SPEJDER BILLEDER REPORTAGER ADVENTISTSPEJDER.DK GRØNSKOLLINGEN

SPEJDER BILLEDER REPORTAGER ADVENTISTSPEJDER.DK GRØNSKOLLINGEN Time to Explore, Camporee i Holland s. 8 Årets bedste børnelejr s. 6 Blandt Himalayas tinder s. 4 3 September 2014 Medlemsblad for Adventistspejderne i Danmark

Leder Tekst: Dennis Møller ~ redaktor@spejderblad.dk Ja, den er god nok, sommeren er slut, og hvilken sommer det var. Der var fuld fart på børnelejren på Himmerlandsgården, for de mindste, og for de større så var vi en hel uge på Camporee i Holland. Jeg håber, at du var med på mindst en af lejrene, dem der har været med, har så vidt jeg ved ikke fortrudt. Selvom at det er sørgeligt at sommeren og lejrene er ovre, så har vi jo stadigvæk minderne tilbage, og dem prøver vi at finde frem her i denne udgave af Grønskollingen. Så glæd dig til at gense lejren i billede og tekstform i Grønskollingen. Men nu er der så en hel ny spejdersæson at glæde sig til. I din trop bliver der med garanti lavet en del spændene aktiviteter. I skal nok på tur eller hygge jer sammen på en eller anden måde. Dertil kommer der jo alle de nye spændende spejderaktiviteter, som I kommer til at prøve. Som jeg ser det, kan det ikke andet end at blive endnu et nyt fantastisk spejder år. Dennis spejderblad.dk Forsiden Foto: Camporee i Holland Taget af: Klaas Norg Grønskollingen er det officielle organ for Adventistspejderne i Danmark. Bladet udkommer i 800 eksemplarer fire gange årligt. Artikler i Grønskollingen udtrykker ikke nødvendigvis spejderkorpsets, redaktionens eller Syvende Dags Adventistkirkens officielle holdninger. Adventistspejderne i Danmark Concordiavej 16 2850 Nærum Ansvarshavende redaktør Dennis Møller Boholtevej 62 st.mf, 4600 Køge redaktor@spejderblad.dk 2492 2222 Layout: Birgitte Bohsen Korrektur: Mette Tofterup Tryk Strandbygaard Grafisk Korpschefer Mads Kivikoski mads@adventistspejder.dk 5136 0405 Driftsbestyrelsen Dorte Thyregod Svendsen (formand) Torben Rasmussen Mich Hauvre Christina Holm Per Hogne Hansen Thomas Rasmussen (Adventistkirkens rep.) Flemming Nutzhorn (Supp.) David Henriksen (Supp.) Materiale Vi modtager meget gerne materiale i form af digital tekst og billeder. Send det på redaktørens e-mailadresse. Redaktionen forbeholder sig ret til at beskære teksten efter behov. Deadline for materiale til næste nummer er 13. november. 2 Grønskollingen

Tekst: Ann-Mari Eskildsen Foto: stock.xhng Andagt HØST Jeg bor midt imellem to store marker, og på den anden side af vejen ligger der en skov. Så jeg følger helt naturligt meget tæt med i årstidernes skiften. I år har der været korn på begge marker. Jeg skriver har været, for nu er det væk. Det er høstet og gemt, måske allerede malet til mel. På den ene mark er der stadig stubbene. På den anden mark er der pløjet og sået igen. Snart er der nye grønne spirer, og så må jeg vente og se, hvad landmanden har valgt, der skal vokse på markerne det næste år. Skoven høster ikke, men den har også travlt med at gemme og gøre klar til vinteren. Bøgetræer, egetræer, hyld og hyben har masser af frugt. Der bliver nok til skovens dyr, når kulden kommer. I Bibelen fortælles der mange forskellige steder om høst og om korn og om overflod. Jesus fortæller lignelsen om sædekornet (Matt 13) Jesus plukkede / høstede korn (Mark 2) Jesus fortæller os, at vi ikke må bekymre os om at få mad, fordi han sørger for dyrene og vil også sørge for os (Luk 12) Jesus sammenligner sig selv med livets brød. (Joh 6) Men Jesus fortæller også om en høst, et tidspunkt, hvor han vil komme og hente de mennesker, der ønsker det. De mennesker der ønsker at komme med ham hjem til himmelen. Det korn der groede på mine nabomarker, vidste ikke hvornår det ville blive høstet. Det vidste bare, at solen varmede, og at det groede og blev modent. Så en dag besluttede landmanden, at det var tid til at høste. Jesus fortæller, at det er det samme vi skal; modne og gro i det solskin, der i overført betydning, kommer fra ham. Tro på ham og lære ham at kende. Sige ja til at være sammen med ham og sige ja til, at vi ønsker at være sammen med ham i himmelen også. Kornet kan ikke høste sig selv. Selv om hele marken er fyldt af stærke aks, der bærer mange kerner og kan give en overdådig høst, kan det ikke høste sig selv. Kornet må vente på, at landmanden høster. Sådan venter vi på Jesus. Venter på han skal komme og frelse os. Vi kan umuligt frelse os selv. Det må vi ønske, at Jesus gør for os. Det må vi bede Jesus om at gøre for os. Nr. 3 2014 3

