Vejstøj og andre nabogener

Dato 6. marts 2018 Sagsbehandler Ivan Skaaning Hansen Mail Ih5@vd.dk Telefon +45 7244 3112 Dokument DokNr Side 1/13 Vejstøj og andre nabogener Vejlovgivningen indeholder ikke regler om, hvor meget en vej må støje. Vejstøj og andre nabogener kan og skal dog indgå i vores vurdering som vejmyndighed af, om den naboretlige tålegrænse er overskredet, og om der dermed foreligger et erstatningsansvar. For Vejdirektoratet som klagemyndighed over kommunalbestyrelsens afgørelser efter vejlovgivningen kan disse forhold indgå i vores vurdering af, om en nabo til en vej er part og dermed klageberettiget. Uanset hvilken rolle Vejdirektoratet har i en konkrete sag, skal sagen anskues i overensstemmelse med følgende, som senest er kommet til udtryk i Højesterets dom af 16. januar 2018. Efter almindelige naboretlige regler kan en ejer af en fast ejendom tilpligtes af fjerne varige naboulemper, i det omfang ulemperne overstiger, hvad der med rimelighed må påregnes som led i den samfundsmæssige udvikling på det ulempeforvoldende område. Hvad en nabo må tåle, beror på en konkret rimelighedsvurdering af ulempens karakter, væsentlighed og påregnelighed sammenholdt med ejendommens karakter og beliggenhed og områdets karakter. Ved denne vurdering må der tillige tages hensyn til en eventuel offentligretlig regulering af den ulempeforvoldende virksomhed. Særligt om vejstøj Miljøstyrelsen har en vejledende grænseværdi på 58 db for boligbebyggelse. Det Europæiske Fællesskab har udsendt et direktiv om vurdering og styring af ekstern støj 1. Dette direktiv er implementeret ved Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1065 af 12. september 2017 om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner 2. 1 EP/Rdir 2002/49 af 22. juni 2002, som ændret ved EP/Rfo 1137/2008 2 Specifikt om støj fra veje henvises til Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4 2007 - https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2007/978-87-7052-542-8/pdf/978-87-7052-542-8.pdf http://www.trafikdage.dk/papers_2008/joergen_jakobsen.pdf Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 Købehnavn K Denmark Telefon 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450

Højesteret har i en række afgørelser taget stilling til spørgsmålet, om ejere af ejendomme, der ikke er omfattet af en ekspropriation, kan få erstatning for støjulemper fra (anlæg af nye) veje. Det teoretiske udgangspunkt har været, at spørgsmålet om erstatning for støjulemper bør behandles ens og uafhængig af, om der er eksproprieret fra den skadelidte ejendom eller ej. Der tilkendes kun erstatning i særlige grove tilfælde og aldrig som følge af den almindelige trafikudvikling. Der er således tale om en erstatning efter naboretlige grundsætninger. Retspraksis m.m. Højesterets dom af 16. januar 2018 om nabogener ved sortglaserede tegltag på naboejendomme. Efter almindelige naboretlige regler kan en ejer af en fast ejendom tilpligtes af fjerne varige naboulemper, i det omfang ulemperne overstiger, hvad der med rimelighed må påregnes som led i den samfundsmæssige udvikling på det ulempeforvoldende område. Hvad en nabo må tåle, beror på en konkret rimelighedsvurdering af ulempens karakter, væsentlighed og påregnelighed sammenholdt med ejendommens karakter og beliggenhed og områdets karakter. Ved denne vurdering må der tillige tages hensyn til en eventuel offentligretlig regulering af den ulempeforvoldende virksomhed. Der kan henvises til Højesterets dom af 10. august 2009 (UfR 2009.2680). Retten i Randers den 10. januar 2018 Indbliksgener afslag