University College-akkreditering. Ingeniørhøjskolen i Århus - opfølgningsrapport

University College-akkreditering Ingeniørhøjskolen i Århus - opfølgningsrapport

University College-akkreditering Ingeniørhøjskolen i Århus - opfølgningsrapport 20056 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Indhold University College-akkreditering 2006 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger. 1 Indledning 3 1.1 Formål 3 1.2 Organisering af akkrediteringen 3 1.3 Vurderingsgrundlag 4 1.4 Krav til dokumentation 4 1.5 Vurdering 5 1.6 Vægtning af kriterier 5 1.7 Vurderingssystem 7 1.8 Læsevejledning 8 Indstilling 10 Indstilling efter opfølgning 12 2 Vision og strategier 14 3 Organisation og ledelse 16 4 Uddannelse 20 5 Kvalitetssikring og -udvikling 24 6 Undervisere og lærerkræfter 27 7 Forskningstilknytning 30 8 Fysiske og elektroniske ressourcer 32 9 Videncenter 34 10 Samarbejde og partnerskaber 37 11 Økonomi 39

1 Indledning Denne rapport er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) bidrag til Undervisningsministeriets beslutningsgrundlag for tildelingen af kvalitetsbetegnelsen University College til Ingeniørhøjskolen i Århus (IHA). IHA ansøgte første gang om titlen som University College i maj 2005. EVA indstillede til Undervisningsministeriet at IHA blev godkendt med forbehold til betegnelsen University College. Denne indstilling blev fulgt af Undervisningsministeriet i december 2005. Rapporten indeholder en vurdering af om IHA opfylder kriterierne for University College efter at have indsendt supplerende dokumentation i maj 2006, og dermed af om IHA kan overgå fra at være godkendt med forbehold til at være godkendt til titlen University College. I teksten er den nyindsendte dokumentation og EVA s vurdering af opfølgningsmaterialet (begrundelserne) markeret med sort skrift. Tidligere dokumentation og vurdering (begrundelser) er markeret med gråt. 1.1 Formål Som en del af sin handlingsplan for 2005 gennemfører EVA akkrediteringer af Centre for Videregående Uddannelse (CVU er) med henblik på at Undervisningsministeriet kan tildele institutionerne University College-betegnelsen. Formålet med University College-akkrediteringerne er at vurdere om det enkelte ansøgende CVU lever op til kriterierne for University College inden for de ti kvalitetsfelter som er defineret af Undervisningsministeriet. De ti kvalitetsfelter er: Vision og strategier 1. Organisation og ledelse 2. Uddannelser 3. Kvalitetssikring 4. Undervisere/lærerkræfter 5. Forskningstilknytning 6. Information og faciliteter 7. Videncenter 8. Samarbejde og partnerskaber 9. Økonomi. 1.2 Organisering af akkrediteringen I forbindelse med akkrediteringerne har EVA nedsat et akkrediteringspanel der har ansvaret for det faglige indhold af akkrediteringerne. Akkrediteringspanelets medlemmer er: Formand Christian Nissen, cand.scient.pol., rådgiver Boel Henckel, vicerektor, lektor i pædagogik, Karlstads universitet Benny Blak, børne- og kulturdirektør, Høje-Taastrup Kommune Bjarne Lundager Jensen, direktør for Vindmølleindustrien Reinhard Lund, professor emeritus, dr.merc. fra Copenhagen Business School, indstillet af Det Strategiske Forskningsråd. EVA har nedsat en projektgruppe der har det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen. Projektgruppens medlemmer er evalueringskonsulent Tine Holm (projektleder), evalueringskonsulent Camilla Bjerre Damgård, evalueringskonsulent Camilla Wang og evalueringsmedarbejder Søren Poul Nielsen. University College-akkreditering 3

1.3 Vurderingsgrundlag University College-akkrediteringerne bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og som bruges i akkrediterings- og evalueringsprocedurer af de europæiske evalueringsinstitutter der er medlem af ENQA (European Association for Quality Assurrance in Higher Education). De metodiske elementer har til formål at tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som akkrediteringspanelet skal træffe sin afgørelse ud fra. Elementerne er: Selvevaluering og bilag Institutionsbesøg. Selvevaluering De CVU er der har ansøgt om titlen University College, har gennemført en selvevaluering. Hvert CVU har nedsat en selvevalueringsgruppe med ansvar for at udarbejde en selvevalueringsrapport. Rapporterne er udarbejdet på baggrund af en vejledning fra EVA. Gennem selvevalueringsrapporten og de tilhørende bilag har CVU et skullet dokumentere at institutionen opfylder kriterierne i de ti kvalitetsfelter. Undervejs i selvevalueringsprocessen har der været mulighed for at få vejledning fra EVA s projektgruppe om krav til dokumentation mv. Det har været institutionernes eget ansvar at tilvejebringe den fornødne dokumentation som danner grundlag for vurderingen, inden deadline for aflevering af selvevalueringsrapporten 2. maj 2005. Institutionsbesøg Efter at have modtaget og behandlet selvevalueringsrapporterne og bilag har akkrediteringspanelet og EVA s projektgruppe besøgt hvert af de ansøgende CVU er. Der er gennemført ét heldagsbesøg på hvert CVU. Formålet med besøget var at afklare gyldigheden af den indsendte dokumentation og give institutionerne mulighed for at komme med supplerende dokumentation. Supplerende dokumentation EVA inden besøget efterspurgt manglende dokumentation som ikke umiddelbart fremgik af institutionens selvevalueringsrapport og bilag, eller hvor der var tvivl om bilagenes status. Institutionerne har på baggrund af en mangelliste udarbejdet af EVA haft mulighed for at frembringe supplerende dokumentation under besøget og to arbejdsdage efter besøget. EVA s mulighed for at udarbejde mangellister inden besøget har været afhængig af den form, systematik og tilgængelighed som selvevalueringsrapporter og bilag blev afleveret i 2. maj 2005. Mangellisten kan derfor ikke ses som en fuldstændig liste. 1.4 Krav til dokumentation I vejledningen til selvevaluering og på informationsmødet for ansøgende CVU er 31. januar 2005 blev kravene til dokumentation præciseret. EVA stillede følgende krav til dokumentationen: Skriftlig: Dokumentationsmaterialet skal være skriftligt. Det blev præciseret på informationsmødet at elektronisk materiale skulle ligge i en printet version, fx print af hjemmeside. Gyldig: Dokumentationsmaterialet skal være eksisterende materiale og vedtagne planer som indgår i institutionens daglige virksomhed, i modsætning til materiale produceret til lejligheden. Præcis: Der skal henvises præcist til de steder i dokumentationsmaterialet der er centrale for besvarelsen, ved at angive dokumentnavn, sidetal og eventuelt afsnit. Krydshenvisninger i materialet accepteres. Entydig: Hvis opfyldelsen af et kriterium kan belyses ved blot at vedlægge et dokument, er det ikke nødvendigt at vedlægge samtlige dokumenter som foreslås i vejledningen til selvevaluering. Relevant og dækkende: Disse to kriterier dækker over den egentlige vurdering af om dokumentationsmaterialet i tilstrækkelig grad dokumenterer at kriteriet er opfyldt. University College-akkreditering 4

