Punkt 4. 2. behandling fritidstilbud. 2014-9779. Skoleforvaltningen indstiller, godkender der oprettes et samarbejdsorgan for alle interessenter knyttet til opgaven med fritidstilbud. udvikle og synliggøre læringsbegrebet til omhandle læring i både undervisnings- og fritidsmæssig sammenhæng. det pædagogiske personale på skole- og fritidsområdet i fællesskab kan tilrettelægge barnets individuelle læringsmål. det pædagogiske personale har tovholderrollen i forhold til lave partnerskaber med foreninger og andre interessenter. der skabes bæredygtige partnerskaber, der er lokalt forankrede. det sikres, Skoleforvaltningen formidler et samarbejde med foreninger og andre interessenter. utraditionelle partnerskaber, der styrker mangfoldigheden i valg af fritidsaktiviteter fremmes. det sikres, børn/unge i specialgrupperne også får et traktivt fritidstilbud. der kan oprettes kombinionsstillinger, som sikrer kontinuitet, overgange, kompetencer og tværfaglig inspirion. der udarbejdes en skabelon for samarbejdsaftaler mellem interessenter i fritidstilbuddene, der både forpligter til reelle partnerskaber og samtidig er tilpas tilgængelig. forældrebetalingen i DUS 2 reduceres i forhold til den kortere åbningstid. Reduktionen er indregnet i de økonomiske forudsætninger for skolereformen. ændring af de 6 eksisterende juniorklubber til DUS 2 drøftes i forbindelse med budget 2015. gris transport/transport til neds pris i forbindelse med børns anvendelse af fritidstilbud drøftes i forbindelse med budget 2015. Skoleforvaltningen indstiller på baggrund af høringsfasen, godkender det 2. ændres til: udvikle og synliggøre læringsbegrebet til omhandle læring i både undervisnings- og fritidsmæssig sammenhæng, så den alsidige personlige udvikling tilgodeses. det 3. ændres til: det pædagogiske personale på skole- og fritidsområdet i fællesskab kan tilrettelægge barnets og børnegruppens læringsmål.
det 11. ændres til: forældrebetalingen i DUS 2 drøftes i forbindelse med budget 2015 med henblik på reducering af taksten i forhold til den kortere åbningstid. fritidstilbuddene evalueres i overensstemmelse med den samlede implementeringsplan for folkeskolereformen. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring giver anledning til nytænke fritidstilbuddet. I Aalborg Kommune har man en bred vifte af tilbud, som er determineret af en lang tradition for aktiviteter for aldersgruppen 6-19 år, som er enten kommunalt finansierede eller styrede. Fritidstilbuddene bærer endvidere præg af en lokal forankring, dvs. ikke ensartede eller ensrettede i hele kommunen. Temagruppen har berørt selve formålet med de mange fritidstilbud og foreslår dem placeret i en mere ensartet kontekst. Dvs. der gives lige muligheder for fritidstilbud i hele kommunen. Ikke nødvendigvis de samme, men lige muligheder. Der er i høj grad grund til indtænke de frivillige foreninger på en mere fleksibel og forpligtende måde, for på denne måde kunne indgå midlertidige eller vedvarende partnerskaber. Formålet med fritidstilbud Formålet med det kommunale fritidstilbud er understøtte læring og skabe meningsfyldte aktiviteter i børn og unges liv. Der skal sondres mellem behovet for et pædagogisk tilbud for alle kommunens børn i 0.