Klima og Planlægning Til Næstved Varmeværk a.m.b.a. Næstved Kommune Rune Nielsen www.næstved.dk Dato 2.7.2014 Sagsnr. 13.03.01-P00-1-12 CPR-nr. Sagsbehandler Rune Nielsen Projektgodkendelse for projektforslaget Etablering af biomasseanlæg og konvertering til fjernvarme af december 2012. Dette er en projektgodkendelse for projektforslag fremsendt til Næstved Kommune (herefter NK) af Næstved Varmeværk a.m.b.a. (herefter NVV) 7. april 2014. Projektforslaget er en revideret udgave af et projektforslag fra december 2012 og er derfor blevet behandlet efter den gældende Projektbekendtgørelse BEK 795 af 7. juli 2012. Jf. Projektbekendtgørelsen BEK 566 af 2. juni 2014 34 stk. 3. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på ansøgninger om projektgodkendelse indgivet før den 5. juni 2014. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. Projektgodkendelsen sker med hjemmel i Varmeforsyningslovens (LBK 1184 af 14. december 2011) 4, hvoraf det fremgår at kommunalbestyrelsen godkender anlæg efter forskrifterne i Projektbekendtgørelsen. I NK er kompetencen delegeret til Teknisk Udvalg, der på møde d. 23. juni 2014 traf afgørelse om godkendelse af ovennævnte projektforslag. Godkendelsen omfatter Ændring af områdeafgrænsningen for 10 energidistrikter i Næstved fra naturgas til fjernvarme (se projektforslag for præcis afgrænsning) Etablering af et biomasseanlæg til produktion af fjernvarme på 12 MW placeret på matriklen 8a Ll. Næstved Jorder til at dække det øgede varmebehov Side 1 af 6
Denne godkendelse er udelukkende efter Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen og forholder sig kun til plan- og miljøforhold i det omfang, det er relevant i disse. NK godkender projektforslaget efter at have foretaget vurderingerne nævnt i 24. De konkrete vurderinger fremgår af nedenstående. Projektforslaget Der bliver i projektforslaget ansøgt om at ændre områdeafgrænsningen mellem naturgas og fjernvarme, samt at etablere et biomasseanlæg til at dække det øgede varmebehov. Projektforslaget lever efter NKs vurdering op til kravene i Projektbekendtgørelsens 21 pkt. 1-10. Projektforslaget leverer dermed de nødvendige oplysninger til sagsbehandlingen. Høringsfase og høringssvar 23 Projektforslaget har været i høring hos I/S AffaldPlus og Dong Gas Distribution (herefter DGD), der er vurderet til at blive berørt økonomisk af projektet. Høringsperioden forløb fra 28. april til 26. maj. Fristen blev dog forlænget til 28. maj på anmodning fra DGD. NK vurderede at oplysningen af projektet vægtede højere end en mindre overskridelse af høringsfristen og imødekom derfor DGDs anmodning. Både AffaldPlus og DGD kom med indsigelser mod projektforslaget. Disse er refereret og kommenteret sidst i projektgodkendelsen. Vurderinger efter 24 i Projektbekendtgørelsen Energimæssig vurdering Projektforslaget ændrer forsyningsform fra individuel naturgasopvarmning til fjernvarme i 10 energidistrikter i Næstved. På baggrund af beregninger over data fra BBR er det forventede øgede fjernvarmebehov på godt 40.000 MWh årligt, når alle forventede kunder er tilsluttede. Det samlede fjernvarmepotentiale er på godt 45.000 MWh årligt. Projektet er dimensioneret efter at der kan ske en 100 % tilslutning. Det giver et effektbehov på godt 16 MW med 2800 fuldlasttimer. Projektet dimensionerer efter 80 % af behovet, hvorfor den nødvendige ekstra effekt bliver på 12 MW. Anlægget er derfor dimensioneret efter et øget varmebehov, som beskrevet i Projektbekendtgørelsen 15 stk. 4, og biomasse kan derfor godkendes som brændsel. NK vurderer at de valgte forudsætninger og metoder med hensyn til varmeforbrug er rimelige, og at beregningerne på baggrund af dem er korrekte. Samfundsøkonomisk vurdering
Projektforslaget har tre forskellige alternativer til opvarmning af de berørte ejendomme: Et med fortsat individuel opvarmning, et med fjernvarme fra en biomassekedel og et med fjernvarme fra biomassekraftvarme. NK vurderer at projektforslaget har opstillet de mest relevante alternativer. Projektforslaget viser et samfundsøkonomisk overskud på godt 14,5 mio. kr. over en tyveårig periode sammenlignet med det næst billigste alternativ, som er fortsat individuel opvarmning. Som det også fremgår af afsnittet med høringssvar, har NK gennemgået de samfundsøkonomiske beregninger og beregningsforudsætninger i projektforslaget. Både beregninger og forudsætninger følger Energistyrelsens forudsætninger og vejledning og lever dermed op til kravene til en