Vejbelægninger og vejkapital

Relaterede dokumenter
Revner i slidlagsbelægning.

Anvendelse af forskellige reparationsmetoder på vejnettet

Asfaltreparationer. Asfaltreparationer på veje i Vejle Kommune. Vejledning i reparationsarbejder.

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning

Grundejerforening: Marienlyst. Gennemgang af. asfaltbelægning. v. Formand Henrik Koch Grønningen Ølstykke

Asfaltprioriteringer Oversigtskort 5. Forudsætninger og beregningsresultater 6. Kapitalværdi og risikostrækninger 6

Vedligeholdelse af asfaltbelægninger 2014 og 2015

Back to basic. Back to basic. Kurt B. Hansen. v/ Kurt B. Hansen Vejforum 2013.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

Opgravning & Retablering

NOTAT OM VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE OG STIER MED OG UDEN VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT MED KOMMUNEN.

VEDLIGEHOLDELSE AF VEJBELÆGNINGER I HEDENSTED KOMMUNE NUVÆRENDE TILSTAND OG BUDGETBEHOV

Fordele og ulemper ved aktuelle slidlagsalternativer 13. september 2018 Vores reference:

Vedligeholdelse af asfaltbelægninger i. Aabenraa Kommune

UDBUDSFORSKRIFT VEJREGELFORBEREDENDE RAPPORT VEJOVERBYGNING ASFALTARBEJDER. Vejledning til supplerende AAB. Juli 2010.

TB-k (tyndlagsbelægninger)

VEJDIREKTORATETS ERFARINGER MED HYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG

med cementbundne bærelag

LEDNINGSZONEN. DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord

Alternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag. Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet

Overfladebehandling. Overfladebehandling benyttes bl.a. som slidlag og kørebaneafmærkning på:

Vejledning til hovedeftersyn

Senest udvikling inden for rabatvedligehold!! Kan vi få mere rabat for pengene?

Notat: Funktionskontrakten og kørebanebelægning

ASFALTARBEJDER 2019 HERNING KOMMUNE

Fibertex AM-2 asfaltdug for spændingsudligning

Anvendelse, krav og erfaringer i Danmark Poul Henning Jensen Pankas A/S


Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove

NOTAT. Indledning FUNKTIONSKONTRAKT OG TILSTAND

Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.

Fakta. Problemstilling. Forsøg. Undersøgelse af lagtykkelsens betydning 15. juni 2015 for sporkøringsmodstanden på forskellige asfaltmaterialer

Vandgennemtrængelige belægninger

Indhold. Status 27. juli RoSy og asfaltvedligehold af cykelstier og færdselsbaner

BÆREEVNEVURDERING - KELDBJERGVEJ INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. 2 Introduktion 2. 3 Vejens nuværende tilstand 2. 4 Bæreevnemålinger 3

Warm Mix Asfalt i Danmark. Vejforum Erik Olesen, Vejrirektoratet

ICOPAL SYNTAN. Arbejdsanvisning

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

UDBUDSFORSKRIFT VEJREGELFORBEREDENDE RAPPORT VEJOVERBYGNING ASFALTARBEJDER. Almindelige arbejdsbeskrivelser (supplerende) Juli 2010.

VEDLIGEHOLDELSE AF KØREBANER I NÆSTVED KOMMUNE

Retningslinjer. vedr. tilstandsregistrering af kørebaner og cykelstier

Græsarmering og permeable belægninger

Generel arbejdsbeskrivelse for asfaltarbejder

VEDLIGEHOLDELSE AF KØREBANER FREDERIKSBERG KOMMUNE NUVÆRENDE TILSTAND OG BUDGETBEHOV

ARMERING GRÆS & AREAL SIKRING AF AREAL, GRÆS OG TERRÆN

En virksomhed der skaber nytænkning inden for Kanter og Havedesign

Hovedtilbudsliste for asfaltarbejder - feb Tønder Kommune

Ecoblock. Arealbefæstelse. Græsarmering Permeabel flisebelægning Erosionssikring Hestesport og landbrug

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002

Bitumenstabiliserede bærelag

VEJVEDLIGEHOLDELSE I MUNKENS KLIT NORD.