-3. kl., som i dag kaldes DUS, og så mere frivillige, fritidsrelerede institutioner, her tænkes DUS II, fritidscentrene, Ungdomsskolen, Kulturskolen og foreningslivet. Opgaven skal i centrum, dvs. der skal være fokus på det enkelte barns/den enkelte unges udvikling. Dette fordrer sammenhængskraft og samarbejde på et mere forpligtende plan end hidtil. Med læringsperspektivet i centrum kan der skabes en ny præcedens for fritidstilbuddene, nemlig de fokuserer entydigt på aktivitetens lærende aspekt. Man kan forpligtes i et tættere tværfagligt samarbejde. Det fordrer ensartethed og professionalisme hos alle aktører, der involveres i fritidstilbuddene. Det skal ikke være afgørende, om man kommer fra Kongerslev, Hals eller Aalborg. Der gives lige muligheder, hvor der tages hensyn til børn og unges forskellige transport-/busmuligheder alt efter bopæl i yderområder/landdistrikter eller by. Mål, indhold og struktur Med den nye folkeskolereform bliver børn og unges tid udenfor skolen mere komprimeret, hvilket i højere grad stiller krav til et bredere samarbejde mellem DUS, Kulturskole, Ungdomsskole, frivilli-
ge foreninger og andre interessenter omkring rammerne for børn og unges fritid. Da der er tale en bred vifte og stor forskel på tilbuddets mål, indhold og struktur alt efter hvilken aldersgruppe, der er tale om, har temagruppen valgt opdele beskrivelse af indhold i forhold til det fremtidige fritidstilbud i tre hovedområder: 6-9 årige svarende til 0.-3. klasse 10-13 årige svarende til 4.-6. klasse 13-19 årige svarende til 7. klasse og opefter I nedenstående beskrives tilbud til de 10-13 årige og de 13-19 årige, da der tidligere er taget stilling til organiseringen af DUS tilbuddet for de 6-9 årige. 10-13 årige svarende til 4.-6. klasse Børn og unge har brug for tid og sted for kunne udvikle kammerskaber og skabe relioner til venner og andre voksne. Det skal ske i kommunale DUS II-ordninger, fritidscentre eller juniorklubber. Der bør skabes en større ensartethed i det kommunale tilbud, således bopæl ikke er afgørende for tilbud eller mangel på samme. Der arbejdes tæt sammen med skolen i forhold til få afstemt arbejdet med børn og voksne og de professionelle i institutionerne inddrages i langt højere grad i skolen. Samarbejdet med foreninger er rodfæstet og skaber mere varierede tilbud. Eksempler på aktiviteter kunne være: musik, bands og sammenspil cafétilbud med Sund Mad koloniture med tema, f.eks. udeliv og bevægelse pool, hænge ud og uformelle snakke 13-19 årige svarende til 7. klasse og opefter I forhold til denne målgruppe er det vigtigt, der skabes videndeling, samarbejde og helhed omkring de unges hverdag. Målet for fritidstilbuddet til denne målgruppe må være, det styrker, inkluderer og udvikler de unges personlige, sociale, faglige og kulturelle kompetencer. Det skal være lokalt forankret og forebyggende i forhold til aktuelle problemstillinger på ungeområdet, og så er det vigtigt, det er noget andet end skole altså et frirum for de unge, hvor deres tid ikke er skemalagt men en række tilbud, hvor de selv kan vælge. Der skal ikke nødvendigvis mere struktur på fritidstilbuddene eller stilles nye krav, men de unge skal have medindflydelse og selv være med til bestemme, hvad deres fritid skal fyldes med. Dermed ikke sagt, fritidstilbuddene ikke skal stimulere, udfordre og udvikle de unge. Tværtimod,
fritidstilbuddene skal være frivillige, men skal inspirere, udvikle og udfordre de unge på det niveau, de nu befinder sig på. Temagruppen har ligeledes foretaget et fokusgruppe interview med unge, som giver udtryk for, det er vigtigt for dem have en klub, som kan fungere som deres frirum, da klubben er et sted, hvor deres venner er samlet på et sted. På den måde har klubben en vigtig social funktion i de unges hverdag. Ligeledes spiller det en central rolle, klubben er placeret i de unges lokalområde. Eksempler på aktiviteter kunne være: ungdomsskolehold ex. omkring kunst, friluftsliv, mode og design og medborgerskab kulturskolen ex. band, ungdrama og billedkunst tilbud i fritidscentrene for de udste unge tilbud i forhold til foreningslivet tilbud i ungdomsklubberne Derudover