de på venerne, og på den måde skubber blodet fremad. Inde i venerne er der nogle klapper, veneklapper, som sikrer, at blodet ikke løber baglæns, men kun mod hjertet. arterier kapillærer vener Leder blodet fra hjertet fra arterier til vener mod hjertet Tryk højt lavt lavt Puls kraftig ingen ingen Vægge tykke med muskelceller meget tynde, kun ét cellelag tynde Oxygen meget lidt intet eller lidt Carbondioxid intet eller lidt lidt meget en blodig affære Røde blodceller lever i ca. 120 dage, så nedbrydes de i milten. Hæmoglobinet udskilles med galden fra leveren. Hvert sekund udskiftes 3 mio. røde blodceller i dit blod. Hvide blodceller. I hver mm3 blod er der ca. 5 mio. røde blodceller, 8.000 10.000 hvide blodceller og 300.000 blodplader. Blodplader er kun 3µm i diameter. Du har ca. 300 mio. af dem pr. ml blod. Blodplader lever kun cirka 10 dage, inden de bliver ædt af hvide blodceller, især i milten. Du har 3,5 5,5 l blod. Det består af plasma, der er en væske, hvori der svømmer en masse blodceller rundt. I blodet er der mange forskellige stoffer, som det transporterer rundt i kroppen. Det er bl.a. næringsstoffer, affaldsstoffer og stoffer, der kan bekæmpe skadelige bakterier og virus. røde blodceller Det er de røde blodceller, der gør, at blod er rødt. De indeholder et stof, hæmoglobin, der kan binde oxygen til sig. De røde blodceller bærer oxygenet fra lungerne rundt til kroppens celler og tager kuldioxid med retur. De røde blodceller bliver slidt, men der dannes hele tiden nye i knoglemarven. HviDe blodceller Der er flere typer hvide blodceller. Deres vigtigste funktion er at bekæmpe infektioner. Nogle af dem kan omslutte en bakterie og æde den. Andre kan huske bestemte smitstoffer, mens andre kan sende signaler ud i blodet og sætte endnu mere gang i dannelse af nye hvide blodceller. Hvis du får et sår, og hvis der går betændelse i det, vil der være ekstra mange hvide blodceller i nærheden af såret. De hvide blodceller dannes i knoglemarven. Der findes også hvide blodceller i den væske, lymfe, der findes mellem cellerne i din krop. Lymfen løber i et fint net af tynde kar. Lymfen er en vigtig del af dit immunforsvar, fordi de hvide blodceller i lymfen altid er parat til at bekæmpe infektioner. Hvis du prikker hul på en vabel, kan du se, at den er fyldt med en klar væske, nemlig lymfe. blodplader Den tredje slags blodceller er blodpladerne. De er meget små og dannes i knoglemarven. Blodpladerne indeholder et stof, som spiller en vigtig rolle, når blod skal størkne. Hvis du får en rift og bløder, er det stoffet fra blodpladerne, der sætter gang i dannelse af et sår, så du ikke forbløder. 12 13
kredsløb og åndedræt blodtype a 0 b ab Rhesus positiv 37% 35% 8% 4% Rhesus negativ 7% 6% 2% 1% Figuren viser fordelingen af blodtyper i den danske befolkning. Type A er den mest almindelige og type AB den mest sjældne. blodtyper Der er over 300 forskellige blodtyper. Normalt inddeles de groft i 4 typer A, B, AB og 0 (nul), som igen deles i Rhesuspositiv eller Rhesusnegativ. Rhesusfaktoren har særlig betydning ved graviditeter. Hvis foster og mor har forskellig faktor, kan der opstå en farlig situation. Barnets blod kan klumpe og det er livsfarligt. blodtransfusion Blodtyper må ikke blandes. Normalt kan blod af samme type gives fra donor til patient. Figuren viser, hvordan blodtyperne kan anvendes. Type 0 kan bruges til alle de andre typer, mens fx. type A kun kan bruges til modtagere med type A eller type AB. Den sjældne type AB kan kun bruges til AB. Hvis man blander blodtyper, der ikke passer sammen, kan de røde blodceller blive opløst. Så falder blodtrykket, og man kan risikere, at modtageren af den forkerte