6. januar 2015 Markedsafdelingen Roskilde kommune Supplerende vedrørende genforsikring hos Sampension 1. Screening i forbindelse med investeringspolitik 2. Kommunens pensionsforpligtelse overfor tjenestemænd opgjort ved total og netto 3. Uddybning af nuværende og ny tilpasset ordning, herunder rentebegreber. 4. Uddybning af konsekvenserne for den nuværende ordning og den tilpassede ordning eksemplificeret ved følgende scenarier: Ad 1. Screening a. Hvis renten stiger markant med efterfølgende kursfald på obligationer og samtidig et fald på 20 pct. i aktiekurserne b. Hvis renten forbliver lav, kombineret med et pludseligt aktiekursfald på 20 pct. Sampension har vedtaget en investeringspolitik, der bl.a. hviler på en antagelse om, at virksomheder, der agerer socialt og miljømæssigt ansvarligt, øger sandsynligheden for et bedre afkast på langt sigt gennem at mindske den forretningsmæssige risiko. Sampensions ansvarlige investeringspolitik læner sig op ad de principper, der er defineret i UN Global Compact. Til hjælp med screening og overvågning af de mere end 1.500 aktieinvesteringer i porteføljen har Sampension indgået en aftale med EIRIS, som er et af de førende firmaer, der er specialiseret i at analysere og risikovurdere virksomheder i forhold til en lang række etiske aspekter. EIRIS er baseret i London. Det er naturligvis altid Sampension, der i sidste ende beslutter, om et selskab kan godkendes til at indgå i investeringsporteføljen. I 2013 er i alt ca. 100 selskaber udelukket fra investeringsuniverset. I løbet af 2013 er der yderligere fokuseret på ESG (Environmental, Social and Governance) Risk Management og Water Management Systems som emner for en dialog med virksomhederne. Virksomhederne er udvalgt på baggrund af deres eksponering for risici i én eller flere af ovennævnte områder. I udvælgelsen er indgået en vurdering af virksomhedernes eksisterende politikker, ledelsessystemer og deres villighed til at rapportere om dette til omverdenen. I alle engagementssager har målet være at identificere virksomheder, som efter disse kriterier skønnes at befinde sig i en højere risikozone end sammenlignelige virksomheder, og målet med Sampensions engagement er også, via dialog, at skabe forståelse for temaerne og anerkende dette gennem etablering/ændring af processer, politikker og åbenhed om dette. I løbet af året har Sampension indledt dialog med knap 100 selskaber. 1
Det er Sampensions opfattelse, at dialogerne generelt medfører, at virksomhederne udviser større åbenhed og forbedrer kommunikationen til omverdenen omkring samfundsansvarlighed. Ad 2. Kommunens pensionsforpligtigelse overfor tjenestemænd opgjort ved total og netto Den seneste kapitalopgørelse vi har udarbejdet for Roskilde kommune er fra 2010. Roskilde Kommune har netop rekvireret en opdatering pr. 2015. Kommunerne har pligt til at få foretaget en aktuarmæssig opgørelse af pensionsforpligtelserne med afsæt i Indenrigsministeriets retningslinjer. Da der ikke sker store forskydninger på området, accepteres det dog at dette foretages hvert 5. år og at kommunerne i den mellemliggende periode foretager skønsmæssige justeringer Kapitalopgørelsen forsøger at skabe et retvisende billede af det nettopassiv Roskilde Kommune har på tjenestemandsområdet. Her arbejdes ud fra en Stop-Koncern betragtning altså at kommunen ophørte sin virksomhed og skulle indskyde et beløb svarende til den nuværende forpligtelse, excl den fremtidige lønregulering f.s.v.a. erhvervsaktive og pensionerede tjenestemænd her og nu. Det bemærkes her at de erhvervsaktive tjenestemænd fortsat opbygger pensionsrettigheder og kommunens passiv alt andet lige vil være stigende, indtil dødeligheden overhaler, hvilket estimeres til at være fra 2025-2030. Oversigt over beregnede kapitalværdier pr. 31. december 2009 Forudsat pensioneringstidspunkt * Beregnet bruttoforpligtelse * Værdi af forsikringsdækning i KP Indestående på bonuskonto Nettoforpligtelse pr. 31. dec ember 2009 62 år 1.413.350.528 663.833.088 44.015.153 705.502.287 65 år 1.348.650.107 663.833.088 44.015.153 640.801.866 I forvaltningens notat i forbindelse med behandlingen af sagen på Økonomiudvalgets møde den 3. december er nævnt en forpligtigelse på 666 mio.kr., hvilket er den