NY BØRNE- OG UNGEPOLITIK VEDTAGET. Julehilsen fra rådmanden: Værdien af en børnehave

Relaterede dokumenter
Svag stigning i sygefraværet i januar måned

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

velkommen i skole 2015

Udvikling, lektiehjælp og vejledning til udskolingens oversete unge

Skole Hjem Nr. 189 December 2006

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Dus Mellervang Børnerådsmøde i Pyramiden

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Dagtilbudspolitik

Lokal udviklingsplan for

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Skolelederen juni s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni s. 7

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

BILLAG 2: Storyboard, Level 1

Kære kommunalbestyrelse

Særudgave september 2015

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

PJECE TIL FORÆLDRE OM AT VÆRE I FORÆLDRERÅD

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Skolestart På Abildgårdskolen

HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?

Velkommen i skole 2011

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Sammen om De Yngste - SYNG

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Tag bedre billeder af dine. med disse 3 super nemme tricks

UndervisningsMiljøVurdering

sport.dk Ung handicapidræt

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

I Assens Kommune lykkes alle børn

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Børneundersøgelse Grafrapport August 2014

Fredensborg gæstelokale

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Informationsbrev november 2014 Tranegårdskolen

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

Børneudvalget. Næstved Kommunes årsberetning af 80

ER DU HELLER IKKE TANKELÆSER?

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012

MGP i Sussis klasse.

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING FOR SKOLEÅRET 2011/2012:

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Kort præsentation af kandidater. Skolebestyrelsesvalg 2014 Tingstrup Skole

F O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Skoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

Gasværksvejens Skole & Gasværkstedet Gasværksvej København V mail@gas.kk.dk

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

tænketank danmark - den fælles skole

Børnehave i Changzhou, Kina

Lean giver tid til børnene

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Nyhedsbrev. Tilbageblik på et fantastisk skoleår. Artikler af særlig interesse:

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf Epost DSA@aarhus.dk

Haveforeningen. Og bag mig sol og blød mig regn! Jeg plukker mine nødder og trasker langs et brombær hegn med plovmuld under fødder.

Kompasset december 2015

virum skole bestyrelsens årsberetning 2007/2008

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Nyheder for håndboldafdelingens Spillere, trænere og ledere

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.

Uanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2011 Private

Det svære liv i en sportstaske

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

Kompetenceudvikling af ledere, arbejdsmiljørådgivere og tillidsvalgte omkring udvikling af social kapital

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Er tiden løbet fra samling?

Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med?

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

TAK TIL JER DER MØDTE OP FOR AT STØTTE DET FÆLLES ARBEJDE MED SKOLENS BØRN, FORÆLDRE OG MEDARBEJDERE.

En inkluderende sprogpædagogisk praksis i dagtilbud og skole - et eksempel. Lone Wulff, lektor i dansk som andetsprog, UCC (lw@ucc.

Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016

Personalepolitisk grundlag

De 5 klassiske fotofejl. Fejl 1 Du er for langt væk. Fejl 2 Du er for doven. Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt

En god skolestart et fælles ansvar

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn

Transkript:

nr. 21 december 2015 NY BØRNE- OG UNGEPOLITIK VEDTAGET s. 2 APV 2015: FREMGANG I TRIVSEL s. 3 ARBEJDSPLADSVURDERING Julehilsen fra rådmanden: Værdien af en børnehave Kære medarbejdere og ledere Foto: besøg på Rundhøjskolen i efteråret. Fotograf: Morten Rørbæk Brøndum En femårig dreng var i december på besøg med sine kammerater fra Børnehuset Ryhaven på rådhuset. Han kiggede op på mig. Jeg tøvede. Han så ud til at undre sig. Jeg havde lige fortalt ham, at jeg er rådmand for Børn og Unge, og at jeg er med til at bestemme over blandt andet vuggestuer, børnehaver, skoler og fritidstilbud i Aarhus. Hvad koster en børnehave? spurgte den femårige. Frisk, logisk og ligetil. Og gjorde mig paf og mundlam et øjeblik. Jeg blev jo knægten svar skyldig. For hvad koster sådan en børnehave egentlig? Drengen har vel grund til at undre sig. Tænk, at en rådmand ikke på stående fod kan svare på, hvad en børnehave koster. Omvendt mener jeg (efter betænkningstid) at have grund til at hævde, at svaret ikke er enkelt. Der findes jo store og små børnehaver, der er forskel i grundværdi og lejeudgift, i børnenes forudsætninger, i omkostninger til lys, til varme, til løn og legetøj. Men først og fremmest fik den femårige mig til at tænke på, hvor svært det er at opgøre værdien af en børnehave, eller alle andre ydelser i Børn og Unge. Den værdi, som børn, unge og forældre oplever ved at blive mødt af engagerede og professionelle mennesker, der hver dag gør sig umage for at gøre en forskel. Den værdi, der opstår ved et stadigt stærkere samarbejde på tværs af tilbud, på tværs af organisationen. I en organisation med mere end 10.000 medarbejdere og 65.000 kunder i butikken er der overvældende mange ting på spil hver eneste dag. Og der er overvældende mange ting, der lykkes. Vi hører ofte om det, der ikke lykkes. Hvor der bliver begået fodfejl, sker misforståelser eller hvor forventninger ikke er afstemt. Det er godt. Vi skal følge op, justere, være skarpere, lytte og reagere. Vi skal have fokus på sygefravær, på trivsel, læring og udvikling. Men vi skal også tillade os at dvæle ved, at vi i fællesskab lykkes med fantastisk mange ting. At vi med stærke fagligheder udvikler børn og gør en forskel for unge og familier. Jeg tænker, at juledagene og nytåret kan være en anledning til det. Jeg vil i hvert fald tænke på, at jeg har al mulig grund til at anerkende og rose jeres indsats i 2015, og jeg ser med fortrøstning frem mod 2016. Samtidig sender jeg en stor tak for samarbejdet til alle de øvrige omkring Børn og Unge, som er aktive for at skabe de bedste tilbud til børn og unge i Aarhus. (PS: Hvis nogen er i tvivl: Den femårige har fået et skriftligt svar) Med ønsket om en glædelig jul og godt nytår til jer og jeres kære. Bünyamin Simsek

