FRA PAPIR TIL PRAKSIS

FRA PAPIR TIL PRAKSIS gode eksempler og idéer til en kommunal handicappolitik Center for Ligebehandling af Handicappede

Udgiver Center for Ligebehandling af Handicappede Bredgade 25, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10 82 Teksttelefon: 33 11 10 81 Mail: clh@clh.dk Hjemmeside: www.clh.dk Pjecen udgives også på bånd og diskette. Den kan desuden hentes på centrets hjemmeside. Tekst: Inge Storgaard Bonfils og Christine Bendixen Layout: Christine Bendixen April 2006 Oplag: 5.000 ISBN 87-91223-95-4 Tryk: Zeuner Grafisk as

fra papir til praksis gode eksempler og idéer til en kommunal handicappolitik

Indhold 7 Indledning 10 Hvad skal der stå i handicappolitikken? 16 Hvordan gennemfører vi politikken? 25 Hvilken effekt har en handicappolitik? 28 Tjekliste 29 Mere læsestof 5

Indledning Gennem eksempler fra kommuner giver denne pjece konkrete idéer og inspiration til at udforme og gennemføre handicappolitik i praksis. Pjecen kaster lys over tre centrale spørgsmål, som må besvares, når en kommune udarbejder en handicappolitik: Hvad skal indholdet i handicappolitikken være? Hvordan gennemføres handicappolitikken? Hvilken effekt skal en handicappolitik have? Eksemplerne er tænkt som inspiration, men vil også kunne bruges som oplæg til en debat om, hvordan en handicappolitik kan udvikles i kommunen. Eksemplerne er ikke solstrålehistorier fra kommuner, hvor man gør det så meget bedre end alle andre. Men der er kommuner, handicapråd og ildsjæle, som i praksis forsøger at arbejde med kommunal handicappolitik, hvis erfaringer kan inspirere andre til at komme i gang. På www.kommunalehandicapraad.dk kan man finde flere handicappolitikker. Her er alle de handicappolitikker, Center for Ligebehandling af Handicappede kender til, samlet. Hvorfor en handicappolitik? Handicappolitik er med til at skabe bevidsthed om handicappedes vilkår, så handicapdimensionen bliver en del af den almindelige tænkning, når der træffes beslutninger i kommunen. En handicappolitik er derfor et godt redskab, der på flere måder er med til at sikre ligestilling af borgere med handicap i kommunen. 7

For kommunen er det relevant at formulere en sammenhængende politik for, hvordan man vil sikre, at borgere med handicap har samme muligheder som borgere uden handicap på alle områder i kommunen. Kommunens politik og engagement på handicapområdet har stor betydning for det liv, mennesker med handicap lever. Samtidig er handicappolitikken et godt udgangspunkt for dialogen med bl.a. handicaprådet om udviklingen af handicapområdet. Hvordan kommer vi i gang forslag til køreplan Det er vigtig først at afklare, hvad formålet er med at udforme en handicappolitik for kommunen. Kommuner har forskellige udgangspunkter for at formulere handicappolitik, fordi der i hver kommune er forskellige behov, ønsker og fokusområder. Det kan dog være en god idé at følge en køreplan for arbejdet med handicappolitikken, der gennemgår disse trin: Første trin: Nedsæt en arbejdsgruppe med deltagere fra både kommunen og handicaprådet/lokale handicaporganisationer, som sikrer inddragelse af forskellige vinkler og synspunkter på handicappolitik. Herefter udarbejder arbejdsgruppen en køreplan med aftaler om møder i gruppen (og eventuelt borgermøder og møder med forvaltningerne og byrådet) samt deadlines for skrivearbejdet. Andet trin: Gør status over, hvad kommunens indsats for borgere med handicap på nuværende tidspunkt består i, for på den måde at nå frem til, hvad kommunens udgangspunkt er. Tredje trin: Hent inspiration til udarbejdelsen af handicappolitikken: Brug andre kommuners handicappolitikker, FN s standardregler om lige muligheder for handicappede og www.kommunalehandicapraad.dk, der samler alle handicappolitikker og giver inspiration til arbejdet. Center for 8

