fascinerende + ægte Lærermateriale BODIES REVEALED INDHOLD:

Lærermateriale

fascinerende + ægte Lærermateriale BODIES REVEALED INDHOLD: Oversigt over udstillingen Obligatorisk information, som hjælper dig med forberedelserne Når I ankommer til udstillingen Aktiviteter, du kan lave med eleverne før og efter besøget Måder til at opfordre eleverne til at skrive eller tegne om besøget Interessante hjemmesider og anden læsning

TRE TUSIND ÅRS ANATOMI BODIES REVEALED SOM UNDERVISNINGSREDSKAB Fra de gamle egyptere og romere over renæssancens største kunstnere og læger og frem til vores egen tid i alle tidsaldre har mennesket forsøgt at forstå sin egen krop. Denne fortsatte udforskning har ført til de største opdagelser og skabelser inden for kunst og videnskab, som verden har set. Kun ved at kende kroppen, dens systemer, styrker og svagheder kan vi fortsat blive bedre til at praktisere medicin og pleje vores krop. Hvert år fører forskning og undervisning til nye og bedre metoder til bekæmpelse af dødelige sygdomme og forbedring af livskvaliteten. Undervisningen begynder, som den altid har gjort, på anatomiog forskningslaboratorier, hvor lægestuderende og læger forsker og lærer ved at arbejde med donerede menneskelegemer. De mennesker, som studerer disse legemer i detaljer, får stor respekt for livet, for at drage omsorg for det og for at bevare det. Bodies Revealed bringer denne oplevelse ud til den almene befolkning og indvier de besøgende i kroppens mysterier. SÅDAN FORTÆLLER DU ELEVERNE OM UDSTILLINGEN Kroppen har i årtusinder været genstand for forskning. Ved at studere menneskelegemer, både levende og døde, finder lægevidenskaben hele tiden nye behandlingsmetoder for sygdomme. En sprængt blindtarm medførte f.eks. talrige dødsfald, før lægerne lærte, at den kunne fjernes, når patienten udviste bestemte symptomer. Det fandt de først ud af, da de havde studeret ligene af mennesker, som var døde af denne lidelse. Det samme gælder udskiftning af hjerteklapper. Lægerne er nødt til at studere hjerter uden for kroppen, når de skal udvikle nyt og bedre udstyr og teknikker. Det gælder for alle fremskridt inden for lægevidenskaben. Endvidere starter alle lægestuderende deres studier med et kursus i makroanatomi, hvor de lærer om kroppen ved at studere rigtige menneskelegemer. Bodies Revealed giver nu elever og studerende på alle niveauer mulighed for at lære om kroppen på samme måde ved at skabe et miljø, som efterligner et kursus i makroanatomi i en respektfuld atmosfære. Udstillingen vil muligvis inspirere dine elever til at blive læger eller måske blot til at passe bedre på sig selv. Jo mere vi hver især ved om vores egen krop, desto bedre bliver vi til at passe på den. TABUER OG MYTER OM KROPPEN Selv i vores moderne tidsalder er mange af vores forestillinger om kroppen omgivet af myter og tabuer og forhindrer os i virkelig at kende vores krop og kunne passe på den. Bodies Revealed viser kroppens systemer og deres funktioner på en videnskabelig måde, som øger både kendskabet til og respekten for kroppen. Samtidig gives bolden op til diskussioner om kroppens systemer og deres processer samt livet og døden. Ved at lægge disse emner ud til diskussion vil Bodies Revealed gøre det nemmere for eleverne at tale om kroppen og samtidig gøre dem mere trygge ved at skulle lære om deres egen krop, den organisme, som er tættest på dem. Hovedemner og orientering Bodies Revealed er en hyldest til menneskekroppen og dens mange indbyrdes forbundne systemer og funktioner, men udstillingen viser samtidig, hvilke virkninger sygdom og usund livsstil har på kroppen. Udstillingen giver en hidtil uset mulighed for undervisning i den menneskelige anatomi og fysiologi samt biologi og kemi. Endvidere kan udstillingen bruges til at behandle bredere emner som det at kunne læse og skrive samt kunsthistorie. Udstillingen er bygget op omkring fire spørgsmål: Hvilke systemer er der i menneskekroppen? Hvordan fungerer hvert enkelt system i kroppen? Hvordan er kroppens systemer indbyrdes forbundet? Hvordan kan kroppens liv forbedres og forlænges? Svarene på disse spørgsmål kan findes gennem hele udstillingen. Eleverne opfordres til at arbejde med disse spørgsmål, før de ankommer, og at prøve at finde deres egne svar. Som en skriftlig øvelse kan svarene skrives ned før besøget.