nettoforpligtigelse (når værdien af forsikringsdækningen er fratrukket totalen) kommunen har, jf. regnskab 2013, dvs. primo 2014. I den kommende kapitalopgørelse fra Sampension forventes det at såvel bruttoforpligtelsen som Værdi af forsikringsdækning i KP er steget. Sidstnævnte udgør p.t. 735 mio. Begrebet dækker over den samlede formue (depot) på policerne i Roskilde Kommunes genforsikringsaftale. Imidlertid må det forventes at den beregnede bruttoforpligtelse siden 2009 er steget forholdsvist mere, hvorfor den opgjorte nettoforpligtelse må forventes at være steget. Indestående på Roskilde Kommunes bonuskonto udgør p.t. 42 mio. I det garanterede system opbygges der betydelige kapitalreserver som skal træde til i perioder hvor der fx er en lav depotrente som nødvendiggør et tilskud til den enkelte police for at kunne opretholde den lovede forsikringsydelse. Størrelsen af disse reserver svinger i takt med markedsudviklingen. I perioder med meget lav markedsrente er reserven meget høj, og dermed også lav i perioder med høj rente. Blandt andet af denne grund indgår disse reserver ikke i kapitalopgørelsen. Når en kommune overgår til den tilpassede genforsikring frigøres reserverne og overføres som et nettobeløb til kommunens bonuskonto. Ad 3. Uddybning af nuværende og ny tilpasset ordning, herunder rentebegreber. En kommunes overgang til den tilpassede genforsikring ændrer ikke på de grundlæggende principper i, og administration af, genforsikringsaftalen. Denne er fortsat baseret på gennemsnitsrenteprincippet. Når gennemsnitsrentesystemet fastholdes (et alternativ er jo det mere fluktuerende markedsrentesystem) er det for at opretholde en stabilitet i ydelsesstrukturen, som Sampension vurderer, er et bedre match til den kommunale økonomistyring. I den tilpassede genforsikring kan der i sagens natur opstå større udsving i afkastet i forhold til det nuværende stabile men lave afkast. Dette har baggrund i en større andel af aktier i investeringsstrategien. Men fælles for begge systemer er altså at der vedligeholdes kollektive reserver til udjævning af depotrenten. 2
Roskilde Kommunes samlede depot for policerne i genforsikringsprogrammet udgør som nævnt 735 mio. Da der ved en eventuel overgang til den tilpassede genforsikring ikke ændres ved policernes opbygning og administration, er der således heller ikke en ændring i det samlede depot. Dette depot forrentes årligt med depotrenten. Den gennemsnitlige depotrente for Roskilde Kommunes genforsikring i den nuværende model udgør i 2014 1,58 %. Denne forrentning udspringer af en depotrente på 2 %, med et fradrag på 0,42 %-point, kaldet Risikoforrentningen, som er den betaling der er for at have ydelsesgaranti. Den lave depotrente er et produkt af de bindinger der lægges på investeringsstrategien i den garanterede model - ikke blot i aktivsammensætningen, men også den yderligere afdækningsvirksomhed af fx renteudsving i obligationsporteføljen. Samlet fører det til at afkastet er meget stabilt - men lavt. Depotrenten fastsættes af Sampensions bestyrelse typisk i december måned, dækkende for det efterfølgende kalenderår. Her udtrykkes altså en bæredygtig forrentning af pensionsmidlerne under indflydelse af årets og de foregående års afkast af investeringsporteføljen, samt forventningerne til de kommende års afkast. Dette regime opretholdes i den tilpassede genforsikring. Her er depotrenten for 2014 fastsat til 3,0 %. Afkastet for 2014 er netop opgjort og udgjorde 5,9 %. Bestyrelsen har netop besluttet at depotrenten for den tilpassede genforsikring forhøjes til 3,5 % pr. 1. januar 2015, mens depotrenten i den nuværende ordning fastholdes på 1,58 %. Således hensættes forskellen mellem det faktiske afkast og depotrenten til udjævning af kommende års afkast. Flere successive års høje afkast fører altså til en højere depotrente, det modsatte fører til en lavere depotrente. Men udjævningsmekanismen forebygger større variation i bonustilførslen på kommunernes bonuskonti. Ved en negativ forskel mellem policernes indregnede opgørelsesrente og den faktiske depotrente opstår der negativ bonus. I den garanterede model placeres dette på en skyggekonto og kan kun modregnes i en evt. senere positiv forskel. Policernes forsikringsydelse