Ligebehandling af Handicappede og De Samvirkende Invalideorganisationer kan også give gode råd og vejledning til arbejdet. Fjerde trin: Arbejdsgruppen holder temadage eller møder med forvaltningerne i kommunen og indhenter viden og bidrag til handicappolitikken. På den måde går handicappolitikken på tværs af politikområder og forvaltningsgrene. Derefter skal handicappolitikken til politisk drøftelse og vedtages. Tidsrammen afhænger af kommunens udgangspunkt og ambitionsniveau. De fleste kommuner bruger et år, fra arbejdsgruppen er nedsat, til handicappolitikken er formuleret og vedtaget i byrådet. 9

Hvad skal der stå i handicappolitikken? Indholdet i handicappolitikken er naturligvis af stor betydning både for hvilke mål og temaer kommunen vil sætte fokus på, og for hvordan kommunen vil arbejde med at nå målene. Der er mange muligheder for at sammensætte en handicappolitik, og der er god mulighed for, at lokale behov og prioriteringer kan afspejles i handicappolitikkens mål for at forbedre handicapområdet. En handicappolitik kan bygges op omkring vigtige hjørnesten: Visioner og mål for hvordan kommunen skaber lige muligheder for handicappede. Målsætninger for alle politikområder mål, der kan omsættes til handling af de enkelte forvaltninger og afdelinger i kommunen. Anvisninger til hvordan målene skal nås, hvem der er de ansvarlige, og hvornår målene skal være realiseret og evalueret. Beskrivelse af hvordan kommunen arbejder med afsæt i FN s standardregler om lige muligheder for handicappede. 10

FN s standardregler som inspiration FN s standardregler om lige muligheder for handicappede kan fungere som inspiration for en god handicappolitik. Ved at forholde sig til FN s standardregler får man mulighed for at danne sig et overblik over de aspekter og områder, en handicappolitik bør indeholde. Nogle kommuner vælger at bruge FN s standardregler som skabelon for strukturen i kommunens handicappolitik, andre vælger blot at tage udgangspunkt i standardreglerne. Standardreglerne består af i alt 22 regler formuleret som målsætninger for, hvordan handicappede borgere sikres lige muligheder med ikke-handicappede borgere. De 22 regler er opdelt i tre afsnit. De fire første regler udgør de grundlæggende forudsætninger for lige muligheder for handicappede. De næste otte regler udgør de indsatsområder, der har særlig betydning for, at handicappede kan deltage i samfundet. De sidste ti regler handler om den praktiske gennemførsel af målsætningen om at få skabt lige muligheder for handicappede borgere. FN s standardregler er skabelon for sektoransvaret Fordelen ved at anvende FN s standardregler som skabelon for handicappolitikken er enkel: Handicappolitikken kommer rundt om alle væsentlige områder og sektorer i samfundet, hvor borgere med handicap også skal have mulighed for at deltage. Dermed sikres sektoransvarlighedsprincippet i kommunens handicappolitik, fordi ansvaret for de handicappolitiske mål på et område placeres i den del af forvaltningen og hos de fagpolitiske udvalg, der i øvrigt har ansvaret for det pågældende område. Det følgende skesempel fra Rosenholm Kommune viser, hvordan FN s standardregler kan bruges til at prioritere indsatsen i handicappolitikken. 11

Eksempel: FN s standardregler som inspiration for prioritering I Rosenholm Kommune opstiller handicappolitikken en række prioriterede mål for udvalgte politikområder. Kommunen bruger FN s standardregler som en vigtig kilde til inspiration for at udvælge de mål og temaer, kommunen finder mest relevante. Handicappolitikken ser i oversigtsform således ud: Politiske visioner, mål og opfølgning: Vision Kommunen skal være en kommune, der aktivt arbejder for så vidt muligt at ligestille handicappede med kommunens øvrige borgere. Det skal være naturligt og selvfølgeligt for kommunens personale at medtage handicapaspektet i det daglige arbejde og i projektarbejde. Mål Den enkelte medarbejder skal inden for sit arbejdsområde have kendskab til kommunens handicappolitik. Hvor det er nødvendigt at imødekomme hensynet til handicappede borgere nedsættes arbejdsgrupper på tværs af forvaltningerne. Handicaporganisationer indgår som en naturlig samarbejdspartner i alle relevante sager. Den enkelte handicappede skal ved henvendelse til kommunen kunne få kommunale oplysninger i en tilgængelig form. Opfølgning De opsatte mål beskrives, evalueres og synliggøres årligt som en del af den almindelige opfølgning på indsatsens mål. 12

