REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Relaterede dokumenter
Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

FOA-medlemmernes sundhed

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Sundhedsprofil Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Borgere med mere end én kronisk sygdom

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Hvordan har du det? 2010

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Sundhedsprofil Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Sundhedsprofil Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Sundhedsprofil for Aarhus

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Folkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Transkript:

Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere med en given kronisk sygdom. Incidens Nye tilfælde af kronisk sygdom. Samlet antal borgere med nye tilfælde af en given kronisk sygdom. SYGDOM GLOSTRUP KOMMUNE REGION HOVEDSTADEN VIDEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme MOTIVATION FOR ADFÆRDSÆNDRING MULTISYGDOM Borgere med multisygdom: - Øget dødelighed - Øget risiko for funktionsbegrænsning - Nedsat livskvalitet - Øget risiko for at udvikle yderligere sygdomme - Øget behov for hjælp og støtte i dagligdagen - Et større forbrug af sundhedsydelser Borgere med 3 eller flere kroniske sygdomme (ekstra kommunetabel 4.1) 3,1%* 2,3% Forekomst af multisygdom stiger i takt med, at borgerne bliver ældre. aktivitet (stillesiddende i fritiden) 19% Borgere med multisygdom har generelt en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. Men særligt: 56% af borgerne med multisygdom ønsker at være mere aktive (s 66) 1

(s 65) - lav fysisk aktivitet, - svær overvægt og - svage sociale relationer Borgere med svær overvægt (s 65) er risikofaktorer, hvor andelen af borgere med multisygdom er væsentlig større end hos borgere med 1 eller 2 kroniske sygdomme eller borgere i almindelighed i regionen (s 65) 13% 88% af borgerne med multisygdom ønsker at tabe sig (s 66) Borgere med svage sociale relationer (s 65) 21% DIABETES Blandt borgere i Region H med diabetes, har lidt over halvdelen en eller flere samtidige sygdomme. 2

Borgere med diabetes (ekstra kommunetabel 5.1) Borgere med moderat overvægt og diabetes (s 76) aktivitet og diabetes (s 76) 6,3%* 5% Borgere der har diabetes 38% 72% af borgerne med diabetes og moderat overvægt ønsker at tabe sig 35% 57% af borgerne med diabetes og lav fysisk aktivitet ønsker at være mere aktive. HJERTESYGDOM Forekomsten af hjertesygdom er faldende i Region H særligt hos borgere +65 år Borgere med hjertesygdom (ekstra kommunetabel 6.1) Borgere med moderat overvægt og hjertesygdom (s 88) aktivitet og hjertesygdom (s 88) 4,9%* 4,1% 38% 68% af borgerne med hjertesygdom og moderat overvægt ønsker at tabe sig (s 89) 33% 54% af borgerne med hjertesygdom og lav fysisk aktivitet ønsker at være mere fysisk aktive (s 89) Forekomsten af apopleksi er faldende i Region H. 3

APOPLEKSI Borgere med apopleksi (ekstra kommunetabel 7.1) Borgere med moderat overvægt og apopleksi (s 100) aktivitet og apopleksi (s 100) KOL 2,7%* 2,0% Flere mænd end kvinder får apopleksi Forekomsten er stigende med alderen og størst (11,6%) blandt de 80+årige 37% 64% af borgerne med apopleksi og moderat overvægt ønsker at tabe sig (101). 39% 55% af borgerne med apopleksi og lav fysisk aktivitet ønsker at være mere fysisk aktive (101). Forekomsten af KOL er steget i Region H siden 2007 særligt blandt de ældste målgrupper. Borgere med KOL (ekstra kommunetabel 8.1) aktivitet og KOL (s 112) Borgere der ryger og har KOL (s 112) 6,1%* 4,9% 30% 63% af borgerne med KOL og lav fysisk aktivitet ønsker at være mere fysisk aktive (113). 27% 68% af borgerne med KOL, der ryger, ønsker at holde op (113). 4

ASTMA Borgere med astma (ekstra kommunetabel 9.1) 5,0% 4,9% KRÆFT Borgere med kræft (ekstra kommunetabel 10.1) LANGVARIG DEPRESSION 3,6% 3,3% Forekomsten af langvarig depression er steget siden 2007. Antallet af nye tilfælde er dog faldende. Borgere med langvarig depression (Ekstra kommunetabel 13.1) 5,5% 4,7% Næsten dobbelt så mange kvinder som mænd har langvarig depression 5

Flest langtidssyge og førtidspensionister Borgere med højt stressniveau og langvarig depression (s 172) Borgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred (s 172) Borgere med svage relationer og langvarig depression (s 173) 51% 43% 30% Forekomsten af svær psykisk sygdom er steget siden 2007. Svær psykisk sygdom Borgere med svær psykisk sygdom (ekstra kommunetabel 14.1) Borgere med svage sociale relationer og svær psykisk sygdom (s 184) 3,5%* 2,9% 47% Borgere der ryger og har svær psykisk sygdom (s 184) 43% 72% af borgerne med svær psykisk sygdom, der ryger, ønsker at holde op (s 185). 6

Forekomsten af rygsygdom er faldet i Region H generelt RYGSYGDOM Borgere med rygsygdom (ekstra kommunetabel 17.1) Borgere med moderat overvægt og rygsygdom (s 214) Borgere der ryger og har rygsygdom (s 214) 15%* 12% 37% 80% af borgerne med rygsygdom og moderat overvægt ønsker at tabe sig (s 215). 27% 71% af borgerne med rygsygdom, der ryger, ønsker at holde op med at ryge (s 215). HYPPIG HOVEDPINE OG MIGRÆNE Forekomsten af hyppig hovedpine og migræne er faldet i Region H, som helhed 7

Forekomsten er næsten dobbelt så stor hos kvinder end hos mænd Borgere med hyppig hovedpine og migræne (ekstra kommunetabel 19.1) Borgere der ryger og har hyppig hovedpine og migræne (s 233) Borgere med svage relationer og hyppig hovedpine og migræne (s 233) 19%* 16% 7 kommuner i hele Region H ligger statistisk signifikant over, når der justeres for køn og alder. 26% 26% Glostrup Kommune er én af disse 7 kommuner. 8