fastholdes på det garanterede niveau via tilførsel fra kapitalreserverne. I den nye model posteres negativ (og positiv) bonus direkte på kommunens bonuskonto, hvilket er baggrunden for at kommunen får tilført kapitalreserverne til denne ved overgangen til den tilpassede genforsikring. En faldende depotrente vil således føre til øget negativ bonus som trækkes på kommunens bonuskonto. Imidlertid skal dette ske systematisk over en længere årrække for at have synlig effekt på den pt. store kapital der overføres til kommunen ved overgangen til den tilpassede genforsikring. Kommunernes afkald på den garanterede nominelle ydelse, får således først en negativ effekt når bonuskontoen er tømt for reserver til at finansiere yderligere negativ bonus. Ved den nuværende ordning er Roskilde Kommune garanteret en ydelse baseret på bl.a. en indregnet opgørelsesrente. Der indgår også andre elementer i ydelsesberegningen fx levetidsforudsætninger. Roskilde Kommunes genforsikringspolicer har hver især en gennemsnitlig opgørelsesrente - alt efter profilen og tidshorisonten i den konkrete tjenestemands pensionsvilkår. Frem til midten af 90'erne blev der anvendt en opgørelsesrente på 4,25 %. Forhøjelser af policerne siden da, er taktvist sket på lavere rentegrundlag. I dag foretages forhøjelserne på policerne med en opgørelsesrente på 0 %. Den gennemsnitlige opgørelsesrente for Roskilde Kommunes genforsikringsprogram udgør 3,41 %. Denne vil være fortsat faldende over årene, i takt med at forhøjelserne sker på et 0 %-grundlag. Hastigheden hvormed denne udvikling sker, er også under indflydelse af lønudviklingen. Jo højere lønstigninger, jo hurtigere reduceres den gennemsnitlige opgørelsesrente. Der hvor garantien har en rentemæssig værdi for kommunen er når den aktuelle depotrente er lavere end den indregnede opgørelsesrente - netop som vi har set det i en årrække. Eftersom ydelserne er garanterede skal policen have "hjælp" til at afdække gabet mellem de to renteforhold. Dette sker som 3
nævnt via opfyldning fra de hensættelser kommunerne har opbygget igennem årene og fra egenkapitalen, som har modtaget den ovenfor beskrevne risikoforrentning. Dette betyder at Sampension til enhver tid leverer kommunen de aftalte ydelser, men det betyder også at der ud fra forsigtighedshensyn ikke kan genereres overskud til at opskrive ydelserne i takt med lønudviklingen. Således vil kommunen overtage en større og større andel af den faktiske pension til tjenestemanden, da forsikringernes dækningsgrad vil være faldende. Netop dette forhold er grundlaget for at Sampensions bestyrelse har besluttet at kommunerne skal tilbydes et alternativ. Hvis kommunen vælger at overgå til den tilpassede genforsikring frasiger kommunen sig retten til en garanteret ydelse. Således bortfalder også de kollektive reservers forpligtelse overfor den enkelte kommune. I den forbindelse opgøres kommunens konkrete andel af reserverne og disse overføres til bonuskontoen som kommunen har det fulde ejerskab til. Beløbet udgør for Roskilde Kommune 342 mio. pr. 1. januar 2015. Det store beløb kan forklares med det aktuelt meget lave renteniveau. Herudover reduceres egenkapitalens risiko i forhold til de garanterede ydelser og risikoforrentningen kan derfor reduceres fra 0,42 % til 0 %, og Kommunen kompenseres yderligere med en udlodning af egenkapitalen svarende til 5 pct. af kommunens depot som placeres på en særlig konto, Bonuskapital. Indestående på Bonuskapital overføres til bonuskontoen over 20 år svarende til ca. 1,8 mio.kr. pr. år. Herefter overtager kommunen også den eventuelle udgift der opstår i den førnævnte forskel mellem depotrente og opgørelsesrente. Men med den ændrede investeringsstrategi - hvor aktiverne i højere grad investeres ud fra den tidshorisont hvor de skal forbruges og supplerende afdækning af renterisiko bortfalder - er målet naturligvis at dette gab lukkes, og på sigt overperformer. Ad 4. Uddybning af konsekvenserne for den nuværende ordning og den tilpassede ordning eksemplificeret ved følgende scenarier: a) Hvis renten stiger markant med efterfølgende kursfald på obligationer og samtidig et fald på 20 pct. i aktiekurserne Den nuværende investeringsstrategi er afdækket i forhold til udsving i