1.5 Vurdering Rapporten indeholder akkrediteringspanelets vurdering af om institutionerne opfylder kriterierne for at blive tildelt titlen University College. Akkrediteringspanelets indstilling til Undervisningsministeriet opererer med tre kategorier: godkendt godkendt med forbehold ikke godkendt. Godkendt EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et kan få tildelt titlen University College. Dette er forudsat at CVU et efterfølgende følger op de få kriterier der er ikke opfyldt eller delvist opfyldt. Godkendt med forbehold EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et inden for en nærmere fastsat tidshorisont skal følge op på de kriterier som er ikke opfyldt eller delvist opfyldt. Efter EVA s og UVM s godkendelse af opfølgningen kan CVU et anvende titlen University College. Ikke godkendt EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et inden for en nærmere fastsat tidshorisont skal følge op på de kriterier som er ikke opfyldt eller delvist opfyldt, og at det derefter vil få aflagt et supplerende institutionsbesøg. Efter EVA s og UVM s godkendelse af opfølgningen kan CVU et anvende titlen University College. 1.6 Vægtning af kriterier Akkrediteringspanelets indstilling baserer sig på en samlet vurdering i forhold til University Collegekriterierne. Det medfører at det ikke er alle kriterier som vejer lige tungt. Som det fremgår af vejledningen til selvevalueringen, er der en række centrale kriterier der vejer tungt i University Collegevurderingen. Kriterierne er: fornyelse af eksisterende uddannelser og udvikling af nye uddannelser tilknytning til relevante forskningsmiljøer udvikling af institutionen til et regionalt udviklings- og videncenter. Derudover har akkrediteringspanelet lagt vægt på de kriterier som fokuserer på at fremme den samlede organisatoriske kapacitet. Akkrediteringspanelet har derfor i sin vurdering lagt vægt på at CVU et dokumenterer at indsatsen ikke udelukkende foregår på nogle af partnerinstitutionerne, men at der skabes synergi og resultater gennem samarbejde horisontalt og vertikalt. Endelig er der lagt vægt på de kriterier som tilfører titlen en international troværdighed i forhold til at leve op til de krav der fra europæisk side stilles til videregående institutioners kvalitetssikring. De centrale kriterier er således følgende: Centrale kriterier 2.1 Har I formuleret en vision og en strategi der beskriver organisationens identitet? 2.2 Har I udmøntet jeres vision og strategi i konkrete strategier og politikker? 3.1 Har I sammenhæng i ledelsesindsatsen på tværs af organisationen horisontalt og vertikalt? 3.2 Har I en ledelsesstruktur der understøtter vision og strategi? 3.9 Skaber I sammenhæng, samspil, samdrift og synergi i og mellem de administrative enheders opgaveløsning, og har I en professionel administration? 4.4 Medvirker I til den generelle uddannelsesdækning i regionen? 4.6 Fremmer I samspil og udveksling af viden imellem grund-, efter- og videreuddannelserne? 4.8 Udvikler I eksisterende og nye uddannelser? 5.1 Har I formuleret en strategi for kvalitetssikring og udvikling? 5.4 Understøtter I alle jeres aktiviteters kvalitet med et kvalitetssikringssystem der løbende og systematisk inddrager University College-akkreditering 5

interne og eksterne interessenter til at udvikle aktiviteternes kvalitet? 6.5 Har I formuleret en kendt politik for systematisk udvikling af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, herunder for opnåelse af en lektorbedømmelse? Fortsættes næste side University College-akkreditering 6

fortsat fra forrige side 6.6 Bruger I aktivt jeres forskningstilknytningsaftaler til at opkvalificere og inddrage jeres undervisere i forsknings- og udviklingsarbejde? 7.1 Har I formuleret en strategi for forskningstilknytning af alle institutionens uddannelses-, udviklings- og videncenteraktiviteter? 7.2 Anvender I forskningstilknytning til at øge institutionens volumen, faglige bredde og/eller faglige tyngde? 9.1 Har I formuleret en strategi for jeres videncenterfunktion, herunder for jeres spydspidskompetence(r) eller udvikling heraf på regionalt eller nationalt niveau? 9.3 Fremmer I videndeling og -spredning (videnomsætning af erfaringer og resultater) i forhold til professioner, erhverv og andre uddannelses- og forskningsinstitutioner? 9.6 Trækker I på og giver viden tilbage til uddannelserne og medarbejderne? 9.7 Fremmer I kompetenceudvikling og udfører udviklingsarbejde i samspil med de lokale og regionale offentlige og private virksomheder? 10.2 Har I identificeret strategiske samarbejdspartnere på regionalt, nationalt og internationalt niveau? 10.5 Har I etableret samarbejdsaftaler med relevante udenlandske uddannelsesinstitutioner med henblik på udveksling af studerende og undervisere? Akkrediteringspanelet har valgt ikke at vurdere kvalitetsfelt 10 (kapitel 11) om økonomi. Det er panelets opfattelse at kriterierne overlapper det tilsyn som Undervisningsministeriet selv foretager af CVU ernes økonomi, og at det vil være uhensigtsmæssigt at underlægge CVU erne to vurderingsprocesser samtidigt. Derudover har akkrediteringspanelet ikke vurderet kriterium 4.3 om udbud af professionsbacheloruddannelser der opfylder kriterierne for akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Årsagen er at det er Undervisningsministeriet der skal godkende opfølgningsplaner for de uddannelser der er blevet godkendt med forbehold, og dermed afgøre om institutionerne opfylder kriterium 4.3. Endelig har akkrediteringspanelet valgt ikke at medtage kriterium 4.10 om udvælgelse og udvikling af undervisningsmateriale på baggrund af fælles kriterier for kvalitet og validitet da panelet finder det uhensigtsmæssigt at pålægge CVU erne denne praksis. 1.7 Vurderingssystem Akkrediteringspanelet og projektgruppen har systematisk gennemgået hvert kriterium i alle kvalitetsfelter på tværs af de ti ansøgende institutioner og vurderet om de ti institutioner opfyldte det pågældende kriterium. Den samlede vurdering er baseret på en vægtning af kriterierne og følgende vurderingssystem: Vurderingssystem Opfyldelse af de enkelte Opfyldt kriterier Delvist opfyldt Ikke opfyldt Kategorisering af kriterier Centrale kriterier Kriterier Godkendelseskategorier Godkendt Godkendt med forbehold Ikke godkendt Gærdehøjde for godkendelse Opfylder 17 ud af de 20 centrale kriterier (se uddybning neden- Opfylder 80 procent af alle kriterier (51 ud af 64) for) Kun 3 kriterier må være ikke opfyldt Regler for godkendelse er baseret på følgende tre logikker: 1. At man som University College lever op til et sæt centrale kriterier. Signalværdien i dette er at panelet vurderer at opfyldelsen af netop disse kriterier vejer tungest i vurderingen. En procentgrænse angiver gærdehøjden. University College-akkreditering 7

