Retningslinjer & information til frivillige i projekt Fri-tid RETNINGSLINJER FOR FRIVILLIGE Vi er glade for, at du har valgt at arbejde som frivillig i projektet. For at dit arbejde kan forløbe godt, og for at din oplevelse kan blive så positiv som mulig, er der en række oplysninger, som du skal være opmærksom på. Nedenstående er udarbejdet for at give dig et sæt retningslinjer, som du bør forholde dig til inden du starter som frivillig og som du kan arbejde ud fra, når du er frivillig og sammen med en borger. Det kan måske lyde lidt voldsomt, men det er bedst at have helt klare linjer omkring dit frivillige arbejde. Det er dig der bestemmer hvilke arbejdsopgaver du vil udføre Som frivillig er du ikke forpligtet til at påtage dig opgaver, du ikke ønsker, og du kan således altid sige nej til at udføre en opgave. Du skal gøre op med dig selv om du vil hjælpe borgerne med personlig pleje, så som toiletbesøg når du er sammen med dem. Vælger du at hjælpe en borger med forflytning, er det på eget ansvar, da vi ikke har en forsikring der kan dække dig som frivillig. Hvis en borger beder dig udføre en opgave, som er omfattet af visitationsreglerne, dvs. hvor en borger via lovgivningen er tildelt et bestemt kommunalt tilbud, som skal udføres af professionelt fagpersonale, så er det på eget ansvar hvis du vælger at udføre opgaven. Hvis der derimod er er personale ved den borger du kommer hos, som beder dig udføre noget af deres arbejde, bør du altid sige fra overfor dette. Grænsesætning Det er vigtigt at du som frivillig kan sætte dine grænser både ift. omfang af arbejde, type af arbejdsopgaver og relationen med personen du besøger. F.eks skal du vurdere om du er ven eller frivillig og afgøre i hvilket omfang du vil dele dine kontaktinformationer og personlige oplysninger med borgeren, da nogle personer med kognitive handicap kan have vanskeligt ved at håndtere den slags informationer. Hvis der er opgaver du bestemmer dig for du ikke vil varetage, er det vigtigt du holder ved det, så dine personlige grænser ikke overskrides. Sæt dig ind i borgerens behov for hjælp Det er vigtigt at du er opmærksom på at det er forskelligt hvilke behov for hjælp borgerne har. De er vant til at modtage hjælp og kan ofte selv give udtryk for deres behov for hjælp. Så du skal som udgangspunkt ikke være bange for at spørge hvis der er noget du er i tvivl om. Ved dit første møde med borgeren vil der desuden typisk være enten en pårørende eller personale tilstede, som kan hjælpe til at forklare borgerens behov. Side 1 af 5
Respekter tavshedspligten Alle har krav på fortrolighed. Det er vigtigt at møde et andet menneske med tillid og respekt. Der ligger en stor tryghed for begge parter i at vide, at det, I taler om, ikke kommer videre til andre. Ansatte i kommunen er underlagt forvaltningslovens regler om tavshedspligt. Dette er man ikke som frivillig, men alle borgere er underlagt straffelovens bestemmelser om uretmæssig videregivelse af personlige oplysninger. Derfor skal du også som frivillig overholde disse bestemmelser. Tavshedspligten omfatter alle oplysninger om personlige, økonomiske, helbredsmæssige og sociale forhold. Det betyder, at navne, adresser og alle oplysninger af følsom karakter, som du får kendskab til, er fortrolige. Du må gerne fortælle om dagens oplevelser og hvilke aktiviteter, du har sammen med beboerne/brugerne eller andre frivillige, men viden om deres personlige forhold skal du holde for dig selv. Du skal udfylde en aftale om tavshedspligt, når du bliver frivillig i projektet. Hold økonomien adskilt mellem jer Det kan skabe unødige problemer at låne penge eller andre værdigenstande til hinanden. Små gaver er en naturlig ting mellem venner. Det er tegn på at vi bryder os om hinanden. Men pas på det ikke tager overhånd. Undgå at få adgang til personlige koder Hvis du hjælper nogen med f.eks. IT skal du være opmærksom på de komplikationer det kan medføre, hvis du får direkte adgang til en borgers koder, kreditkortoplysninger mv. Derfor frarådes dette fra projektets side. Overhold dine aftaler Det er af stor betydning, at du overholder aftalerne. Bliver du forhindret, skal du give besked til den du har en aftale med. Det kan selvfølgelig ske, at du ikke kan overholde aftalen om besøget og derfor må lave en ny. Sker der noget akut eller uforudset den dag, du skal på besøg, så husk at ringe eller på anden måde melde afbud. Det er desuden vigtigt at du fra