Adventure Tekst og foto: Markus Földvary BLANDT HIMALAYAS TINDER Annapurna Himalayan Range i nærheden af Pokhara, Nepal Vi er fire personer med fire forskellige nationaliteter, der næsten lige har mødt hinanden. Til fælles har vi dog en ting; vi har alle besluttet os for at trekke sammen til Annapurna Basecamp med vores nepalesiske guide. En tur på omkring 90 kilometer på 8-11 dage alt efter tempo og problemer med højdesyge. Målet er at se solopgangen over de forskellige tinder i Annapurna-området i de 4.130 meters højde som basecampen ligger i. Annapurna I er verdens tiende højeste bjerg med sine 8.091 meter, og der er yderligere et tocifret antal tinder over 7.000 meter. Pokhara er vores startby. Herfra kører vi til Nayapul i 1.070 meters højde, hvor trekkingen går i gang. Der ankommer vi om morgenen, og så er vi ellers klar til 10 dages strabadser, ømme fødder, vidunderlige udsigter og sneklædte bjergtinder. Hele ruten er dækket med små guesthouses og teahouses, hvor man kan overnatte og få mad. Det betyder, at vi ikke selv skal bære teltudstyr og mad. Det er rart, da vi ikke har nogle bærere med på turen og derfor selv vandrer rundt med vores fem-syv kilo tunge backpacks. Den første dag byder kun på syv kilometers vandring uden nogle nævneværdige højdemeter. Alligevel er vi alle udmattede og trætte. Jeg har aldrig vandret før, og at starte ud i Himalaya-bjergene er måske en anelse optimistisk. Om aftenen falder vi glade og forventningsfulde i søvn til lyden af et nærliggende vandfalds rolige brøl. Næste dag starter vi ud i 1.540 meters højde i frodig natur. Her er små rislende vandløb, der krydses på glatte sten strategisk placeret med et skridts mellemrum, eller større floder, der krydses på ustabile hængebroer. Halvvejs igennem dagens vandring får vi øje på Annapurna South s tinde. Den er 7.219 meter høj og dækket af sne. Vi stopper alle op og nyder udsigten. Dagens endestation er Ghorepani i 2.860 meters højde. På bare en enkelt dag har vi vandret over 1.300 højdemeter en distance på cirka 12 kilometer. Ghorepani er faktisk et helt lille samfund og ikke bare nogle enkelte huse. Her er et lille hospital, et politikontor og sågar en bager. Vi går tidligt i seng, da vi skal op lidt over klokken fire næste morgen for at vandre til Poon Hill i 3.210 meters højde, hvor vi skal se solen stå op. Vi går med tændte lygter, så vi kan se, hvor vi vandrer. Det er kulsort. Vi kan knap se personerne foran os. Jeg er træt, har hovedpine og har næsten ikke spist noget. Mest af alt har jeg bare lyst til at gå tilbage og få noget mere søvn. Vi kommer lige tids nok til toppen til at se solen stå op. Den første tinde bliver badet i sollys, og sådan fortsætter det, indtil solens varme, rolige stråler oplyser de sneklædte bjergtinder. Et helt fantastisk syn. Her kunne jeg blive stående resten af dagen og nyde udsigten, livet og naturen. Morgenen er allerede helt 4 Grønskollingen