2. At man som University College lever op til størstedelen af alle kriterier. Det er ikke tilstrækkeligt at fokusere indsatsen på de centrale kriterier, der skal også anlægges et helhedsperspektiv i vurderingen. Procentgrænsen angiver gærdehøjden. 3. At der en nedre grænse for hvor mange kriterier der slet ikke er taget initiativer for at imødekomme. En procentgrænse for ikke opfyldte kriterier signalerer at der skelnes mellem igangsatte processer (delvist opfyldt) og om der ikke er igangsat en proces (ikke opfyldt). Gærdehøjden for at blive godkendt, godkendt med forbehold og ikke godkendt til University College-titlen er således: Godkendt: Opfylde 17 ud af 20 (85 %) af alle centrale kriterier Opfylde 51 ud af 64 (80 %) af alle kriterier Kun 3 ud af 64 (maks. 5 %) må være ikke opfyldt af alle kriterier. Godkendt med forbehold: Opfylde 12 ud af 20 (60 %) af alle centrale kriterier Opfylde 32 ud af 64 (50 %) af alle kriterier 12 ud af 64 (maks. 20 %) ikke opfyldt af alle kriterier. Ikke godkendt: Opfylder ikke ovenstående gærdehøjder. 1.8 Læsevejledning For at understøtte den samlede vurdering indeholder indstillingen en systematisk vurdering af de enkelte kriterier der ligger til grund for akkrediteringen. Gennemgangen af det enkelte kriterium indeholder en vurdering af om kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Af begrundelsen fremgår det hvorfor kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Desuden angives den skriftlige dokumentation der ligger til grund for vurderingen. Som hovedregel henvises kun til det eller de dokumentationskilder for hvert kriterium som er vurderet mest relevant for opfyldelse af kriteriet, også selvom institutionen i selvevalueringen henviser til flere kilder for opfyldelse af samme kriterium. I de tilfælde kriteriet ikke er opfyldt, fremgår det af begrundelsen hvorfor dokumentationen ikke er tilstrækkelig. University College-akkreditering 8

University College-akkreditering 9

Indstilling EVA indstiller at Ingeniørhøjskolen i Århus godkendes med forbehold til at få tildelt titlen University College. Indstillingen er baseret på en samlet vurdering i forhold til kriterierne for University College hvor Ingeniørhøjskolen i Århus: opfylder 16 ud af 20 af de centrale kriterier opfylder i alt 46 ud af 64 kriterier har 2 kriterier der er ikke opfyldt. Oversigten nedenfor indeholder de kriterier som er vurderet som delvist opfyldt eller ikke opfyldt, og som CVU et skal følge op på for at blive godkendt. Centrale kriterier Kriterier der er delvist opfyldt: Kriterium 4.6: Dokumentationen viser nogle få eksempler på projekter og kurser på tværs af grunduddannelserne og lærerkræfterne. Derimod mangler der dokumentation for ud over lærerudveksling udveksling af viden mellem grunduddannelser og efter- og videreuddannelse Kriterium 5.4: Dokumentationen viser en række initiativer, fx i form af retningslinjer for studenterevalueringer af undervisningen, der inddrager de interne interessenter i udviklingen og i den påbegyndte excellence-proces. Derimod mangler der dokumentation for et samlet systematiseret og koordineret kvalitetsarbejde på de enkelte organisatoriske niveauer og aktivitetsområder (kvalitetssystem). Kriterium 9.3: Dokumentationen viser eksempler på afgangsprojekter og på netværk som IHA deltager i (højteknologiske netværk, Center for Entrepreneurship og IDEA), samt samarbejde med virksomheder. Derimod mangler der dokumentation for aktiviteter eller publikationer i videncenterregi, fx i form at eksempler på temadage, konferencer mv. Kriterium 9.6: Dokumentationen giver nogle eksempler på hvordan viden fra udviklingsprojekter integreres i undervisningen. Derimod mangler der dokumentation fx i form af eksempler fra de fem industrinære udviklingslaboratorier (IHA s videncenteraktivitet). Øvrige kriterier Kriterier der er ikke opfyldt: Kriterium 4.11: Der mangler dokumentation i form af eksempler på praktikkens anvendelse i undervisningen. Der mangler dokumentation for refleksion og diskussioner om praktikkens anvendelse og læringspotentiale i undervisningen for de enkelte grunduddannelser og eksempler på hvordan eksisterende praksis er blevet udviklet fx på baggrund af evalueringer e.l. Kriterium 7.4 Der mangler dokumentation for at der undervises i forskningsmetode og videnskabsteori på alle grunduddannelser på CVU et. Kriterier der er delvist opfyldt: Kriterium 3.5: Dokumentationen viser at det er besluttet at der skal gennemføres ledelseskurser. Derimod mangler der dokumentation for planlagt systematisk aktivitet i form af kompetenceplan for alle ledere eller tids- og handleplan. Kriterium 4.13: Dokumentationen viser at IHA har etableret mentorordning for kvindelige studerende og studie- og lektiehjælp til alle studerende. Der er gennemført én frafaldsundersøgelse i 2005. Derimod mangler der dokumentation for at IHA gennemfører/vil gennemføre systematiske frafaldsundersøgelser på CVU-niveau eller uddannelsesniveau der afdækker baggrund for frafald. Kriterium 4.14: Dokumentationen viser at der foretages dimittendundersøgelser på enkelte grunduddannelser. Derimod mangler der dokumentation for at disse undersøgelser gennemføres University College-akkreditering 10