på yderligere erstatning Vejdirektoratet udvider sin tilkørselsrampe til E45. I den forbindelse fældes beplantning på Vejdirektoratets vejejendom. Denne beplantning har hidtil hindret indblik i nabogrunden, der ikke har truffet egne foranstaltninger for at forhindre indblik. Ejendommen har siden motorvejens etablering været beliggende i første række ud til motorvejen, og der er tinglyst byggelinjer på ejendommen. Byggelinjer pålægges blandt andet, når det er nødvendigt af hensyn til fremtidig udvidelse af eksisterende vejanlæg. Der er intet, der har afskåret Bjarne Møller fra selv at etablere afskærmende beplantning på egen ejendom. Ejendommen er i øvrigt beliggende på et sted, hvor man ud fra den almindelige samfundsudvikling må forvente, at der kan ske ændringer ved vejanlægget. Omlægningen af tilkørselsrampen og samtidig fjernelsen af beplantningen har som led i den almindelige samfundsudvikling derfor væ- 2

ret forventelig og påregnelig for Bjarne Møller. Tålegrænsen kan derfor ikke anses for overskredet. Der findes derfor ikke grundlag for at tilkende erstatning for indbliksgener. Vestre Landsret den 7. juli 2017 Lysgener fra motorvej ikke grundlag for at forhøje erstatning Et motorvejsanlæg medfører som følge af sin nærhed gener i form af støj (58-59 db)og nærhed (160 m fra bygningerne og 2,5 m over niveau). Dette erstattes, idet den naboretlige tålegrænse anses for overskredet. Det er ikke godgjort, at motorvejsanlægget medfører lysindfald fra forbikørende biler i et sådant omfang, at ulemperne kan berettige til erstatning. UfR 2013B.261 Erstatning for vejstøj v. adv. Morten Ruben Brage, Bruun & Hjejle Støj har siden miljøreformen i 1973 været omfattet af miljølovens forureningsbegreb. Vejledningernes grænseværdier er udtryk for et kompromis mellem de tekniske muligheder for støjbeskyttelse og hensynet til omkostningerne. Vejledningerne tålegrænse vil efter omstændighederne kunne indgå i vurderingen af, om den naboretlige tålegrænse er overskredet. Den naboretlige tålegrænse er i modsætning til vejledningernes grænseværdier udtryk for et erstatningsbeskyttet værn. 2.3.3 Sammenfatning Der kan alene tilkendes erstatning for vejstøj, såfremt ulemperne ved trafikanlægget overstiger grænsen for den almindelige samfundsudvikling på trafikområdet. Højesteret har (ikke udtømmende) fastlagt, hvilke kriterier der skal indgå i vurderingen. På baggrund af praksis tyder det på, at støjniveauet skal være minimum 59 db(a) udenfor, at boligenheden ikke skal ligge mere end 100 meter fra trafikanlægget, at det nye vejanlæg skal have medført en trafikintensitet, som begrænser grundejeren i sin råden, samt endelig at den støjramte ejendom skal være beliggende i landlige omgivelser. Der vil altid være tale om en konkret vurdering, og kriteriernes relative vægtning kan variere fra sag til sag. Derudover kan indgå en række andre momenter efter den almindelige naboret. Taksationskommissionen for Sjælland den 6. maj 2013 Støj - MAD 2013.1051 Omlægning af eksisterende vejanlæg i forbindelse med tilslutning til ny vejstrækning. Ved vejombygningen flyttes vejen lidt væk fra stuehuset, men vejen hæves 2-3 meter, 3