Forvaltningerne rapporterer årligt, hvad der er sket på det enkelte område inden for handicapområdet. Byrådet skal årligt vurdere den handicapmæssige indsats og vurdere det næste års indsats set i sammenhæng med kommunens mål men også med hensyn til igangsætning af nye tiltag. Der skal årligt udarbejdes planer for uddannelse af personale, så disse får kendskab til de handicapmæssige aspekter. En række politikområder er med udgangspunkt i FN s standardregler udvalgt og prioriteret i Rosenholm Kommunes handicappolitik. Her går handicappolitikken mere i dybden med beskrivelser af delmålsætninger på de tre områder: Målsætninger på tre politikområder: Det tekniske område Fysisk planlægning følger bl.a. Dansk Standard 105 udearealer for alle, Vejdirektoratets Handicapegnede veje, bygningsreglementet og Dansk Blindesamfunds Tilgængelighed i detaljen. Tilgængelighed til det offentlige rum og bygninger, kollektiv trafik, nybyggeri og nyanlæg. Børne- og kulturområdet Kultur- og fritidsområdet: Tilgængelige biblioteksmaterialer og -faciliteter og tilgængelige kulturelle tilbud og arrangementer. Børne- og familieområdet: Kvalificeret information og rådgivning om tilbud til forældre med handicappede børn, hurtige indsatser i form af hjælpemidler, pasning, kompensation og støtte. Skole- og daginstitutionsområdet: Information om tilgængelighed til skoler, daginstitutioner og fritidsordninger, aktiviteter og tilbud, forældresamarbejde om handleplaner for børn med handicap. 13

Social- og arbejdsmarkedsområdet Bedst mulig information og rådgivning samt helhedsorienteret sagsbehandling. Bolig og familie: Handicappede skal, hvis det ønskes, bo i egen bolig ud fra individuelle behov. Beskæftigelse skal så vidt muligt sikre selvforsørgelse via revalidering og jobtræning for at indgå på arbejdsmarkedet på normale vilkår eller særlige vilkår, fx fleksjob eller skånejob. Personlige ordninger tilbydes i form af hjælperordning, ledsagelse eller kontaktperson. 14

Gode råd om indholdet i handicappolitikken Brugerinddragelse skal sikres i handicappolitikken Brug FN s standardregler om lige muligheder for handicappede Afklar visionen for jeres kommune Afklar udgangspunktet i jeres kommune gør status over eksisterende indsats Lav mål med tidsrammer for alle relevante forvaltningsområder Lav operationelle mål og udpeg ansvarlige for de tiltag, som skal sikre målene Fastlæg opfølgning og evaluering af gennemførelsen i handicappolitikken. 15

Hvordan gennemfører vi politikken? Målene i en handicappolitik kan opfyldes af kommunen på flere forskellige måder. Måden afhænger blandt andet af kommunens størrelse, tradition for udformning af handicappolitik og samarbejde med brugere. En kommunal handicappolitik kan gennemføres ved at: Inddrage handicaprådet/brugerne i processen: Mange brugere har stor viden om de barrierer, der er for borgere med handicap i kommunen. Brugerne skal derfor deltage i planlægning og beslutning om gennemførelse af målsætninger så tidligt som muligt i gennemførelsen. Oprette en styregruppe eller udpege en koordinator til at følge op på gennemførelsesperioden. Bruge en handicappolitisk handlingsplan som redskab til at nå målene. De følgende eksempler illustrer forskellige metoder til at arbejde med gennemførelsesprocessen. Eksemplet fra Århus Kommune viser, hvordan handicaprådet konkret kan arbejde med at følge og evaluere handicappolitikken. Eksemplet fra Aalborg Kommune illustrerer, hvordan en følgegruppe kan iværksætte og løbende følge op på gennemførelsen af handicappolitikken. Eksempel fra Køge Kommune viser, hvordan en handlingsplan fungerer som ledetråd for gennemførelsesprocessen. Det sidste eksempel fra Karlebo Kommune viser, at et vigtigt aspekt ved gennemførelsen af handicappolitikken handler om at skabe kendskab til og dialog om handicappolitikkens mål og midler mellem politikere, handicapråd og borgere i kommunen. 16