eksisterer der en lang række tilbud for børn og unge, som ikke umiddelbart vil blive berørt af ændringerne i forhold til Folkeskolereformen. Det er temagruppens vurdering, børn og unge gerne vil bruge tilbud i aftentimerne, hvorfor gruppen mener, disse skal bevares. Med dette menes, der stadig skal være gang i foreningerne, fritidscentrene, ungdomsklubberne mv. så børn og unge også kan vælge fritidstilbud i dette tidsrum. Samarbejde med de frivillige foreninger og andre interessenter Jævnfør aftaleteksten for Folkeskolereformen skal skolerne i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal i højere grad skabes en større inddragelse af og samarbejde med det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skoledagen, som skal være med til sikre den lokale sammenhængskraft og samtidig bidrage til, eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningsliv og de muligheder, som foreningslivet rummer. Det samme gør sig egentlig gældende, når man har fokus på de kommunale fritidstilbud, hvor der er mulighed for samarbejde med foreningerne og på den måde skabe flow i elevernes hverdag. Der findes talrige eksempler på et godt samarbejde mellem frivillige foreninger og det kommunale fritidstilbud. Her kan bl.a. nævnes: Projekt 3A, med inddragelse af skoler og foreningsliv Børn og Unge i bevægelse, et idrætsprojekt med deltagelse af skoler og foreningsliv DUSport, et projekt med DUS er, foreninger og playmaker. Dance action, danseundervisning i institutionerne Ungdomsringens Musikfestival
Konceptet om samarbejde skal omhandle andre end sportsforeninger. Det er vigtigt, kulturprægede foreninger også inddrages og forpligtes i denne sammenhæng. Ungdomsskolen samarbejder i dag også med en lang række foreninger. I dag foregår mange af partnerskaberne på baggrund af en lokal tilknytning eller via personale, der er ans i kommunen og samtidig er frivillig leder i en forening. Samarbejdet skal struktureres, og der udarbejdes en skabelon for samarbejdsaftaler mellem interessenter i fritidstilbuddene, der både forpligter til reelle partnerskaber og samtidig er tilpas tilgængelig. Specialgruppen Temagruppen har drøftet de særlige udfordringer, der er i forhold til specialgruppen og fritidsområdet og mener, denne gruppe af børn og unge også skal tilbydes et traktivt fritidsliv. Der skal være fokus på have barnet og den unge i centrum, men gruppen ser visse udfordringer, i form af bl.a. transport og træthed pga. den længere skoledag. En løsning på dette kunne være, noget af undervisningen/skoledagen gennemføres på fritidstilbuddet, for efter endt skoledag have mulighed for et fritidsliv der. Tidsplan: Forvaltningsledelsen 6. marts 1.behandling 18. marts Høring 19. marts-22.april Forvaltningsledelsen 8. maj 2.behandling 20. maj Høring Fritidstilbud har været i høring i perioden 19. marts-22. april. Indstillingen har været i høring i skolebestyrelserne og Fælles Rådgivende organ (FRO), Lokal MED, De faglige organisioner FOA, BUPL Nordjylland, Aalborg Lærerforening og Skolelederforeningen, Sundheds- og Kulturforvaltningen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Aalborg Ungebyråd. Der er i alt indkommet 23 høringssvar. Høringssvarene er vedhæftet som bilag. I flere af høringssvarene bliver der givet udtryk for tilslutning til høringsmerialet, eller der ikke er bemærkninger/indsigelser til merialet. De øvrige kommentarer forekommer for de flestes vedkommende kun i et enkelt høringssvar. Essensen af disse høringssvar er gengivet i punktform herunder: Positivt der også efter indførelsen af en længere skoledag sses på et fritidstilbud i aldersgruppen 10-19 år. Det er vigtigt, der ikke sættes mål for børn i alle vågne timer.