systematisk, og at de foretages på alle grunduddannelser. IHA har ikke en eksplicit viden om hvorvidt IHA s dimittender afsættes til beskæftigelse eller videreuddannelse, eftersom ledighedsstatistikkerne er generelle for alle IAK-medlemmer og ikke specifikke for IHA s dimittender. Kriterium 5.2: Dokumentationen viser at IHA er i gang med Excellence-modellen, men dette berører ikke alle aktiviteter. De 4 udvalgte indsatsområder er 1) IT, 2) Medarbejderudviklingssamtaler, 3) Personalepolitik og 4) Adjunktvejledning. Der mangler således tydelig dokumentation for at der er opstillet kvalitetsmål for grunduddannelserne på linje med de kvalitetsmål der formuleret for fx videncenter. Kriterium 5.3: Dokumentationen viser eksempler på målinger af indsatsområder i forbindelse med de 4 udvalgte indsatsområder. Indsatsområderne er 1) IT, 2) Medarbejderudviklingssamtaler, 3) Personalepolitik og 4) Adjunktvejledning. Derimod mangler der dokumentation for målopfyldelse på overordnet uddannelsesniveau (målopfyldelse på kursusniveau er ikke tilstrækkelig). Kriterium 5.5: Dokumentationen viser at de rådgivende udvalgs vurderinger indgår som input til at udvikle studiernes indhold og kvalitet. Men der mangler dokumentation for at samtlige grunduddannelser arbejder systematisk med viden og data for at forbedre og udvikle kvaliteten. Kriterium 5.6: Dokumentationen viser at det overordnede ansvar for kvalitetssikring er placeret hos kvalitetsudviklingschefen der refererer til rektor. Derimod mangler der dokumentation for at der er formuleret ansvar for gennemførelse og opfølgning af evalueringer på uddannelsesniveau. Kriterium 5.7: Dokumentationen viser at der er foretaget en selvevaluering af udvalgte indsatsområder. Derimod mangler der dokumentation for at IHA har evalueret sit kvalitetsarbejde på de forskellige organisatoriske niveauer og aktivitetsområder. Kriterium 6.1: Dokumentationen viser at over halvdelen af lærerkorpset har et kvalifikationsniveau der er højere end afgangsniveauet for grunduddannelserne (52 % har en kandidatgrad og 16 % en ph.d.-grad). Der er en plan for sammensætning af lærerkorpset, men der mangler dokumentation for at denne er vedtaget i bestyrelsen eller HSU, eller hvordan denne er vejledende for ansættelsespolitikken i forhold til kvalifikationsniveau og faglig profil. Kriterium 6.2: Dokumentationen viser at over halvdelen af lærerkorpset har baggrund i eller tilknytning til professionen (67 ud af 89). Kravprofil for ansættelse af undervisere i miljøteknik og kemi viser at ansøgerne skal besidde eller oparbejde professionsviden. Derimod mangler der dokumentation for at dette er en generel politik. Kriterium 9.5: Dokumentationen viser at størstedelen af CVU ets undervisere er involveret i udviklingsprojekter. Ifølge arbejdsnormeringsaftalen skal 20 % af medarbejdernes tid bruges til udviklingsprojekter. Af strategien fremgår det at medarbejderne og studerende skal arbejde med virksomheder i dellabs@iha, de industrinære udviklingslaboratorier (IHA s videncenteraktivitet). Derimod mangler der dokumentation for ud over afgangsprojekterne hvordan de studerendes inddrages i og informeres om videncenteraktiviteterne. Kriterium 10.4: Dokumentationen viser at CVU et bidrager til og tager initiativ til nationale og regionale netværk. Derimod mangler der dokumentation for deltagelse i internationale netværk. Kvaliteten af vurderingsgrundlaget: Udgangspunktet for panelets vurdering selvevalueringsmaterialet fra Ingeniørhøjskolen i Århus lever stort set op til kravene til dokumentationens karakter; at den er skriftlig, gyldig, entydig, præcis, relevant og dækkende. I hvilken udstrækning dokumentationen er relevant og dækkende indgår i vurderingen af hvorvidt kriterierne er opfyldt og fremgår af begrundelserne. På et punkt lever IHA dog ikke op til dokumentationskravene, det gælder kravet om gyldighed. Gyldig dokumentation betyder at dokumentationsmaterialet er eksisterende materiale og vedtagne planer som indgår i institutionens daglige virksomhed og ikke materiale produceret til lejligheden. IHA har i flere tilfælde vedlagt oversigtsdokumenter fremstillet til lejligheden som dokumentation. Da dette ikke er gyldig dokumentation, er det ikke blevet medregnet som dokumentation. University College-akkreditering 11

Indstilling efter opfølgning Efter at have vurderet den supplerende dokumentation som IHA har indsendt som led i sin opfølgning på den tidligere akkreditering, indstiller EVA at IHA godkendes til at få tildelt betegnelsen University College. Indstillingen er baseret på en samlet vurdering i forhold til kriterierne for University College hvor IHA: opfylder 18 ud af de 20 centrale kriterier opfylder i alt 58 ud af 64 kriterier har 0 kriterier der ikke er opfyldt. Oversigten nedenfor indeholder de kriterier som er vurderet som delvist opfyldt eller ikke opfyldt, og som CVU et er forpligtet til at følge op på ifølge opfølgningsbekendtgørelsen. Centrale kriterier Kriterier der er delvist opfyldt: 5.4: Dokumentationen viser en række initiativer, fx i form af retningslinjer for studenterevalueringer af undervisningen, der inddrager de interne interessenter i udviklingen og i den påbegyndte excellence-proces. Derudover er det dokumenteret at IHA har udarbejdet og vedtaget en plan for et samlet kvalitetssystem der omfatter hele uddannelsesområdet. Kvalitetssystemet omfatter systematisk indsamling af data og viden om kvaliteten af aktiviteterne fra både interne og eksterne interessenter i form af undervisningsevalueringer (midtvejs- og afslutningsevalueringer), studentertilfredshedsevalueringer (halvårligt), dimittend- og aftagertilfredshedsundersøgelser (hvert andet år), faglige kvalitetsevalueringer og kvantitative nøgledata som skal anvendes af samtlige niveauer i organisationen. Dokumentationen viser desuden at den første studentertilfredshedsundersøgelse af uddannelse allerede er igangsat. Der mangler dog dokumentation for en eksisterende systematisk tilgang til kvalitetssikring på alle uddannelser der sikrer inddragelse af både eksterne og interne interessenter. 9.6: Dokumentationen viser at der er udarbejdet en strategi og gennemført en RADAR der beskriver videnspredning som mål for dellabs@iha-aktiviteterne (IHA s videncenter). Af strategien fremgår det at viden systematisk skal formidles til alle medarbejdere, og at alle aktiviteter skal tilbageføres systematisk til undervisningen. Det er dog ikke dokumenteret at der på nuværende tidspunkt er systematisk overførsel af viden fra videncentret til medarbejdere og studerende. Andre kriterier Kriterier der er delvist opfyldt: 5.3: Dokumentationen viser at IHA i forhold til de nyligt vedtagne kvalitetsmål for uddannelsesområdet systematisk vil indsamle viden og data om kvaliteten af aktiviteterne fra både interne og eksterne interessenter for at vurdere målopfyldelsen. Derudover viser dokumentationen eksempler på målinger af de fire udvalgte indsatsområder. Indsatsområderne er 1) It, 2) Medarbejderudviklingssamtaler, 3) Personalepolitik og 4) Adjunktvejledning. Der mangler dog dokumentation for eksisterende systematisk vurdering af målopfyldelsen i forhold til uddannelsesområdet baseret på foruddefinerede mål. 5.6: Dokumentationen viser at de rådgivende udvalgs vurderinger indgår som input til at udvikle studiernes indhold og kvalitet. Derudover dokumenteres det at IHA fremover vil arbejde systematisk med indsamling af viden og data i form af undervisningsevalueringer (midtvejs- og afslutningsevalueringer), studentertilfredshedsevalueringer (halvårligt) samt dimittend- og aftagertilfredshedsundersøgelser (hvert andet år) og faglige kvali- University College-akkreditering 12