renten, forstået på den måde, at porteføljens nominelle rentefølsomhed matcher rentefølsomheden på de garanterede forpligtigelser (afdækning af Sampensions aftalte policeydelser). En markant rentestigning indebærer således et stort tab på afdækningsporteføljen, hvilket dog modsvares af et lige så stort fald i markedsværdien af forpligtigelserne. Som følge af høje kapitalkrav på garanterede ydelser er risikorammerne, tilknyttet investeringsporteføljen, begrænsede. Porteføljen har derfor kun en begrænset andel risikofyldte aktiver (som fx aktier), hvorfor afkastpotentialet ud over de garanterede ydelser vurderes at være meget lille. Et fald på 20 % i aktiekurserne vil på den baggrund kun give anledning til et begrænset tab, forventeligt omkring -2 % for porteføljen som helhed. Alt i alt vil den nuværende genforsikring (aktiver og passiver under ét) på kort sigt ikke blive ramt hårdt under det skitserede scenarie. Dermed kan de garanterede policeydelser opretholdes, men da afkastpotentialet for porteføljen ikke er forbedret, vil købekraften af policeydelserne med stor sandsynlighed være forringet, da markante rentestigninger typisk er forbundet med højere inflation (og løninflation). Med andre ord vil afdækningsgraden udbetalingerne fra Sampension sat i forhold til kommunens faktiske udbetalinger til tjenestemandspensioner over tid formentlig blive udhulet som følge af den manglende inflationsafdækning og det manglende afkastpotentiale for porteføljen. Den nye investeringsstrategi har kun en begrænset andel nominelle obligationer, da investeringsstrategien har til hensigt at afdække risikoen for høj løninflation. For at afdække inflationsrisikoen 4
investeres således i stedet i indeksobligationer, hvor de fremtidige betalinger er knyttet til prisudviklingen. Stigende renter er typisk associeret med stigende prisinflation, som over tid normalt vil være forbundet med stigende løninflation. Under den nye strategi vil købekraften af obligationsbeholdningen således være bedre beskyttet i tilfælde af rentestigninger associeret med stigende inflation, da værdien af en stor del af aktiverne opskrives i takt med inflationen. Den nye strategi har samtidigt en større andel risikofyldte aktiver end den gamle strategi (da der ikke bindes kapital til at opfylde høje kapitalkrav på garanterede ydelser). Et fald på 20 % i aktiekurserne vil med den nuværende allokering mod børsnoterede aktier give anledning til et tab på omkring -7 % for porteføljen. Investeringsstrategien i den tilpassede genforsikring er fælles for alle kommuner der har tiltrådt ændringen. Pt. er dette en samlet formue på ca. 18. mia. Heraf ville Roskilde Kommunes andel udgøre ca. 1,2 mia., såfremt kommunen havde tiltrådt ændringen pr. 1. december 2014. De 1,1 mia. består af depotet på 735 mio. + den styrkede bonuskonto efter overførsel af kapitalreserven på 342 mio. Om man ser på effekten af afkastscenarierne er det således uden betydning om der ses på Roskilde Kommune eller hele formuefællesskabet. Afkastet manifesterer sig som tidligere beskrevet i en depotrente. Afsluttes året med et tab på -2 % eller -7 % fastsætter bestyrelsen det kommende års depotrente under indflydelse af dette forhold. Der sker en udjævning af depotrenten via henlæggelser fra gode år, til at forhindre for store udsving. Således ville et tab på 2 % ikke umiddelbart føre til en nedsættelse af depotrenten for det kommende år, hvorimod et tab på 7 % formodentlig ville. Hvis depotrenten nedsættes mærkbart vil det forøge trækket for negativ bonus på bonuskontoen. På kort og mellemlang sigt vil det være problemfrit at finansiere, men systematiske langvarige tab på investeringerne og deraf følgende lav depotrente vil lang sigt tømme bonuskontoen, som omtalt i afsnit 3. Den nye ordning rammes på kort sigt hårdere end den gamle strategi under det skitserede scenarie, primært som følge af en højere allokering mod mere risikable aktiver. På længere sigt vil højere renter, højere inflation og lavere aktiekurser dog forbedre det fremadrettede afkastpotentiale for den nye ordning, og dermed sikre en bedre købekraft af de udbetalte policeydelser end den nuværende ordning. b) Hvis renten forbliver lav og pludseligt aktiekursfald på 20 pct. Den nuværende