så der bliver direkte indblik. Støjen falder, (56 db til 50 db i stueetagen, 58 db til 52 db), men breder sig mere ud i landskabet end før. Ej erstatning for støj, men erstatning for indblik. Taksationskommissionen for Nord- og Midtjylland den 29. oktober 2009 Støj MAD 2008.2785 Kommissarius for Jylland afslår erstatning for støjulemper ved nyt motorvejsanlæg Gjellerup Lund-Høgild. Taksationskommissionen stadfæster afslaget. Der lægges vægt på, at ejendommen ligger i forholdsvis stor afstand til motorvejen, at stuehuset hele tiden har ligger i samme afstand til Sundsvej, og at Sundsvej både før og efter ombygningen var en meget trafikeret vej. Højesterets dom af 10. august 2009 herlighedsværdi/støj - UfR 2009.2680H En eksisterende vindmøllepark med 27 vindmøller med en højde på 50 m erstattes på egen og naboens ejendom med 10 vindmøller i 100 meters højde Efter dansk rets almindelige regler ydes der erstatning for værditab som følge af varige naboulemper fra anlæg af almen samfundsmæssig værdi, i det omfang ulemperne overstiger, hvad der med rimelighed må påregnes som led i den samfundsmæssige udvikling på det ulempeforvoldende område. Højesteret finder, at dette også gælder på vindmølleområdet. Hvad en nabo må tåle, beror på en konkret rimelighedsvurdering af ulempens karakter, væsentlighed og påregnelighed sammenholdt med ejendommens karakter og beliggenhed og områdets karakter. Ved denne vurdering må der tillige tages hensyn til den offentligretlige regulering af den ulempeforvoldende virksomhed. Ved bedømmelsen af, hvad naboer med rimelighed må tåle af visuelle og støjmæssige ulemper fra en vindmøllepark som den foreliggende, må det tillægges væsentlig betydning, at der efter den særlige miljøregulering af sådanne anlæg til beskyttelse af naboer blandt andet stilles præcise krav om minimumsafstand til naboer og maksimal støjbelastning af naboer. Højesteret lægger som ubestridt til grund, at vindmølleparken er etableret i overensstemmelse med lovgivningens krav herom, herunder i henseende til bl.a. afstand til nærmeste nabobeboelse og støj. På den anførte baggrund og ud fra en vurdering af oplysningerne om de støjmæssige og visuelle ulemper, som den nye vindmøllepark har medført for ejendommen, tiltræder Højesteret, at grænsen for, hvad Arne Guldager Aarup må tåle uden erstatning, ikke er overskredet. 4

Taksationskommissionen for Syddanmark den 12. marts 2008 Støj - MAD 2008.261 Afslag på erstatning. Ændring af hovedlandevejen mellem Odense og Svendborg. Motorvejen lægges i samme tracé som den hidtidige hovedlandevej. Trafikstøjen stiger som følge af den højere hastighed og mere intense trafik. Støjen stiger fra 64 db(a) til 68 db(a) i stueetage, og fra 68 db(a) til 71 db(a) i 1. sal. Ejendommen ligger 50 meter fra vejmidte. Taksationskommissionerne lægger afgørende vægt på dommen i UfR 2008.677H. Højesterets dom af 11. december 2007 Støj - UfR 2008.677H Afslag på yderligere ulempeerstatning Tålegrænsen. Der sker ikke ekspropriation fra ejendommen. En lysteejendom ligger ud til en 2-sporet motortrafikvej. Denne vej udvides i 2000 til en 4-sporet motorvej (i samme vejtracé). Ny støjbelastning beregnet til 61dB i stueplan mod tidligere skønsmæssigt 56 db. Stigningen skyldes den øgede hastighed på vejen. Højesteret mener, at de forøgede støjmæssige gener, som udbygningen af motortrafikvejen har givet anledning til, ligger inden for det, der på det pågældende sted med rimelighed måtte henregnes som led i den almindelige samfundsudvikling på trafikområdet. Taksationskommissionen for Nord- og Midtjylland 30. oktober 2007 Nærhedsgener - MAD 2007.2111 Spørgsmål om erstatning for nærhedsgener på grund af ombygning af motortrafikvej med rumleriller langs vejens sider og midterlinje. Især midterlinjen virker støjende. Støj ved huset, udenfor, målt til 52 db(a). Vejdirektoratet har ikke målt støjen fra kørsel på rumlerillerne, kun beregnet støjen ved kørsel generelt. Kommissarius for Jylland. Efter den praksis, som følges af domstolene, skal der ydes erstatnings for gener ved et større vejanlægs nærhed, hvis ulemperne overstiger, hvad der med rimelighed må påregnes som led i den almindelige samfundsudvikling på trafikområdet. Der ydes således kun erstatning for den del af ejendommens værdinedgang, som følger af de gener, der efter en konkret vurdering af bl.a. støjniveauet, bygningernes afstand til vejanlægget, trafikintensiteten, områdets karakter og ejendommens beliggenhed og karakter overstiger den nævnte tålegrænse. Taksationskommissionen. Stadfæster 5