Hvordan er denne udstilling mulig? Ikke alle udstillede præparater i Bodies Revealed er typiske anatomiske modeller. De er virkelige. De er blevet præserveret ved hjælp af en proces, der kaldes plastination, hvor al vævsvæske er erstattet af silikonegummi. Processen En menneskekrop præserveres først ifølge almindelige præserveringsprocedurer. Derefter dissekeres præparatet på en måde, så det kan være en hjælp i undervisningen. Når præparatet er blevet dissekeret, nedsænkes det i acetone for at tømme det for kropsvand. Derefter anbringes præparatet i et silikonepolymer-bad og anbringes i et vakuumkammer. Under vakuum forsvinder acetonen ud af kroppen som en luftart, og polymeren erstatter den og kommer dermed ind i cellerne i kroppens væv. Så hærder silikonepolymeren for at fuldende processen. Denne præserveringsmetode giver et præparat, der ikke rådner, og hvis strukturer forbliver intakte. Det giver tusindvis af enestående undervisningsmuligheder for undervisere på alle niveauer. Oversigt over udstillingen Bodies Revealed er inddelt i afsnit for på bedste måde at vise kroppens systemer. Den er indrettet således, at der vises fra grundliggende til mere komplekse informationer. Se venligst oversigten nedenfor, når du på de næste sider læser materialet, der mere detaljeret beskriver de præparater, der er udstillet i hvert afsnit. Før besøget Der vil være mange mennesker på Bodies Revealed, og støjniveauet kan være højt. Det kan være en stor udfordring at introducere nye emner og viden for eleverne i et sådant miljø. Lad klassen sætte sig ind i udstillingens indhold, og giv eleverne mulighed for at øve eventuelle nødvendige nye færdigheder før besøget, f.eks. at lære at identificere kroppens største organer og systemer. Udstillingen er opbygget som et uformelt undervisningsmiljø og giver derfor mange muligheder for selvstudier. Under besøget vil eleverne se og blive inspireret af over 200 udstillede præparater, som præsenteres i mere end 50 individuelle områder. Gør tidsplanen fleksibel, så eleverne kan følge deres egne interesser. Giv dig tid til at observere deres adfærd. Oversigt over udstillingen Hvert afsnit i udstillingen viser ét eller to af kroppens systemer. Der anvendes helkropspræparater til at informere om det eller de systemer, som afsnittet er opbygget omkring. Endvidere indeholder hvert afsnit flere montrer med enkeltorganer og snit af kroppen, som vedrører disse systemer. Denne oversigt indeholder en kort forklaring, som kan hjælpe dig med undervisningen. Se på oversigten på den foregående side, når du gennemgår materialet. Oversigten viser placeringen af kroppene og præparaterne. Skelet og muskulatur: Helkropspræparater I afsnittet om skelet og muskulatur vises skelettets knogler og de muskler, som bevæger dem. Afsnittet indeholder følgende fire fuldkropspræparater: Et skelet med led og ledbånd: Der sidder også noget brusk på skelettet, f.eks. menisken (ledbåndsskiven) i knæene og de mørke skygger i ribbenene og skinnebenene, som angiver knoglemarven. Et skelet med dybe muskler og brusk: Flere ledkapsler er intakte, f.eks. albuer og højre knæ. Der sidder også nogle dybe muskler, bl.a. musklerne mellem ribbenene i højre side og lændemusklen i både højre og venstre side. Endvidere ses en del brusk ved leddene, især på fingrene. Tænderne er i fremragende stand. En krop med skeletmuskler: Kroppen er helt dækket af skeletmuskler, og senerne ses i underarme og ben, samt hvor de krydser leddene.

En krop, hvor musklerne er løsnet fra udspringet, men fastgjort ved tilhæftningen. Jeg nærer dyb ærefrygt for min krop. Henry David Thoreau Skelettet og musklerne: Præparatmontrer 10 montrer i dette afsnit indeholder enkeltpræparater, som kan bruges til en mere uddybende undervisning i skelettet og musklerne. De kaldes tilsammen det muskuloskeletale system: Knoglestruktur, vækst og sygdom: Længdesnit af en rask lårbensknogle fra en voksen person, en skævt sammenvokset skinnebensknogle, to kræftsyge knogler. Led: Flere præsentationer af et knæled, som viser muskulatur, brusk og ledbånd. Albue- og hofteled i ledkapsler. Tværsnit af knæ- og albueled, som viser muskler, brusk og knoglernes placering i forhold til hinanden. Knoglerne i hænder og fødder. Knogleskørhed (osteoporose) og leddegigt: To tværsnit, som viser henholdsvis nedbrydning af en ryghvirvel og en underarm og en hånd med svær leddegigt i fingrene. Kraniets knogler. Et kranium med alle knogler adskilt. Et kranium med hovedvægt på knoglerne i tindingen og høreknoglerne. Muskulaturen i hænder og fødder: Fire præparater, som viser muskellagene i hænderne, og fire præparater, som viser muskellagene i fødderne. Muskelnavne og -former: Individuelle muskelsegmenter, forklaring af deres position og navne samt beskrivelse af synergien mellem musklerne. Motoriske enheder: Hvordan musklerne samarbejder indbyrdes om at udføre en handling, og hvordan muskelfibrenes mønster i en enkelt muskel forsynes med nerver. Høreknogler Nervesystemet I afsnittet om nervesystemet vises kroppens fantastiske netværk af nerver. To fuldkropspræparater i dette afsnit viser: Grundplanen for det centrale og det perifere nervesystem. Hjernen og rygmarven og de nerver, der udgår herfra. Seks montrer i dette afsnit giver mulighed for uddybende undervisning i visse områder af nervesystemet: Hjernen, dens dele og hulrum. Slagtilfælde. Mellemhjernen, hjernehalvdelene, hjernevindingerne, den grå og den hvide substans.

Reflekserne og nerverne i overarmen, underarmen og hånden. Høre-, smags- og synssansen. Syv frontale snit af hovedet, som viser kraniehulerne. Endvidere indeholder dette afsnit et mindre, lukket rum, hvor nervesystemet hos et 5-årigt barn er udstillet. Det er naturligvis frivilligt, om man vil se denne del af udstillingen. Åndedrættet og fordøjelsen I afsnittet om åndedrættet og fordøjelsen gives et detaljeret indblik i disse systemers strukturer. Området er opbygget omkring tre fuldkropspræparater: Et præparat med sorte rygerlunger. Et præparat med forstørret hjerte samt specielle dissekeringer, der viser levergangene og bugspytkirtelgangen. Nyrerne og milten ses også. Et udstrakt præparat, hvor kraniet, brysthulen og bughulen er åbnet, så de indre organer er synlige. Overkrop med sorte lunger Åndedrættet: Præparatmontrer Montrer viser i detaljer åndedrætssystemets organer og funktioner: Lunger og luftrør samt den hestesko-formede brusk, som holder luftvejene åbne. Mellemgulvet, som vises på en overkrop, der er åbnet langs brysthulen, således at mellemgulvet er synligt. Indre respiration, som illustreres ved hjælp af en særlig afstøbning, der viser blodårerne og luftvejene i bronkietræet samt lungernes små luftsække, alveolerne. Eksempler på emfysem, kræft og lungebetændelse forårsaget af cigaretrygning og andre skadelige stoffer, som indåndes, samt eksempler på rask lungevæv. Raske lunger og hjerte Lunge fra afdød med hjerteinfarkt, hvor vævet er beskadiget på grund af manglende blodforsyning. Hvordan føles det at have emfysem? Prøv følgende: Tag en dyb indånding, og ånd så ud gennem et sugerør. Træk vejret flere gange ind og ud gennem sugerøret. Mærker du trykken for brystet og svimmelhed? Sådan er det at have emfysem. Fire montrer giver mulighed for detaljeret undervisning i fordøjelsessystemet: En komplet fordøjelseskanal fra tunge til endetarm. Maver åbnet, så slimhindefolderne, mavesækken og spiserøret med åreknuder er synlige. Eksempler på en rask lever og en skrumpelever. Udsnit af tyktarm og tyndtarm, herunder tyndtarm åbnet, så tarmfolder og tarmkrøs er synlige. Endvidere ses tyktarm med kræft og betændelse i divertikler, dvs. udposninger på tarmen.