Ny politik for alle børn og unge i Aarhus En ny og tidssvarende børne- og ungepolitik blev onsdag vedtaget i byrådet. Politikken er blevet til i et bredt og inddragende samarbejde på tværs af hele Aarhus. Derfor er det hele byens børne- og ungepolitik, mener Børn og Unge-rådmand Bünyamin Simsek. En ny og tidssvarende børne- og ungepolitik blev onsdag vedtaget i byrådet. Politikken er blevet til i et bredt og inddragende samarbejde på tværs af hele Aarhus. Derfor er det hele byens børne- og ungepolitik, mener Børn og Unge-rådmand Bünyamin Simsek. Der er sket meget, siden et enigt byråd vedtog den første børne- og ungepolitik i 2008. Både i Børn og Unge, i Aarhus, nationalt og i verden. For at politikken fortsat kan skabe rammen og sætte retningen for arbejdet med børnene og de unge, har byrådet vedtaget en ny børne- og ungepolitik. Jeg er stolt over den nye børne- og ungepolitik. Den er ambitiøs på alle børns og unges vegne og kommet til verden som et fælles projekt mellem mange forskellige aktører. Den er netop hele Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik, som sætter rammerne for mennesker, læring og trivsel på tværs af Aarhus, siger Bünyamin Simsek. Det seneste år har Bünyamin Simsek, sammen med blandt andre forældreorganisationer, elever, faglige organisationer, lederforeninger, repræsentanter fra civilsamfundet og aarhusianske byrådspolitikere drøftet den nye børne- og ungepolitik. For tusindvis af medarbejdere er politikken den værdimæssige ramme og retning for arbejdet med børnene og de unge. For forældrene er børne- og ungepolitikken en del af forventningsafstemningen i samarbejdet med blandt andet dagtilbud og skoler, ligesom vores samarbejdspartnere skal kunne se sig selv i politikken. Fælles for alle er målet om det gode børne- og ungdomsliv i Aarhus Kommune, siger Bünyamin Simsek. Den nye børne- og ungepolitik har en række særlige fokuspunkter, heriblandt forældresamarbejde og tidlig indsats, som stiller skarpt på det fælles ansvar, som professionelle og forældre deler i forhold til børnenes og de unges udvikling, trivsel og fremtid. Foreningen af Skolebestyrelser i Aarhus Kommune glæder sig over den nye børne- og ungepolitik. Formand Charlotte Jacobsen roser politikkens særlige fokuspunkter: Det er glædeligt, at den nye børne- og ungepolitik favner både børn, unge og deres familier. Der er børn, der har generelle vilkår, indlæringsvanskeligheder, handicap eller andre svære kår, hvor et tæt samarbejde mellem forældre og de professionelle, der er tæt på barnet i hverdagen, er en nødvendighed. Den nye politik giver mulighed for reel tidlig indsats, når en bekymring dukker op - og det er der brug for, siger Charlotte Jacobsen. Også hos Århus Forældreorganisation er der ros til Børn og Unge for både politikken og det samarbejde, der ligger bag: Vi er meget glade for den respekt, som forældrene bliver vist i politikken, og vi er glade for det øgede fokus arbejdet med familierne, så man ikke isolerer hjælpen til barnet skal man støtte børn og unge, så skal man have familierne med. Det er et godt stykke arbejde, og vi er glade for den måde, vi som organisation er blevet inddraget på. Der er blevet lyttet, og det kan mærkes på resultatet, siger daglig leder Mette Bach Larsen.

Fremgang i trivsel hos medarbejdere i Børn og Unge ARBEJDSPLADSVURDERING Medarbejderne i Aarhus Kommunes magistratsafdeling for Børn og Unge har netop afsluttet den omfattende analyse af trivsel på arbejdspladsen, som gennemføres hvert andet år. De overordnede resultater af trivselsmålingen viser, at der samlet set er fremgang. På de enkelte dimensioner i undersøgelsen er der enten status quo eller fremgang siden sidste måling. Bevægelserne er i mange tilfælde små, men samlet set er trivslen på arbejdspladserne en smule bedre end sidst. Samtidig viser undersøgelsen en vis spredning mellem arbejdspladser og medarbejdergrupper. Rådmand for Børn og Unge, Bünyamin Simsek, er tilfreds med målingen. Han konstaterer dog, at tallene også rummer forskelle. Vi har været igennem en tid med forandringer, blandt andet skolereformen og en ny struktur på fritidsområdet. Udviklingen ser ud til at være vendt, og trivsel er vigtig, når vi taler om den gode løsning af kerneopgaven, siger Bünyamin Simsek. Bünyamin Simsek påpeger, at der fortsat er brug for fokus på at støtte de attraktive arbejdspladser i Børn og Unge. Vi fik et dyk efter lockouten og skolereformen, og vi kan også se de forandringer, der har været på Fritids- og Ungdomsskoleområdet. Derfor skal vi holde fast i den generelle udvikling, der nu er skabt. Vi har brug for et fortsat godt samarbejde og en løsningsorienteret dialog med de faglige organisationer på alle områder. Vi har en klar fællesinteresse i at gøre trivslen endnu bedre for alle medarbejdere, velvidende at udfordringerne er større for nogle end for andre, siger Bünyamin Simsek. Børn og Unges arbejdspladser er allerede i gang med at følge op på trivselsrapporten, der bliver drøftet som afsæt til det fortsatte arbejde med trivsel og arbejdsmiljø. Fakta om undersøgelsen 10.029 ansatte i Børn og Unge blev i perioden fra 19. oktober til 8. november 2015 inviteret til at besvare et spørgeskema om deres psykiske arbejdsmiljø. 8.849 har svaret, svarende til 88 procent (84 procent i 2013) Samtlige månedslønnede medarbejdere i Børn og Unge, der var ansat pr. 1. september 2015, er blevet inviteret til at deltage i trivselsundersøgelsen. LOKE LEDELSEORGANISATIONKOMMUNIKATIONEFFEKT LOKE for dagtilbud og FU Sommeren 2016 igangsættes LOKE for ledelsesteams i dagtilbud og på FU-området. LOKE dagtilbud og LOKE FU kommer således til at køre parallelt. Allerede på den anden side af nytår begynder vi at gøre de indledende øvelser til LOKE, når vi nedsætter styregrupper til henholdsvis LOKE dagtilbud og LOKE FU. Styregrupperne får til opgave at sætte retning for de to LOKE-forløb og sikre den organisatoriske tilknytning og forankring i praksis. Styregruppernes første opgave bliver at tegne processen for indsamlingen af data, så vi kan afdække hvilke ledelseskompetencer dagtilbud- og FU-området har brug for at udvikle. Afdækningen ligger forud for et egentlig design af kompetenceudviklingsforløbene og skal gøre det muligt at skræddersy indholdet i LOKE ud fra de aktuelle behov, som henholdsvis dagtilbuddene og FU har.