Bekymring ang. et ensidigt fokus på udvikling og synliggørelse af læringsbegrebet. Vigtigt fritidspædagogikken inddrages i læringsprocessen, specielt i undervisningsdelen. Risiko for det bliver vanskeligt finde frivillige til fritidstilbuddene, når de skal forpligte sig til arbejde med børnenes læringsmål. Forældre bør inddrages i tilrettelæggelsen af elevens individuelle læringsmål. Fritidstilbuddene har bredere formål end beskrevet. Vigtigt fastholde fokus på gruppen og fællesskabet. Forslag om tilføje børnegruppen til det 3.. Forslag om nedsættelse af arbejdsgruppe til revision af DUS indholdsplan. Det er vigtigt med gris transport for eleverne. Det er vigtigt, der skabes tryghed i forbindelse med transport. Vigtigt med fleksibel og brugbar transportløsning. Opfordrer til, der også arrangeres aktiviteter decentralt. Muligheden for økonomisk eller pædagogisk friplads bør findes i alle fritidstilbud, f.eks. klubber, ungdomsklub, sportsklub m.m. Ønske om bevare den nuværende forældrebetaling til DUS 2 for fremadrettet have ressourcer til et godt tilbud. Det bør overvejes, om normeringen i DUS i højere grad skal følge børnetallet. Anbefaling om skoleudvalget sikrer en evaluering af de nye tiltag. Præcisering af Fritidscentrene fremadrettet er organiseret i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Opfordring til der snarest nedsættes en arbejdsgruppe ang. helhedstilbud for børn i specialskoler og specialklasser. Opbakning til samarbejdsorgan. Familie- og Beskæftigelse vil gerne deltage og Aalborg Ungebyråd opfordrer til, der deltager børn/unge. Det er uklart, hvad kombinionsstillinger omfter. Det er uklart, hvad ændring af juniorklub til DUS 2 dækker over. Uenig i der skal skabes mere ensartethed i de kommunale tilbud. Præcisering af de kommunale tilbud i dag til dels er tilpasset de behov, der er i de forskellige områder. Ønske om DUS 2 fremover er for 4.-6. kl. Behov for lige muligheder for fritidstilbud for 4.-6. kl. Vigtigt alle har mulighed for oprette en DUS 2, hvor der er mulighed for oprettelse af kombinionsstillinger med ungdomsklub o.a.
Fritidscentre har ikke kun tilbud til udste unge. Ønske om formaliseret fælles ledelse mellem skole og klub på Herningvej Skole for kunne give samme tilbud som andre skoler. Vigtigt det eksisterende fritidstilbud i Gistrup for 4.-6. kl. bibeholdes. Ønske fra Gistrup Skole om udvidet samarbejde med Gistrup Ungdomsklub. På baggrund af høringssvarene foreslår Skoleforvaltningen følgende ændringer: Det 2. ændres til: udvikle og synliggøre læringsbegrebet til omhandle læring i både undervisnings- og fritidsmæssig sammenhæng, så den alsidige personlige udvikling tilgodeses. Det 3. ændres til: det pædagogiske personale på skole- og fritidsområdet i fællesskab kan tilrettelægge barnets og børnegruppens læringsmål. Det 11. ændres til: forældrebetalingen i DUS 2 drøftes i forbindelse med budget 2015 med henblik på reducering af taksten i forhold til den kortere åbningstid. Følgende tilføjes: fritidstilbuddene evalueres i overensstemmelse med den samlede implementeringsplan for folkeskolereformen. Skoleforvaltningen har desuden følgende kommentarer til høringssvarene: De nævnte kombinionsstillinger er tænkt oprettet i kombinion mellem folkeskolen og ungdomsskolen. Ændring af juniorklubber, der er organiseret under Ungdomsskolen, til DUS 2, der er organisering i Afdeling for skoler, betyder tilbuddets åbningstid udvides fra kl. 16 til kl. 17, tilbuddets målgruppe indskrænkes fra 4.-6. kl. til 4.-5.kl., normeringen bliver bedre, hvorfor tilbuddet også bliver dyrere drive og forældrebetalingen vil stige. DUS 2 er for elever på 4. og 5. klassetrin. På nogle få skoler er der derudover oprettet et brobygningstilbud for 6. klasse. Brobygningstilbuddet er oprettet på Filstedvejens Skole, Gi-
strup Skole, Mou Skole, Nørholm Skole, Sønderbroskolen, Vadum Skole, Vejgaard Østre Skole og Vester Hassing Skole. Ultimo maj nedsættes en arbejdsgruppe omkring helhedstilbud for børn i specialklasser og på specialskoler. Første møde i arbejdsgruppen afholdes inden sommerferien. Beslutning: Godkendt.