Fordøjelseskanalen er en af verdens mest effektive fabrikker. Den bruger en kombination af mekaniske og kemiske processer til at nedbryde den mad, vi spiser, og omdanne den til næringsstoffer, som kroppen kan bruge som brændstof. Størstedelen af den mekaniske fordøjelse sker i munden, hvor tænderne bider maden over, sønderdeler og maler den, mens spytkirtlerne påbegynder den kemiske fordøjelse. Den kemiske fordøjelse fortsætter i mavesækken, tyndtarmen og tyktarmen. I mavesækken kværner tre muskellag den delvist fordøjede mad sammen med stærke mavesyrer. Enzymer nedbryder maden i tyndtarmen, mens næringsstofferne optages. Alle ufordøjede stoffer sendes videre til tyktarmen, hvor vand og salte optages, og affaldsstoffer presses sammen med henblik på udskillelse. Mavesæk Lever og galdeblære Forplantnings- og urinsystemet Forplantnings- og urinsystemet beskrives samlet i et afsnit ved hjælp af et enkelt helkropspræparat: En kvindekrop åbnet gennem legemets lodrette midtlinje, således at de indre organer fra hjernen til skeden er synlige. Organerne i bughulen er flyttet til side, så forplantningsorganerne ses helt tydeligt. Fire montrer viser disse systemer mere detaljeret: Nyrernes funktion: En hel nyre, en halv nyre og en nyreafstøbning, som viser blodårer, nyrepyramider og urinrør. Hele det mandlige urinvejs- og kønsorganapparat fra nyrer til penis. Fokus på det kvindelige forplantningssystem, herunder moderkage og graviditet uden for livmoderen. det mandlige og det kvindelige forplantningssystems organer og funktioner Den samlede længde af nyrernes blodkar er mere end 170 kilometer. Endnu et fuldkropspræparat i dette afsnit, Den blotlagte krop, er åbnet for at vise de enkelte kropssystemer og deres indbyrdes forhold. På dette tidspunkt i udstillingen er det måske en god ide at gennemgå de systemer, som eleverne har lært indtil videre. Kredsløbet Afsnittet om kredsløbet viser kroppens blodårer i deres rette sammenhæng uden andet væv. Dette afsnit indeholder afstøbninger af følgende af kroppens blodårer: Blodårerne i en hel krop. Blodårerne i de indre organer, herunder hjerte, lunger og nyrer. Blodårerne i hænder, fødder, overarm og underarm.

Ved indgangen til afsnittet står en montre, som indeholder: To hjerter vist i halvdele. I det ene ses den raske muskel, i det andet ses et infarkt (dødt væv) i venstre hjertekammer samt eksempler på åreforkalkning. Hvordan laves afstøbningerne af blodårerne? En farvet polymer sprøjtes ind i blodårerne i en krop eller en del af en krop. Når denne polymer er hærdet, fjernes det resterende kropsvæv, hvorved der fremkommer en afstøbning af kroppens blodårer. Vidste du? Kroppen indeholder over 100.000 km blodårer. Hver enkelt dråbe blod i kroppen løber gennem hjertet én gang i minuttet. Den røde knoglemarv danner ca. 2,5 millioner nye røde blodlegemer i sekundet, hvilket er nogenlunde den samme hastighed, som leveren og milten nedbryder de gamle blodlegemer med. Fostrets udvikling Afsnittet om fosterudviklingen i midten af udstillingen indeholder syv fostre fra sjette til tyvende graviditetsuge. Det er naturligvis frivilligt, om man vil besøge denne del af udstillingen. Fostrene i dette afsnit er præserveret ved hjælp af en særlig proces, som fremhæver knoglevæksten i løbet af fosterets udvikling. Fostrets knogler starter som en brusk- og fiberskabelon, der gradvist erstattes af knogleceller. Et foster har flere knogler end en voksen, som gennemsnitligt har 206 knogler. Mange mindre knogler vokser sammen til en enkelt større knogle kort før eller efter fødslen. Knoglerne i kraniet er ikke helt sammenvokset, før barnet er omkring 2 år. De er forbundet af fibrøst væv, som gør, at de kan glide ind over hinanden, så barnet kan passere igennem fødselskanalen. Hvis I ser nærmere på disse præparater, vil I kunne se de steder, hvor knoglerne er udviklet, hvor de stadig er brusk, og hvor denne udvikling fortsætter mellem uge 7 og uge 20. Kirurgi og lægevidenskab I afsnittet om kirurgi og lægevidenskab forklares, hvordan lægevidenskaben har bidraget til at forbedre vores livskvalitet og forlænge vores levetid. Afsnittet indeholder tre fuldkropspræparater: Eksempel på huden og kroppen som beskyttende hylster for de indre organer. En krop behandlet med proteser, pacemaker samt plader og skruer. Snit anvendt af læger og deres forhold til de såkaldte Langerske linjer, dvs. lineære furer i huden, som viser vævets fiberretning. Dette afsnit indeholder også en 3 m lang montre, hvor forskellige tværsnit i et helkropspræparat af et enkelt menneskelegeme vises i anatomisk position. Disse 83 snit, som er udvalgt blandt over 200 snit, viser, hvad man i virkeligheden kan se med MR-scanning, når en menneskekrop scannes. Ved MR-scanning anvendes et magnetfelt, der skabes af en kraftig elektromagnet, som påvirker kroppens brintatomer. Når atomerne er i bevægelse, afgiver de radiosignaler, som opfanges af en særlig scanner. Signalerne aflæses af en computer, som omdanner dem til et detaljeret billede af det pågældende snit af den krop, der scannes. Denne scanningstype har gjort det muligt at diagnosticere en lang række sygdomme. Nu er det f.eks. muligt at lokalisere svulster uden at operere, og det er muligt at se, om de små blodkar i hjertet er blokeret af en blodprop. Med disse billeddiagnostiske teknikker er det også muligt hurtigt at lokalisere problemer i fordøjelseskanalen og finde de nøjagtige steder, hvor der er sket skader på muskler, knogler eller brusk. Anatomerne skal studere snit af menneskekroppen som disse for at lære, hvordan MRscanningsbillederne skal fortolkes.