Direktørgruppens spareforslag til budget 2016 Se forslag til besparelser på budget 2016 samt information om høringsprocessen. Baggrund Budgettet for Aarhus Kommune for 2016-2019 er præget af, at kommunerne hvert år i perioden 2016-2019 skal aflevere et omprioriteringsbidrag på 1 % til staten. I budgettet for 2016-2019 har det derfor været nødvendig at spare 61 millioner kr. i 2016, 209 millioner i 2017 og 352 millioner kr. i 2018. Med vedtagelsen af budgettet for 2016 besluttede byrådet, at direktørgruppen skulle udarbejde spareforslag. Høring Forslagene er i høring fra den 11. december 2015. Sidste frist for af afgive høringssvar er den 8. januar 2016. Høringssvar sendes til: besparelser@aarhus.dk Husk så vidt muligt angive nummeret på det eller de spareforslag høringssvaret vedrører. Processen 11. december: Forslagene er offentliggjort på aarhus. dk/besparelser. 8. januar: Sidste frist for af afgive høringssvar 14. januar: Høringssvar offentliggøres på aarhus. dk/besparelser 18. januar: Magistraten behandler en indstilling fra Borgmesterens Afdeling, der omhandler spareforslag og høringssvar. Partiernes forhandlingsgrupper (forligspartierne) mødes og drøfter spareforslag og høringssvar. 20. januar: indstillingen behandles første gang i byrådet. 26. januar: indstillingen behandles i økonomiudvalget. Der vil være mulighed for foretræde 27. januar: Partiernes forhandlingsgrupper (forligspartierne) mødes og drøfter spareforslag, høringssvar og de input, der er kommet ved foretræde. 3. februar: indstillingen behandles for anden gang i byrådet. Læs mere om spareforslagene på: www.aarhus.dk/besparelser