tetsevalueringer mhp. at udvikle kvaliteten på samtlige uddannelser. Der mangler dog dokumentation for en eksisterende systematisk tilgang til indsamling af viden og data fra eksterne og interne interessenter som bruges til at udvikle kvaliteten på både undervisnings- og uddannelsesniveau. 5.7: Dokumentationen viser at der er foretaget en selvevaluering af udvalgte indsatsområder. Dokumentation viser at IHA i forbindelse med indførelsen af et kvalitetssystem hvert år vil vurdere det nuværende kvalitetssystem. Derudover vil vurdering af kvaliteten af uddannelserne og kvalitetssystemet indgå som faste parametre i forbindelse med studieledernes halvårlige kvalitetsrapportering til uddannelseschefen og uddannelseschefens årlige rapportering til direktionen. Derimod mangler der dokumentation for at IHA har evalueret sit nuværende kvalitetsarbejde på de forskellige organisatoriske niveauer og aktivitetsområder. 9.5: Dokumentationen viser at størstedelen af IHA s undervisere er involveret i udviklingsprojekter. Ifølge arbejdsnormeringsaftalen skal 20 % af medarbejdernes tid bruges til udviklingsprojekter. Af strategien fremgår det at medarbejdere og studerende skal arbejde med virksomheder i dellabs@iha, de industrinære udviklingslaboratorier (IHA s videncenteraktivitet), og dokumentationen viser en målsætning om at de studerende skal inddrages i videncenteraktiviteter. Der mangler dokumentation for at de studerende på nuværende tidspunkt bredt inddrages i aktiviteter i videncenterregi. Kvaliteten af vurderingsgrundlaget: Det bemærkes at udgangspunktet for panelets vurdering - Ingeniørhøjskolen i Århus opfølgningsredegørelsen og den supplerende dokumentation - helt overvejende lever op til kravene til dokumentationens karakter; at den skal være: skriftlig, gyldig, entydig og præcis Hvorvidt dokumentationen er relevant og dækkende indgår i vurderingen af hvorvidt kriterierne er opfyldt og fremgår af begrundelserne. University College-akkreditering 13

2 Vision og strategier Spørgsmål 2.1 Har I formuleret en vision og en strategi 1 der beskriver organisationens identitet? Bilag 1 Mission, vision og strategiske mål Bilag 2 Strategier for IHA Bilag 2.3 Udprint af hjemmeside. Begrundelse: Dokumentationen viser en vedtaget og tydelig formuleret mission, vision og strategiske mål der beskriver CVU ets overordnet identitet. Spørgsmål 2.2 Har I udmøntet jeres vision og strategi i konkrete strategier og politikker? Bilag 2 Strategier for IHA. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU ets overordnede mission, vision og strategiske mål er udmøntet i syv strategier. Spørgsmål 2.3 Har I implementeret og kommunikeret jeres/institutionens vision, strategier og politikker i organisationen? Bilag 2.3 Udprint fra hjemmeside Bilag 3.1 Infomøder. Begrundelse: Dokumentationen viser at mission, vision og strategier er kommunikeret til organisationen via intranettet og informationsmøder. Spørgsmål 2.4 Har I sikret at ansvaret for udmøntning af strategier og politikker er klart defineret og placeret? Bilag 6 Funktionsbeskrivelse for ledere. Begrundelse: Dokumentationen viser at ansvaret for udmøntning af mål og strategier er defineret og placeret i funktionsbeskrivelserne for de enkelte ledere og chefer. 1 I denne akkreditering forstås begrebet strategi enten som en egentlig strategi eller som et dokument der indeholder strategiske overvejelser og er besluttet og kendt i organisationen University College-akkreditering 14

Spørgsmål 2.5 Evaluerer I systematisk og løbende hvorvidt vision og strategier er relevante og hensigtsmæssige? Bilag 7a Forretningsorden bestyrelsen Bilag 2.5.1-3 Beslutningsreferater fra bestyrelsesmøder. Begrundelse: Dokumentationen viser at det i forretningsordenen er defineret som en fast opgave for bestyrelsen at revurdere strategier én gang årligt. Processen for den løbende evaluering af strategi er dokumenteret i referater fra bestyrelsesmøder og i excellencearbejdet. University College-akkreditering 15

3 Organisation og ledelse Spørgsmål 3.1 Har I sammenhæng i ledelsesindsatsen på tværs af organisationen horisontalt og vertikalt? 2 Bilag 5.1 Organisationsdiagram Bilag 5.2 Organisationsplan Bilag 6 Funktionsbeskrivelse for ledere Bilag 7b Forretningsorden direktion. Begrundelse: Dokumentationen viser sammenhæng i ledelsen horisontalt og vertikalt. Den horisontale sammenhæng sikres via et tværgående ledelsesfora bestående af CVU rektor, kvalitetschef, studiechef for diplomingeniøruddannelserne, studiechef for civilingeniøruddannelserne, informationschefen og administrator. Spørgsmål 3.2 Har I en ledelsesstruktur der understøtter vision og strategi? Bilag 5.1 Organisationsdiagram Bilag 5.2 Organisationsplan Bilag 6 Funktionsbeskrivelse for ledere Bilag 7b Forretningsorden direktion. Begrundelse: Dokumentationen viser at ledelsesstrukturen understøtter vision og strategi. Spørgsmål 3.3 Har I formuleret klare rammer for bestyrelsens(/-ernes) og bestyrelsesformandens(/-mændenes) virke? Bilag 7.a Forretningsorden. Begrundelse: Dokumentationen viser at rammerne for CVU-bestyrelsen fremgår af forretningsordenen. Spørgsmål 3.4 Har I klart beskrevet ledelsesgruppens opgave- og ansvarsfordeling? 2 2 I henhold til CVU-lovgivning vil et ubetinget godkendt CVU med partnere kunne have én CVU-bestyrelse og CVUbestyrelsesformand og en eller flere studiebestyrelser og studiebestyrelsesformænd og én CVU-rektor og en eller flere rektorer for partnerne. University College-akkreditering 16