PLANSILO Systembrochure

RIDEBANER. Fakta om ridebaner

Oplæg til etablering af vejfond i grundejerforeningen Amstrup Bakker.

ICOPAL med SYNTAN. Arbejdsanvisning. Leverandør af den indre ro

Bilag 5.B Ophugning i belægning

Vedligeholdelsesbudget for Veje i Grundejerforeningen Præstelodden BILAG 1

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering

PLANSILOELEMENTER Agro og industri. rc-beton.dk

Treebox. Bedre liv til rødderne

VEJVEDLIGEHOLDELSE TØNDER KOMMUNE POLITISK NOTAT 05. APRIL 2016 UDARBEJDET SWECO DANMARK A/S

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

O.F. Møllehøj, Hedehusene. Belægningsanalyse. analyse af den eksisterende vejopbygning samt anbefaling af nye belægningsløsninger

Redegørelse for Bestyrelsens Forslag vedr. Indskud i Vejfonden

Endvidere har grundejerforeningen bedt Rambøll om at komme med forslag til sikring af færdsel på stisystemet frem til Gaiavej.

Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger:

HUSGUIDE. Den Sorte. Borup Tagtæt Borup Mur- & Sokkelasfalt/ Primer til Tagtæt. Gør det selv - bedre

MATEMATIK Del time

Hyllegården Forslag til Lokalplan LK 34. Vejadgang via Åsen til del af udstykningen

Bilag til emnet Asfaltering af grundejerforeningens veje og stier

Asfaltbeton- og Pulverasfaltslidlag

Skadeskatalog Retningslinjer for tilstandsregistrering

Spar råstoffer og penge og få mere holdbare veje

ROHOLMSVEJ TRAFIKSANERING OG STØJREDUKTION

ENREGIS/Eco TreeBox-System Bedre liv til rødderne

D R I F T - O G V E D L I G E H O L D E L S E

Stormbox installationsvejledning

Af Annette Vognbjerg, Ulfborg Vemb kommune, og Jørn R. Kristiansen, Carl Bro as,

Genbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

Areal- og terræn armering Opbygning og sikring af terræn

DI Bygs Innovationspris VINDER 2013 NCC ROADS. Altid tør vej. NCC PermaVej lad asfalten håndtere regnvandet

AAB, Ledningsgrave. Projekt- og sikkerhedsklasser fastlægges i henhold til DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord.

Gennemførte udvidelser

Transkript:

Vejbelægninger og vejkapital

Asfalt er mange ting En fortælling om hvad asfalt er for en størrelse Og hvilken asfalt der bruges hvor Hvad er en OB? Hvad er et slidlag? Hvad er et bærelag? Hvad er en bundsikring?

Vejbelægningens opbygning Asfalt er en blanding af sand sten og bitumen, der blandes i et forudbestemt forhold som afgør asfaltens egenskaber. Store sten og sand med lidt bitumen bliver til bærelag hvor belastningen fra trafikken overføres til underbunden. Mindre stenstørrelser og lidt mere bitumen bruges til slidlag som skal have en stærk overflade på bekostning af bæreevne.

Vejenes forventede tilstand (for nuværende)

Klasse 1 veje Det tilstræbes at klasse 1 vejene ikke har skader eller større sætninger. Skader repareres hurtigst muligt. Der tillades mindre mængde revnedannelse, mindre sætninger og lignende småskader. Skadespoint mellem 0 1,3

Klasse 2 veje Det tilstræbes at klasse 2 vejene ikke har større skader eller sætninger, skader repareres hurtigt. Der tillades moderat mængde revnedannelse, enkelte sætninger og lignende skader. Skadespoint mellem 0 1,8

Klasse 3 veje

Klasse 4 veje

Slaghuller Slaghuller opstår når bindingen til omkringliggende materiale bliver for lille. Bindingen vil blive mindre med tiden, da der sker en ophærdning af bitumenen, ligesom der sker en udvaskning, men kan også opstå hvis klæbningen til underlaget mangler. Billedet viser en typisk skade hvor asfaltbilerne har kørt i emulsionen og har fjernet en del af den. Skaderne viser sig desværre ikke med det samme, men kan komme flere år efter udlægningen.