Adventure glemt. Vi vender næsen tilbage mod Ghorepani, får en tiltrængt morgenmad, og så er det ellers afsted mod Tadepani i 2.630 meters højde. De næste par dage bevæger vi os mere nedad end opad, da vi vandrer igennem et pas for at komme over på den anden side af Annapurna South, så vi kan fortsætte til basecampen. Da vi nærmer os Sinuwa, hvor vi skal overnatte, begynder det at øsregne. Vi er gennemblødte, da vi ankommer, men vi kan ikke tillade os at brokke os over vejret. Vi trekker i den sidste del af monsunsæsonen, og indtil videre har vi været ekstremt heldige med vejret. Ved Sinuwa støder vi på et skilt, hvor der står, at man blandt andet ikke må medbringe kylling- eller svinekød af religiøse årsager. Gør man alligevel det, er der risiko for, at man kommer ud for uheld på turen. Det står der altså virkelig på skiltet! Et par timer efter ser vi et nyt skilt. Her står der, at man ikke må spytte. Vi er nu ankommet til Deurali i 3.200 meters højde. Det er vores sidste overnatningssted inden basecampen. Her har vi mulighed for at efterlade et par kilo udstyr fra vores backpacks. Skønt! Vi forlader Deurali om morgenen på vores sjette vandre-dag. Da vi er i cirka 3.900 meters højde, bliver det skyet. Vi nærmest går i skyerne side om side med en stor flok brægende bjergfår. Vi kan ikke se mere end 50 meter frem. Her begynder vi først at mærke lidt til højdesygen. En lille trykkende hovedpine, og alt går en smule langsommere. Men intet alvorligt. Det er et kæmpe antiklimaks, da vi ankommer til basecampen. Bjergtoppene kan ikke ses på grund af skyerne. Vi kan ikke finde ud af, om vi skal være glade over at nå basecampen eller skuffede over ikke at kunne se bjergene. Vi håber bare, at skyerne er væk næste morgen. Vi vågner af vækkeurets ringen klokken 5:20. Det er bælgravende mørkt, og det føles som om, at temperaturen er omkring frysepunktet. Det er helt surrealistisk at vide, at vi er omringet af nogle af verdens højeste tinder uden at være i stand til at se dem på grund af mørket. Vi ser månen gå ned og solens første spæde stråler ramme de kilometerhøje bjergtinder. Det er det smukkeste, jeg nogensinde har oplevet. Tiden står nærmest stille. Kun solen bevæger sig. Kælende hen over de hvide, snedækkede toppe. Jeg ønsker, at det ikke er sidste gang, at jeg kommer til at opleve det. Nr. 3 2014 Solen er stået helt op nu, morgenmaden er spist, og det er på tide at begynde nedstigningen. Vi forlader basecampen om formiddagen og vandrer i et adstadigt tempo på hele nedstigningen fra 4.130 meters højde., da vi har masser af tid. Undervejs gør vi stop ved nogle varme kilder. De ligger bare få meter fra en iskold brusende flod. Flere gange vandrer vi igennem områder fyldt med igler. En enkelt får suget sig så godt fast til min hånd, at vi bliver nødt til at hælde salt udover den, for at få den fjernet. Efter fire dages nedstigning og sammenlagt ti dages trekking ankommer vi til Phedi. Vores kroppe er udmattede og fødderne ømme. Vi bliver samlet op og kørt tilbage til Pokhara. En absolut fantastisk tur er overstået med en overordentlig stor bunke minder og smukke oplevelser i rygsækken. Det er med vemod, at vi et par dage efter siger farvel til hinanden og spredes for alle vinde. Hjemmene i Norge, Australien, Island, Nepal og Danmark kalder. 5