Eksempel : Handicaprådet som evaluator I Århus Kommune har man valgt at sikre gennemførelsen af politikken på flere måder. De enkelte magistratsafdelinger er forpligtet af handicappolitikken. Det betyder, at hver magistratsafdeling er ansvarlig for, at de handicappolitiske målsætninger og de konkrete initiativer udføres og implementeres i de enkelte magistratsafdelinger. Derudover har Århus Kommunes byråd besluttet, at handicaprådet har ansvaret for at følge og evaluere kommunens handicappolitik. Jeg oplever det som en anerkendelse af handicaprådet, at vi har fået ansvaret for at følge handicappolitikken. Men det er også et stort ansvar. Det, at vi løbende følger gennemførelsesprocessen, betyder, at vi i rådet kommer systematisk igennem rækken af handicappolitiske problemstillinger. På den måde fungerer handicappolitikken også som et styringsredskab for arbejdet i rådet. (Formanden for Århus Kommunes Handicapråd) Handicappolitikken er bygget op om ti hovedtemaer. Arbejdet med at følge handicappolitikken er en integreret del af handicaprådets aktivitet. Rådet har valgt at have et eller to af handicappolitikkens temaer på dagsordenen til hvert møde. På mødet giver de ansvarlige magistratsafdelinger en orientering om, hvordan status er, og rådet kan stille uddybende spørgsmål. Derefter drøfter rådet, hvorvidt de er tilfredse med udviklingen på det givne område. En gang om året laver handicaprådet en særlig status over handicappolitikken. Forinden modtager rådet de ansvarlige magistratsafdelingers beskrivelser af status, og rådet udarbejder et samlet notat. 17

Eksempel: En følgegruppe sikrer og følger op på handicappolitikken Aalborg Kommunens handicappolitik er ledsaget af en handlingsplan for, hvordan politikken gennemføres. Kommunen har valgt at nedsætte en følgegruppe, som har til opgave at følge op på og dermed sikre, at de prioriterede indsatsområder også iværksættes i praksis. Handicaprådet vælger, hvilke indsatsområder der skal prioriteres, og følgegruppen har ansvaret for den praktiske gennemførelse. Følgegruppen består af repræsentanter fra både forvaltningen og handicaporganisationerne. På den måde fungerer følgegruppen som en undergruppe til handicaprådet. Følgegruppen skal aflægge status for, hvordan det går med den praktiske gennemførelse af handlingsplanen over for handicaprådet. Det forpligtiger på en anden måde, når vi har denne følgegruppe. Samtidig er det vores erfaring, at det er vigtigt at udpege nogle prioriterede indsatsområder. Man kan ikke arbejde med alle FN s standardregler på en gang. Når man prioriterer indsatsområderne, kan man lettere overskue processen og måle på, om vi når vores mål. (Karin Nielsen, Handicaprådets sekretariat) Fordelen ved at have en følgegruppe knyttet til den praktiske gennemførelse er, at de kan sætte initiativer i gang, som betyder, at der rent praktisk sker noget. Eksempelvis er der gjort en ekstra indsat for at fremme job til handicappede på særlige vilkår, hvilket har resulteret i, at der er ansat en større gruppe personer i skånejob i private virksomheder. På andre områder har følgegruppen iværksat undersøgelser, så der blev skabt klarhed om, hvilke problemer brugerne oplever. For eksempel betød en undersøgelse blandt beboerne i kommunens botilbud, at der efterfølgende blev taget initiativ til, at beboere, der ønskede at flytte fra botilbuddet til en satellitbolig, fik mulighed for det. 18