start er ærlig og realistisk omkring hvor meget tid du kan bruge på at være frivillig, og i hvor lang en periode. Det er fordi du som frivillig kan komme til at få stor betydning for den borger du hjælper, og det er bedre at melde rent ud fra start end at skuffe på sigt. Transport og andre udgifter Projektet giver ikke tilskud til transportudgifter ved ledsagelse eller transport hjem til borger. Hvis man ledsager til betalings-arrangement er det derfor som udgangspunkt borgeren der bør betale for dig, men aftale dette med borgeren på forhånd. Projektforløbet Projekt Fri-tid løber frem til udgangen af juni 2016 og dvs. at frivilligtjenesten som udgangspunkt vil fungere indtil da. Dog arbejder vi undervejs i projektet på at få frivilligtjenesten ankret i kommunen eller en forening, så den kan bestå efter projektet ophører, og vi har stor tiltro til at dette vil lykkedes. Du vil blive informeret om frivilligtjenestens udviklet gennem projektet. Har du oparbejdet en god relation til en borger som du er frivillig for, kan du dog godt fortsætte med at hjælpe denne selvom frivilligtjenesten skulle ophøre, bare uden for projektregi og istedet som en form for vennetjeneste. Side 2 af 5
Omfang af frivilligt arbejde Det står dig frit for hvor mange timer du ønsker at arbejde som frivillig, og vi stiller ingen krav fra projektets side om hvor meget eller lidt man skal arbejde. Vi kan dog se på efterspørgslen fra personer der har behov for hjælp, at det ofte er omkring et par timer om ugen, de har behov for hjælp fra en frivillig. Modtager du SU, førtidspension, folkepension eller er du almindelig lønmodtager, er der som udgangspunkt ikke nogle restriktioner i forhold til hvor meget frivilligt arbejde du må udføre. Det er der ligeledes ikke hvis du modtager sygedagpenge eller kontanthjælp, men i disse tilfælde vil vi opfordre dig til at kontakte din sagsbehandler, for at sikre dig at din frivillige indsats ikke kan få nogle økonomiske konsekvenser. Der gælder dog specielle regler for frivilligt arbejde for personer der modtager dagpenge og efterløn, som vi opfordrer dig til at overholde, så du ikke kommer i vanskeligheder. Når du udfører frivilligt arbejde i projekt Fri-tid er det frivilligt arbejde under en Kommunal instans, i og med at frivilligtjenesten koordineres af Aalborg Kommune og ikke af en forening. Derfor gælder det som udgangspunkt at alle former for frivillige aktiviteter og frivilligt arbejde medfører fratræk (i dagpenge og efterløn) fra første time. Men kontakt din A-kasse eller Jobcenter for at afklare hvordan de forholder sig. Du kan læse mere om reglerne for udførelse af frivilligt socialt arbejde her: www.frivillighed.dk Forsikringer Projekt Fri-tid har ikke forsikringer der dækker dig som frivillig, hvis du skulle komme til skade eller volde skade på andre under det frivillige arbejde. Det vil på nuværende tidspunkt derfor være din personlige ulykkesforsikring der skal benyttes i tilfælde af at der sker dig noget under dit arbejde som frivillig. Har du et job hvor igennem du er dækket af en arbejdsskadeforsikring, er det tilstrækkeligt at have en fritidsulykkesforsikring. Er du derimod studerende eller pensionist vil det være en heltidsulykkesforsikring der skal til for at dække egen personskade under frivilligt arbejde. Skulle du komme til at volde skade på en anden person eller dennes ejendele i forbindelse med dit frivillige arbejde, vil det være din egen ansvarsforsikring (fx som del af en familieforsikring) der anvendes til dækning af dette. Vi opfordrer dig derfor til at undersøge dine personlige forsikringsmæssige forhold, og tegne ovennævnte forsikringer hvis du ikke allerede har sådanne. Yderligere information Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere information, kan du kontakte koordinator: Maria Winther Kristensen, på mail: mwk-aeh@aalborg.dk eller telefon: 31 99 00 37. Du kan finde flere information om projekt Fri-tid på hjemmesiden: http://fri-tid.aalborg.dk og på Facebooksiden www.facebook.com/fritid.aalborg kan du følge med i vores forskellige aktiviteter. Side 3 af 5
