Natur uden grænser Visioner for fremtidens naturforvaltning i Danmark

Relaterede dokumenter
Fra urørt skov til vild natur

Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll

Oplæg i Sydvestjyske Fåreavler. Anmelderegler for afgræsning v. Thomas Løkkebø, Esbjerg Kommune

Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016

Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013

Biodiversitetshensyn i produktionsskoven umulige kompromiser og lavthængende frugter

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov

Natura 2000 Basisanalyse

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Anders Højgård Petersen

9.7 Biologisk mangfoldighed

NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7

Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70

RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

4. Skovenes biodiversitet

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Folket og forskerne i forening - Citizen science

VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE

Projektbeskrivelse:Nordjysknaturpleje

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej Jægerspris

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj tlf:

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Pletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Slettestrand (Areal nr. 93)

Certificering og Naturhensyn

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Vandalisme mod bøgetræer i Gribskov

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

Teknik og Miljø Nordskoven. Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune

Fra top-downtil bottom-up

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene?

Det tabte land (-skab)

DEN MULTIFUNKTIONELLE GOLFBANE

Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?

Plejeplan for Bagholt Mose

Plejeplan for Lille Norge syd

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer

AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013

1. Det forudsættes, at det ansøgte udføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet.

Naturstrategi udkast 2

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012

Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning

Fokus på levesteder. Fugle og pattedyrs krav til levesteder 25. januar 2017 Lars Dinesen

Internationale naturbeskyttelsesområder

Ejby Mose lokal og bynær natur

Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov

Biodiversitet. Status Forpligtelser Mangler JESPER FREDSHAVN DCE

Side 1 af januar Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark

Skal og kan befolkningen overtage naturovervågningen i Danmark?

Forslag til Natura 2000-plan

Verden Skoves ønsker til Naturpakken 2016

Erstatningsnatur hvor fører det os hen?

Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen

DN Sønderborg Årsmøde den 18 november 2014

Naturbeskyttelseslovens 3

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner

Afgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune.

Foto: Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND

Administrationsgrundlag for naturbeskyttelsesloven

EU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening

Forest Stewardship Council

Tilskud til Naturpleje

Natura 2000-handleplan Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131

Carsten Rahbek Professor and Centerleader

Ammekøer som naturplejere

Som en del af driftsplanprocessen er den eksisterende jagtudlejning blevet gennemgået.

Ammekøer som naturplejere

Potentiel natur i undersøgelsesområdet for Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde

15. Lodsejerdialog og samarbejde i Egtved Ådal og Øvre Grejs Ådal

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget Beslutningsprotokol

Hvordan passer vi på naturen i Vejle.

Velkommen til Nationalparkskolen

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Beskyttet natur i Danmark

Allé mellem Vester Tostrup og Møldrup

Næste generation af vand- og naturplaner

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle.

Transkript:

Natur uden grænser Visioner for fremtidens naturforvaltning i Danmark Jacob Heilmann-Clausen EnviNa Naturårsmøde 2015 9-10 September, Grenaa Center for Macroecology, Evolution and Climate Statens Naturhistoriske Museum University of Copenhagen

Diversitet Natur som kulturelt og biologisk fænomen Syv forestillinger om naturen: 1) Det uberørte 2) Det vilde 3) Det landlige 4) Det grønne 5) Det fysiske 6) Det jordiske 7) Det hele Fink: Et mangfoldigt naturbegreb Botanisk have Hvedemark Urskov Højmose Naturlighed Faglige mål for naturkvalitet ( biologisk natursyn ) 1) Diversitet (på forskellige skalaer), komplementaritet, rødlistearter målbart, men ikke altid dækkende. 2) Naturlighed, vildhed, integritet, kontinuitet (strukturer, processer, arter) relevant, men ikke altid målbart.

Den begrænsede skov Langsom skovrydning siden menneskets indvandring Efter 1660 Befolkningstilvækst efter pest og svenskekrige = øget konflikt mellem lav- og højskovsdrift 1769-1805: De store landboreformer 1783-1805: tab af 30% af Danmarks skovareal Engskov Hörjel, Skåne 1805: Fredsskovsforordningen Opdeling af skov og åbent land Forbud mod kreaturgræsning og høslæt i skoven Forstligt tilsyn Skovgærde, Danmark (Naturstyrelsen)

Grænser for lysåben natur 1780 erne: Årligt tilsås 1/5 af Danmarks jorde. Klitter: 3% af Danmark. Heder: 1/4 af Jylland. Hede- og klitplantager Spæd start 1726-1761, topper 1850-1920 Indenrigsminister Estrup foreslår i 1866 at rykke al skovbrug til Jylland. Vermehren, 1855 en jysk fårehyrde Opdyrking Fra 1866-1929 stiger landbrugsarealet 35-55 % i de vestjyske amter Schiøtt 1899 (red.). Danmarks Natur

Tab af græssere Siden istiden: Direkte efterstræbelse af store græsssere 1805: Forbud mod kreaturgræsning og høslæt i skoven 1854: Kronhjort udryddet på Sjælland 1950-1965: Traktoren indføres (609.000 heste i 1950 56.000 i 1964). Fredsskovsdige Høstemark Skov

Tabte miljøer: Stor sammenhængende natur Dynamiske overgange mellem åbent land, ager og skov Naturlig hydrologi - vådområder i skov og åbent land Skovenge, engskove og stævningsskove Ådsler Kvalitetslort Solbagte veterantræer Blottet jord Hvad vi har tilbage Stort set tabte miljøer