Slut på udstillingen Udstillingen slutter med et enkelt siddende menneskelegeme. På dette præparat er rygmarven og rygmarvsnerverne blottet. Præparatets stilling giver stof til eftertanke. Dette er en god mulighed til sammen med eleverne at gennemgå, hvad de har lært på udstillingen, og til at give dem lidt tid til at notere deres tanker, så de kan bruge dem senere til diskussion i klassen. Vi opfordrer også dig og eleverne til at skrive jeres bemærkninger til udstillingen i de bøger, som er lagt frem til formålet. Klasseøvelser før besøget Skelettet Knoglestruktur Sammenlign opbygningen af en lang knogle med et cykelhjul: trykket på egerne er fordelt over et stort areal i den ene ende, men i den anden ende er det koncentreret på et lille areal, nemlig navet. På en tilsvarende måde bliver trykket på det svampede knoglevæv i hver ende af en rørknogle koncentreret, så det kommer til at hvile på det kompakte væv i knogleskaftet. Led Bed eleverne prøve at udføre almindelige hverdagsaktiviteter som f.eks. at gå eller spise uden at bruge deres albue- eller knæled. Albue Nævn de knogler, albueleddet består af. Knæ Hvilke knogler består knæleddet af? Hvad betyder ordet korsbånd? Hvilken forbindelse er der mellem korsbåndet og knæleddets ledbånd? Er hoften eller knæet det mest stabile led? Hvorfor? Hvordan stabiliserer bruskskiverne knæleddet? Hvordan hjælper ledbrusken knoglerne ved leddene?

Klasseøvelser før besøget Muskulatur Muskler som vægtstænger (for elever, der er interesseret i fysik) Bed eleverne tegne en person, der går på line. Dette er et eksempel på den første type vægtstang, hvor omdrejningspunktet ligger direkte mellem kraften og byrden. Med denne type vægtstang er det let at holde balancen. Kroppen bruger det samme princip, når vi nikker med hovedet. Hovedet flyttes ved hjælp af muskelkraft, og ellers holdes det i vandret position. Bed derefter eleverne tegne en trillebør og tænke på, hvor let det er at bruge en trillebør til at flytte ting, som er for tunge til at bære. Dette er den anden type vægtstang, hvor byrden ligger mellem omdrejningspunktet og kraften. Vi finder denne type vægtstang i kroppen, når vi står på tå, så hælene er løftet op fra jorden. Bed til sidst eleverne tegne en katapult og tænke på, hvor hurtigt den bliver affyret, når den først er udløst. Dette er den tredje type vægtstang. Her ligger kraften mellem omdrejningspunktet og byrden, og den bruges til hurtige bevægelser. Det er det, der sker, når vi bøjer vores underarm. Muskler navngivet efter form: Bed eleverne tegne en deltaformet, en trapezformet og en rombeformet muskel og derefter finde dem. Muskler navngivet efter placering: Bed eleverne finde bøjemusklen for albuebenet (musculus brachioradialis) og musklen, der bøjer og drejer hovedet (musculus sternocleidomastoideus). Muskler navngivet efter funktion: Bed eleverne finde den indadroterende underarmsmuskel (musculus pronator) og den udadroterende underarmsmuskel (musculus supinator). Hvad gør disse muskler? Skeletmuskler kaldes også viljestyrede muskler, fordi vi kan bevæge dem bevidst. Men de kører også deres eget løb. Mange skeletmuskler er altid til en vis grad stive. Dette kaldes muskelspænding, og det er det, der får os til at stå oprejst og forhindrer hovedet i at dingle rundt. Skeletmusklerne fungerer også som en varmekappe, der forsyner kroppen med meget af den varme, vi behøver for at holde en konstant kropstemperatur. Hvis varmecentret i hjernen registrerer, at kropstemperaturen falder, sender den et signal ud til musklerne om, at de skal begynde at ryste. Herved øges muskelaktiviteten, og kropsvarmen bliver højere. Sener ved leddene mindsker sliddet på musklerne. Senerne har ganske vist mere end 500 gange så stor trækstyrke som musklerne, men de kan ikke trække sig sammen. Hvis vi kun bestod af sener, ville vi være ligesom superstærke marionetdukker og kun kunne bevæge os, hvis vi fik hjælp af andre. Klasseøvelser før besøget Nervesystemet Nerver og nervetråde Find et gammelt printerkabel og klip det over. Vis eleverne de forskellige bundter af ledninger, der løber igennem kablet, og isoleringen rundt om hver enkelt ledning. Fortæl, at nerver er lavet på en lignende måde. Den synlige nerve er ligesom printerkablet, og de mange ledninger er ligesom de mange tusind nervetråde. Kablet og isoleringen omkring den enkelte tråd er ligesom myelinskederne.