5 NYHEDSNOTER Kurser navne kurser & Events Tilmelding i Børn og Unges Kursusportal: http://kursus.aarhuskommune.dk/mbu Kontakt: kursus@mbu.aarhus.dk Se alle kurser på www.buakademi.dk uden login MED-udvalg skal huske at tilmelde sig obligatorisk MED-grunduddannelse Parterne bag MED-rammeaftalen har i efteråret 2015 lavet en ny aftale, som betyder at alle MED-udvalg i Aarhus Kommune skal gennemføre en ny, obligatorisk MED-grunduddannelse. Undtaget er udvalg, der har gennemført MED-uddannelsen i 2013 eller 2014. Læs mere om den nye MED-grunduddannelse og se nye holddatoer for foråret 2016 i Kursusportalen. Bemærk venligst, at HELE MED-udvalget skal tilmeldes det samme hold. Nyt om navne Tillykke med jubilæet Bendt Kærgaard, SFO-leder på Malling Skole, går på pension. Men ikke nok med det - vi skal også fejre Bendts 40 års jubilæum. Bendt har siden 1975 haft fokus på børnenes frie tid. Først 5 år som pædagog på Fritidshjemmet Fuglebakken på Fuglsangsallé i Århus, derefter som leder af Fritidshjemmet på Ajstrupvej i Malling og senest som leder af SFO på Malling Skole, hvor Bendt også var med til at indføre Kompetencebaseret Rullende Aldersintegreret Indskoling (KRAI). Vi vil gerne sende Bendt godt på vej. Derfor er der reception fredag den 15.01.16 kl. 16-18 på Malling Skole. Med venlig hilsen Malling Skole. Ny skoleleder på Lystrup Skole Et enigt ansættelsesudvalg har besluttet at ansætte Katja Uth som ny skoleleder på Lystrup Skole. Hun tiltræder pr. 1. februar 2016. Katja er 52 år og har sammenlagt 10 års erfaring som afdelingsleder og skoleleder på henholdsvis Byskolen i Ølgod og Amagerskolen i Skjern. Med sig i sin faglige rygsæk har hun udover en læreruddannelse fra Tønder Statsseminarium en diplomuddannelse i ledelse med tillægsfag i blandet andet pædagogik samt en masteruddannelse i læreprocesser fra Aalborg Universitet. Jeg glæder mig meget og har store forventninger til mit samarbejde med både elever, forældre og medar-bejdere. Jeg kommer til en veldrevet skole, der er inde i en spændende udvikling, som jeg ser frem til at samarbejde om, siger Katja Uth, der glæder sig at trække i arbejdstøjet og møde de nye udfordringer, som venter hende. Den 1. februar 2016 kan overlærer Mie Søndergaard Nielsen fejre 25 års jubilæum Mie Søndergaard Nielsen er ansat på Center-10 Aarhus High School. Tillykke og tak for indsatsen i foreløbig 25 år.