blodtype vil dø. to rensningsanlæg Der løber over 1 liter blod igennem dine nyrer hvert minut altså omkring 1.500 liter pr. døgn. Nyrerne filtrerer blodet for affaldsstoffer, især fra stofskiftet. Stofferne udskilles med urinen. Leveren er et kemisk rensningsanlæg, hvor blodet bliver renset for andre affaldsstoffer. Leveren kan også fjerne giftstoffer fra fx medicin, og den nedbryder alkohol. Leveren kan også lagre stoffer fx sukkerstoffer (glykogen), og den kan omdanne stoffer til nyttige formål i kroppen. Leveren har mindst 30 forskellige opgaver, som den kun kan løse, fordi blodet transporterer stoffer til den. 14 15
kredsløb og åndedræt er Du Frisk? Fysisk aktivitet stimulerer hjernen. Du lærer bedre, og du vil få mere energi og føle dig mere frisk og bedre tilpas. Hvis du bruger kroppen og holder dig i god form, har du også bedre chancer for at holde dig rask. Hvis du holder dig i form, mens du er ung, kan det styrke din krop længe, måske i 40 år. op MeD pulsen Hvis du bruger kroppen og holder dig i form, er der større chance for, at du undgår mange alvorlige sygdomme. Derfor er det vigtigt, at du hver dag sørger for, at hjertet, blodkredsløbet og musklerne kommer på arbejde. Det er en god ide regelmæssigt at dyrke en eller anden form for sport eller motion. Det er sundt at blive forpustet og svede. Du skal helst sørge for, at du bliver forpustet og kommer til at svede hver dag. Du skal have høj puls i mindst 20 minutter. Er du i god form, er din hvilepuls lav, måske under 60. Hvis du spurter enten på cyklen, eller når du løber, kommer pulsen hurtigt op, måske over 150. Men den falder til gengæld også hurtigt, hvis du er i god form. Find din egen puls det er nemmest at mærke den på undersiden af håndleddet i tommelfingersiden. Brug pege- og langefinger til at føle pulsen med, aldrig tommelfingeren. For der har du nemlig også en arterie, hvor du også kan mærke pulsen, og så kan du let komme til at tælle forkert. Puls og vejrtrækning hænger sammen. Når du bevæger dig, har du brug for mere oxygen til musklerne, og derfor trækker du vejret hurtigere og dybere. Og hjertet slår hurtigere for at pumpe mere blod med oxygen og brændstof ud til musklerne. Vidste du, at Regelmæssig træning giver: Det gør ikke ondt at få målt blodtrykket. Det er sjældent, at unge mennesker har problemer med blodtrykket. blodtryk Når manchetten pustes op, klemmer den om armen, og pulsen kan ikke høres. Når trykkes aftager, og blodet løber igennem, kan pulsen høres, indtil trykket er ikke forhindrer blodgennemstrømningen mere. Første gang lægen hører pulsen, noterer han det høje tryk, og når pulslyden forsvinder det lave tryk. 120 over 70 Der er tryk på blodet. Måske har du hørt nogen sige, at blodtrykket var 120 over 70. Det måles i millimeter kviksølv. I gamle dage målte man også lufttrykket ved at se, hvor højt trykket kunne løfte en kviksølvsøjle i et glasrør. I virkeligheden er det blodets tryk på arteriernes vægge, man måler. Det høje tryk kaldes det systoliske tryk (slagtrykket). Det er det maksimale tryk, der er i en arterie, når hjertet trækker sig sammen og presser blodet ud i arterierne. Det lave tryk kaldes det diastoliske tryk (hviletrykket). Det er det laveste tryk på arteriernes vægge, når hjertet slapper af mellem to slag. Blodtrykket er højere, når man bevæger sig og ved fysisk arbejde. Men det kan også stige, hvis man bliver forskrækket, eller hvis man er stresset. Hvis blodtrykket er højere end 140/90, har man forhøjet blodtryk. blodpropper Omkring 420.000 danskere har en hjertekarsygdom. Cirka 150.000 af dem har en hjertesygdom på grund af forsnævring i hjertets kranspulsåre. Det er den mest udbredte