Jordbundslære. Jordens bestanddele

Relaterede dokumenter
Stiklingeformering. Stiklinge typer:

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet

Øvelse 4: Jordens vandindhold

Natur- og kulturformidling, 1. semester. Jordbundsrapport 29. oktober 2014 Gruppe 4

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Jord kornkurvegrænser for godkendelse af vækstjord. Indkøb og kontrol af jord 16. april 2010 / toda og jls

Gødningslære stadions. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Anlægteknik. Trinvis vejledning for anlæg af en belægning med fald

Roden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod.

Erfaringer fra praksis på problemjord. Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S

Formalia NF-projekt pa Svendborg Gymnasium og HF

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Økologisk Havekursus 2018

Sund jord dyrkningsmæssigt set

Jord kornkurvegrænser for godkendelse af vækstjord. Indkøb og kontrol af jord 30. april 2010 / toda og jls

Erfaringer fra praksis på problemjord. Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S

Erfaringer fra praksis på problemjord Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S

Økologisk Havekursus Allerød 2019

Vanding. Vandingsregnskab

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

AARHUS UNIVERSITET. 07. November Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsforhold og dræning metoder, materialer og praktik

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

RIDEBANER. Fakta om ridebaner

Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion

Fokus på jævn spilleflade

Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen Mobil:

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark.

Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser

Blomsten. Blomsten. Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6

Holstebro Kommunes. Årsberetning. for

Jordens næringsstofressourcer - i økologisk jordbrug efter udfasning af konventionel husdyrgødning

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Albrecht jordanalyser nøglen ligger i balancen Af Martin Beck

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Placering af hoved- og sidegrene samt sprinklere kan ses på oversigtskortet på næste side. Omtrentlige kastelængder er vist med hel- og halvcirkler.

Pleje af grønne områder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Detailkortlægning af jordens rodzonekapacitet

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED

Naturfag for skov- og gartnerholdet

Fra plov til Conversation Agriculture

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

Sådan styres kvælstofressourcen

Det optimale så- og plantebed

Grøn Viden. Langtidseffekter af halmnedmuldning. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Vandafstrømning på vejen

Grundbegreber om naturens økologi

Den gode jord. 20. marts 2019 Haveselskabets Fuglebjergkreds. Hortonom Bente Mortensen GreenProject.

Forløbet består af 4 fagtekster, 13 opgaver med delopgaver og 12 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek.

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

Analyse af kvælstofcyklussen ved vandstandshævning i Åmosen

Det tørke stressede vejbed

Noter om vand: Adhæsion og kohæsion. Vandmolekylet er polær

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Plantekongres 2019 onsdag den Dræning af vanskelige arealer

Måling og analyse af grønne tages Vejle Spildevands grønne tag

Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi.

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Biochar fra termisk forgasning og rodvækst

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Hellere forebygge, end helbrede!

Transkript:

Jordbundslære - For skov-/gartnerholdet - Sammenfatning af Plantebiologibogens kapitel 12: jordbundslære, side 71 86. 1 Jordens bestanddele Organiske bestanddele (dele oprindeligt lavet på basis af fotosyntese) Humus Plantedele Dyrerester Svampe Bakterier Humus Uorganiske bestanddele (mineralske dele) Sten Grus Sand Silt Ler Næringsstoffer 2 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1

Humus Humus er nedbrudte dele af dyr og planter (organisk materiale) Er meget vandsugende, kan fastholde vandmængde svarende til 80-90 % af sin egenvægt Medvirker ved dannelse af krummestruktur og har derfor stor betydning for jordstrukturen Har stor ionbytningsevne, kan derfor fastholde positive ioner, da den selv er negativt ladet på overfladen Udgør muldlagets vigtigste lager af kvælstof (N) 3 Uorganiske fraktioner Størrelsesopdeling af uorganiske bestanddele: Sten: Grus: Grovsand: Finsand: Silt: Ler: Større end 20 mm Φ 2 20 mm Φ 0,2 2 mm Φ 0,02 0,2 mm Φ 0,002 0,02 mm Φ Under 0,002 mm Φ 4 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 2

Tekstur Ved en teksturanalyse kan man dele jordens bestanddele op i fraktioner: Sten, grus, grovsand (og finsand)kan ved sigtning deles op i fraktioner (Finsand,) silt og ler kan fraktioneres ved opslemning Herved får man et udtryk for jordens dyrkningsmæssige egenskaber ved sammenligning med nedenstående skema 5 Førne: Jordbundsprofil døde dyre- og planterester som ikke er nedbrudt til ukendelighed (0) Muldlaget/råjordslaget/madjordslaget: blanding af organiske (humus) og uorganiske del (A) Råjordslaget Uorganiske dele: dvs.: sten, grus, sand, silt, ler og i sjældne tilfælde andet fx kridt og uomsatte plantedele (B-C) 6 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 3

Jords dyrkningsmæssige egenskaber Sandjord: Mange store porer Godt luftskifte Tidligt varm og bekvem om foråret Hurtig bekvem efter nedbør Let at jordbehandle Dårlig vandholdelsesevne Dårlig til at fastholde næringsstoffer Risiko for jordfygning om foråret Lerjord Mange små porer Dårligt luftskifte Sent varm og bekvem om foråret Sent bekvem efter nedbør Vanskelig at jordbehandle God vandholdelsesevne God til at fastholde næringsstoffer (kationer) Tung og vanskelig at bearbejde om efteråret 7 Dårlige strukturtyper: Enkeltkornsstuktur Jordstruktur Skorpestruktur Knoldstruktur Trafiksål God strukturtype Krummestruktur 8 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 4

Jords vandholdelsesevne Skyldes jordens porer, som kan sammenlignes med små tynde rør. Dvs. det primært er kapillærkraften der holder på vandet Tyngdekraften vil presse vandet længere ned i jorden Diffusionen vil fordele vand fra områder med meget vand til områder hvor der er mindre vand Fordampning fra jord og planter fjerner vand 9 Vands binding i jorden Vands tilgængelighed i jorden afhænger af porestørrelsen, da kapillærkræfterne bliver stærkere, jo mindre porerne er. Frit vand, i store porer Tilgængeligt vand, i mellemstore porer Utilgængeligt vand, i små porer Kemisk bundet vand, bundet ved irreversibel proces Visnegrænse: når alt tilgængeligt vand er opbrugt 10 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 5

Markkapacitet Beskriver forholdet mellem luft (frit vand), tilgængeligt vand og utilgængeligt vand i de forskellige jordtyper 11 Dyrkningsmedier Skal indeholde følgende egenskaber: God størrelsesfordeling mellem porer Tilstrækkelig luftindhold ved markkapacitet God vandholdelsesevne Lille mængde utilgængeligt vand Stabil struktur Passende luftskifte God nedsivningsevne God til at udveksle næringsstoffer Næringsstofindholdet skal kunne kontrolleres og reguleres Sygdomsfrit/sterilt OBS.: Dyrkningsmedier med store porer vil blive drænet for vand hvis planten plantes ud i fx lerjord med mindre porer 12 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 6