Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Relaterede dokumenter
Metode i klinisk retningslinje

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering

Metode i klinisk retningslinje

Nationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden

GRADE Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation

National Klinisk Retningslinje for

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR KOL-REHABILITERING

Hvordan bidrager kliniske retningslinjer til bedre beslutninger? MTV og Sundhedstjenesteforskning 26. maj 2014 Britta Tendal PhD, Sundhedsstyrelsen

National klinisk retningslinje for rehabiliterende sundhedsindsatser. 2 diabetes

National klinisk retningslinje for. rehabilitering af patienter med KOL

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Systematiske reviews. Thordis Thomsen, Seniorforsker, Abdominalcentret, Rigshospitalet

GRADE Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Dansk Selskab for Klinisk Ernæring

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING

Flowchart. Søgning efter retningslinjer. Referencer identificeret (n = 409) Grovsortering baseret på titler og abstracts (n = 409)

National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL

comparison ( fluvoxamine) Treatment (combined) Excluded criteria: Pretreatment: Included criteria: Study grouping: Parallel group Cluster RCT:

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT

Udarbejdelse af anbefalinger

HØRINGSUDKAST NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR UDRED- NING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET

Fra evidens til anbefaling. September 2018 Britta Tendal Jeppesen

BILAGSDEL TIL National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese

K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn.

National klinisk retningslinje. trommehindedræn. - Diagnostik af mellemørebetændelse. for trommehindedræn mv. blandt børn i aldersgruppen

BAGGRUNDSNOTAT OM DATA TIL PJECEN TILBUD OM SCREENING FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT

National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL - KOALA årsmøde 29. april 2014

Hvordan har det været at sidde med i arbejdsgrupper i Sundhedsstyrelsen. Helle Toft-Andersen Ingrid Stegemeier

NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE

Forebyggelsespakkerne hvordan er vejen fra faglige anbefalinger til bæredygtig implementering af indsatser?

Ergo 15 Den 11. november 2015

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Evidensprofiler - NKR om hysterektomi (fjernelse af livmoderen) ved godartet sygdom

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST

Korte klinisk retningslinier

Evidenspyramiden kort fortalt. Forskningstræning Modul 1

National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET

Nationale kliniske retningslinjer (NKR)

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD)

Coalitions and policy coordination

KL s Misbrugskonference

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering

Traumatologisk forskning

Generalized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments. Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US

Created with the AGREE II Online Guideline Appraisal Tool.

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie

Hvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom

Basic statistics for experimental medical researchers

Formulering af anbefalinger

Flowcharts NKR for behandling af OCD

1. Opdatering af Kort klinisk retningslinie vedr.

3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Statistik for MPH: 7

The use of instrumented gait analysis in interdisciplinary interventions for children with cerebral palsy

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI)

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Included criteria: radicular pain had to be o f Jess than l month 's duration, and patients had to be younger than 60. years of age. Exercise.

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

CMS Support for Patient- Centered Medical Homes. Linda M. Magno Director, Medicare Demonstrations

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS)

De danske kostråd FLIK den 8. oktober Else Molander Fødevarestyrelsen

Agreement between Cochrane Neonatal reviews and Danish guidelines for newborns

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Center for Kliniske Retningslinjer

To the reader: Information regarding this document

Arbejdsdokument Evidenstabel

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

Health surveys. Supervision (much more) from the patients perspective. Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG

Sundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg,

Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang

Transkript:

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1

GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation) Et systematisk redskab til at: Fokusere klinisk relevante problemstillinger Vurdere kvaliteten af sundhedsvidenskabelig evidens Transparens i processen fra evidens til anbefaling Klar adskillelse mellem kvaliteten af evidensen og styrken af anbefalingen 2

Grade up Grade down P I C O Outcome Outcome Outcome Outcome Evidence synthesis Critical Critical Important Not Summary of findings & estimate of effect for each outcome High Moderate Low Very low Randomization increases initial quality 1. Risk of bias 2. Inconsistency 3. Indirectness 4. Imprecision 5. Publication bias 1. Large effect 2. Dose response 3. Opposing bias & Confounders Recommendation Grade recommendations For or against (direction) Strong or conditional/weak (strength) By considering balance of: Quality of evidence Balance benefits/harms Values and preferences Revise if necessary by considering: Resource use (cost) Guideline Grade overall quality of evidence across outcomes based on lowest quality of critical outcomes Formulate Recommendations ( ) The panel recommends that.should... ( ) The panel suggests that.should... (? ) The panel suggests to not... (? ) The panel recommends to not... ( )