kommissionens afgørelse. Taksationskommissionen lægger særlig vægt på, at rumlerillerne langs vejens midte er udformet på en sådan måde, at de giver en helt særlig støjudvikling. Højesterets dom af 22. januar 2007 Nærhedsgener - UfR 2007.1073 Afslag på yderligere ulempeerstatning. Dommen er kun gengivet i resumé. Højesteret fandt efter oplysningerne, herunder resultatet af syn og skønnet, at ejendommens værdi forud for motorvejens anlæggelse ikke var vurderet for lavt, og under hensyn til, at der var ydet et beløb på i alt ca. 220.000 kr. i areal- og ulempeerstatning, fandt Højesteret, at der uanset om tålegrænsen måtte være overskredet ikke var grundlag for at forhøje erstatningen for ulemper. Højesteret stadfæster landsrettens dom. Højesterets dom af 14. februar 2005 Støj og nærhed - UfR 2005.1551H Afslag på erstatning. Gårdejer tilkendt areal- og ulempeerstatning i forbindelse med ekspropriation til anlæg af motorvejsstrækning (Vodskov-Jyske Ås). Krav på yderligere erstatning for støj og nærhed til motorvejen afvist. Vestre Landsret finder ikke, at tålegrænsen er overskredet og afviser derfor yderligere erstatning. Det, der er anført af Jarl Nørgaard, giver ikke grundlag for at fravige sædvanlig praksis, hvorefter der ved bedømmelsen af støjbelastningen tages udgangspunkt i den fællesnordiske model for beregning af vejtrafikstøj. Højesteret finder heller ikke, at der er oplysninger om så store variationer i trafikken, at bedømmelsen af støjen skal baseres på andre beregninger end beregningen for årsmiddeldøgntrafikken. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at der ikke er grundlag for at fastslå, at tålegrænsen for støjgener er overskredet. Højesterets dom af 2. oktober 2001 Støj - UfR 2002.1H Erstatning tilkendt 6

I forbindelse med anlæg af motorvejen mellem Århus og Randers eksproprieres fra en ejendom. Landsretten tilkender ejeren 100.000 kr. i erstatning for støjulemper. Højesteret nedsætter erstatningen til 60.000 kr. Landsretten: Højesteret har i to domme afsagt den 1. december 1998 nærmere fastslået, under hvilke betingelser der kan kræves erstatning for ulemper i form af støj og lignende fra nye større vejanlæg... Der er herved lagt vægt på, at ejendommen har karakter af en lystejendom, der nu ligger tæt ved en motorvej med en meget stor trafikintensitet. Beliggenheden tæt ved Sognevejen, der er en kommunevej med lav trafikintensitet, medfører ikke ulemper og støjgener, der på nogen måde kan sammenlignes med ulemperne fra motorvejen. Det må på grundlag af skønserklæringerne anses for dokumenteret, at støjen fra den nærliggende motorvej har forringet ejendommens handelsværdi i ikke ubetydelig grad. Erstatningen for tabet ved, at ulemperne overstiger, hvad der med rimelighed må påregnes som led i den almindelige samfundsudvikling, fastsættes. På baggrund af Højesterets domme af 1. december 1998 er det afgørende for retten til erstatning for ulemper i form af støj og lignende fra nye større vejanlæg, om ulemperne efter anlægget af vejen overstiger, hvad der med rimelighed må påregnes