Soils2Sea Nitratudvaskning til Østersøen

Relaterede dokumenter
Nitratreduktion i geologisk heterogene

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

Velkomst og introduktion til NiCA

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Nitrat retentionskortlægningen

Velkomst og introduktion til TReNDS

Plantekongres : Målrettet indsats

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Policy Brief Marts 2018

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Vand, miljø, klima, natur

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Status for nitratindholdet i grundvandet i Danmark

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima

Opskalering og potentiale for implementering

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Nabotjek af kvælstofog fosforregulering. Plantekongres Den 21. januar 2016

Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner

Politiske baggrund. Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS

Velkomst og præsentation af projektets mål

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

Modelanvendelser og begrænsninger

HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Grundvandsovervågning og vandforvaltning Brug af de indsamlede data i relation til EU direktiver

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?

Indhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Vandråd Djursland. 1. møde (etableringsmøde) Torsdag den 3. april 2014

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Krav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning

Emissionsbaseret regulering

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Tyske planer for næringsstofreduktion i oplandet til Flensborg Fjord

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Andre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken

Vandområdeplaner

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion

Økonomi, regulering og landbrugspakke

Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger

MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS,


Limfjorden og vandmiljøproblemer

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Vand og Hav Slotsholmsgade København K (Sendt elektronisk:

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Modellering af nitrat transport Oplands- til national skala

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet

Ad. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande

Går jorden under? Landbrugspakken Igen til debat

Transkript:

Norsminde Oplandsråd, Norsminde Kro, 24. november 2016 Soils2Sea Nitratudvaskning til Østersøen Professor Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Reducing nutrient loadings from agricultural soils to the Baltic Sea via groundwater and streams (Soils2Sea) Hvordan vil ændringer i klima, arealanvendelse og landbrugspraksis påvirke tilførslen af næringsstoffer til Østersøen i de kommende årtier? Hvor stor gevinst vil der være ved at benytte målrettet indsats/regulering i hele Østersøområdet? Hvilke forvaltningsmodeller passer til målrettet indsats? Internationalt forskningsprojekt finansieret af EU and nationale forskningsråd fra Danmark, Tyskland, Sverige, Poland, Rusland Projektleder: Jens Christian Refsgaard, GEUS 2014 2018

Feltarbejde i Norsminde oplandet Mark/drænvandsopland syd for Balle Nye boringer Vandprøver Måling af drænvandsafstrømning og nitratindhold

Formål med feltarbejde: Kortlægge vandets strømningsveje i undergrunden Nitratholdigt Ingen nitrat

Foreløbige beregninger over mulig gevinst ved målrettet regulering N fjernelse mellem rodzone og Norsminde Fjord I dag ca 65% Brug af retentionskort: Optimal placering af afgrøder og virkemidler på dyrkningsfladen (efterafgrøder): ca 70% Hjælp til placering af minivådområder med god effekt

Studieområder i oplandet til Østersøen

Klimaændringer 2050 Klimaet ½ 1 grader varmere end i dag Sommer: mere tørt Vinter: vådere Mere ekstrem regn Nitratudvaskning fra rodzonen (med dyrkningspraksis og teknik som i dag) 10 20% højere end i dag Behov for teknologiudvikling for at sikre mere effektiv udnyttelse af kvælstof

Forskellige betingelser i Østersøområdet Overordnet miljømålsætning Den samme alle steder Vandrammedirektivet God økologisk tilstand i vandmiljøet Naturlige betingelser Store forskelle Areal som opdyrkes (i dag og i 2050) Naturens evne til at fjerne N og P inden det når vandmiljøet Sårbarheden af vandområder overfor næringsstoffer Ønsker til hvordan forvaltningen skal foregå Store forskelle Forskellige traditioner og historisk/politisk/kulturel baggrunde Selvorganisering andelsbevægelse Tillid til statslige institutioner og til hinanden Forvaltningsmodel skal tilpasses lokale/nationale forhold

Soils2Sea på film med fokus på Polen (engelsk tale/tekst) Hele filmen 30 minutter (https://youtu.be/luoues4sejk) Kort udgave 5 minutter