investeringsstrategi: Vedvarende lav rente og pludseligt aktiekursfald på 20 % indebærer kun et begrænset tab for den gamle investeringsstrategi. De garanterede policeydelser vil dermed kunne opretholdes. Den nye investeringsstrategi: Vedvarende lav rente og pludseligt aktiekursfald på 20 % indebærer, som skitseret foroven, et noget større tab for den nye strategi end for den gamle strategi. Et aktiekursfald af denne størrelse vil typisk være af kortere varighed og dermed genvindes. Udjævningen af depotrenten vil normalt kunne absorbere disse stød. Ved faldende depotrente vil bonuskontoens reserver ligeledes kunne absorbere den deraf følgende negative bonus. Afsluttende kan det siges, at de scenarier, hvor den nye strategi giver et lavere afkast end den gamle, er typisk situationer præget af vedvarende lav rente og lav inflation, kombineret med voldsomme aktiekursfald, som ikke genvindes. I tilfælde af tab, eller meget lave afkast over en længere tidshorisont, vil den gamle investeringsstrategi således være at foretrække i forhold til den ny strategi. Udbetaling til tjenestemandspensioner dækker over en lang investeringshorisont. Historisk har det typisk været sådan, at store aktietab med tiden er blevet opvejet af en større udbytterate og gevinster, hvilket vil være til gavn for den nye investeringsstrategi. I scenarier baseret på den historiske udvikling 5
på finansmarkederne og i samfundsøkonomien, giver den nye strategi da også et højere afkast end den gamle strategi, samtidig med at kommunen har modtaget en kapitaloverførsel på 342 mio. Samlet viser Sampensions risikoanalyse baseret på 10.000 scenarier for den fremtidige afkast- og inflationsudvikling at sandsynligheden for at den nye strategi giver et bedre afkast end den nuværende strategi, er høj, samt at sandsynligheden for et merafkast er tiltagende i takt med investeringshorisonten, jf. nedenstående figur som viser 90 %-intervallet for den forventede udvikling af de opsparede midler i løbet af 10 år. Analysen er lavet på tre forskellige forudsætninger til forventet afkast og inflation, hvorom de fremskrevne afkast på aktivklasser og inflation varierer. Hvert år fastlægger brancheforeningen Forsikring og Pension og Finansrådet en række fælles samfundsforudsætninger, som bliver brugt af branchen ved udarbejdelse af prognoser. Basis-analysen bygger på disse forudsætninger, jf. tabellen forneden. Under Analyse 1 og 2 sammenlignes investeringsstrategierne, når forventningerne til afkast og inflation er lavere end under samfundsforudsætningerne. De to analyser viser, hvor følsomme resultaterne er over for ændringer i afkastforudsætninger og inflation, og afspejler i højere grad det aktuelt lave renteniveau og lave inflation. Set over den lange horisont, som udbetalinger til tjenestemandspensioner dækker over, vurderes Basis som værende det mest sandsynlige. Forudsætninger til forventet afkast og inflation Basis Analyse 1 Analyse 2 Forventet årligt afkast: Obligationer og indeksobligationer 4,0 % 2,0 % 1,5 % Forventet årligt afkast: Aktier og alternative investeringer (ejendomme, skove og råvarer 7,0 % 4,0 % 3,0 % mv.) Forventet årlig inflation 2,0 % 1,5 % 1,0 % I figuren foroven vises, for hver analyse, et 90 %-interval for den forventede udvikling af Roskilde Kommunes opsparede midler i løbet af de kommende 10 år. For hver analyse er 90 %-intervallet givet som området mellem den nedre og den øvre linje. Der er således 5 % sandsynlighed for, at de opsparede midler vil være over intervallet, og 5 % sandsynlighed for, at de vil være under. Til sammenligning viser den stiplede linje værdien af de nuværende garanterede ydelser i løbet af de 10 år. 6
Som det fremgår af figuren, er der efter 10 år en høj sandsynlighed for, at den nye strategi har leveret et merafkast i forhold til den gamle strategi, også selv under meget lave forudsætninger til rente og inflation. Ses der ud over 10 år, vil sandsynligheden for et merafkast øges yderligere i de tre analyser. Dertil kommer, at skulle ét af de dårlige scenarier materialisere sig, har kommunen en betydelig kapitalbuffer til rådighed i form af den modtagne kapitaloverførsel på 342 mio.kr. Det er derfor Sampensions klare anbefaling at skifte til den nye strategi. 7