Børnelejr Tekst: Andreas Müller Foto: Anders Nørgaard m.fl. INDIANER- BØRNELEJ R DET WILDE HIMMERLANDSGÅRDEN VAR DEN FØRSTE UGE I SOMMERFERIEN FYLDT AF OVER ET HUNDREDE GLADE INDIA- NERBØRN FORUDEN EN MÆNGDE HØVDINGE OG STAMMEFOLK. Der blev sunget indianersange, flettet læder, sat fjer i håret, stræbt i manddomsprøven, taget på togt til stranden og hygget med stammen. Formiddagsmøderne blev holdt af Rebekka Kammersgaard. Hun fortalte historien om Squanto en indianerdreng, der bliver taget til fange af nybyggerne. Han oplever bl.a. at bo hos nogle munke, der fortæller ham om de hvides Gud. Tilbage i Amerika hjælper han pilgrimmene med at overleve. Det var anderledes at høre om tro gennem en drengs øjne, som har et andet udgangspunkt end os. Måske vi også selv kunne lære noget af det? Morgen- og aftenandagterne blev holdt af engagerede førere, hvor børnene hørte om trosliv fra unge voksne. Så ses vi jo alle sammen til en ny børnelejr næste år. 6 Grønskollingen

Børnelejr Nr. 3 2014 7

Lejr Foto: Klaas Norg, Emily Amzand, Stephan Carels, Dennis Similie, Dennis Møller CAMPOREE!!! PATRICK BECKHAUG, ROSKILDE TROP: En ting som jeg synes, har været sjovt, er at man møder sine danske og udenlandske venner, og en anden ting er det er meget spændene er at møde andre kulturer og se, hvordan andre spejdere rundt omkring i verden holder spejder. Og det at man på en lejr udvikler en internt volapyk hilsen når man mødes så man siger nokia - sauna til hinanden, er sjovt. LÆRKE RAMBÄCK, NÆRUM TROP: Det har været sjovt, det har været hyggeligt, det har været en god camporee. Jeg vil huske aftnerne omkring lejrbålet, de har været hyggelige. Det har også været sjovt at møde nye mennesker fra andre lande. ALEXANDER BJØRNSFELDT, STABEN MEDARBEJDER PÅ CAMPOREE LEJRAVISEN: Jeg synes, at det har været en god Camporee, hvor mange har lært nye mennesker at kende, og opbygget gode venskaber. For mig personligt har det været en sjov oplevelse at være med bag kulisserne og interviewe nogle af de store drenge. JOAKIM OTT, SVANEVEJ TROP: Camporeen var spændende og sjov, fordi du møder mange nye mennesker og gamle gode bekendtskaber. Jeg vil huske fællesskabet imellem spejder og Gud, og de sjove filme de viste i teltet, det var rigtigt sjovt. Markedsdagen var det bedste, fordi du kan lave, hvad du vil, du kan sælge, hvad du vil, eller hvis ikke du vil være der, kan du gå, så man føler sig helt fri. Se flere billeder på www.camporee.nl/fotoalbum/ og www.facebook.com/adventistspejderne 8 Grønskollingen

Lejr Nr. 3 2014 9

På tur Foto: Rebekka Kammersgaard, Michael Jakobsen, Dennis Møller BEDEDAGST UR Husker du bededagsturen? Det er ved at være lidt tid siden, men her kommer der lige lidt billeder til at genopfriske turen med 10 Grønskollingen

Tumlingernes side LARM OG T UMMEL Det er et kæmpe arbejde at bygge en iglo, og det tager tid, men der findes faktisk en hurtigere og lettere måde at bygge på, og så smager den faktisk godt. Det I skal gøre er at drøne over til den nærmeste købmand og få fat i 2 liter vaniljeis. Isen kan skæres i små firkanter, og af dem kan I bygge jeres iglo. I kan nok ikke sove i den, men med chokoladesovs på smager den aldeles udemærket. I gamle dage hvor igloerne blev brugt mere, var der 3 typer igloer af forskellig størrelse og til forskellige formål. Den mindste type blev brugt som midlertidigt opholdssted på jagtture udenfor det nærmeste distrikt. De var kun i brug i et par dage. Den næste størrelse kunne rumme en eller to familier i længere tid. De lå ofte sammen i en slags landsbyer. De største var midlertidige bygninger beregnet til særlige lejligheder, fester, trommedans eller møder af anden art. De bestod måske af flere huler, som indbyrdes var forbundet. God arbejdslyst og velbekomme. Nr. 3 2014 11