som led i den almindelige samfundsudvikling på trafikområdet. Trafikministeriet har for Højesteret anerkendt, at tålegrænsen er overskredet i relation til Uffe Svejstrup Sørensens ejendom. Når de foreliggende oplysninger om trafikintensitet og støjniveau, bygningernes afstand til vejanlægget, områdets karakter samt ejendommens beliggenhed og karakter sammenholdes med den ved syn og skøn anslåede - ubestridte - værdiforringelse i anledning af vejanlægget, finder Højesteret, at erstatningen skønsmæssigt kan fastsættes til 60.000 kr. Højesterets dom af 18. januar 1999 Viborg-sagen Støj - UfR 1999.598H Afslag på erstatning Ekspropriation fra ejendom til anlæg af ny vejforbindelse. Ejendommen ligger i centrum af Viborg lige op til hovedfærdselsårer og trafikknudepunkter. Vestre Landsret: Sagsøgte har i forbindelse med etableringen af Banegårds Allé eksproprieret 27 m² af sagsøgerens ejendom. Sagsøgerens krav om erstatning for støjgener i den forbindel- 7

se må derfor afgøres efter ekspropriationsretlige regler, og der skal således ikke foreligge ganske særlige forhold, for at der kan ydes erstatning. Den del af Banegårds Allé, der går fra Vesterbrogade til det sydøstlige hjørne af sagsøgerens ejendom, er etableret på arealer, hvor der ikke tidligere har været vejanlæg, og der er ikke grundlag for at antage, at det har været påregneligt for sagsøgeren, at der ville blive etableret en sådan vejforbindelse, da han i 1984 blev eneejer af ejendommen. Ingeniør Hans-Henrik Skaaning har i rapporten af 22. marts 1994 beregnet, at de gennemsnitlige støjniveauer på døgnbasis ved vest-, syd- og østfacaden på sagsøgerens ejendom inden etableringen af Banegårds Allé udgjorde henholdsvis 48, 51 og 55 db(a). Efter etableringen af vejen er de gennemsnitlige støjniveauer på samme steder beregnet til 60, 65 og 62 db(a). I rapporten er anført, at man normalt som gennemsnitsbetragtning regner med, at en forøgelse af et støjniveau på 8-10 db(a) subjektivt opfattes som en fordobling af støjen. Landsretten finder under disse omstændigheder, at sagsøgeren har krav på erstatning for de forøgede støjgener, som det nye vejanlæg har medført. Der er ikke grundlag for herudover at fratrække et beløb for den værdistigning, som generelt er sket i området efter lokalplanens gennemførelse. Indstævnte har krav på erstatning for støjgener fra den nyanlagte vej i det omfang, ulemperne overstiger, hvad der med rimelighed må påregnes som led i den almindelige samfundsudvikling på trafikområdet, jf. Højesterets domme af 1. december 1998 i sagerne 561/1996 og 257/1997. Som anført i dommene må der ved bedømmelsen af, om denne grænse er overskredet, foretages en konkret vurdering på grundlag af bl.a. støjniveauet, bygningernes afstand til vejanlægget, trafikintensiteten, områdets karakter samt ejendommens beliggenhed og karakter. Indstævntes ejendom er beliggende i et område, som ligger centralt i Viborg by lige op til hovedfærdselsårer og trafikknudepunkter med en betydelig trafikintensitet og heraf følgende trafikstøjbelastning. Ejendommen grænsede inden etableringen af den nye vej op til jernbanen og rangerterrænet i forbindelse med Viborg Station. Den nye vej er anlagt med henblik på en delvis trafikomlægning og er samtidig et led i en lokalplanbaseret udvikling af området ved banegården med henblik på at forbedre forholdene i området. Ejendommene ved den hidtidige vej var også tidligere belastet af trafikstøj, men den foretagne omlægning af trafikstrømmen gennem og i byens centrum og den hermed forbundne ændrede anvendelse af en del af det eksisterende jernbaneterræn har medført en væsentlig støjmæssig merbelastning af disse ejendomme. Ud fra en samlet vurdering - navnlig under hensyn til ejendommens hidtidige skel mod stationsarealet og områdets centrale beliggenhed midt i byen ved hovedfærdselsårer og trafikknudepunkter - finder Højesteret, at den støjmæssige merbelastning hidrørende fra den nye vej ikke overstiger, hvad der med rimelighed må påregnes som led i den almindelige samfundsudvikling på trafikområdet. 8