Eksempel: Handlingsplan fra vision til gennemførelse Køge Kommune har haft en handicappolitik siden 1994, men i anledning af Det Europæiske Handicapår 2003 besluttede kommunen, at den oprindelige handicappolitik skulle ændres til en kommunal handlingsplan på handicapområdet. Handlingsplanen opstiller med udgangspunkt i FN s standardregler nogle overordnede indsatsområder. Indsatsområderne bliver omsat til en række delmål med en beskrivelse af, hvordan målene skal opfyldes og evalueres. Handlingsplanen angiver også, hvem der er ansvarlig for, at målene bliver opfyldt. Alle indsatsområderne er blevet indarbejdet i et kvalitetsskema, der konkretiserer arbejdet på de forskellige indsatsområder. På den måde gøres målene så overskuelige som muligt, og man kan se, hvad der skal gøres, og hvem der er ansvarlig for hvad. Det er i handlingsplanen, at de overordnede indsatsområder bliver konkrete. (Handicapkoordinator, Køge Kommune). Handlingsplanens samlede målsætning er Det tilgængelige samfund, og for hver forvaltning er denne målsætning konkretiseret i mål, der via kvalitetsskemaet deles op i en række delmål. Handlingsplanen fordeler sig overordnet på kommunens fire forvaltningsområder samt kommunens politiske udvalg. Hvert område har så en række indsatsområder: Teknisk forvaltning/teknik- og miljøudvalget: Tilgængelighed til det offentlige rum Tilgængelighed til bygninger Tilgængelighed til kultur- og fritidsområdet 19

Fælles- og Kulturforvaltningen/Kulturudvalget samt Økonomiudvalget: Der skal sikres nem adgang til relevant information Det skal være muligt at være en aktiv samfundsborger Indsamling og udvikling af information og viden om muligheder og tilbud til personer med handicap Informations- og formidlingsaktiviteter om handicapbehov på kultur- og fritidsområdet Tværgående initiativer Kultur- og fritidstilbud for handicappede børn og unge Børne- og Ungeforvaltningen/Børneudvalget: Tilfredsstillende foranstaltninger til børn og unge med handicap Vejledning og rådgivning til forældre til børn og unge med handicap Sammenhæng i den pædagogiske planlægning i skoler og SFO Kompetenceudvikling af personale der arbejder med børn og unge med handicap i daginstitutioner, skoler og SFO er Bedre tilgængelighed til og udnyttelse af personlige hjælpemidler samt hjælpemidler til undervisningsbrug Socialforvaltningen/Social- og Arbejdsmarkedsudvalget: Lige muligheder for handicappede unge for at tage en ungdomsuddannelse Lige muligheder for handicappede til at blive selvforsørgende gennem arbejde Via kvalitetsskemaet bliver det tydeligt, hvad opgaven på indsatsområdet består i, hvilket resultat man forventer, hvem der er ansvarlige for at gennemføre opgaven, hvem og hvordan der skal informeres, samt hvordan man evaluerer målet. På denne måde sikres et overblik over, hvordan man konkret arbejder med at opnå de overordnede mål i handlingsplanen. 20

Dermed bliver der mindre risiko for, at de mere overordnede mål blot forbliver uhåndterlige visioner. Kvalitetsskemaet for indsatsområdet Sammenhæng i den pædagogiske planlægning i skole og SFO under Børne- og Ungeforvaltningen/Børneudvalget ser eksempelvis som skemaet på side 22. 21

Indsatsområde: Sammenhæng i den pædagogiske planlægning i skoler og SFO Delmål (= De overordnede indsatsområder (dvs. FN s standardregler) konkretiseres eller operationaliseres gennem en række mere konkrete delmål.) Resultatkrav/ succeskriterier (= Resultatkravene er en yderligere konkretisering af delmålene: Hvilken effekt vil vi helt konkret kunne måle ved afslutningen af projektet?) Handleplan Information (= Handleplan for de enkelte delmål fastsættes: Hvad skal egentlig sættes i værk? Hvem gør hvad? Etc.) (= Der skal informeres om målet til brugerne, både internt og eksternt.) Der skal være sammenhæng mellem undervisningsplanen i skolen og aktiviteterne i SFO. Børn og forældre skal opleve sammenhæng mellem undervisningsplanen i skolen og aktiviteterne i SFO. Teamet (lærere og pædagoger) omkring det enkelte barn udarbejder handleplaner for barnet i samarbejde med forældrene. Planlægning af indholdet i undervisningen og af SFO-aktiviteterne koordineres af samarbejdsparterne i skole og SFO. Der formuleres delmål i skolernes virksomhedsplaner vedr. styrkelsen af sammenhængen mellem undervisningsplanen i skolen og aktiviteterne i SFO for børn og unge med handicap. Forældrene informeres i kraft af samarbejdet omkring handleplanerne. Tovholder: skolen Evalueringsmetode (= Den samlede handleplan er 4-årig og skal evalueres ved udgangen af planperioden. Men hvornår, hvordan og hvem der evaluerer på handleplanens delmål, skal fastsættes, dvs. evalueringsmetoden.) Handleplanerne evalueres løbende i samarbejde med forældrene. Herudover foretages en årlig brugertilfredshedsundersøgelse. 22