Rygmarvsnerver Hvad kaldes de fem inddelinger af rygmarvsnerverne, og hvori består de enkelte grupper? Hvad er de motoriske nerver? Hvad er de sensoriske nerver? Hvad omfatter centralnervesystemet? Hvad omfatter det perifere nervesystem? Reflekser Signaler fra de sensoriske nerver i hele kroppen løber op gennem rygmarven til hjernen, hvor vi bliver bevidste om dem. I nogle tilfælde reagerer kroppen, før en sensorisk impuls når de bevidste dele af hjernen, som f.eks. når man trækker hånden væk fra noget varmt eller blinker for at beskytte øjnene. Denne ufrivillige reaktion kaldes en refleks. Så snart rygmarven eller hjernestammen modtager sådan en impuls, bliver den del af kroppen, der er i fare, sat i bevægelse. Sanserne Beskriv, hvad øjets linse gør, samt hvordan den fungerer. Hvad er den blinde plet? Hvad er næsemuslingerne (conchae nasales) inde i næsehulen? Hvad er deres formål? Hvor i næsen sidder lugtesansens receptorceller? Forskellige områder på tungen opfanger forskellige smagspåvirkninger. Nævn de forskellige typer af smag og det område på tungen, hvor de opfanges. Hvordan arbejder trommehinden, høreknoglerne og membranen i det indre øre, så udefra kommende lyde forstærkes i det indre øre? Hvor i kroppen sidder receptorerne for berøringssansen? Fordøjelsen Fordøjelse af fedt Brug vand, olie og flydende opvaskemiddel. Bed eleverne blande vand og olie i to skåle, tilsæt opvaskemiddel i den ene af skålene, og rør kraftigt rundt i begge skåle. Eleverne kan se, hvordan opvaskemidlet reagerer med olien ved at bryde den op i små bobler, mens olie i vand uden opvaskemiddel forbliver samlet i meget større grupper af dråber. Sæbemiddel reagerer med olie på samme måde som galde nedbryder fedt i fordøjelsen, hvorved det bliver muligt for andre enzymer i tyndtarmen at fordøje fedtet yderligere. Hvor længe er maden i de enkelte dele af fordøjelseskanalen? Hvad er den vigtigste kemiske forbindelse i den mavesaft, der er i mavesækken? Hvor mange forskellige typer celler bruges der til at udføre leverens mange stofskiftefunktioner? Hvorfor har tyndtarmen permanente folder på indersiden, mens tyktarmen ikke har nogen? Denne specielle dissekering viser, hvad der er inden i leveren: blodets veje gennem leveren (røde og hvide) samt steder, hvor galden opbevares (gule). Der løber to typer blod ind i leveren: det iltede blod fra aorta (røde kanaler) og det næringsrige blod fra tarmene (hvide kanaler). Når blodet løber igennem leveren, bliver det enten renset eller beriget. Galden, der er nødvendig for at fordøje fedt, løber fra leveren i separate gange og opbevares i galdeblæren (den gule udposning), indtil den skal anvendes til fordøjelse.

Åndedrættet Rygnings skadelige virkninger Den skadelige tjære, der indåndes ved rygning, ophobes i lungerne og gør det sværere at trække vejret og fordele ilt til alle dele af kroppen. Nogle rygere får kræft på grund af denne vane, og mange andre beskadiger deres indre organer som følge af iltmangel. Diskussion i klassen Hvorfor ryger folk, når de ved, det er så skadeligt? Lav en kampagne for at få folk på din alder til at lade være med at ryge. Skal det offentlige sundhedssystem betale for behandling af dem, der bliver syge af at ryge? Klasseøvelser før besøget Systemernes indbyrdes sammenhænge Skriv navne på organer fra hvert af kroppens systemer ned på små kort. Brug ét kort pr. organ. Bed eleverne sætte sig i en rundkreds og tage et kort hver. Kast en rulle snor til en elev, som læser organnavnet på sit kort op. Eleven holder fast i enden af snoren og kaster rullen med snor videre til en anden elev. Den næste elev læser organet på sit kort op og prøver at forklare, hvilken sammenhæng det har med organet fra det foregående kort. Alle elever i rundkredsen kan komme med forslag og diskutere sammenhængen. Den anden elev holder fast i snoren og kaster rullen med snor videre til en tredje elev, som gentager processen og derefter sender rullen videre til en ny elev. Bliv ved, indtil der ikke er mere snor tilbage. Det net, som er lavet med snoren, illustrerer de komplekse sammenhænge, der er, mellem alle kroppens organer. Bed eleverne beskrive, hvad der vil ske med nettet, hvis nogle af organerne fjernes eller bliver syge. Hvordan kan sunde eller usunde måder at leve på påvirke disse sammenhænge? Billedkunst Andreas Vesalius Denne udstilling kan også bruges til undervisning i billedkunst i de ældste skoleklasser. Elever kan medbringe tegneblokke og udvælge et af fuldkropspræparaterne som model for deres tegning. De kan også tage deres tegning med til klasseundervisningen for at diskutere deres kreative metode med de andre elever, samt hvordan præparaterne fungerede som inspiration til deres teknik, og hvad de følte ved at tegne et rigtigt menneskeligt præparat. Billederne i udstillingen stammer fra den store renæssance-anatom Andreas Vesalius' arbejder. Vesalius' formål med at udgive sine illustrationer var at rette op på flere århundreders misforståelser om kroppen, og han blotlagde kroppen, så de, der så hans arbejder, kunne forstå kroppens opbygning og senere også kroppens indre funktioner. Vesalius arbejdede tæt sammen med en gruppe læger og med kunstnerne i Tizians atelier for at skabe dette mesterværk. I kraft heraf blev han en af de bærende kræfter for arbejdet med at lede datidens lægers og kunstneres tanker om naturens verden i en ny retning. Han opfordrede dem til at se med egne øjne i stedet for at stole på forældede teorier. Med udgangspunkt i Vesalius kan I diskutere, hvordan opfattelsen af kroppen ændrede sig i løbet af renæssancen, samt hvilke metoder kunstnerne anvendte. Eleverne kan tale om deres egne ambitioner om

