Titel 7 Projekt: Parafraser mennesket i kunst og medier (inkl. ny kunst)

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2019 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau HF Billedkunst C Lærer Diana Stenrøjl Bleeg Hold vf1bkc19s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Billedets formsprog Farven i kunst og arkitektur Titel 2 Portræt og selfie Titel 3 Skulptur og installation mennesket i kunsten Titel 4 Arkitektur bygninger og byrum Titel 5 Land art Titel 6 Versus modsætninger i kunsten (inkl. renæssance og ekspressionisme) Titel 7 Projekt: Parafraser mennesket i kunst og medier (inkl. ny kunst) Titel 1 Billedets formsprog Side 1 af 12

Billedkunst Henrik Scheel Andersen et al, Systime, A/S, 2006 p. 7-17 (Kompositionen) p. 17-27 (Rummet) p. 27-35 (Fladen og formen, Linjen, Lys og skygge) p. 36-40 (Farve) p. 159-173 (Tema: Farven: Virkelighedsgengivelse + Ekspressivitet, Farvens egenværdi, Farven i skulpturen, Farven i arkitekturen) Billedanalyseskema Tegneøvelser: Person i helfigur (symbolsprog), Profiltegning (spejling) af ansigt, Profiltegning (spejling) af grotesk, Blindkonturtegning af hånd, Konturtegning af hånd, Konturtegning af efeu, Skyggetegninger af æbler Overlap- og farveøvelse - collage (geometriske former) Komplementærfarveøvelse hvordan virker de tre komplementær-farvepar? Kold/varm-øvelse tegn eller mal med kølige og med varme farver farveperspektiv Ittens farvecirkel OBS! Nogle af øvelserne kan laves i samme arbejde Analyser: Analyseøvelser: Kehinde Wiley Barak Obama (2018) sammenlignes med P.S. Krøyer Sommerdag ved Skagen Sønderstrand (1884) Henri Matisse Musikken (1939) sammenlignes med Pieter Breugel den Ældres Høstarbejdere (1565) Michael Kvium So simple (1995) sammenlignes med Christoffer Wilhelm Eckersberg Familien Nathanson (1818) Ernst Ludwig Kirchner Gade, Dresden 1908 sammenlignes med Albrecht Dürer Ung hare (1502) Der er desuden arbejdet med værker af bl.a. Munch, L.A. Ring, van Gogh, Nolde, Kiefer, Degas, Friedrich, Matisse, Monet, Breugel, da Vinci, Giotto, Eckersberg, van Doesburg, Cézanne, Nabamuns Have, Kandinsky, Erik Henningsen, Mondrian, Balla, da Vinci, Nolde, Lorrain, Dali, Max Bechmann, Rembrandt, Seurat, Signac og byzantinsk kunst. Underviseroplæg ud fra bøgerne Tegn på den naturlige måde Kimon Nicolaides, Borgen, 1977 og At tegne er at se Betty Edwards, 2. udgave, Nyt Nordisk Forlag, 2000. Intro til fag og præsentation forløb og struktur Om forventninger, deltagelse og kursisternes forestillinger om faget Kunstovervejelser i grupper præsentation af Katharina Grosses værk ved Strandvejen/Mindeparken i Aarhus. Side 2 af 12