Højesterets dom af 1. december 1998 Hjørring-sagen Støj - UfR 1999.360H Erstatning tilkendt. Ekspropriation fra en ejendom til anlæg af motorvej mellem Hjørring og Hirtshals. Motorvejen kommer til at løbe i en afstand af 43 m fra stuehuset. Motorvejsanlægget ikke påregneligt på tidspunktet for ejendommens erhvervelse. Relativt beskeden trafik - den støjmæssige belastning er på ca. 62 db. Trafikministeriet gør gældende over for Højesteret, at erstatningskravet skal bedømmes på grundlag af naboretlige regler, uanset at der er foretaget ekspropriation fra ejendommen. Efter hidtidig praksis er det ved afgørelsen af spørgsmålet om erstatning for ulemper i form af støj og lignende fra nye større vejanlæg tillagt betydning, om der er foretaget ekspropriation eller ej fra den støjramte ejendom. Støjgener fra et vejanlæg er imidlertid typisk ikke afhængige af, om ejendommen har afgivet areal til anlægget. Lighedssynspunkter taler derfor for, at erstatning for sådanne ulemper ydes efter samme kriterier, uanset om der er foretaget ekspropriation. Såfremt ulemperne overstiger, hvad der med rimelighed må påregnes som led i den almindelige samfundsudvikling på trafikområdet, bør der ydes erstatning. Ved bedømmelsen af, om denne grænse er overskredet, må der foretages en konkret vurdering på grundlag af bl.a. støjniveauet, bygningernes afstand til vejanlægget, trafikintensiteten, områdets karakter samt ejendommens beliggenhed og karakter. I det omfang, ulemperne overstiger denne grænse, skal der ydes erstatning for tabet herved. En sådan ligestilling mellem ejendomme, der er eksproprieret fra, og andre ejendomme er ikke i strid med kravet i grundlovens 73 om fuldstændig erstatning. I den foreliggende sag ligger de indstævntes ejendom i landlige omgivelser, men kun 5 km fra Hjørring. Motorvejen er ført i en afstand af 43 m fra stuehuset. Årsdøgntrafikken på motorvejen er alene blevet på ca. 3.700 biler, heraf 10 % tunge køretøjer, og den støjmæssige belastning af ejendommen er efter det oplyste fortsat på ca. 62 db. Efter en samlet vurdering finder Højesteret herefter, at generne fra motorvejsanlægget - navnlig som følge af motorvejens nærhed sammenholdt med støjbelastningen - overstiger grænsen for, hvad der må tåles uden erstatning. Dommene UfR 1999.353H og 1999.360H er kommenteret af 1. Lene Pagter Kristensen, højesteretsdommer, i UfR 2000B.403. Her giver hun en overblik over de principielle domme på området. 9

Højesterets dom af 1. december 1998 Harlevholm-sagen Støj - UfR 1999.353H Erstatning tilkendt Anlæg af motorvej mellem Århus og Randers. Der eksproprieres ikke fra ejendommen, hvis bygninger kommer til at ligge 85-100 m fra motorvejen, der anlægges på en 5 m høj dæmning i et naturskønt område. Den nye støjbelastning 66-70dB. Vestre Landsret: Som af sagsøgte anført, må sagsøgernes erstatningskrav bedømmes ud fra naboretlige regler. Etableringen af motorvejen findes på denne baggrund sammenholdt med Peter Dyrholms forklaring at have påført sagsøgerne så betydelige støjgener, at ejendommens salgsværdi som følge heraf må anses for forringet. Der findes herefter efter