INFORMATION OM HANDICAP Mange af de borgere, der ønsker at modtage hjælp af frivillige tilknyttet projektet, har et fysisk handicap eller en erhvervet hjerneskade. Det er derfor godt at du sætter dig lidt ind i hvad det vil sige at have et handicap. Her kan du læse lidt om dette, samt finde links til diverse artikler og hjemmesider, hvor du kan læse mere. Fysisk handicap Det kan være svært at sige noget fælles om fysisk handicap, fordi handicap opleves forskelligt fra person til person. Nogle fødes med et handicap, som kan skyldes forskellige sygdomme eller skader opstået under graviditeten eller ved fødslen. Hjælpebehov er noget, som personen selv definerer. Fordi man har et handicap, er det ikke ensbetydende med, at man ønsker overdreven omsorg. Det er derfor vigtigt at spørge ind til hjælpebehovet på forhånd, så du har et indtryk af hvad borgeren forventer af dig som frivillig. Hjælpen kan være alt fra toiletbesøg, skubbe kørestolen, bestille mad, hjælpe med at skære maden ud, give mad, give en støttende arm osv. Cerebral parese Spastisk lammelse (cerebral parese) er den medicinske fællesbetegnelse for en tilstand præget af fysisk motoriske funktionsforstyrrelser og specifikke kognitive vanskeligheder. Spastisk lammelse kan medføre mange forskellige grader af handicap, som fremtræder forskelligt fra person til person. Fælles for alle er, at der er tale om et fysisk motorisk handicap, der kan påvirke eksempelvis en arm, et ben, halvdelen af kroppen eller hele kroppen. Derudover er der for mange mennesker med spastisk lammelse tale om kognitive vanskeligheder, som eksempelvis manglende koncentration, problemer med at løse opgaver, problemer med at fuldføre et forløb. Mange borgere med cerebral parese sidder i kørestol. Når du ledsager folk i kørestol skal I altid være opmærksomme på at tage de steder hen, hvor der er handicapvenlige faciliteter, såsom lift, handicap toilet osv., hvis det er nødvendigt. Mere viden om fysisk handicap: http://www.spastikerforeningen.dk/6storage/521/1753/voksen_med_cerebral_parese.pdf I ovenstående link er der en pjece, som fortæller lidt om hvordan der er at leve med CP http://www.vidensnetvaerket.dk/ Her kan du læse mere om forskellige handicaps. http://danskhandicapforbund.dk/fakta/bevaegelseshandicap/ På hjemmesiden kan du læse meget mere om fysik handicap. Side 4 af 5
Erhvervet hjerneskade En erhvervet hjerneskade er en skade på hjernen, som opstår på grund af sygdomme eller ulykker, såsom en blodprop i hjernen, hjerneblødning eller et hjernetraume efter en ulykke. Følgerne kan være større eller mindre og kan have ramt vidt forskellige funktioner i hjernen. Nogle følger er synlige, så som lammelser af kropsfunktioner, sprogvanskeligheder osv. Andre følger er usynlige, så som evnen til at tænke, huske, planlægge og udtrykke sig, ligesom der kan være følelsesmæssige ændringer. Ligesom med fysisk handicappede, er det meget individuelt hvilken hjælp personen har behov for. Samtidig er det ikke altid at folk med erhvervet hjerneskade er gode til at udtrykke deres behov, så i mange tilfælde er det en god idé at enten en pårørende eller eventuelt støttepersoner, hjælper borgeren med at forklare dig deres behov for hjælp. Hjælpen kan bestå i diverse ting. Ofte er det dig, som frivillig, der skal have det store overblik, vise vej, være deres hukommelse osv. Hukommelsesvanskeligheder kan forekomme på forskellige niveauer. Når du ledsager en borger med hukommelsesbesvær, er det nødvendigt at pågældende hele tiden kan se dig, for at kunne huske hvem de er afsted med og hvorfor. Usynligt handicap Disse usynlige skader er ofte dem, der giver de største vanskeligheder i dagligdagen, ligesom de kan være medvirkende til, at det kan være svært at indgå og bevare kontakten i sociale sammenhænge. Folk med usynligt handicap oplever ofte at skulle forsvare sig og fortælle, at det altså et handicap, der gør, at de eksempelvis ikke er så hurtige, ikke kan stå op så længe, ikke bruger den ene arm, eller ikke så nemt forstår, hvad der bliver sagt - ikke uvilje eller dumhed! Det er derfor vigtigt at du spørger ind til deres vaskeligheder og får tydeliggjort hvad det er de har brug for hjælp til. Mere viden om erhvervet hjerneskade: www.neuropaedagog.dk/filer/fil36_haandbog.pdf I Håndbog om Neuropædagogisk, er der samlet meget nyttig viden og forskellige former for erhvervet hjerneskade. Bogen kan hentes på ovenstående link. www.hjerneskadet.dk/ På hjemmesiden kan du læse meget mere om hjerneskader. www.hjsf.dk/fileadmin/filer/landskontoret/materiale/pjecer/usynlige_handicap.pdf På linket finder du en pjece der handler om usynlige handicap. www.hjernesagen.dk/media/63006/afasipjece_dansk.pdf og http://www.giv-tid.dk På ovenstående links kan du læse nærmere om afasi. Side 5 af 5