Oprettelse af port folio fysisk og elektronisk PowerPoints om billedets komposition, flade og form, billedets rum. PowerPoint med farveanvendelse i maleri, skulptur og arkitektur. Kursisterne udvælger selv 4-5 værker under emnet farve til deres port folio. 21 lektioner á 45 minutter. Særlige fokuspunkter arbejdsformer Overvejelser omkring, hvad kunst er, etablering af grundlæggende viden om fagterminologi inden for formalanalyse. Overvejelser omkring, hvordan samtid og kunstnerens personlighed/liv kan påvirke stil/motiv etc. Iagttagelse af kunst og formidling af dette til de øvrige på holdet. At kunne skelne mellem den personlige oplevelse og en analytisk tilgang. Opnå basale færdigheder inden for skitse/tegneteknik og opbygge evnen til at se (i observationsmæssig forstand). Kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk. At blande farver, at kende forskel på primærfarver/ sekundære farver, at kende komplementærfarveparrene. At opbygge mundtlige færdigheder hvad angår analyser af og diskussion omkr. kunst. Desuden at kunne udvælge, analysere og sammenligne værker. Læreroplæg, gruppearbejde, PowerPoint, tavlebrug, kursistfremlæggelser, skitse- og tegnearbejde, søge kunst på nettet, tegning, billedanalyse i grupper, mundtlig fremlæggelse, fordybelsestid (lektielæsning på klassen). Læreroplæg, PowerPoint, individuelt arbejde, gruppearbejde, materialesøgning, farveøvelser, tegneøvelser, skriftlige noter og mundtlige fremlæggelser/kursistoplæg. Titel 2 Portræt og selfie Side 3 af 12

Minikompendium (ca. 6 sider) om portræt-tegning (udleveres til inspiration). Handout (ca. 1 ½ side) om portræt og selfie. Portrætopgave. Kursisterne udvælger individuelt, hvem de vil portrættere. Det står kursisterne frit for, hvordan portrættet fremstilles/hvilke materialer, der anvendes/hvilken kunstform der bruges. Hvis kursisten finder, at han/hun har tid dertil, kan en kopi af portrættet farvelægges. Selfie-opgave. Kursisterne tager hver to selfies - et frontstage og et backatage (de to selfies kan være vidt forskellige eller næsten ens). De to selfies printes ud og klæbes op eller lægges ind på kursistens e-port folio. Analyser: Miniportrætanalyse parøvelse. Kursisterne ser Ludwig Kirchners Selvportræt som soldat (1915) uden titel, årstal og kunstner. Herefter præsenteres de gradvist for flere data og analyserer videre. Portrætanalyse. Kursisterne udvælger selv et portræt som de analyserer. Følgende værker er analyseret: Ivan Kramskoi Portræt af ukendt kvinde 1883, Lill-Marlen Elnegaard Portræt af Grevinde Alexandra 2018, Ukendt fotograf Portræt af Si Tanga 1870erne, Platon Vladimir Putin 2007, Théodore Géricault The Woman with Gambling mania ca. 1819, Leonardo da Vinci Mona Lisa 1503-1506, Trine Kandborg Livet forfra portræt af Harald 2018. Portrætanalyseskema PowerPoint om portræt/portrættets historie og selfie. Der vises forskellige former for portrætter (buster, statuer, maleri, foto, selvportrætter, gruppeportrætter etc.) Følgende hjemmeside er vist: http://www.platonphoto.com Kursisterne udvælger 3-4 portrætter til deres e-portfolie - et af dem må gerne være et foto mindst et af dem skal være fra før år 1800/mindst et af dem skal være fra efter år 1800. Særlige fokuspunkter 9 lektioner á 45 min. At kunne udvælge, analysere og sammenligne portrætter samt forstå, hvad der kendetegner et portræt. At kunne skelne mellem portrætter, selvportrætter og studier af mennesker. At reflektere over forskelle og ligheder mellem malede portrætter, portrætfoto og selfies. Desuden at kunne udvælge, analysere og sammenligne værker Side 4 af 12

arbejdsformer Læreroplæg, PowerPoint, individuelt praktisk arbejde, analysearbejde i grupper og individuelt, materialesøgning, mundtlige fremlæggelser/ kursistoplæg. Side 5 af 12