6 Kort nyt Danske skoleelever er generelt glade for skolen og deres klasse Danske skoleelever kan generelt godt lide at gå i skole. De synes godt om den klasse, de går i, og har en positiv opfattelse af skolen. Samtidig har de faglig interesse for det, der foregår i undervisningen. Det viser en undersøgelse. Mens 84,5 procent af drengene i 5. klasse er glade for deres klasse og føler, at de hører til på skolen, gælder det samme for 81 procent af pigerne. For 9. klasserne gælder dette 77,3 procent af pigerne og 81,7 procent af drengene. Omvendt giver pigerne i undersøgelsen i lidt højere grad end drengene udtryk for en højere generel faglig interesse for undervisningen. Det ses på spørgsmål relateret til elevernes faglige interesse, hvor pigerne svarer mere positivt end drengene på 4 ud af 5 spørgsmål. Pigerne viser især stor faglig interesse, når det kommer til at høre efter i undervisningen, deltage aktivt i gruppearbejde, ikke at kede sig og få lavet deres lektier. Eleverne tilbringer størstedelen af deres dag i skolen, og derfor er det også helt afgørende, at de er glade for deres klasse og føler, at de hører til på skolen. Det peger den her undersøgelse på, at de fleste gør, men vi skal fortsat arbejde på at forbedre trivslen i den danske folkeskole. Ikke mindst i en tid, hvor der sker meget store forandringer i den danske folkeskole, er det vigtigt, at eleverne har det godt i skolen, siger minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby. Undersøgelsen viser også, at forældrenes uddannelsesniveau har meget lille betydning, når eleverne spørges til, hvorvidt de er glade for deres klasse og føler, at de hører til på skolen. For eleverne på 5. og 7. klassetrin viser der sig at være en sammenhæng mellem forældrebaggrund og elevernes faglige interesse. Dog finder undersøgelsen ikke en statistisk sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesbaggrund og elevernes faglige interesse for skolen, når det drejer sig om eleverne på 9. klassetrin. Ny rapport giver gode råd til at aflevere børn i institution De fleste forældre kender følelsen: Den ubehagelige knugen i maven på vej på arbejde efter at have afleveret sit grædende barn i institution. Men sådan behøver det ikke at være. For første gang har forskere udviklet en metode, så børn og forældre kommer godt gennem den svære afsked. Hold fokus på barnet i stedet for at tale med pædagogen. Placer barnet på gulvet, så barnet selv får mulighed for at gå eller kravle fra forælder til pædagog. Vær klar til at gå, når du går, og kom ikke tilbage. Sådan lyder nogle af forskernes anbefalinger til forældrene om, hvordan afleveringen bør foregå på baggrund af forskningsprojektet Barnet i Centrum, hvori 300 vuggestuer og dagplejere har deltaget. Ud fra viden om børns tilknytning har forskerne både undersøgt barnets første aflevering og den daglige aflevering i institution. Ifølge Ole Henrik Hansen, der er adjunkt ved DPU, Aarhus Universitet og forsker på projektet, er det altafgørende, at den første modtagelse går godt. En dårlig start vil forfølge barnet i årevis og give barnet et negativt indtryk af dagtilbuddet, så det aldrig rigtig bliver trygt ved at komme der. Forskningen viser, at en indkøringsperiode på en uge til 14 dage ikke er nok tid for barnet, der oftest behøver længere tid for at tilpasse sig de nye omgivelser. Derimod har det en positiv effekt for børn at komme på besøg en gang om ugen 4-5 måneder, inden de skal starte i institution, så de langsomt vænner sig til stedet. Også i forskningen af den daglige modtagelse fandt forskerne frem til betydningsfulde elementer for at afleveringen kunne foregå på en ordentlig måde for barnet. Blandt andet skal både forældre og pædagoger være opmærksomme på det, som Ole Henrik Hansen kalder for afleveringsvinduer. Der er en bestemt åbning i tid, hvor barnet er parat til at gå fra mor og far over til pædagogen. At fange barnets vindue, kræver at både forældre og pædagoger er meget opmærksomme på barnet i situationen. Derudover virker det bedst, når det er barnet, der transporterer sig selv fra forældrene hen til pædagogen enten ved at gå eller kravle derhen.

7 Kort nyt 8.Y fra Ellevangskolen er Aarhusmestre i Digital Selvbetjening 8.Y fra Ellevangskolen løb af med et klassesæt af Chromebooks og en masse guf for deres film om livet uden Digital Selvbetjening. Projektet Digital ABC, der har til formål at få flere unge til at bruge deres digitale postkasse, har kåret en vinder af konkurrencen om at blive Aarhusmestre i Digital Selvbetjening. Opgaven for eleverne var at producere en kort film om, hvorfor Digital Selvbetjening er relevant for dem samt en reportage, hvor de reflekterede over Digital Selvbetjening generelt, og hvorfor netop de skulle kåres som Aarhusmestre i Digital Selvbetjening. Seks skoler deltog i konkurrencen, men vinderne blev altså 8.Y fra Ellevangskolen. På 2.-pladsen kom 8.A fra Mårslet, mens 7.a fra Ellekærskolen tog 3.-pladsen. Vinderklassen fik overrakt deres præmie bestående af Chromebooks til hver elev samt en masse guf efter taler fra projektleder Helene Bruhn Schvartzman, rådmand for Børn og Unge Bünyamin Simsek og rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad samt en præsentation fra klassen selv. Se alle elevernes kortfilm på Digital ABC s Facebookside. Haver til Maver 2016: Tilmeldingen er åben! Giv børnene et forløb med jord under neglene, lækkert mad i munden og natur på hjernen og tilmeld jer næste sæsons Haver til Maver for både daginstitutioner og skoler. Haver til Maver dyrker læring i naturen. I Haver til Maver lærer børn gennem praktiske aktiviteter, og de får erfaringer med dyrkning, sundhed og økologi. Børn får deres egen køkkenhave. Fra forår til efterår arbejder børnene jævnligt i haven. De starter med at så og slutter med at spise deres egne afgrøder. I køkkenhaverne møder børnene fagpersoner som fx en gartner, kok, jæger eller en naturvejleder samt studerende fra forskellige uddannelser. Mødet med fagpersoner sikrer et skarpt fokus på de faglige vinkler i udeskolen. Haver til Maver for alle børn og unge I Aarhus Kommune har både dagtilbud, skoler og fritidstilbud mulighed for at få en have. I Aarhus er der Haver til Maver på tre steder: Natursamarbejdet, Brabrand Jordbrugets Uddannelsescenter, Beder Lykkegården, Egå Tilmelding til sæson 2016/17 sker via telefon til Natursamarbejdet på tlf. 8625 6860 Læs mere om vilkår, forventninger og prisen for deltagelse i Haver til Maver på www.aarhus.dk/havertilmaver