GRADE processen Kliniske Spørgsmål (PICO) Identificer evidens (Studier) Generer estimater for hvert outcome Vurder kvaliteten af evidens for hver outcome Vurder den samlede evidens Formuler anbefaling 4

PICO spørgsmål Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Population: Intervention: Underernærede eller ernæringstruede patienter med KOL Ernæringsterapi comparison: Ingen ernæringsterapi Outcome: Kritiske: livskvalitet, ADL, død, skadevirkninger Vigtige: indlæggelser, vægt, FFM, gangtest 5

Identificering af evidens Grundlaget bygger på en systematisk litteratur gennemgang Anbefalingen skal om muligt bygge på: Eksisterende guidelines Systematiske reviews Primær litteratur fx RCT er (og kohortestudier ikke vores) 6

Evidens fra guidelines - Ernæringsterapi Grundlaget bygger på en systematisk litteratur gennemgang Anbefalingen skal om muligt bygge på: Eksisterende guidelines (ESPEN guidelines: Anker et al 2006, Anker et al 2009) Systematiske reviews Primær litteratur fx RCT er og kohortestudier 7

Evidens fra Guidelines Søgning Guidelines GRADE Har anvendt GRADE Har ikke anvendt GRADE AGREE-II Høj kvalitet Lav kvalitet Høj kvalitet Lav kvalitet NKR Referencer Estimater Evidensprofiler Referencer Referencer Estimater Evidensvur Referencer 8

AGREE-II: Et værktøj til at vurdere guidelines 9

AGREE-II (Appraisal of Guidelines REsearch and Evaluation) Et værktøj til at vurdere kvaliteten af kliniske guidelines Udarbejdes online (www.agreetrust.org) af 2-4 arbejdsgruppemedlemmer inkl. fagkonsulent Fokuserer på metodemæssige validitet 10

Anvendelse af eksisterende guidelines - desværre nej.. Direkte brug i vores anbefaling: Besvarer PICO Anvender GRADE Høj kvalitet (AGREE-II) Opdateret Arbejdsgruppen udarbejder anbefalinger i henhold til danske værdier og præferencer Kliniske Spørgsmål (PICO) Identificer evidens (Studier) Generer estimater for hvert effektmål Vurder kvaliteten af evidens for hver effektmål Vurder den samlede evidens Formuler anbefaling 11

Anvendelse af eksisterende guidelinesdesværre heller ikke.. Indirekte brug: Omhandler PICO Anvender ikke GRADE Høj kvalitet Opdateret Kliniske Spørgsmål (PICO) Identificer evidens (Studier) Generer estimater for hvert effektmål Evidens vurderes i henhold til GRADE Vurder kvaliteten af evidens for hver effektmål Arbejdsgruppen udarbejder anbefalinger i henhold til danske værdier og præferencer Vurder den samlede evidens Formuler anbefaling 12

Evidens fra systematiske reviews - Ernæringsterapi Grundlaget bygger på en systematisk litteratur gennemgang NKR skal om muligt bygge på: Eksisterende guidelines Systematiske reviews (Collins et al 2012, Collins et al 2013, Ferreira et al 2012) Primær litteratur fx RCT er og kohortestudier 13

Evidens fra systematiske reviews Søgning Reviews GRADE Har anvendt GRADE Har ikke anvendt GRADE AMSTAR Høj kvalitet Lav kvalitet Høj kvalitet Lav kvalitet NKR Referencer Estimater Evidensprofiler Referencer Referencer Estimater Evidensvur Referencer 14

AMSTAR (A Measurement Tool to Assess Systematic Reviews) Et værktøj til at vurdere kvaliteten af systematiske reviews Fokuserer på metodemæssige validitet Udarbejdes af 2-4 arbejdsgruppemedlemmer inkl. fagkonsulent 15