Titel 3 Skulptur og installation mennesket i kunsten Billedkunst Henrik Scheel Andersen et al, Systime, A/S, 2006 p. 75-80 + 86-87 + 97-100 + 175-183. Skulpturanalyseskema Formgivning af Venus fra Willendorf i ler Tegning af dynamisk krop og statisk krop Analyser: Kursistanalyser: Myrons Diskoskasteren ca. 460 fvt., Alexandros fra Antiokia Venus fra Milo 101 fvt., Andrea Ferrucci Julius Cæsar 1512-1514, Jacques-François-Joseph Saly Frederik V 1768, Buddha-statuerne i Bamiyan 600-700. Hertil bl.a. arkariske figurer, kuros, kore, spydbæreren, diskoskasteren, Venus fra Willendorf, Michelangelos David, værker af Louise Bourgeois, Jake & Dinos Chapman, Tim Noble & Sue Webster, Jana Sterbak, Lisa Rosenheimer, Edgar Degas, Umberto Boccioni. Underviseroplæg om det at arbejde med ler ud fra Scheel Andersen, Henrik et al. Hvad hånden former Systime A/S, 2003 p. 94-100 ff. PowerPoints der viser skulpturer fra antikken og frem (arkarisk, klassisk, renæssance, moderne, senmoderne). PowerPoint om installation. PowerPoint om menneskeskikkelsen mere generelt i kunsten. 12 lektioner á 45 min. Særlige fokuspunkter arbejdsformer Viden om skulptur i teori og praksis. Forståelse af skulptur som billedudtryk. At kunne se forskellen på kunst i 2d ><3d. Særligt fokus på mennesket i skulpturen og generelt mennesket i kunsten. At kunne forstå forskellen på skulpturens rum og dens volumen. Opbyggelse af mundtlige færdigheder/formidling via kursistoplæg/kommunikation om og ved hjælp af visuelle udtryk. Kropsidealer, dekonstruktion af kroppen. Underviseroplæg, klasseundervisning, gruppearbejde, analyse af skulptur i grupper/ individuelt, individuelt arbejde med skulpturel fremstilling i ler, kursistoplæg for klassen: Individuelle oplæg, selvstændige analyser af skulpturer Side 6 af 12

Titel 4 Arkitektur bygninger og byrum Billedkunst Henrik Scheel Andersen et al, Systime, A/S, 2006 p. 80-81 + 87-88. Billedkunst 4. Boliger og Mennesker Ismer i dansk boligarkitektur efter 1860 Fogh, Dorte et al, Gyldendal, 2008 p. 7-15 (at analysere arkitektur) + 36-50 (Nyklassicisme) + 51-62 (Funktionalisme 1925-1940) + 97-117 ((Nymodernisme m.m. fra 1995). Arkitekturanalyseskema (udarbejdet af HB) Lægges ud elektronisk: begrebsleksikon fra DAC. Perspektivtegning. Byrumsøvelse skab et nyt byrum mellem IBC-bygningen og den del af skolen, hvor vi har billedkunst Udarbejd en lille bygning i papir, LEGO, pap eller tegn den fx en benzintank, et ishus eller lignende. Analyser: Der er arbejdet med følgende værker: Ny Carlsberg Glyptotek København Vilhelm Dahlerup 1897 / Hack Kampmann 1906, Det Kongelige Teater i København Vilhelm Dahlerup 1872-1874 (oprindeligt 1748), Politigården i København Hack Kampmann/Holger Alfred Jacobsen/ Hans Jørgen Kampmann/Aage Rafn 1918-1924, Bellavista Klampenborg af Arne Jacobsen 1934, Hornbækhus Kay Fisker og G.N. Brandt 1922-1923, Aalborg Posthus af Hack Kampmann 1908-1910, Guggenheim Museum Bilbao, Spanien Frank Gehry 1997, Bispebjerg Bakke Bjørn Nørgaard 2006. Edvard Heibergs Hus ved Lyngby Sø og Bagsværd - Edvard Heiberg 1924 1925, Blidah Park i Hellerup Ivar Bentsen, A. Bjørn, J.U. Berg, Skjøt-Pedersen, Karl Larsen, Edvard Heiberg 1932-1934, Villa Funk, 1997 (A2 Tegnestuen). Følgende hjemmesider introduceres: www.big.dk, www.greatbuildings.com, www.arkitekturbilleder.com, https://dac.dk/ TV: Ted Talks fra CFU med Bjarke Ingels - om, hvordan en arkitekt arbejder (fra Danskernes Akademi - Arkitektoniske fyrtårne) 12 lektioner á 45 min. Side 7 af 12