Spejdernes side Tekst og foto: Wikihow.com SPEJ DERGØGL Handicap pionering Det er egentlig ved at være en klassiker, men derfor kan den alligevel være god at prøve igen. Hvordan er det egentlig at være handicappet? Her er en lille opgave, som kan give en idé om det. DET SKAL I BRUGE: 1 spejdertørklæde 1 sæt luffer 1 sæt høreværn eller ørepropper 1 kørestol (hvis I kan skaffe en ) 3 rafter á 3 meter 3 rafter á 2 meter 8 besnørringsreb SÅDAN GØR DU: Uddel følgende handicaps til dine patruljemedlemmer og dig selv, eventuelt ved lodtrækning. Blind (spejdertørklæde for øjnene) Døv (ørepropper eller høreværn på) Motorikproblemer (luffer på) Mangler arm (bind den ene arm fast på ryggen) Lam (sidder i kørestol og kan ikke bruge benene) Find evt. på flere Opgaven for patruljen er nu at bygge en 3-buk. Alle skal naturligvis være med i arbejdet, og derfor skal dem fra patruljen uden handicaps hjælpe deres kammerater. Når I er færdige med at pionere så tag en snak om, hvordan det gik. Hvordan gik jeres samarbejde? Hjalp I de handicappede? Var der noget de handicappede gerne ville have haft mere hjælp til? 12 Grønskollingen

Tekst og foto: skoveniskolen.dk Rovernes side ROVERGEJ L Har i prøvet at lave gipsafstøbninger af dyrespor i skoven? Det er faktisk mere interessant og lærerrigt end det lyder. SÅDAN GØR DU Gå ud i skoven og kig efter dyrespor. De er lettest at finde hvor jorden er blød, eller i sne. Kig ved en bæk eller en skovsø hvor dyrene kommer for at drikke. Når du har fundet spor, skal du vælge ét som er meget tydeligt. Det skal have skarpt markerede rande og flest mulige detaljer. Fjern forsigtigt sten eller jordklumper fra sporet, før du laver dit aftryk. RAMME Først laver du en ramme. Saml kartonstrimlen med clipsen, så den bliver til en cirkel. Hvis du bruger en mælkekarton, så klip et stykke på 5 cm ud af kartonen. Rammen sætter du rundt om dyresporet, så sporet er midt i rammen. Tryk forsigtigt rammen ned i mudderet eller sneen. Men pas på du ikke ødelægger sporet! GIPSBLANDINGEN LAVER DU SÅDAN HER: Fyld koppen halvt op med vand. Hæld gipspulveret ned i koppen, så der kommer et lille bjerg der lige stikker op over vandkanten (se tegningen). Blandingen skal være lidt tynd, så gipsen kan løbe ordentligt ned i sporet. Tilsæt saltet (salt får gipsblandingen til at størkne hurtigere). Hvis det er meget varmt i vejret, så skal du ikke bruge salt. Vent til gipspulveret har suget vand til sig. Rør så godt rundt med en pind til der ikke er klumper i gipsblandingen. Hæld gipsblandingen ned i rammen. Hvis du ikke har kunnet trykke rammen fast i jorden, så hold den fast samtidig med du hælder. TØR Nu skal gipsen tørre. Det tager ca. en ½ times tid. Du kan forsigtigt mærke på gipsen med en finger, om den er tør nok. Hvis du sætter mærker, så må du vente lidt længere. Tag aftrykket med hjem. Du skal være lidt forsigtig, for gipsen er ikke helt tør. Læg aftrykket til tørre til næste dag. NEGATIV TIL POSITIV Det aftryk du har lavet kalder man et negativ. Det betyder at sporet er omvendt af hvad der er i virkeligheden (stikker udad i stedet for indad). Hvis du vil have et positiv - altså et der er magen til dyresporet - så skal du lave endnu en afstøbning. Smør vaseline eller andet fedtstof på spor-aftrykket. NY RAMME Lav igen en ramme af papstrimlen eller mælkekartonen. Denne gang skal rammen være dobbelt så høj som sidst (se tegning nedenfor). Den sætter du rundt om aftrykket, så den sidder tæt til. Lav derefter en gipsblanding ligesom før, og hæld blandingen ned oven på sporet. SKIL AD Når gipsen er tør, skiller du de to aftryk ad. Så har du dit sporaftryk. Du kan evt. male aftrykket f.eks. med vandbejse eller maling. Nr. 3 2014 13