Eksempel: Borgermøde skaber dialog I Karlebo Kommune har man i en årrække arbejdet med en handicappolitik og tilhørende handlingsplan. Handicaprådet spiller en aktiv rolle i at følge op på politikken og handlingsplanen. Men for at brede kendskabet og dialogen om politikken ud, inviterer handicaprådet kommunalpolitikerne til borgermøde, hvor et panel bestående af kommunens politikere drøfter kommunens handicappolitik med borgermødets handicappede deltagere. Det er vigtigt, at få politikerne på banen og få kendskabet til, hvor langt vi er kommet med handicappolitikken, bredt ud. Den enkelte borger med handicap kan godt have svært ved at få overblik over processen. Og det skader heller ikke, at få politikerne til at komme med nogle tilkendegivelser. Ansvaret for gennemførelsen hviler jo i sidste ende på dem. (Repræsentant fra handicaprådet i Karlebo Kommune) Borgermødet bidrager til, at flere kan deltage i dialogen om kommunens handicappolitik. Borgermødet synliggør også, hvor langt kommunen er nået, og hvilke opgaver der stadig venter. Det skaber opmærksomhed på politikken og sikrer, at politikerne får den direkte dialog med borgerne. Borgermødet kan også give input til nye initiativer, som dermed bliver sat på den handicappolitiske dagsorden. 23

Gode råd til gennemførelsen af handicappolitikken Inddrag brugerne i gennemførelsen via handicaprådet og lokale handicaporganisationer Lav en handlingsplan Konkretiser målene i handicappolitikken til klare opgaver Gør ansvaret for mål og opgaver præcist og kendt af alle i de kommunale forvaltninger Fastsæt tidsrammer på kort og på lang sigt Skab fælles viden om værdier og mål - send handicappolitikken rundt i den kommunale organisation Spred kendskabet til mål og midler i gennemførelsen, fx med temadage eller borgermøder om handicappolitikken. 24

Hvilken effekt har en handicappolitik? En kommunal handicappolitik betyder, at indsatsen for ligebehandling af mennesker med handicap bliver bedre men under bestemte forudsætninger. Erfaringerne viser, at en kommunes handicappolitik har en række positive effekter, når nogle af de gode arbejdsredskaber, der er foreslået i denne pjece, tages i brug. De positive effekter er ofte resultatet af både processen ved udarbejdelse af indholdet i handicappolitikken og af gennemførelsen af målene i praksis. Handicappolitikken har positiv betydning på flere måder: Større opmærksomhed og viden om handicapområdet Både politikere og forvaltning retter i højere grad opmærksomheden mod forholdene for borgere med handicap i kommunen, når handicappolitikken udformes. Ledelse og medarbejdere i forvaltningen tænker borgere med handicap ind i den daglige administration af de forskellige ansvarsområder. Det handler om at få handicapdimensionen ind på rygraden i forhold til kommunens aktiviteter. Kommunens målsætninger på handicapområdet synliggøres Handicappolitikken synliggør de behov og ønsker, der er i kommunen. Målsætningerne skaber overblik og tydeligere rammer for indsatsen på handicapområdet. Handicappolitikken skaber også en politisk drøftelse af prioriteringer i forhold til indsatsen, som medfører, at forvaltningen inddrages og gøres ansvarlig. Ansvarlighed for handicapområdet på tværs af strukturer og forvaltningsgrene Når handicappolitikken gælder hele kommunen og indeholder mål og opgaver på tværs af alle kommunens ansvarsom- 25