hjertesygdom. Halvdelen af gruppen har haft en akut blodprop i hjertet. (Hjerteforeningen 2012). i ForM En løber, der er i god form, kan have en hvilepuls på 40 50 slag i minuttet. Han kan løbe længe, uden at pulsen bliver særlig høj. En person, der ikke er i så god form, vil måske have en hvilepuls på omkring 70 slag i minuttet og kan få pulsen op på 130 140 slag i minuttet ved løb. Anders, Bertram og Chris har udført den samme øvelse. Anders er marathonløber, Bent cykler til skole hver dag, mens Chris spiller meget computer og tit bliver kørt i skole af sin mor. Hvem får det mindste udslag i pulsen? Hvem får pulsen hurtigt op og ned igen? Hvem har svært ved at få pulsen helt ned igen? Stærkere hjerte. Lavere hvilepuls. Styrkede blodkar. Bedre lungekapacitet. Flere kapillærer i musklerne. Større muskler. kranspulsåre: Arterie, der forsyner hjertemusklen med blod. blodprop: Blokering af et blodkar. Blodpropper kan komme helt uventet og pludseligt. Heldigvis overlever mange en blodprop, fordi de hurtigt kommer på hospitalet og under behandling. refleksion Grunden til hjerteproblemer lægges ofte allerede i 20 års alderen. Hvad vil det være fornuftigt at tænke over allerede i din alder? Hvilke forhold i jeres livsstil, tror du kan have indflydelse på, om du måske får problemer med hjertet og kredsløbet, når du bliver ældre? 16 17
FÆLLESFAGLIGE FOK USOMRÅDER naturlig progression og sammenhæng mellem de fagfaglige og de fælles faglige forløb. DE FÆLLESFAGLIGE FORLØB ER FORDELT PÅ FØLGENDE MÅDE I FOKUSSYSTEMERNE: Lyn og torden 7. kl Fysik-kemifokus Geografifokus Geografifokus, Biologifokus og Fysik-kemifokus er fuldt dækkende undervisningsmaterialer til naturfagene i udskolingen. Ud over de fagfaglige forløb, indeholder Geografifokus, Biologifokus og Fysik-kemifokus i alt 8 fællesfaglige forløb. De seks af forløbene tager udgangspunkt i de fællesfaglige fokus områder, som undervisningsministeriet har beskrevet. Derudover er der to fællesfaglige forløb, Fotosyntese og Lyn og torden. Hvert fællesfaglige forløb belyser vigtige faglige områder, som medvirker til at øge elevernes forståelse af hvordan de forskellige fag spiller sammen. Herved skabes mulighed for perspektivering og en omverdensforståelse, som inddrager elementer fra hvert af de tre naturfag. Fotosyntese og respiration Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Energi til alle Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til atmosfæren 7. kl 7. kl 8. kl 8. kl Fysik-kemifokus Biologifokus Fysik-kemifokus Biologifokus Geografifokus Geografifokus Fysik-kemifokus Fysik-kemifokus Geografifokus ÆGTE FÆLLESFAGLIGHED Fælles for de fællesfaglige forløb er, at de er skrevet af de samme tætforankrede forfatterteams der er på hvert fag, og at de er forfattet på tværs af fagene og fagenes forfattere. Denne sammensætning medfører en naturlig progression og sammenhæng mellem de fagfaglige og de fællesfaglige forløb, samt en reel fællesfaglig belysning af de fællesfaglige indholdsområder. Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget 8. kl Biologifokus Geografifokus Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår 9. kl Fysik-kemifokus Biologifokus Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår 9. kl Fysik-kemifokus Biologifokus Geografifokus 18 19
FYSIK-KEMIFOKUS 7 fokus Alinea ELEVBOG Fysik-kemifokus lægger stor vægt på at aktivere eleverne. Ud over de mange teoretiske opgaver, er der integreret praktiske eksperimenter og øvelser i alle forløb. Disse aktiviteter spænder fra klassiske laboratorieforsøg, over diskussioner med en samfundsmæssig vinkel til spil der træner elevernes viden og færdigheder. BOGEN TIL 7. KLASSE INDEHOLDER FØLGENDE KAPITLER: Intro til fysik/kemi Stoffernes opbygning Atomer og molekyler Elektricitet Magnetisme Syrer og baser Fyrværkeri Solsystemet Bevægelser i rummet Lyd Lyn og torden (fællesfagligt forløb) Fotosyntese og respiration (fællesfagligt forløb) Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer (fællesfagligt forløb) Anette Sønderup Elzebeth Wøhlk 21