Slaghuller opstår oftest efterår og forår, typisk begyndende med små revner der kan trænge vand ned i. Forår og efterår har meget tit skiftevis tø og frost der gør revnerne større. Især efteråret har desuden ofte lange perioder med regn der fylder revnerne med vand, når der så kører biler hen over revnen presses vandet hårdt ned og gør revnen større indtil sammenbindingen med det omkringliggende asfalt brister og der falder et stykke asfalt af, herved opstår der en skarp kant som hjulene trykker skævt på og der skal så ikke ret meget til før der falder yderligere asfalt af. Slaghuller kan udvikle sig fra en revne til et stort hul i løbet af meget kort tid, set vokse fra ingenting til 50 cm i løbet af et døgn.

Borgerindberetninger

Indberetninger fra medarbejdere

Vejkapitalens udvikling med nuværende budget på ca. 20 mio

Hvad bruger vi pengene til? 2017 Belægninger 11.559.975,- Bassinfræsninger 2.090.151,- Slaghuller og småreparationer 1.274.959,- Større punkt reparationer 1.152.232,- Slæb 664.477,- Striber 418.676,-

Planlagte belægningsarbejder i 2018

Planlagt asfaltbelægninger 2018 Hjejlevej Videbæk by 2018 Hele vejen AB 8t Svalen Videbæk by 2018 Hele vejen PA Lærkevænget Videbæk by 2018 Hele vejen PA Vibevænget Videbæk by 2018 Hele vejen PA Park Allé Videbæk by 2018 Hele vejen AB 8t Ørnevej Videbæk by 2018 Hele vejen AB 8t Lervangvej Ølstrup 2018 Hele vejen AB 8t Skelmosevej Stadil 2018 Hele vejen OB Møllebyvej Stadil 2018 Hele vejen OB Vesterhavsvej Vedersø 2018 Fra Vedersø til kommune grænse OB Stadiløvej Stadil 2018 Hele vejen OB Husby Klitvej 2018 Km 10.403-13.400 Remix Stauningvej/ Tændpibe Nord 2018 Fra Stauning by til Vennervej OB Sdr. Klitvej 2018 Km 25.992-32.011 Remix Jernvej Skjern 2018 Hele vejen AB 8t Stålvej Skjern 2018 Hele vejen AB 8t Amagervej Skjern 2018 Hele vejen AB 8t/PA Sandgårdsvej Tarm by 2018 Hele vejen AB 8t/PA Holmsland Klitvej 2018 km 13.550-21.660 Remix

Remix Remix er en form for genbrug af asfalt, hvor asfalten varmes op og der iblandes rejuvenator der gør bitumenen blød igen. Ved remixing bliver det øverste lag (ca 6 cm) varmet op og fræset op i maskinen hvor det bliver blandet med nyt asfalt og blødgøreren herved bliver asfalten lavet om til et bærelag (GAB). Når det er blandet sammen bliver det lagt ned på vejen igen, på samme måde som tradionel asfalt udlægges. For at varme asfalten op kører der en heater eller to foran maskinen. Disse heatere opvarmer asfalten vil infrarød varme lavet med gasvarme, hvor mange heatere der skal til afhænger af vejtemperaturen. Grunden til at den varmes op med infrarød varme er at bitumenen i asfalten ikke tåler alt for høj varme som hurtigt opstår hvis der køres gasvarme direkte på asfalten.

Remix+ Remix + er en anden form for genbrug, dog foregår det fuldstændig på samme måde som alm. Remix bortset fra at maskinen er forlænget med en ekstra udlægger der udlægger et helt almindeligt slidlag direkte ovenpå det remixede inden den bliver tromlet. Fordelen ved det er, at der ikke skal klæbes mellem asfaltlagene, da de bliver lagt varmt i varmt, desuden kan man bruge lidt større sten i slidlaget, da de bare bliver trykket med i det underliggende lag. Et normalt slidlag har typisk en tykkelse på 4 5 cm, men med en remix+ løsning er tykkelsen på slidlaget på 1,5 2 cm. Men med samme stenstørrelse.