at blive kunstnere, om på hvilken måde kunst og videnskab igen kan komme til at arbejde så tæt sammen for at ændre vores måde at se verden på, samt om hvordan de selv kan blive en del af det samarbejde. Tilbage i klassen Følg op med en lærerstyret klassediskussion med udgangspunkt i udstillingens fire overordnede spørgsmål. Hvilke systemer er der i menneskekroppen? Hvordan fungerer hvert enkelt system i kroppen? Hvordan er kroppens systemer indbyrdes forbundet? Hvordan kan kroppens liv forbedres og forlænges? Bed hver enkelt elev formulere et spørgsmål med udgangspunkt i besøget på udstillingen. Udarbejd definitioner til en ordliste med nye termer, som eleverne har lært før og under besøget. Brug illustrationer til de yngste klasser. De ældste klasser kan bruge yderligere baggrundsmateriale til at finde mere detaljerede definitioner. Kroppens systemer Del klassen op i elleve grupper. Fordel kroppens systemer, så hver enkelt gruppe får ét system, som de skal fremlægge. Skelet Muskulatur Nervesystem Åndedræt Fordøjelse Kredsløb Forplantning Urinveje Hud Lymfesystem Det endokrine system Læse- og skriveøvelser Bed eleverne skrive et brev til medicinsk fakultet ved et af universiteterne, hvor de forklarer, hvorfor de ønsker eller ikke ønsker at donere deres krop til videnskaben efter deres død. Bed eleverne skrive, hvad de kan lide ved deres krop, hvad der bekymrer dem mest ved deres krop, og hvilke følelser de har i forbindelse med døden. Bed eleverne skrive en artikel om udstillingen Bodies Revealed, som om de var journalister. De kan interviewe klassekammerater og besøgende på udstillingen om deres oplevelser. Bed eleverne researche og udarbejde en rapport om anatomiens historie. Bed eleverne skrive en opgave om måder, hvorpå medicinsk videnskab har forbedret vores livskvalitet i de seneste 25 år. Relaterede hjemmesider til yderligere information: Harvard University Vascular Anatomy and Whole Brain Atlas: www.med.harvard.edu/aanlib/vana.html www.uni-mainz.de/fb/medizin/anatomie/ Johannes Gutenberg University Anatomy Project: workshop/englwelcome.html Dream Anatomy Project: www.nlm.nih.gov/exhibition/dreamanatomy Denne vejledning er udarbejdet til brug i forbindelse med undervisning af elever i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Medicinsk direktør: Dr. Roy Glover Forfatter og producent: John Zaller

13 FORSØG I KLASSEN 0. - 3. KLASSE SKELETTET Hvis du ikke havde nogen knogler i kroppen, ville du være som en vandballon eller en klat på gulvet - du ville ikke kunne bevæge dig eller gøre noget som helst. Heldigvis har du en samling af knogler, skelettet, som giver kroppen facon og beskytter vigtige organer som f.eks. hjertet, hjernen og lungerne. Knoglerne er levende! Knoglerne i kroppen består af en kombination af hårde mineraler som f.eks. kalk, der giver knoglerne styrke, og en masse levende celler, der danner nyt knoglevæv og reparerer beskadigede knogler. Som andre celler i kroppen skal knoglecellerne tilføres blod for at kunne leve. Forskellige knogler til forskellige opgaver En voksen person har 206 knogler i sin krop. Alle disse knogler udfører opgaver, der er med til at holde kroppen sund og i god behold. Knoglerne i kraniet beskytter hjernen som en hjelm. Rygsøjlen består af 26 knogler, der løber ned langs ryggens midterlinje, og som gør, at man kan dreje sig og bøje sig (og stå oprejst). Ingen dovenkroppe her Der, hvor to knogler mødes, er der en ledflade. Det er i kroppens led, at der foregår bevægelser. Hvis der ikke var nogen led, ville vi ikke kunne bevæge os! I skuldre, albuer og tommelfingre er der forskellige slags led, som gør, at du kan bevæge armene i en cirkelbevægelse, bøje albuen eller dreje tommelfingeren rundt. VIDSTE DU DET? Kroppens mindste knogle er stigbøjlen, der sidder ved trommehinden. Den er mindre end et riskorn. Lårbensknoglen er kroppens længste og stærkeste knogle. ØVELSE: Jordnødder og cykelhjelme Eleverne vil få forståelse for kraniets funktioner. PRÆSENTATION AF ØVELSEN om jordnødder og cykelhjelme Del klassen op i fem grupper med ca. seks elever i hver. Skelettet er kroppens støttestruktur, som holder alting sammen og giver kroppen dens facon. Knoglerne er udformet, så de er lette, men dog stærke nok til at understøtte en vægt, der er flere gange større end kroppens egen vægt. Alene ved at tage sig godt af sine knogler kan man få et længere, sundere og mere aktivt liv. MATERIALER til jordnødder og cykelhjelme 30 ristede jordnødder med skal 5 cykelhjelme

14 FREMGANGSMÅDE 1. Undersøg jordnøddens skal. Hvordan føles den? 2. Knæk jordnødden. Hvad er der indeni? Hvori består ligheden med hjernen inden i kraniet? Hvilken del af jordnødden minder om kraniet? Hvilken del af jordnødden minder om hjernen? Hvad gør kraniet? 3. Undersøg cykelhjelmen? Hvorfor er det vigtigt at have hjelm på? FORKLARING Kraniet er hårdt og beskytter hjernen mod skader ligesom jordnøddens skal. Hvis du falder på legepladsen, eller mens du cykler, kan kraniet gå i stykker og ødelægge hjernen, der er blød. ÅNDEDRÆTTET Alle dyr skal ligesom mennesker have ilt for at kunne leve. Uden luftens ilt kan vi ikke overleve mere end et par minutter. Hos mennesker sker vejrtrækningen automatisk, uden at vi behøver at tænke over den. Ved hjælp af vores lunger trækker vi vejret og får derved ilt ind i kroppen, samtidig med at vi skiller os af med kuldioxid. Ilten føres med blodet rundt til alle kroppens celler. Vi trækker vejret gennem næsen og munden samt et rør, der kaldes luftrøret. Gennem luftrøret føres der luft ned i lungerne. I lungerne fordeles luften ud i små forgreninger, der kaldes bronkier, hvorfra blodets røde blodlegemer bringer ilt ud til alle kroppens celler. VIDSTE DU DET? Hjernen bruger mere en fjerdedel af al den ilt, kroppen har behov for. ØVELSE: Pustekonkurrence Eleverne afprøver deres evne til at kontrollere åndedrættet. PRÆSENTATION AF ØVELSEN Alle vil gerne kunne trække vejret ubesværet, og det er lige, hvad lungerne er lavet til. Diskutér, hvad der er nødvendigt for at holde lungerne rene og sunde. Lungerne er en af de sarteste, men vigtigste dele af kroppen. De forsyner alle øvrige systemer, herunder særligt hjernen, med den ilt, de har brug for. MATERIALER 30 stykker papir rullet sammen i kugler 30 rene sugerør 10 bordtennisbolde 1 rulle malertape