det anførte at foreligge sådanne ganske særlige forhold, at sagsøgerne har krav på erstatning. Efter hidtidig praksis er det ved afgørelsen af spørgsmålet om erstatning for ulemper i form af støj og lignende fra nye større vejanlæg tillagt betydning, om der er foretaget ekspropriation eller ej fra den støjramte ejendom. Støjgener fra et vejanlæg er imidlertid typisk ikke afhængige af, om ejendommen har afgivet areal til anlægget. Lighedssynspunkter taler derfor for, at erstatning for sådanne ulemper ydes efter samme kriterier, uanset om der er foretaget ekspropriation. Såfremt ulemperne overstiger, hvad der med rimelighed må påregnes som led i den almindelige samfundsudvikling på trafikområdet, bør der ydes erstatning. Ved bedømmelsen af, om denne grænse er overskredet, må der foretages en konkret vurdering på grundlag af bl.a. støjniveauet, bygningernes afstand til vejanlægget, trafikintensiteten, områdets karakter samt ejendommens beliggenhed og karakter. I det omfang, ulemperne overstiger denne grænse, skal der ydes erstatning for tabet herved. I den foreliggende sag er motorvejen - med en årsdøgntrafik på nu godt 24.000 biler, heraf ca. 17% tunge køretøjer - anlagt på en ca. 5 m høj dæmning forbi de indstævntes ejendom. Ejendommen ligger i et naturskønt område, men forholdsvis tæt ved Århus. Selv om afstanden fra vejanlægget til den nærmeste beboelsesbygning er 86 m, er den støjmæssige belastning af ejendommen på 66-70 db meget betydelig. Efter en samlet vurdering finder Højesteret herefter, at generne fra motorvejsanlægget overstiger grænsen for, hvad der må tåles uden erstatning. Højesterets dom af 17. marts 1998 Holsted-sagen Støj - UfR 1998.691H Erstatning tilkendt. 10

Ejeren af en ejendom, hvorfra der eksproprieres til anlæg af motorvej, kræver erstatning for støjgener som følge af stuehusets beliggenhed 51 m fra motorvejens vejskel. Vestre Landsret: Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at der ikke er grundlag for at fastslå, at tålegrænsen for støjgener er overskredet. Som anført af landsretten må hidtidig praksis mest nærliggende forstås således, at der ved afgørelsen af spørgsmålet om erstatning for støjulemper m.v. er sondret mellem, om der er foretaget ekspropriation eller ej. Betydningen af denne sondring og de dertil knyttede kriterier kan give anledning til samlede og principielle overvejelser. Disse kan imidlertid ikke gennemføres alene på grundlag af nærværende sag. Højesteret stadfæster herefter landsrettens afgørelse, der bygger på hidtidig praksis, og hvis erstatningsudmåling tiltrædes. Højesterets dom af 9. februar 1996 Fæstehuset Støj - UfR 1996.661H Erstatning tilkendt. 3-2 dom Bygningen af Storebæltsbroen og ekspropriation til omlægning af jernbanelinjen. Jernbanelinjen skal gå ca. 30 m fra en ejendom, som ikke er omfattet af ekspropriationen. For så vidt angår spørgsmålet om erstatning for værdiforringelse af Fæstehuset bemærkes, at jernbanelinien, der vil blive stærkt trafikeret, føres forbi huset i en afstand af kun 30 m, og det må anses for utvivlsomt, at der herved påføres ejendommen meget betydelige ulemper navnlig i form af støj. Der må som anført af landsretten endvidere lægges vægt på, at Fæstehuset hidtil har ligget i fredelige og landlige omgivelser. Vi tiltræder herefter, at der foreligger sådanne ganske særlige forhold, at Marianne Winkler efter naboretlige regler har krav på erstatning for ejendommens værdiforringelse. Højesterets dom af 18. maj 1993 Kirkeåsvejen (Lumsåssagen) Støj - UfR 1993.685H Afslag på erstatning 11