HQ Tekst: Mads Kivikoski MEDLEMSSKAB 2014-2015 Kære modtager af Grønskollingen Du får dette blad, fordi du har været medlem af korpset hele sidste spejderår. Det håber jeg, at du har lyst til at være igen at være med til at styrke spejderarbejdet, både med din aktive deltagelse, som spejder, som forældre eller som økonomisk støtte. Derfor vil du inden længe enten modtage en opkrævning om dit medlemsskab eller blive spurgt af din menighed, tropsfører eller en helt anden om du vil være med igen. Jeg håber på det! Hvis du vil melde dig ind allerede nu, kan du gå ind på vores hjemmeside adventistspejder.dk der er et stort billede på forsiden, som leder dig videre ind på tilmeldingssiderne. Hav et godt spejderår 2014-2015. Tekst: Sven Hagen Jensen n Foto: Ingelis Jensen SPEJ DERGUDSTJ ENESTE MED NÅLEUDDELING I VIBORG Kirken var fyldt, da Randers-Viborg trop havde program i Viborg. Gennem året har spejderne kunnet samles i Finderup en gang om måneden for at opleve fællesskabet og dygtiggøre sig i de færdigheder, som er en del af spejderlivet. Den traditionelle kanotur på Nørreå fra Skjern kirke til Ålum blev også gennemført her i forsommeren til glæde og begejstring for alle deltagere. Ikke en spejder var tør, men ingen kanoer tippede rundt. Alt sammen under familierne Dittmers kyndige ledelse og andres velvilliges medvirken. Sabbattern den 28. juni var så dagen, da forsamlingen i Viborg Adventistkirke kunne glæde sig over en varieret spejdergudstjeneste med fanemarch, sang og guitarspil, fremførelse i tekst og billeder af skabelsesberetningen og den længe ventede nåleuddeling, hvor 8 spejdere fik deres belønning for veludført arbejde. I sin tale til forsamlingen talte Sven Hagen Jensen om Guds gaver gennem skaberværket og frelsen i Jesus Kristus. I Viborg er det sådan, at ikke alle spejderne kommer fra adventisthjem, og det sås også tydeligt i forsamlingen, hvor mange familier og venner var mødt op for at deltage i højtideligheden. Også nye kandidater til næste spejdersæson, som har nået den rette alder, sad ivrigt og fulgte med i det spændende program. Og selvom det ikke kunne høres højlydt, kunne man aflæse det i ansigts udtrykkene: Jeg skal også være spejder næste år! 14 Grønskollingen

Opskrift Tekst: Annette Klyhn Orkild Foto: Michael Orkild ÆBLE KANEL SNOBRØD DU SKAL BRUGE: 1 l vand (lunt) 1 pak gær ca 1,8 kg hvedemel 1 spsk salt 1 spsk sukker 1 dl olie 3 æbler i små tern Kanel Sukker FREMGANGSMÅDE: 1. Opløs gæren i vandet sammen med salt,sukker og fedtstof. 2. Kom gæren i og ælt det godt igennem. 3. Lad det hæve i ca. 30 minutter 4. Æbler, kanel og sukker blandes sammen og kommes i dejen 5. Kom æbledejen på pinden. Æble kanel snobrød bages på pind over bålet. Når det er færdigbagt spises det varmt. Nr. 3 2014 Velbekomme. 15

Afsender Adventistspejderne Concordiavej 16 2850 Nærum Kalender 3.-5. oktober Græskartur øst Åsen, Skiby 3.-5. oktober Vranumtur Vranum Bakkehus Viborg vranumtur 12.-15. oktober Arbejdslejr Himmerlandsgården 21.-13. november Juletur øst, Kongelejren, Vig 5.-7. december Juletur vest, Himmerlandsgården 22. marts Spejdernes Generalforsamling, Odense Mere information og tilmeldinger til arrangementer findes på: www.adventistspejder.dk facebook.com/adventistspejderne Send en SMS Sker der noget i troppene som Grønskollingen skal skrive om? Så send lige en hurtig SMS til tlf. nr: 2492 2222 husk at skrive hvem det er fra! Flyttet? Husk at melde til spejderne hvis du flytter. Ellers modtager du ikke Grønskollingen, og det vil du vel ikke risikere! Send en mail til spejderkontor@adventist.dk