Bilag 5.1 Organisationsdiagram Bilag 5.2 Organisationsplan Bilag 6 Funktionsbeskrivelse for ledere Bilag 7b Forretningsorden direktion Bilag 8.6 MUS-oversigt: Hvem taler med hvem. Begrundelse: Dokumentationen viser at ledelsesgruppens opgaver og ansvar er klart beskrevet. Spørgsmål 3.5 Har I iværksat systematisk ledelsesudvikling? Bilag 8 Personalepolitik Bilag 11 Arbejdsmiljøundersøgelse 3.5.1 Referat af ekstraordinært SU-møde 3.5.2 Referat af direktionsmøde 3.5.3 Paradigme for kontrakt om forhåndsaftalt resultatmål 3.5.4 MUS-årshjul Selvevaluering ved Gitte Lykkehus og Faktura, Erno Metzte Erhverspsykologer A/S. Begrundelse: Dokumentationen viser at det er besluttet at der skal gennemføres ledelseskurser. Derimod mangler der dokumentation for planlagt systematisk aktivitet i form af kompetenceplan for alle ledere eller tids- og handleplan. Begrundelse: Det er dokumenteret at der er gennemført systematisk lederudvikling i form af selvevalueringer i ledelsesgruppen, og at der skal gennemføres ledelsesudvikling i samarbejde med de fire CVU er der indgår i den nye professionshøjskole. Derudover er det planen at målopfyldelsen skal føre frem til at definere en kompetenceplan for samtlige ledere. Spørgsmål 3.6 Har I kommunikeret ledelsens opgave- og ansvarsfordeling til organisationen? Bilag 3.2 Referat af direktionsmøder Bilag 3.6 Udprint af hjemmeside: ansvarsfordeling ledelsen Bilag 3.1 Oversigt over infomøder Bilag 3.3 TF-meddelelse Bilag 3.4 TF-Info. Begrundelse: Dokumentationen viser at intranettet benyttes til intern kommunikation med ansatte og studerende og at det indeholder både informationer om generelle og organisatoriske forhold. Dokumentationen viser desuden eksempler på medarbejdermøder om organisationsændringer og Task Force-meddelelser der lægges på CampusNet for at informere studerende og medarbejdere om de seneste beslutninger og nyheder i Task Force-arbejdet. Spørgsmål 3.7 Har I skabt åbenhed og gennemsigtighed om aktiviteter og resultater internt og eksternt? University College-akkreditering 17

Bilag 3.2 Referat af direktionsmøder Bilag 3.6 Udprint af hjemmeside: ansvarsfordeling ledelsen Bilag 3.1 Oversigt over infomøder Bilag 3.3 TF-meddelelse Bilag 3.4 TF-Info Bilag 3.7-1-5 Udskrifter af CampusNet med oplysninger i forhold til lov om offentlighed. Begrundelse: Dokumentationen viser åbenhed og gennemsigtighed om interne og aktiviteter og resultater via den interne og ekstern kommunikation på CampusNet. Derudover har IHA prioriteret det generelle informationsarbejde ved at ansætte en informationschef der organisatorisk er placeret i direktionen. Spørgsmål 3.8 Samarbejder I med og informerer medarbejdere og studerende? Bilag 12.1 Kommissorium for studenterråd på IHA Bilag 12.2 Referat af Task Force-udvalg om studiemiljø Bilag 3.8.1-2 Referat af TF-arbejdsgrupper Bilag 3.2 Referat af direktionsmøder Bilag 3.1 Oversigt over infomøder Bilag 3.3 TF-meddelelse Bilag 3.4 TF-Info. Begrundelse: Dokumentationen viser at ledelsen samarbejder med de studerende og medarbejderne via råd og udvalg på CVU-niveau. Medarbejderne informeres via intranet (CampusNet) fra direktionsmøder, møder i samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg m.v. De studerende informeres gennem CampusNet. Samarbejdet med de studerende varetages primært gennem de studerendes råd og studenterråd på de respektive studieretninger. Desuden involverer arbejdet med Excellence-modellen et stort antal medarbejdere og studerende. Spørgsmål 3.9 Skaber I sammenhæng, samspil, samdrift og synergi i og mellem de administrative enheders opgaveløsning, og har I en professionel administration? Bilag 13.1-3 Organisationstilpasninger af teknisk-administrative enheder Bilag 5.1-2 Organisationsdiagram og -plan. Begrundelse: Dokumentationen viser at der er skabt sammenhæng, samspil og samdrift i form af samling og styrkelse af en række stabs- og servicefunktioner (IT, sekretærer, håndværkere og teknikere). Desuden er der gennemført en organisatorisk tilpasning af gruppen af underviserne fra en afdelingsstruktur til seks faglige søjler som kan sikre en interdisciplinær synergi. University College-akkreditering 18

University College-akkreditering 19

4 Uddannelse Spørgsmål 4.1 Har I formuleret en strategi for institutionens uddannelsesmæssige profil? Bilag 2 Strategier for IHA. Begrundelse: Dokumentationen viser at IHA har formuleret en klar uddannelsesmæssig profil som del af deres strategi. Spørgsmål 4.2 Gennemfører I udbud af flere professionsbacheloruddannelser, videreuddannelse til og med diplomniveau inden for institutionens fagområder samt efteruddannelse? Bilag 14.1-3 Godkendelsesbreve Bilag 10A Årsberetning, side 14. Begrundelse: Dokumentationen viser at IHA udbyder såvel flere professionsuddannelser, som videreuddannelser til og med diplomniveau og efteruddannelse. Spørgsmål 4.3 Udbyder I professionsbacheloruddannelser som opfylder kriterierne for akkreditering af professionsbacheloruddannelser? 3 Kriteriet vurderes af Undervisningsministeriet. Spørgsmål 4.4 Medvirker I til den generelle uddannelsesdækning i regionen? Bilag 16.4 Udvikling af ny uddannelse Bilag 16.1 Århus Kommunes erhvervsplan Bilag 6a Konsortium om Nanofood. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU et afdækker og samarbejder regionalt om uddannelsesbehov, og at regionens behov inkorporeres i CVU ets strategiske overvejelser. Dette sker blandt andet ved at IHA har deltaget i udarbejdelsen af Århus Kommunes erhvervshandlingsplan der inddrager nye teknologiske platforme som er tilpasset Ingeniørhøjskolens strategier for enten nye grunduddannelser på IHA eller overbygningsuddannelser i samarbejde med Aarhus Universitet. 3 Godkendte, men endnu ikke akkrediterede udbud af professionsbacheloruddannelser ved et CVU, sidestilles som udgangspunkt ved vurderingen af en ansøgning om akkreditering som University College med de akkrediterede udbud. University College-akkreditering 20