Særlige fokuspunkter Arbejdsformer Opnå basal viden om arkitektur. At forstå forskellen mellem arkitektur og de to andre kunstformer vi har beskæftiget os med maleri og skulptur (arkitektur som funktionsbestemt. Udbygge evnen til at analysere et bygningsværk og opnå fagtermer herom/ at kunne bruge relevant fagterminologi At skelne mellem egen oplevelse af arkitektur og en analytisk tilgang til værket. Analyse af diverse bygninger (fokus på materialer, funktion, akser/form, farve/spejlinger, udsmykning, dynamisk, statisk). At få et indblik i en arkitekts hverdag (profession), forståelse af, at fx skulptur, installation og arkitektur kan smelte sammen. Klasseundervisning, individuelle og praktiske tegneøvelse med fokus på arkitektur/rum, individuelle arkitekturanalyser, selvstændig søgning på nettet, selvstændig udvælgelse af værker, læreroplæg, PowerPoints, præsentation af byrumsprojekt, fotoøvelse/observationer (god/dårlig arkitektur på skolen). Side 8 af 12

Titel 5 Land art Udleveret tekst om landart (sat sammen af informationer fra nettet). Om genrens oprindelse, definition og forskellige grene af land art. Ca 2 sider. I grupper eller individuelt: Skab et værk i naturen ud af ting fra de umiddelbare omgivelser (ting fra naturen som fx sten, blade, grene, sand eller lignende). Tegn hjemmefra skitser/nedskriv ideer. Foto- og/eller videodokumentation. PowerPoint med eksempler på land art Særlige fokuspunkter arbejdsformer 9 lektioner á 45 min. Opnå forståelse af, hvad landart er at det er en tidsbegrænset/forgængelig kunstart, som naturen i mange tilfælde tager tilbage efter kortere eller længere tid. Åbne øjnene for, at materialer i naturen kan bruges til at skabe værker af. Overvejelser om miljø/klima/forbrug. Refleksion over hvad, der virker/hvordan det virker ved de fremstillede værker. Læreroplæg, gruppearbejde, brain-storm, skitsearbejde, feltarbejde, øvelse i dokumentation, mundtlig fremlæggelse. Side 9 af 12

Titel 6 Versus - modsætninger i kunsten (inkl. renæssance og ekspressionisme) Krauβe, Anna-Carola Maleriets historie. Fra renæssancen til i dag Könemann, 1995 p. 6-17 (om renæssancen) og p. 78-79, 82-83, 86-90 (om van Gogh og symbolisme (Edvard Munch) samt ekspressionismen i Tyskland 1905-1919 Die Brücke og Der Blaue Reiter). Kursisterne skaber et værk i ekspressionistisk stil. Analyse: Kursisterne træner analyse, hvor de udvælger og sammenligner værker. De finder ligheder og modsætninger værkerne imellem. Det kan fx være dynamisk/statisk, kold/varm, høj grad af plasticitet/lav grad af plasticitet, åben/lukket etc. Underviseroplæg om renæssancen på baggrund af bøgerne Overblik Ulrik Grubb et.al. Gyldendal, 2005 kapitel 6 og Panorama Ingeborg Bugge et al. Systime, 2005 p. 50-58 samt Billedkunst Henrik Scheel Andersen et al, Systime, A/S, 2006 p. 106-110. PowerPoints med værker af bl.a. Botticelli, Leonardo da Vincis og Michelangelos, Kirchner, Marc, Nolde, van Gogh og Munch særligt fokus på Die Brücke og Der Blaue Reiter. Særlige fokuspunkter arbejdsformer 12 lektioner á 45 min. Kursisterne øver sig i at udvælge og sammenligne værker (evt. fra forskellige kunstformer). Fokus på forskelle og ligheder i værkerne. Basal viden om renæssancen (fokus på Michelangelo og da Vinci) og ekspressionismen (særlig tysk ekspressionisme Der Blaue Reiter og Die Brücke). Gruppearbejde, individuelt arbejde, praktisk arbejde med modsætninger og ligheder, læreroplæg, mundtlig formidling/fremlæggelser. At repetere og træne eksamen Side 10 af 12