15 FREMGANGSMÅDE til pustekonkurrence 1. Find et frit areal i rummet, og brug tapen til at markere en startlinje og en mållinje på gulvet. 2. Tag et sugerør og en papirkugle, og læg dig på hænder og knæ bag startlinjen sammen med de andre elever. 3. Når lærerne siger start, begynder du at puste på din papirkugle gennem sugerøret for at få den hen til mållinjen. Du må kun flytte kuglen med den luft, du puster ud. Hvis du rører ved kuglen, skal du gå tilbage til startlinjen. Den elev, der først får sin kugle hen over mållinjen, har vundet. 4. Hvad skal du gøre for at blæse papirkuglen hen over gulvet? 5. Prøv at gøre det samme med en bordtennisbold. FORKLARING Det er evnen til at kontrollere åndedrættet, der er nøglen til at vinde kapløbet. Musklerne kontrolleres bedre med dybe, regelmæssige åndedrag end med korte, hurtige åndedrag. SUPPLERENDE OPGAVER 1. Pust ned i en papirspose, og se, hvor meget du kan puste den op. Prøv flere gange, og se, om mængden af luft ændrer sig. 2. Prøv at trække vejret igennem et sugerør. Er det lettere eller sværere end at trække vejret normalt? Nogle mennesker har lungesygdomme, som gør det svært at trække vejret. De har det, som om de hele tiden skal trække vejret igennem et sugerør. URINVEJENE Når vi tisser, fjerner vi overflødigt affald og vand fra kroppen. Det svarer til, at vi smider affaldsposer ud derhjemme! At tisse er det sidste trin i en proces, der begynder med, at nyrerne filtrerer vand ud af blodet. VIDSTE DU DET? Urin indeholder ammoniak. Ammoniak findes også i mange rengøringsmidler. ØVELSE: Blodfiltrering Eleverne vil få forståelse for, at urin fører forskellige stoffer og affald ud af kroppen. PRÆSENTATION AF ØVELSEN Nyrerne filtrerer affald fra blodet og danner urin. Urinen fører de opløste stoffer ud af kroppen. Disse stoffer er så små, at de er usynlige, medmindre væsken fjernes ved inddampning.

16 MATERIALER (pr. elev) en kop 1,5 dl vand 2 teskefulde salt en ske kraftigt sort papir (A4) FREMGANGSMÅDE 1. Fyld koppen halvt op med vand 2. Hæld en skefuld salt ned i vandet, og rør rundt. Hvis alt saltet forsvinder nede i vandet, hæld lidt mere salt ned i koppen, indtil et par saltkorn er synlige efter omrøring. 3. Læg papiret i solen, og hæld noget af saltvandet på det. Brug kun saltvandet, men ikke noget af det salt, der ligger i bunden af koppen. 4. Se på papiret efter 1 time. Hvad kan du se? 5. FORKLARING på blodfiltreringsøvelsen Saltet blev opløst i vandet. Varmen fra solen fik vandet til at fordampe, og kun saltkrystaller blev tilbage på papiret. Urinen fører de opløste stoffer ud af kroppen. Nyrerne fungerer som blodfiltre, der trækker affaldsstoffer ud og lader blod og næringsstoffer fortsætte ud i blodbanen. I nyrerne dannes der flydende urin, som fører affaldet ud af kroppen. SUPPLERENDE OPGAVER 1. Opløs sukker i vand, og lad vandet fordampe i solen. Hvad kan du se? 4. - 5. KLASSE SKELETTET Hvis du ved, hvordan et røntgenbillede fra hospitalet ser ud, er du nok også klar over, at vi alle har et skelet, der består af en masse knogler. Voksne mennesker har faktisk 206 knogler og over halvdelen af disse knogler er i hænderne og fødderne. Skelettet giver kroppen struktur ligesom de bjælker, der bærer en bygning. Knoglerne i skelettet beskytter også de indre organer som f.eks. hjertet, hjernen og lungerne. Der er mange, der tror, at kraniet består af en stor knogle, men i virkeligheden er det sammensat af 30 forskellige knogler. Hvis du gerne vil have stærke og sunde knogler, kan du følge disse råd: Brug altid en cykelhjelm til at beskytte dine kranieknogler og hjernen indenunder, når du cykler eller står på skateboard eller rulleskøjter. Brug også andet passende udstyr som f.eks. albue- og knæbeskyttere, så du er bedre beskyttet, hvis du falder. Sørg for at styrke skelettet med masser af kalk ved at drikke mælk og spise mad med et højt kalkindhold. Læs varefakta på madens indpakning, så du kan se, hvilke varer har det højeste kalkindhold.

17 VIDSTE DU DET? Når astronauter er ude i rummet, er de ca. 5 cm højere, end når de er på jorden. Dette skyldes, at bruskskiverne mellem ryghvirvlerne udvides på grund af mikrotyngdekraften (tyngdekraften er mindre i rummet end på jorden). Når de er tilbage på jorden, går der lidt tid, før bruskskiverne har fået deres normale størrelse igen! ØVELSE: Rygsøjlens knogler Eleverne lærer om rygsøjlens struktur og bevægelser PRÆSENTATION AF ØVELSEN Forklar eleverne, at rygsøjlen også kaldes hvirvelsøjlen. Den beskytter rygmarven mod beskadigelse og fungerer som et ankerpunkt for visse muskler og gør, at du kan stå, bøje dig, nikke, dreje og sidde på hug. Rygsøjlen består af 24 bevægelige hvirvler samt et antal sammenvoksede hvirvler, som sætter os i stand til at bevæge kroppen i forskellige retninger. MATERIALER (pr. elev) til rygsøjlens knogler 10-15 hundegodbidder (de skal være runde og skiveformede og minde om en knogle) 2 store papirclips 1 lille papirclips et langt elastikbånd en svamp en saks FREMGANGSMÅDE 1. Mærk på knoglerne på bagsiden af din hals. Kan du mærke flere knogler eller bare én? Prøv at mærke på din rygsøjle hele vejen ned ad ryggen. Bøj dig forover / bagover / sidelæns. Er det nemmere at føle hver enkelt ryghvirvel nu? 2. Lav en model af rygsøjlens lændeområde. Klip seks stykker svamp ud. Hvert stykke skal være ca. 0,5 cm tykt og have ca. samme diameter som hundegodbidderne. Svampestykkerne skal fungere som bruskskiverne imellem ryghvirvlerne. 3. Fastgør elastikbåndet til den ene af de store papirclips. Ret den ene ende af den lille papirclips ud. I den anden ende af clipsen er der nu et øje. Træk elastiktråden igennem øjet. Den store papirclips fungerer som en knude på elastikken, og den lille papirclips fungerer som en nål. 4. Skub den ende af papirclipsen, der er rettet ud, igennem et stykke svamp og derefter igennem midten af en hundegodbid. Fortsæt, indtil omkring 5 hvirvler er sat sammen. Husk at sætte svamp og hundegodbid sammen skiftevis. Fastgør den anden store papirclips til enden af elastikbåndet, og fjern den lille papirclips. 5. Bevæg modellen, og se, hvad der sker. 6. Lav en anden rygsøjlemodel, hvor du kun bruger hundegodbidder og ingen svampe. Sammenlign, hvordan denne rygsøjle bevæges i forhold til den anden.