GEOGRAFIFOKUS 7 fokus Alinea ELEVBOG Geografifokus inddrager i høj grad bæredygtighed, og medvirker stærkt til naturfaglig almendannelse, gennem dels fagteksterne, men også i aktiviteterne. Geografifokus skaber et godt fundament for diskussion og stillingtagen i forhold til bæredygtighed, globalisering og geopolitiske problemstillinger. BOGEN TIL 7. KLASSE INDEHOLDER FØLGENDE KAPITLER: Intro til geografi Jorden set fra oven Opdagelsesrejser Vores vilde vejr Jorden en levende planet Kommunikation Lyn og torden (fællesfagligt forløb) Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer (fællesfagligt forløb) Mogens Lerbech Jensen Rasmus Enemark 23
BIOLOGIFOKUS 7 fokus Alinea ELEVBOG BOGEN TIL 7. KLASSE INDEHOLDER FØLGENDE KAPITLER: Livets byggesten Sanser og nerver Kredsløb og åndedræt Skelet muskler og nerver System i kaos Fordøjelsen Skoven Mikroorganismer Vandløb Fotosyntese og respiration (fællesfagligt forløb) Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer (fællesfagligt forløb) Gennem de flotte og inspirerende forløb er biologiundervisningen dækket fuldt ud, samtidig med at der er rig mulighed for at belyse biologien gennem samfundsfaglige, etiske og bæredygtige aspekter. Finn Sandby Mogens Riis Arne Bjerrum 25
NATURFAGSREDAKTIONEN Målet for Alineas naturfagsredaktion er at skabe materialer, både bøger og digitale læremidler, der kan være med til at løfte naturfagsundervisningen i folkeskolen. Vi vil nyskabe og videreudvikle, så naturfagsmaterialerne og undervisningen dels hviler på de gode solide naturfagsdidaktiske traditioner, dels udnytter ny forskning og nye præmisser. Naturfagsundervisning skal være meningsfuld og medvirke til at skabe interesse, forståelse og virkelyst. Alineas naturfagsmaterialer skal danne rammen om fremtidens gode naturfagsundervisning. CV/KONTAKTOPLYSNINGER Jes Kristian Larsen Redaktør, jla@alinea.dk 8 års undervisning i grundskolen og idrætsefterskole Linjefag i biologi, geografi, idræt og matematik Læreruddannet fra Haslev Seminarium PD i naturfagenes didaktik Alineas naturfagsmaterialer sætter nye rammer for den gode naturfagsundervisning. Vores undervisningsmaterialer fanger eleverne og styrker deres handlekompetence. Dette sker dels ved fagligt relevant indhold, der gør eleverne i stand til at forholde sig praktisk og aktivt til et muligt problem, dels ved en kontinuerlig progression i vores tekster grundet vores dygtige forfatterteams. Store ord, men vi ser, at det virker og tror på, at det er vejen frem. Anne Dorte Spang-Thomsen, redaktionschef Kamilla Palsmar Ahlstrøm Redaktør, kpa@alinea.dk 11 års undervisning i grundskolen Linjefag i fysik/kemi, geografi og matematik Meritlærer fra Zahles Seminarium B.Sc i fysik og geofysik fra Kbhs Universitet Pernille Rosenkvist Nedergaard Redaktør, prn@alinea.dk 10 års undervisning i grundskolen Linjefag i fysik/kemi, biologi, geografi, dansk og billedkunst PD i psykologi med fokus på didaktik, motivation og formidling Læreruddannet fra KDAS Line Gylling Redaktør, lgy@alinea.dk Fagjournalist fra Danmarks journalisthøjskole Cand. Scient. i biologi fra Århus Universitet Anne Dorte Spang-Thomsen Redaktionschef for naturfag, ads@alinea.dk 13 års undervisning i grundskolen Linjefag i biologi, fysik/kemi, geografi og engelsk Læreruddannet fra Zahles Seminarium 26 27