Titel 7 Projekt: Parafraser mennesket i kunst og medier (inkl. ny kunst) Bek, Jesper et al. For Øjeblikket 1 L&R Uddannelse, 2009 p.11-19 (kapitel 1 Tendenser i samtidskunsten (om kønslig og seksuel identitet, etnisk og kulturel identitet, krop og psykologi, samfund politik og ideologi, social praksis, kultur, naturen og verden, verdensforståelse, menneskets sanser) + selvlæst (ikke gennemgået) + uddelt til selvstudie/som inspiration p. 23-37 (kapitel 2 Samtidskunstens strategier og udtryksformer - intervention, relationel kunst, social plastik, sampling, remix, interaktion, dokumentarisme, fotografi, lydkunst, performance, installation, videokunst, netkunst, et historisk tilbageblik samt om kunstneres valg af udtryksform/platform) Emne: Parafrase - mennesket i kunst og i medier Projektbeskrivelse: Skab en parafrase ud fra et eller to selvvalgt(e), eksisterende værk(er), der relaterer sig til mennesket i snæver eller i mere bred forstand. Udgangspunktet for parafrasen kan være et kunstværk i traditionel forstand, men også fotos, herunder pressefotos og reklamer kan være genstand for parafrasen. Udtryksformen kan fx være skulptur (ler), fotografi eller tegning (oliekridt eller blyant/grafitstift). Andre udtryksformer og materialer kan også anvendes. Kursisten skal: 1. Lave en problemformulering/projektbeskrivelse, hvor hun/han definerer en vinkel på temaet. 2. Gøre rede for, hvordan hun/han vil arbejde med det overordnede emne, og hvorfor, hun/han vil gøre det på den måde (strategivalg, procesforløb osv.) Aflevere punkt 1 og 2 i kortfattet skriftlig form. I denne aflevering kan der med fordel indgå mindre skitser, drejebogslignende tegninger eller andre former for illustrationer. Redegørelsen godkendes, evt. efter yderligere samtale. Kursisten skal dokumentere sit arbejde med eksamensprojektet. Det kan ske ved hjælp af fotos, skitser, korte skriftlige vurderinger/ overvejelser, modeller af slutproduktet, en kort skriftlig redegørelse for valg og fravalg osv. Research kan indgå. Det kan fx være billedmateriale, som viser, hvordan andre har arbejdet med temaet. Side 11 af 12

Særlige fokuspunkter arbejdsformer Det færdige resultat indeholder produktet samt en egen, skriftlige, vurdering af produktet, proces og produkt) PowerPoint med eksempler på parafraser PowerPoint med info fra Undervisningsministeriets hjemmeside Kursisterne finder selv teori i overensstemmelse med deres projekter 21 lektioner á 45 min. Kursisten opøver evnen til at arbejde selvstændigt på såvel det praktiske som det teoretiske plan med et større projekt samt at arbejde med udvælgelse, tilgang etc. inden for fastlagte rammer. At kunne udarbejde skriftligt materiale/skitser/ refleksioner over projektet. Selvstændigt arbejde, praktisk, teoretisk og mht. informationssøgning, afgrænsning, materialesøgning og fokus. Side 12 af 12