samfundsøkonomisk analyse jf. 2 pkt. 7 i Projektbekendtgørelsen om definitionen på en samfundsøkonomisk analyse. De følsomhedsanalyser, der fremgår af projektforslaget, viser at projektet er robust overfor mulige ændringer i forudsætningerne, så risikoen for samfundsøkonomisk underskud er relativt lille. NK vurderer på baggrund af denne gennemgang, at der vil være et samfundsøkonomisk overskud ved gennemførelse af projektet. Det betyder at Kravet i Projektbekendtgørelsens 9 stk. 1 om indretning af kraftvarmeanlæg bortfalder, fordi biomassekraftvarme er det samfundsøkonomisk dyreste alternativ. De samfundsøkonomiske hensyn taler imod opretholdelse af den nuværende områdeafgrænsning mellem naturgas og fjernvarme jf. 7 stk. 2 i Projektbekendtgørelsen. Projektforslaget lever op til formålsparagraffen i Varmeforsyningsloven, der som det væsentligste lægger vægt på god samfundsøkonomi. Jf. også Projektbekendtgørelsen 6 Miljømæssig vurdering Projektet vil ved gennemførelse reducere udledningen af CO2-ækv med godt 95.000 ton over en tyveårig periode, mens udledningen af SOx, NOx og partikler vil stige. Vurdering af DGDs økonomi Det fremgår af Projektbekendtgørelsens 7 stk. 2 at områdeafgrænsningen mellem naturgas og fjernvarme kun kan ændres, hvis de berørte forsyningsselskabers økonomi ikke forrykkes væsentligt. DGD distribuerede i 2011 9.900.000 MWh og vil ved gennemførelse af projektforslaget tabe en årlig distribution på godt 30.000 MWh, hvilket svarer til godt 0,3 % af distributionen fra 2011.
Gennemførelse af projektet vil derfor ikke forrykke DGDs økonomi væsentligt, efter NKs vurdering. Høringssvar med Næstved Kommunes kommentarer Høringssvarene er her kommenteret punkt for punkt og struktureret efter typen af indsigelse. Først opsummeres indsigelsen fra høringssvaret og derefter følger NKs kommentarer. I/S AffaldPlus høringssvar: AffaldPlus har beregnet at der kan spares godt 34 mio. kr. på samfundsøkonomien, hvis fjernvarmeudvidelsen forsynes ved at øge produktionen på AffaldPlus naturgaskraftvarme. Som det også fremgår af projektforslaget ligger der begrænsninger i ledningsnettet, hvorfor dette ikke er et reelt alternativ. Scrabværdierne er forkert sat, fordi bygningen ikke kan bruges til andet efterfølgende. Scrabværdier er en regneteknisk konstruktion, der muliggør sammenligning af installationer med forskellig levetid, der afskrives lineært. Det er således ikke en vurdering af en markedspris efter projektforløbet, men en værdisætning af restlevetiden. Derfor har bygningen og grunden en scrabværdi. Det tekniske anlæg er afskrevet efter 20 år og har derfor ingen scrabværdi i projektet. Der er altså regnet den korrekte scrabværdi i projektforslaget. Biomasseprisen er regnet i konstant i projektforslaget, men må forventes at stige. Biomasseprisen i projektforslaget er taget fra Energistyrelsens fremskrivning i deres Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på Energiområdet, hvilket er den autoritative kilde til beregninger og den samfundsøkonomiske beregninger i følge lovgivningen skal baseres på. Det må forventes at energiforbruget vil falde til opvarmning pga. energieffektiviseringer. Det er kutyme i rådgiverbranchen at regne med konstant energiforbrug, fordi energieffektiviseringerne modsvares af et større boligareal. Selvom det ville være muligt at vælge en alternativ udvikling i energiforbruget, er der ikke nogen autoritativ kilde, og valget i projektforslaget er legitimt. Projektforslaget indeholder ikke nogen varighedskurve Det er ikke noget krav at projektforslag skal indeholde varighedskurver, og det er ikke af væsentlig betydning for godkendelsen. Der er regnet med et ledningstab på 16 %. Det er for højt, da det bør ligge mellem 8 og 10 %. Dermed bliver den nødvendige effekt på værket overvurderet. Det fremgår af de Specifikke forudsætninger i Bilag B1 at ledningstabet er defineret til 13 % af opvarmningsbehovet. Ledningstab er afhængig af hvor