Anvendelse af eksisterende systematiske review - JA!! Ferreira et al 2012 Direkte brug vores anbefaling: Besvarer PICO Anvender GRADE Høj kvalitet (AMSTAR) Opdateret Arbejdsgruppen udarbejder anbefalinger i henhold til danske værdier og præferencer Kliniske Spørgsmål (PICO) Identificer evidens (Studier) Generer estimater for hvert effektmål Vurder kvaliteten af evidens for hver effektmål Vurder den samlede evidens Formuler anbefaling 16

Anvendelse af eksisterende systematiske review JA! Collins et al (2012, 2013) Indirekte brug: Omhandler PICO Anvender ikke GRADE Høj kvalitet (AMSTAR) Opdateret Kliniske Spørgsmål (PICO) Identificer evidens (Studier) Generer estimater for hvert effektmål Evidens vurderes i henhold til GRADE Vurder kvaliteten af evidens for hver outcome Arbejdsgruppen udarbejder anbefalinger i henhold til danske værdier og præferencer Vurder den samlede evidens Formuler anbefaling 17

Evidens fra primær litteratur Havde vi overset noget?..heldigvis, nej Grundlaget bygger på en systematisk litteratur gennemgang NKR skal om muligt bygge på: Eksisterende guidelines Systematiske reviews Primær litteratur fx RCT er og kohortestudier: ny søgning fra 2012 og frem -> ingen nye RCT er 18

Kvaliteten af evidens - GRADE tilgangen Et mål for, hvor meget man kan stole på det præsenterede estimat. Niveauer: Høj: - Moderat: vægten øges (1,7 kg), gangdistancen øges (13 m) Lav: ADL (ingen forskel), FFM øges Meget lav: livskvalitet (ingen forskel) (ingen evidens: indlæggelser, død, skadevirkning) 20

Hvad betyder kvaliteten af evidensen? Høj: Vi er meget sikre på, at den sande effekt af behandlingen er tæt på den estimerede effekt. Moderat: Vi er moderat sikre på den estimerede effekt. Den sande effekt ligger sandsynligvis tæt på denne, men der er en mulighed for at den er væsentligt anderledes. Lav: Vi har begrænset tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt kan være væsentligt anderledes end den estimerede effekt Meget lav: Vi har meget ringe tiltro til effekt estimatet. Den sande effekt er sandsynligvis væsentligt anderledes end effekt estimatet. 21

De fem De grunde fem grunde til at nedgradere til at nedgradere kvaliteten af evidensen kvaliteten af evidensen 1. Study limitations: er der risiko for bias? 2. Inconsistency: er der betydende heterogenicitet? 3. Indirectness: hvor direkte besvares spørgsmålet? 4. Imprecision: hvor præcist er det estimerede resultat? 5. Publication bias: er der tegn på det?

Fra evidens til anbefalinger - Ernæringsterapi Den overordnede kvalitet af evidensen opsummeres pr. PICO - svarende til den laveste kvalitet for et kritisk outcome (livskvalitet, ADL, død, skadevirkninger) Ernæringsterapi: Der var samlet set meget lav kvalitet af evidensen, da der var risiko for bias, inkonsistens og imprecision vedrørende livskvalitet. 23

Anbefalingerne formuleres med retning og styrke: Retning: For eller imod? - Anbefaling for ernæringsterapi pga forbedring i gangdistance, vægt og FFM (vigtige outcomes) Styrke: Stærk eller svag? Svag, pga manglende effekter på kritiske outcome og små effekter af vigtige (men ikke SÅ vigtige) outcomes!

Overvej at tilbyde ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL i forbindelse med et rehabiliteringsprogram ( ) Implikationer: Svag anbefaling for interventionen Patienter: mange patienter vil stadig ønske interventionen, men en hel del vil også afstå. Klinikere: vil skulle hjælpe patienterne med at træffe en beslutning, der passer til deres værdier og præferencer. Regulatorisk niveau: brug for diskussion og involvering af interessenter (regioner, specialeselskaber osv)