Spørgsmål 4.5 Har I en systematisk og løbende dialog med relevante parter om arbejdsmarkedets kompetencebehov? Bilag 17.1-7, 17.9, 17.11 (oversigt over sammensætning for retningsråd, udviklingsråd, efter- og videreuddannelsesudvalg og virksomhedskontakter og referater fra retningsråd). Bilag 4 c og d Aftagerundersøgelser bygning og IKT. Begrundelse: Dokumentationen viser både systematisk kontakt i form af de formelle råd og dialogmøder med arbejdsmarkedets parter om ingeniøruddannelsernes udvikling. Den løbende dialog er dokumenteret gennem mødereferater. IHA har desuden i 2004 påbegyndt systematiske aftagerundersøgelser. Spørgsmål 4.6 Fremmer I samspil og udveksling af viden imellem grund-, efter- og videreuddannelserne? Begrundelse: Dokumentationen viser nogle få eksempler på kurser på tværs af grunduddannelserne samt videnudveksling mellem lærerkræfterne i 2 af søjlerne samt pædagogisk udvalg. Men der mangler dokumentation som uddyber hvordan undervisernes organisering sikrer kontinuerligt samspil og udveksling af faglig viden både horisontalt og vertikalt der også omfatter de andre 4 fagsøjler, og imellem grund- og efteruddannelse. Bilag 18.1 Pædagogisk udvalg på tværs af uddannelserne Bilag 4.6.3 Eksempler på tværgående tilvalgskurser Bilag 4.6.2 Plan for omorganisering af undervisere i nye faglige sammenhænge 4.6.1 Kommissorium for Studieudvalget 4.6.2 Oversigt over undervisningsaktiviteter fordelt på fagsøjler 4.13.2 Referat af direktionsmøde nr. 49 d. 18. april 2006. Begrundelse: Dokumentationen viser at hver fagsøjle og underviserne heri arbejder med områder der dækker de forskellige studieretninger og både grund-, efter- og videreuddannelse. Studielederne fra de forskellige studieretninger rekvirerer undervisning fra de forskellige fagsøjler. Derudover er det dokumenteret at IHA har et tværgående studieudvalg der sikrer videndeling imellem uddannelserne. Spørgsmål 4.7 Har I fastsat og opfylder kvalitative og kvantitative krav til uddannelsernes praktik eller kliniske undervisning? Bilag 19 Notat vedrørende udvikling af IPR. Begrundelse: Dokumentationen viser kvalitative og kvantitative krav til uddannelsernes praktik og kliniske undervisning. Spørgsmål 4.8 Udvikler I eksisterende og nye uddannelser? Bilag 14.1-3 Godkendelsesbrev By og Byg, IKT og bevillingsskrivelse Bioprocesteknologi Bilag 20.1 Ny studieordning på B, 6. og 7. semester University College-akkreditering 21

Bilag 20.2 Bygning, ny struktur 1.-4. semester. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU et har udviklet tre nye grunduddannelser og videreudviklet eksisterende grunduddannelser. Spørgsmål 4.9 Foretager I forsøg og/eller eksperimenter med nye undervisningsformer? Bilag 4.9.1 fjernundervisningsmodul Bilag 4.9.2 Kreativitet og innovation i undervisningen Bilag 4.9.3 Pilotproject five minutes learning Bilag 18.1 Pædagogisk udvalg på tværs af uddannelserne. Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på hvordan der eksperimenteres med undervisningsformer på de enkelte grunduddannelser samt udveksling af viden om pædagogiske læreformer mellem lærere på tværs af grunduddannelserne. Spørgsmål 4.10 Udvælger og udvikler I undervisningsmateriale på baggrund af fælles kriterier for kvalitet og validitet? Kriteriet udgår. Spørgsmål 4.11 Videreudvikler I læring generelt, herunder praktikkens læringspotentiale og samspillet mellem teori og praktik? Kriteriet opfyldt. Ingen relevant dokumentation. Begrundelse: Der mangler dokumentation i form af eksempler på praktikkens anvendelse i undervisningen. Der mangler dokumentation for refleksion og diskussioner om praktikkens anvendelse og læringspotentiale i undervisningen for de enkelte grunduddannelser og eksempler på hvordan eksisterende praksis er blevet udviklet, fx på baggrund af evalueringer e.l. 4.11.1 Vilkår for ingeniørpraktik på ingeniørstudiet 4.11.3 Referat fra studieudvalgsmøde nr. 17 d. 21. april 2006 4.11.4 RADAR for praktikdatabase. Begrundelse: Dokumentationen viser at IHA på baggrund af resultaterne af professionsbachelorakkrediteringerne har udviklet den eksisterende praksis for praktikken ved at styrke integrationen for enkelte studerende mellem praktikken og det videre studium. Revideret praksis vil være en del af studieordningerne og gældende fra semesterstart 2006. Derudover er det dokumenteret at der arbejdes på at lave en fælles praktikdatabase og et fælles administrationssystem. Spørgsmål 4.12 Efterspørges jeres uddannelser af studerende? Bilag 23.1 Ansøgere og startere Bilag 23.2 Bestandstal. University College-akkreditering 22

Begrundelse: Dokumentationen viser at grunduddannelserne efterspørges af de studerende. Spørgsmål 4.13 Har I etableret en indsats der modvirker frafald? Bilag 4.13.1 Frafaldsundersøgelse 2005-08-24 Bilag 13.2 Udmeldelsesblanket Bilag 4.13.3 Mentorordning Bilag 4.13.5 Studiehjælpen 4.13.1 Handlingsplan mod frafald 4.13.2 Referat af direktionsmøde nr. 49 d. 18. april 2006 4.13.3 Frafaldsundersøgelser 1999-2005 5.3.1 Et samlet kvalitetssystem. Begrundelse: Dokumentationen viser at IHA har etableret mentorordning for kvindelige studerende og studie- og lektiehjælp til alle studerende. Der er gennemført én frafaldsundersøgelse i 2005. Derimod mangler der dokumentation for at IHA gennemfører/vil gennemføre systematiske frafaldsundersøgelser på CVU-niveau eller uddannelsesniveau der afdækker baggrund for frafald. Begrundelse: Dokumentationen viser at IHA har etableret en mentorordning for kvindelige studerende og studie- og lektiehjælp til alle studerende. Der er gennemført én frafaldsundersøgelse i 2005. Derudover viser dokumentationen at der er vedtaget en konkret handlingsplan mod frafald hvor frafald ikke blot registreres, men hvor også årsagerne til frafald undersøges ved hjælp af kvalitative undersøgelser Endelig dokumenteres det at nøgletal for frafald vil indgå som et redskab i kvalitetssikringssystemet. Spørgsmål 4.14 Afsætter I jeres dimittender til beskæftigelse eller videreuddannelse? Bilag 29.3 og 29.4 Aftager- og dimittendspørgeskema Bilag 4.14.1-2 Dimittendundersøgelse og aftagerundersøgelse bygning Bilag 4.14.3-4 Dimittendundersøgelse og aftagerundersøgelse IKT 4.14.1 Dimittendundersøgelse 4.14.2 Beslutningsreferat direktionsmøde nr. 43 d. 9. februar 2006 5.3.1 Et samlet kvalitetssystem for uddannelserne. Begrundelse: Dokumentationen viser at der foretages dimittendundersøgelser på enkelte grunduddannelser. Derimod mangler der dokumentation for at disse undersøgelser gennemføres systematisk, og at de foretages på alle grunduddannelser. IHA har ikke en eksplicit viden om hvorvidt IHA s dimittender afsættes til beskæftigelse eller videreuddannelse, eftersom ledighedsstatistikkerne er generelle for alle IAK-medlemmer og ikke specifikke for IHA s dimittender. Begrundelse: Dokumentationen viser at der i 2004 og 2005 er foretaget dimittendundersøgelser på IHA s fire grunduddannelser, og at det indgår i kvalitetssystemet at der systematisk vil blive gennemført dimittendundersøgelser med to års interval. De kan fungere som kvalitetsredskab for udvikling af uddannelserne og skabe viden om dimittendernes beskæftigelse og kompetencer. University College-akkreditering 23