tæt forbrugerne ligger, hvor store de er og ledningernes længde og isoleringskvalitet. Der er altså ikke et entydigt svar, men kommunens rådgiver bekræfter at 13 % er rimeligt. På side 22 i projektforslaget fremgår det at det samlede varmebehov er 39.000 MWh. Med tab på 13 % ville det give godt 44.000 MWh og ikke de 45.000, der fremgår på s. 22. Der er således tale om en mindre og ikke væsentlig forskel. Den korrekte beregning fremgår af bilag B1, der også er lagt til grund for NKs vurdering. Den nødvendige effekt på et værk beregnes efter de såkaldte fuldlasttimer, der overslagsmæssigt ligger omkring 2800 årligt. Herefter beregnes 80% af den nødvendige kapacitet. Regnestykket bliver derfor i runde tal 45.000/2800*0,8=12,9(MW) Ledningstabet og den nødvendige effekt vurderes på baggrund af ovenstående at være indregnet på rimelig vis. Der er større vedligeholdelsesudgifter i virkeligheden end beregnet i projektforslaget. Projektforslagets beregninger er baseret på Energistyrelsens teknologikatalog, der sætter omkostningerne til drift af en fliskedel til 5 /MWh, hvilket også er anvendt i projektforslaget. Projektforslaget forudsætter ikke, at der er totaludfald på AffaldPlus varmeleverancer, da problematikken omkring forsyningssikkerhed handler om transmissionskapacitet. Dong Gas Distributions høringssvar: Hovedanken i DGDs høringssvar er at naturgaskedlerne udskiftes i for højt tempo i forhold til den tekniske levetid. Naturgaskedler her en gennemsnitlig teknisk levetid på 22 år, men projektforslaget regner med udskiftning efter 15 år. Grunden er at projektforslaget bruger en beregnet økonomisk levetid, der er kortere end den tekniske. Forskellen mellem den tekniske og den økonomiske består i, hvornår et naturgasfyr fysisk ikke virker mere, og hvornår det ikke kan betale sig at reparere på det, frem for at udskifte det. Det er NKs vurdering, at det er rimeligt at benytte den økonomiske levetid. Projektforslaget bruger en for lav årsvirkningsgrad for nye naturgaskedler Energistyrelsens Teknologikatalog sætter virkningsgraden for nye naturgaskedler til 100-104 % Det kan nås pga. at man har kondensatorer i nye fyr. Det er ikke urimeligt at antage at denne årsvirkningsgrad vil falde med slid til de 95 % som projektforslaget regner med i gennemsnit. Priserne er sat for højt i forhold til den rigtige pris på naturgaskedler. Projektforslaget opererer med to typer af kunder: almindelige og store. Det fremgår på s. 41. I DGDs høringssvar regner man på standard villa-kunder, og derfor sætter man den samfundsøkonomiske pris til 28.000 kr. mod projektforslagets 45.000 kr. I projektforslaget kategori almindelige forbrugere regnes der dog med en blanding af villakunder og større kunder, hvorfor prisen på den enkelte enhed er højere end på et villafyr.
Gasprisen i eksemplet på brugerøkonomi er sat for højt Der er ikke nogen autoritativ pris på naturgas, fordi den er svingende og afhænger af de individuelle aftaler. Projektforslaget bruger en naturgaspris, der er gennemsnittet af det sidste års pris. Det er efter NKs mening et rimeligt valg. Konverteringstakten er for hurtig Hvor hurtigt kunder skifter fra naturgas til fjernvarme er afhængig af mange faktorer, og der er derfor ikke noget enkelt svar. Flere af de ovenfor behandlede indsigelser har indflydelse på konverteringstakten DGD antager i sit høringssvar at konverteringen vil ske i takt med at naturgaskedlerne er tekniske udtjente, mens projektforslaget antager at det vil ske efter kortere tid, fordi fjernvarme er billigere, og derfor vil den økonomiske levetid være kortere. Desuden antager projektforslaget, at rabatterne der kommer fra starten af, vil få folk til at konvertere hurtigere de første år. NK vurderer, at kombinationen af forudsætningen med økonomisk levetid og fordelagtige tilbud på konvertering gør det realistisk at forvente, at konverteringen vil foregå i den takt, som projektforsaget antager. Opsummering på høringssvar Som det fremgår af ovenstående er der efter NKs vurdering, ikke nogen af de punkter høringssvarene påpeger, der giver anledning til ændringer i projektforslaget. Det skal ses i lyset af at projektforslaget er revideret flere gange blandt andet for at imødegå de indvendinger, der tidligere er fremkommet. Samlet set er projektforslagets antagelser inden for, hvad der betragtes som rimeligt i en samfundsøkonomisk analyse. Klagevejledning Ovenstående godkendelse kan i medfør af 29 i bekendtgørelse nr. 795 af 12. juli 2012 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg påklages til Energiklagenævnet inden 4 uger fra modtagelsen af nærværende skrivelse. Klagen skal være skriftlig og indgives til Næstved Kommune, som herefter videresender klagen til Energiklagenævnet. Klager sendes til: cpe@naestved.dk Alternativt kan de sendes til: Center for Plan og Erhverv Rådmandshave 20 4700 Næstved Venlig hilsen Marit Christiansen Centerchef Center for Plan og Erhverv Rune Nielsen Energimedarbejder Kopi til: Dong Gas Distribution I/S AffaldPlus