Berørte arter: Blåtoppet kohvede (VU) Mellemflagspætte - 1959 www.cartinafinland.fi www.vogelwarte.ch www.biolib.cz Briza media Stor priksvamp (CR) Stor guldbasse - ca. 1910 Stor priksvamp (CR)

Krat er noget bras! Spontan natur med stort, men dårlig kendt naturindhold (men mange fugle, insekter og svampe - 20 nye DK arter i Svampeatlas) Naturstyrelsens vejledning om rydning for Natura2000 områder, mulighed for 100% tilskud (rest-krat): Max 1 % (eng og mose) Max 10 % (overdrev) 10-50 % (enebærkrat) Naturstyrelsen.dk Så går vi rundt om en enebærbusk

Bæster i skoven er et uvæsen! Skovloven: 8, stk 4: Dyrehold er forbudt. Forbuddet gælder dog ikke på arealer, der lovligt kan holdes uden træbevoksning, jf. 10 9, stk 1: Stævningsdrift og skovgræsning må tilsammen omfatte op til 10 pct. af arealet. (lempelse indført 2004). 9, stk 2: Arealer med juletræer og pyntegrønt i kort omdrift må udgøre op til 10 pct. af arealet. Urørt skov er jo ikke urørt hvis der er græsning! Sjælland 1854 Fyn 1872

Indfør en naturzone! - Naturen har brug for grænser til at være sig selv. - Næsten 10 % af landskabet er beskyttet ( 3, Natura2000, NP, naturfredet) men meget er elendig natur uden sammenhæng. - Fra arealmæssig til indholdsmæssig ambition. - Beskyt kontinuitet - Planlæg i vandoplande. Naturen kan selv: Vores arter har udnyttet kulturlandskabet Men evolutionært er de tilpasset natur uden mennesker Massivt tab af processer (og levesteder) Trelde Skov <2 % af skov beskyttet som urørt

Gode traditioner - Traditionel fokus på lysåben natur og vandløb i naturforvaltning - Habitatdirektivet mangler stort set skovarter - Naturskov ikke beskyttet af 3 Mål i naturplan Danmark: Forslag fra de konservative: 10 % biodiversitetsskov 25.000 ha ny urørt skov 7.250 ha eksisterende urørt skov 500 ha ny urørt skov Igangsætte pleje af 90.000 ha lysåben natur

Naturzone nu! - Opgør med juridiske og forvaltningsmæssige barrierer - Opgør med vanetænkning

Styr på naturen seks faglige benspænd Den sunde natur De gode, de onde og de grusomme Kassetænkning (Natura2000 typer) Patientforeningerne Handlingsbehov Bagudrettethed ( Conservation ) Ign.ku.dk

Frygter vi skibskatastrofer og pludselig død? Beskyttet i stykker...en økologisk ørken Number of indicator species 250 200 150 100 50 0 based on 1542 analysed species (occurence > 2 plots) Closed Transition Canopy openness Open Mammalia Chiroptera Aves Syrphidae Lepidoptera Heteroptera Auchenorrhyncha Formicidae Symphyta Aculeata Neuroptera Coleoptera Collembola Arachnaea Opiliones Chilopoda Diplopoda Isopoda Lumbricidae Mollusca Lichenes Eumycophyta Bryophyta Spermatophyta Lehnert et al. (2013) J Nature Conservation Nationalpark Bayerischer Wald angreb af typografer

Måske er ideen om den sunde natur syg? Nature, Februar 2014 Heilmann-Clausen mfl. (2013). Biological Conservation we would predict a net increase in biodiversity after ash dieback, was it not for forestry Our strongest recommendation is to use all available means to motivate foresters to act differently than the conventional forest health paradigm dictates.

Styr på naturen seks faglige benspænd Den sunde natur De gode, de onde og de grusomme Kassetænkning (Natura2000 typer) Patientforeningerne Handlingsbehov Bagudrettethed ( Conservation ) Anden fugtig bund (Nøgle til habitatnaturtyper) 18.a. Krat (> 50% vedplanter), som allerede havde 50% kratdækning i 1994 ikke omfattet (7000) 18.b. Anderledes (lysåbne områder, inkl. krattilgroning sket efter 1994) -19

Natur det er noget vi plejer Naturpleje er enten en nødløsning eller kulturpleje: - Historisk bevidsthed - Lokalt fællesskab - Bæredygtigt kvalitetskød - Protestantisk aktivitetsbehov Indfør bevisbyrde ved pleje i naturzonen: - Registrering - hvad er der at tabe? - Hvis vi ikke gør noget - Hvis vi gør noget - Monitering virker det? - Med bred systemforståelse www.dn.dk

Hvad med skovrejsning? Brug naturrejsning (fri succession) i stedet - Bedre for grundvandsbeskyttelse - Meget billigere etablering (men tænk evt på processerne!) - Glimrende biodiversitetspotentiale - Ringere produktionspotentiale (om ca 100 år) - Neutralt ift publikumsinteresser?

Slip kontrollen! Genopret processer Arter som indikatorer frem for mål Glem grænser mellem naturtyper Drop aktiv skovrejsning Drop bekæmpelse Ryd kratrydderen væk Luk et dræn Flyt hegnet ind i skoven Flere færiste, færre hegn Ign.ku.dk Asketoptørre Tofte Skov

Er der noget at tabe? Kontrol Kulturhistorisk korrekthed (det landlige) Produktion (det grønne) Ændret artssammensætning Befolkningens opbakning Tak for opmærksomheden Sydlangeland Abruzzo National Park, Italien