5 Kvalitetssikring og -udvikling Spørgsmål 5.1 Har I formuleret en strategi for kvalitetssikring og -udvikling? Bilag 2 Strategier for IHA afsnit 10. Begrundelse: Dokumentationen viser en tydelig formuleret strategi for kvalitetssikring og udvikling for det samlede CVU. Spørgsmål 5.2 Har I udmøntet jeres strategi i konkrete kvalitetsmål for de enkelte aktiviteter? Bilag 2 Strategier for IHA, afsnit 10 Bilag 28.2 Committed to excellence-ansøgning Bilag 2, s. 8 Strategier for IHA 5.2.1 Strategi og målsætninger for uddannelsesområdet på IHA 2006-2011 3.5.1 Referat af ekstraordinært SU-møde nr. 106 d. 7. april 2006 3.5.2 Referat af direktionsmøde nr. 48 d. 5. april 2006. Begrundelse: Dokumentationen viser at IHA er i gang med Excellence-modellen, men dette berører ikke alle aktiviteter. De fire udvalgte indsatsområder er 1) IT, 2) Medarbejderudviklingssamtaler, 3) Personalepolitik og 4) Adjunktvejledning. Der mangler således tydelig dokumentation for at der er opstillet kvalitetsmål for grunduddannelserne på linje med de kvalitetsmål der er formuleret for fx videncenter. Begrundelse: Dokumentationen viser at IHA har vedtaget Strategi og målsætninger for uddannelsesområdet på Ingeniørhøjskolen i Århus 2006-2011. Her er der formuleret kvalitetsmål for uddannelsesområdet som er operationelle og målbare. Spørgsmål 5.3 Kan I dokumentere at institutionen lever op til disse mål? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 28.2 Committed to excellence-ansøgning Bilag 29. Kvalitetssikringsprocedurer 5.3.1 Et samlet kvalitetssystem for uddannelserne 5.3.2 Studentertilfredshedsundersøgelse forår 2006 3.5.1 Referat af ekstraordinært SU-møde nr. 106 d. 7. april 2006 3.5.2 Referat af direktionsmøde nr. 48 d. 5. april 2006. Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på målinger af de fire udvalgte indsatsområder. Indsatsområderne er 1) IT, 2) Medarbejderudviklingssamtaler, 3) Personalepolitik og 4) Adjunktvejledning. Derimod mangler der dokumentation for målopfyldelse på overordnet uddannelsesniveau (målopfyldelse på kursusniveau er ikke tilstrækkelig). University College-akkreditering 24

Begrundelse: Dokumentationen viser at IHA i forhold til de nyligt vedtagne kvalitetsmål for uddannelsesområdet systematisk vil indsamle viden og data om kvaliteten af aktiviteterne fra både interne og eksterne interessenter for at vurdere målopfyldelsen. Derudover viser dokumentationen eksempler på målinger af de fire udvalgte indsatsområder. Indsatsområderne er 1) It, 2) Medarbejderudviklingssamtaler, 3) Personalepolitik og 4) Adjunktvejledning. Der mangler dog dokumentation for en eksisterende systematisk vurdering af målopfyldelsen i forhold til uddannelsesområdet baseret på foruddefinerede mål. Spørgsmål 5.4 Understøtter I alle jeres aktiviteters kvalitet med et kvalitetssikringssystem der løbende og systematisk inddrager interne og eksterne interessenter i at udvikle aktiviteternes kvalitet? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 29.5 Studiemiljøundersøgelser Bilag 29.1 Retningslinjer for studenterevalueringer Bilag 5.4.3 Committed to excellence-feedbackrapport 5.3.1 Et samlet kvalitetssystem for uddannelserne 5.3.2 Studentertilfredshedsundersøgelse forår 2006 3.5.1 Referat af ekstraordinært SU-møde nr. 106 d. 7. april 2006 3.5.2 Referat af direktionsmøde nr. 48 d. 5. april 2006. Begrundelse: Dokumentationen viser en række initiativer, fx i form af retningslinjer for studenterevalueringer af undervisningen, der inddrager de interne interessenter i udviklingen og i den påbegyndte excellence-proces. Derimod mangler der dokumentation for et samlet systematiseret og koordineret kvalitetsarbejde på de enkelte organisatoriske niveauer og aktivitetsområder (kvalitetssystem). Begrundelse: Dokumentationen viser en række initiativer, fx i form af retningslinjer for studenterevalueringer af undervisningen, der inddrager de interne interessenter i udviklingen og i den påbegyndte excellence-proces..derudover er det dokumenteret at IHA har udarbejdet og vedtaget en plan for et samlet kvalitetssystem der omfatter hele uddannelsesområdet. Kvalitetssystemet omfatter systematisk indsamling af data og viden om kvaliteten af aktiviteterne fra både interne og eksterne interessenter i form undervisningsevalueringer (midtvejs- og afslutningsevalueringer), studentertilfredshedsevalueringer (halvårligt), dimittend- og aftagertilfredshedsundersøgelser (hvert andet år), faglige kvalitetsevalueringer og kvantitative nøgledata som skal anvendes af samtlige niveauer i organisationen. Dokumentationen viser desuden at den første studentertilfredshedsundersøgelse af en uddannelse allerede er igangsat. Der mangler dog dokumentation for en eksisterende systematisk tilgang til kvalitetssikring på alle uddannelser der sikrer inddragelse af både eksterne og interne interessenter. Spørgsmål 5.5 Bruger I viden og data, herunder institutionens rådgivende udvalgs vurderinger af og udtalelser om aktiviteternes kvalitet, til at forbedre og udvikle kvaliteten? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 17.1-11 Retningsråd og referater fra disse møder. Begrundelse: Dokumentationen viser at de rådgivende udvalgs vurderinger indgår som input til at udvikle studiernes indhold og kvalitet. Men der mangler dokumentation for at samtlige grunduddannelser arbejder systematisk med viden og data for at forbedre og udvikle kvaliteten. Ny dokumentation: 5.5.2 Dagsorden til møde 19 i IHA s bestyrelse d. 30. marts 2006 5.3.1 Et samlet kvalitetssystem for uddannelserne. Begrundelse: Dokumentationen viser at de rådgivende udvalgs vurderinger indgår som input til at udvikle studiernes indhold og kvalitet. Derudover dokumenteres det at IHA fremover vil arbejde University College-akkreditering 25