Formål med aftenens gruppearbejde Soils2Sea skal udarbejde forslag til hvordan en fremtidig forvaltningspraksis for målrettet indsats/regulering kan se ud Dialog med lokale interessenter i Danmark, Sverige, Polen Fokus på den tredje vandplanperiode 2021 2027 o Vil/kan ikke blande os i den aktuelle politiske proces o Vil gerne levere indspil som forhåbentlig kan give inspiration til fremtidige beslutninger både nationalt og i EU regi Vi vil gerne have jeres synspunkter på nogle forskellige måder at indrette forvaltningspraksis på

Vandforvaltning Hvordan vil I gerne have det fungerer efter 2021? Situationen i tredje vandplanperiode (2021 2027) o De kollektive virkemidler giver måske/måske ikke tilstrækkelig reduktion o Landbrugspakkens ekstra reduktionsindsats Ministeriet fastsætter tilladt udledningskrav til nitrat Forskellige muligheder for forvaltningsprincipper o Central eller decentral o Vandråd Retentionskort skal de bruges, hvordan?

Målrettet indsats øget fjernelse af nitrat i naturen o Detaljerede kort (100 m): stor gevinst o Grove kort (15 1500 km 2 ): lille gevinst Retentionskort er usikre o Detaljerede kort: stor usikkerhed o Grove kort: lille usikkerhed Anvendelse i forvaltning Retentionskort Hvordan kan de benyttes? o Central styring: Detaljerede kort uegnede til udpegning af robuste/sårbare områder o Lokal forvaltning: Gode muligheder for at eksperimentere og forbedre nøjagtighed (fx via målinger i dræn/grøfter)

Vandforvaltning hvordan? Tre forskellige scenarier A centraliseret B fleksibelt (markedsorienteret) C selvforvaltning (vandråd)

Vandforvaltning scenarier A centraliseret Ministeriet beslutter om anvendelse af virkemidler Målrettet regulering retentionskort 15 km 2 (ID15 oplande) Dårlig udnyttelse af potentiale i målrettet indsats Landmænd indberetter afgrøde/gødningsplaner Kontrolmonitering: Ministeriet måler i store oplande ved kystnære målestationer

Vandforvaltning scenarier B fleksibelt (markedsorienteret) Dyrkning kræver udledningstilladelser (nitrat til vandløb) Ministeriet tildeler udledningstilladelser til landmænd baseret på retentionskort med mellemfin/grov opløsning (25 ha) Nogen udnyttelse af potentiale i målrettet indsats Udledningstilladelser kan handles Hvis ændrede reduktionskrav: ministeriet opkøber eller sælger udledningstilladelser Landmænd indberetter afgrøde/gødningsplaner Kontrolmonitering: Ministeriet måler i store oplande ved kystnære målestationer

Vandforvaltning scenarier C selvforvaltning (Vandråd) Ministeriet blander sig ikke i valg af virkemidler og gødningstildeling ingen rapportering fra landmænd Vandråd styret af landmænd o Laver forslag til lokal vandplan o Koordinerer selvmonitering Tjekker/forbedrer retentionskort Sikre at udledningskrav opfyldes Maksimal udnyttelse af potentiale i målrettet indsats Ministeriet o Giver teknisk og økonomisk støtte til Vandråd o Udarbejder detaljerede retentionskort til Vandråd o Godkender lokale vandplaner fra Vandrådet o Kontrolmonitering ved udstrømningen fra oplandet Hvis Vandråd ikke kan blive enige om lokal vandplan Ministeriet dikterer (som Scenarie A)

World Café group work 4 groups Questions with the moderator everybody comments to questions Write answers/comments on table cloth 18

MoSCoW M MUST (necessary, essential, and not for discussion) S SHOULD (should be addressed, if all MUSTrequirements can still be achieved) C COULD / nice to have (could be implemented/addressed, but only if items above are not hindered) W WON'T (not of interest now/ could be addressed at a later stage) 19

Spørgsmål?