råder, bliver princippet om sektoransvarlighed omsat til den kommunale virkelighed: Politikere og forvaltning er forpligtede på at sikre ligebehandling af mennesker med handicap inden for hver deres ansvarsområde. Handicapområdet bliver andet end lokal socialpolitik det bliver politik, der vedrører hele lokalsamfundet. Dialog og samarbejde ud fra et fælles grundlag Handicappolitikken fungerer som et fælles grundlag for dialog og samarbejde mellem kommunalpolitikerne, forvaltningerne og mennesker med handicap omkring indsatsen på området. Internt i kommunen er handicappolitikken en platform for samarbejdet på tværs af forvaltningsgrene og afdelinger. Eksternt er politikken det redskab, handicapråd og lokale handicaporganisationer bruger i dialogen med kommunen. Brugerinddragelsen styrkes Handicaprådet inddrages ofte mere i forvaltningens indsats, når der arbejdes med en handicappolitik. Udarbejdelsen af handicappolitikkens indhold betyder, at flere kommunalpolitikere og forvaltningen generelt opnår større kendskab til handicappedes behov og ønsker lokalt. Handicapråd og andre brugere oplever større anerkendelse som samarbejdspartnere, og det letter adgangen til information og kontakter til kommunen. Opfølgning og evaluering af handicapindsatsen Handicappolitikken er hvis det fastlægges konkret i dens ordlyd med til at sikre, at indsatsen på handicapområdet løbende følges op og evalueres. Mulighederne i procedurer for opfølgning og evaluering udgør et stort potentiale for en endnu mere kvalificeret dialog om målsætningerne og gennemførelsen af handicappolitikken. Betydningen af at følge op på og evaluere handicappolitikken er fx, at handicaprådet kan inddrages i forhold til at forbedre eller justere metoderne til at nå de fastsatte mål. 26

Gode råd i forhold til effekten af handicappolitikken Følg løbende op på målene tænk i opnåelse af mål Evaluer indsatsen i forhold til målene Inddrag brugerne i dialog om effekter af handicappolitikken Hold informations- og temamøder om betydningen af handicappolitikken Tænk i nye mål. 27

Tjekliste inspiration til kommunen og handicaprådet. 1 Hvilke mål har kommunen i forhold til handicappede borgere? 2 Hvilken målgrupper sigter kommunen på? 3 Hvor er der behov for at nedbryde barrierer i kommunen arbejdsmarkedet og personalepolitik, uddannelse, kultur og fritid, tilgængelighed til kommunens bygninger og arealer? 4 Hvordan samarbejder kommunen, borgere med handicap og handicaprådet omkring udformningen og gennemførelsen af handicappolitikken? 5 Hvordan skal vi udforme en handlingsplan for handicappolitikken? Hvem skal være ansvarlige for hvilke målsætninger? Hvem skal konkret virkeliggøre målsætningerne? 6 Hvordan og hvornår skal handicappolitikken evalueres? 7 Hvordan inddrages handicapråd og handicaporganisationer i evalueringen? 8 Hvordan formidles handicappolitikken til borgerne? 28

Mere læsestof godt at supplere med, når handicappolitikken udformes og gennemføres. De Forenede Nationer: Standardregler om lige muligheder for handicappede (Genudgivet af Det Centrale Handicapråd i 2006) Det Centrale Handicapråd: Værktøjskasse til FN s standardregler. Idéer og redskaber til en kommunal handicappolitik (1998) Center for Ligebehandling af Handicappede: Kommunal handicappolitik en eksempelsamling (2001) (findes kun i netudgave på www.clh.dk) Center for Ligebehandling af Handicappede: Når værktøjet kommer i brug en undersøgelse af 15 kommunale handicappolitikker (2003) De Samvirkende Invalideorganisationer: Forslag til udformningen af en kommunal handicappolitik (2000) Nyttige hjemmesider www.kommunalehandicapraad.dk Center for Ligebehandling af Handicappede: www.clh.dk Det Centrale Handicapråd: www.dch.dk De Samvirkende Invalideorganisationer: www.handicap.dk www.handicapraad.dk 29

Fra papir til praksis er en pjece, der skal give kommuner appetit på at formulere, gennemføre og udvikle sin egen handicappolitik. Pjecen fokuserer på tre centrale spørgsmål, som må besvares, når en kommune udarbejder en handicappolitik: Hvad skal indholdet i handicappolitikken være? Hvordan gennemføres handicappolitikken? Hvilken effekt skal en handicappolitik have? Gennem bl.a. eksempler fra den kommunale virkelighed forsøger pjecen at kaste lys over svaret på spørgsmålene. Forhåbentlig giver pjecen andre kommuner lyst til at komme i gang med arbejdet. Center for Ligebehandling af Handicappede