P købte i 1976 en grund med en i 1974/75 opført villa, og på en tilstødende grund, som P også erhvervede, var i 1965 tinglyst byggelinier. Allerede ved villaens opførelse havde der gennem en årrække foreligget en plan for anlæggelse af en ny vej, der kunne optage en del trafik til og fra Odden Færgehavn. Flere forskellige linieføringer var på tale, men i 1983, da vejanlægget syntes sikkert, fik P de to matrikelnumre sammenlagt. Samme år eksproprieredes til brug ved vejanlægget en del af det ubebyggede areal Østre Landsret: Retten finder det godtgjort, at det pågældende vejanlæg, uanset de af anlægsmyndigheden trufne afhjælpningsforanstaltninger, har påført ejendommen sådanne betydelige og varige ulemper, at der bør tilkendes sagsøgeren et erstatningsbeløb, der muliggør yderligere afhjælpning. Ved fastsættelsen af dette beløb bør hensyn tages til, at disse foranstaltninger i et vist omfang tilfører ejendommen nogen forbedring, hvortil sagsøgte ikke er pligtig at bidrage. Allerede da indstævntes hus i 1974-75 blev opført på det daværende matr. nr. 2 ay, havde der gennem en årrække foreligget en plan for anlæggelse af en ny vej, Kirkeåsvejen, der skulle forløbe umiddelbart syd for naboejendommen matr. nr. 2 az, og der var i forbindelse hermed tinglyst deklaration om fastsættelse af byggelinier på den sidstnævnte ejendom. Der var ikke grundlag for at anse dette vejprojekt for opgivet, og det kan ikke antages, at indstævnte fik oplyst det modsatte. Det måtte endvidere påregnes, at der i givet fald ville blive tale om en ret stærkt trafikeret vej. I hvert fald under disse omstændigheder findes de støjulemper, som vejanlægget har medført, ikke at overstige, hvad indstævnte må tåle. Denne dom er kommenteret af 1. Christian Mogensen, formand for Taksationskommissionen for Fyn og sydlige Jylland i UfR 1994B.403 Højesterets dom af 19. maj 1988 Skræsagen Støj - UfR 1988.547H Afslag på erstatning Ejendommen købt med viden om, at der var planlagt en ny vejføring tæt på ejendommen. Den offentlige ejendomsværdi nedsættes fra 240.000 kr. til 200.000 kr. Støjniveauet overstiger de af Miljøministeriet fastsatte decibelgrænser. Vestre Landsret: 12

Ved afgørelsen af, om sagsøgte har krav på en sådan erstatning, må der lægges vægt på, at landevejen er anlagt meget tæt på sagsøgtes hus, idet der fra vejmidten til husets gavl kun er ca. 11 m. Det må efter det oplyste lægges til grund, at vejen er ret stærkt befærdet, herunder med tung trafik, og det må derfor anses for utvivlsomt, at vejanlægget har medført meget betydelige ulemper, navnlig i form af støj. Det må endvidere tages i betragtning, at man ved opførelsen af huset, der er beliggende i udkanten af en landsby, ikke kunne forudse den stedfundne udvikling. På denne baggrund findes sagsøgte - uanset at der ikke i forbindelse med vejanlægget blev eksproprieret noget areal fra ejendommen - at have krav på erstatning for de støjgener og andre ulemper, vejanlægget har medført, og for den heraf følgende forringelse af ejendommens værdi. Erstatning for støjgener fra vejanlæg kan ikke gives til ejere af ejendomme, der ikke er omfattet af en ekspropriation, medmindre der foreligger ganske særlige forhold. Disse dommere finder ikke, at indstævnte har godtgjort særlige omstændigheder, der kan begrunde hans erstatningskrav, og stemmer derfor for at tage appellantens frifindelsespåstand til følge. Denne dom er kommenteret af 1. Henrik Zahle, professor og højesteretsdommer, i UfR 1988B.429 2. W. E. von Eyben, professor, i UfR 1989B.48 3. Christian Mogensen, formand for Taksationskommissionen for Fyn og sydlige Jylland i UfR 1994B.403 13