18 FORKLARING Svampen fungerer som den brusk, der adskiller ryghvirvlerne fra hinanden dvs. rygsøjlens bruskskiver. Når du bevæger dig, bevæges hvirvlerne og kommer til at gnide mod hinanden. Brusken (svampestykkerne) fungerer som en pude, der absorberer den vægt, der overføres gennem rygsøjlen. Brusken gør også, at hvirvlerne kan bevæges individuelt, hvorved rygsøjlen bliver fleksibel, men stærk. Din model forestiller en lille del af rygsøjlen, der består af 7 halshvirvler, 12 brysthvirvler, 5 lændehvirvler samt de sammenvoksede hvirvler, der udgør korsbenet og halebenet. KREDSLØBET Kredsløbet fungerer som et system af motorveje i flere niveauer inde i kroppen. Livsvigtige næringsstoffer og ilt transporteres med blodet gennem arterierne. Det afiltede blod og affaldet transporteres gennem venerne. Du har ca. 5 liter blod, der hele tiden cirkulerer i kroppen. Blodet består af en væske, der kaldes plasma, og følgende tre typer celler: Røde blodlegemer, eller erytrocytter, fører ilt ud til alle kroppens celler. Hvide blodlegemer, eller leukocytter, fungerer som kroppens politi og bekæmper bakterier og vira. Blodplader, eller trombocytter, er små cellestykker, der tilstopper huller ved beskadigelse af blodkar og sætter koagulationsprocessen i gang, når du får et sår. Hjertet er en særlig muskel, der pumper blod ud gennem alle dele af kroppen. Hjertet slår ca. 70 slag i minuttet og sikrer, at resten af kroppen får ilt og næringsstoffer. VIDSTE DU DET? Kroppen indeholder ca. 100.000 kilometer blodkar. Det er nok til at nå næsten 2 1/2 gang rundt om jorden. ØVELSE: Hjerteslaget Eleverne vil kunne se, hvordan hjerteslaget ændres i forhold til aktivitetsniveauet. PRÆSENTATION AF ØVELSEN Hjertet, som er det vigtigste organ i kredsløbet, pumper iltet blod gennem arterierne og ud til alle kroppens dele. Da hjertet er en dobbelt pumpe med fire kamre, pumper det afiltet blod ud til lungerne, hvor blodet atter iltes. Man kan se mørkt, afiltet blod i venerne i håndleddet. MATERIALER til hjerteslaget et stopur en blyant papir

19 FREMGANGSMÅDE 1. Find det sted på forsiden/siden af halsen, hvor du kan mærke dit hjerteslag eller puls. 2. Tæl, hvor mange gange hjertet slår på 10 sekunder. Hvis det er svært at tælle, så mærk bare efter rytmen i hjerteslaget. Find ud af, om den er hurtigt, mellemhurtigt eller langsomt. 3. Skriv antallet af slag ned på et stykke papir, eller skriv, om slagene er langsomme, mellemhurtige eller hurtige. 4. Jog på stedet i 30 sekunder. 5. Tæl hjertets slag igen. Skriv antallet af slag ned, eller skriv, om rytmen i hjertets slag har ændret sig. 6. Løb på stedet i 30 sekunder så hurtigt, du kan. 7. Tæl hjertets slag, eller find ud af, om rytmen i slagene har ændret sig. FORKLARING Blodtrykket er et udtryk for den kraft, hvormed blodet presser på arterievæggene. Hvis blodtrykket er højt, kan det på et tidspunkt medføre skader på arterierne. Højt blodtryk er skyld i alvorlige helbredsproblemer, som f.eks. blodpropper eller blokerede arterier. Man kan forhindre disse helbredsproblemer ved at motionere og at få taget blodtryk med jævne mellemrum. SUPPLERENDE OPGAVER 1. Find på øvelser, der kan ændre hjertets slag. Hvordan kan du få hjertet til at slå langsommere? 2. Brug et stetoskop til at lytte til din makkers hjerteslag. Hvis du ikke har et stetoskop ved hånden, så brug paprøret fra en køkkenrulle. 3. Brug slik til at lave din egen model af, hvad blodet indeholder. Hæld runde eller møntformede, røde vingummier (røde blodlegemer), lagkagekrymmel (blodplader), hvide pebermyntepastiller (hvide blodlegemer) og sirup (plasma) ned i et klart marmeladeglas. Tal om, at blodet er en væske, der indeholder faste bestanddele, som er af afgørende betydning for kroppens vækst og udvikling. FORDØJELSESSYSTEMET VIDSTE DU DET? Rent kemisk ligner tyndtarmen hjernen med neurotransmittere og hormoner, der sorterer og analyserer føden, når den fordøjes. Så kan man virkelig tale om at tænke med maven! ØVELSE: Fordøjelse af protein MATERIALER til fordøjelse af protein små stykker bomuldsstof tomatketchup uden kunstige farvestoffer 2 bægre med varmt vand vaskemiddel med enzymer vaskemiddel uden enzymer handsker