TAK 26

Nutritional supplementation compared to usual diet for undernourished COPD patients Patient or population: patients with undernourished COPD patients Settings: Intervention: nutritional supplementation Comparison: usual diet Outcomes Illustrative comparative risks* (95% CI) Relative Assumed risk Corresponding risk effect (95% CI) Usual diet Nutritional supplementation Final weight, mean The mean final weight, mean The mean final weight, mean change change from baseline change from baseline in the from baseline in the intervention groups kilo control groups was was Follow-up: 2-24 weeks 0.02 kg 1.73 higher (1.29 to 2.17 higher) Lean Body Mass, change in Fat Free Mass Follow-up: 3-4 months HRQoL SGRQ and CRQ 6MWT final distance Follow-up: 9-16 weeks 6MWT mean difference from baseline Follow-up: 9-16 weeks ADL Scale from: 9 to 19. Follow-up: mean 12 months The mean lean body mass, change in fat free mass in the intervention groups was 1.08 standard deviations higher (0.7 to 1.47 higher) See comment See comment Not estimable The mean ADL in the control groups was 13 Townsend score The mean 6MWT final distance in the intervention groups was 13.37 higher (27.29 lower to 54.02 higher) The mean 6MWT mean difference from baseline in the intervention groups was 35 higher (23 to 48 higher) The mean ADL in the intervention groups was 3 lower (0 to 0 higher) No of Participants (studies) 325 (11 studies) 125 (3 studies) 99 (3 studies) 110 (4 studies) 110 (4 studies) 37 (1 study) Quality of the evidence (GRADE) moderate 1 low 2,3 Comments Analysis 1.7. in Ferreria 2012, unclear how the 0.02 kg was derived. Taken from SoF table. No difference between groups SMD -0,31 (- very low 4,5,6 0,88 to 0,26) moderate 7 moderate 7 low 7,8 Weekes 2009: shows a trend towards a better ADL score, but not significantly difference between groups *The basis for the assumed risk (e.g. the median control group risk across studies) is provided in footnotes. The corresponding risk (and its 95% confidence interval) is based on the assumed risk in the comparison group and the relative effect of the intervention (and its 95% CI). CI: Confidence interval; GRADE Working Group grades of evidence High quality: Further research is very unlikely to change our confidence in the estimate of effect. Moderate quality: Further research is likely to have an important impact on our confidence in the estimate of effect and may change the estimate. Low quality: Further research is very likely to have an important impact on our confidence in the estimate of effect and is likely to change the estimate. Very low quality: We are very uncertain about the estimate. 27

Quality assessment No of patients Effect Quality Importance No of studies Design Risk of bias Inconsistency Indirectness Imprecision Other considerations Nutritional supplementation Usual diet Relative (95% CI) Absolute Final weight, mean change from baseline (follow-up 2-24 weeks; measured with: kilo; Better indicated by higher values) 11 randomised trials serious 1 no serious inconsistency no serious indirectness no serious imprecision none 176 149 - MD 1.73 higher (1.29 to 2.17 higher) MODERATE CRITICAL Lean Body Mass, change in Fat Free Mass (follow-up 3-4 months; Better indicated by higher values) 3 randomised trials serious 2 no serious inconsistency no serious indirectness serious 3 none 71 54 - SMD 1.08 higher (0.7 to 1.47 higher) LOW CRITICAL HRQoL (measured with: SGRQ and CRQ; Better indicated by lower values) 3 randomised trials serious 4 serious 5 no serious indirectness serious 6 none 53 46 - not pooled VERY LOW CRITICAL 6MWT final distance (follow-up 9-16 weeks; Better indicated by higher values) 4 randomised trials serious 7 no serious inconsistency no serious indirectness no serious imprecision none 58 52 - MD 13.37 higher (27.29 lower to 54.02 higher) IMPORTANT MODERATE 6MWT mean difference from baseline (follow-up 9-16 weeks; Better indicated by higher values) 4 randomised trials serious 7 no serious inconsistency no serious indirectness no serious imprecision none 58 52 - MD 35 higher (23 to 48 higher) MODERATE IMPORTANT ADL (follow-up mean 12 years; range of scores: 9-19; Better indicated by lower values) 1 randomised trials serious 7 no serious inconsistency no serious indirectness serious 8 none 20 17 - mean 3 lower (0 to 0 higher) LOW IMPORTANT 28

29