8 NYHEDSBREV Få nyt fra Digitale Børn og Unge Digitale børn og unge Dagene er korte og mørke, men lige om lidt vender det og vi bevæger os igen mod lysere tider. Imens tager digitaliseringen af folkeskolen også fart med programmet Digitale Børn og Unge, som skal realisere det fællesoffentlige brugerportalsinitiativ i Aarhus Kommune over de næste tre år. Digitale Børn og Unge Nyt tager pulsen på programmet i et månedligt nyhedsbrev. Brugerportalsinitiativet er fremtidens digitale løsninger på 0-18 års området, der kort sagt handler om at skabe en samlet digital indgang til kommunikation, læring, udvikling og trivsel for børn og unge, forældre, pædagogiske medarbejdere, ledelse og relevante aktører på området. Initiativet består af to store digitale løsninger: En læringsplatform, der har fokus på elevens læring i folkeskolen og en samarbejdsplatform, der har fokus på kommunikation og videndeling mellem brugerne på 0-18 års området, og som erstatter SkoleIntra, BørneIntra og FU-Net. Samtidig skal fælles standarder for it-arkitekturen sikre, at informationer kan flyde på tværs af de mange forskellige systemer på området. Digitaliseringen bidrager til at styrke læring, videndeling og samarbejde på tværs, så børnene og de unge i Aarhus kan få det bedste med i bagagen, fra de starter i vuggestuen til de går ud af folkeskolen. Realiseringen af brugerportalsinitiativet er en lang og omfattende rejse, som kommer til at berøre rigtigt mange mennesker på 0-18 års området. Der er gang i mange aktiviteter lige nu, både i fællesoffentligt regi og i Digitale Børn og Unge for at bane vejen for de omfattende forandringer. Brugerportalsinitiativet er en kompleks og stor digitalisering af 0-18 års området, som vi ikke har set magen til tidligere. Samtidig er det meget mere end bare digitalisering, for det kommer til at rokke ved kulturen med større videndeling, samarbejde og gennemsigtighed end vi har været vant til tidligere, så det bliver også en kulturel rejse, som vi skal være forberedte på, siger Ole Hersted Hansen, digitaliseringschef i Børn og Unge. Digitale Børn og Unge Nyt tager pulsen på aktiviteterne, som skal bidrage til at realisere brugerportalsinitiativet. Det første nyhedsbrev udkommer inden jul. Her kan du læse om brugerportalsinitiativet, hvor vi er med læringsplatformen, som skal rulles ud ved skolestart 2016/17, status på samarbejdsplatformen, hvor Aarhus Kommune netop har tilsluttet sig det landsdækkende udbud og ikke mindst hvordan involvering af pædagogiske medarbejdere sikrer forankring i pædagogisk praksis. Interesseret? Så tilmeld dig nyhedsbrevet ved at skrive til mobir@aarhus.dk Nyhedsbrevet udkommer 8-10 gange årligt og kan afmeldes. BU Nyt er tilbage 14. januar. Find flere nyheder på BUportalen og BU Nyt App. Redaktionen ønsker god jul og godt nytår.